Samantha ventede mere spændt end afslappet på at se hans slag falde. Hun ville godt indrømme at hun gerne så lidt udligning i aftenens håbløse regnskab, men at hun også kunne se humoren i hvor tæt han holdt den gående. Startende lidt for godt ud efter hendes mening, holdende den lidt hen og så afsluttende den så nært under hende han kunne lægge den. "Men du kan da få det til at se sådan ud!" Hun smilede afslappet til ham, hævede så kruset let, før end hun tog en ordentlig tår. Det var lidt rart at se han kunne tabe og endnu mere at se ham krænge skjorten af. Noget hun fulgte så nøje, som han havde gjort det med hendes.

At løbe blikket over det blottede bryst var så til gengæld en distrahering hun næsten lod sig tage i, før end hun tog imod bægeret og gav sig til at slå. Hver ar talte om en historie og hvis hun kendte bare lidt til manden så ville mindst halvdelen være historier værd at lirke ud af ham. Hendes terninger startede dog let hånende ud, men tog sig sammen derefter. Nok til at hun endnu engang landende en ganske pæn last. "De skulle åbenbart rulles varme..." Hun afleverede bægeret med et let udfordrende smil, for hun havde trods alt sikret sig en rimelig sandsynlighed for at vinde denne her også.

-------
Slag 1: 5 - 5 - 5 - 5 - 2
Slag 2: 6 - 6 - 3 - 2 - 1
Slag 3: 6 - 4 - 3 - 3
Slag 4: 5 - 5 - 4 - 1
Slag 5: 5

Logan kom med et kækt smil til hendes ord. Det havde været tæt på - men ikke godt nok. Han tog sine sejre når det var velfortjent, og tog sine nederlag ganske roligt. Specielt efter at se hendes reaktion på skjortens forsvinden. Et veltilfreds kort smil kom over hans læber, mens han satte sig bag øret, at han stadig havde en front der kunne få kvinderne til at reagere. Hun lod sig ikke fuldt ud distrahere, men det var nok til at Logan lænede sig tilbage i stolen, ganske tilfreds, som han uden omsvøb lod sit blik glide over hendes næsten helt bare overkrop igen, som terningerne rullede ned over bordet.

Han rettede sig op som han så resultatet, rynkede de buskede bryn og måtte lige tage sig en slurk af øllet for at styrke sig. "Eller lure mig ind i falsk tryghed måske?" brummede han og tog imod bægeret. Det kom også til at skræve sin del at få en last der kunne overgå det der! Hvis han vel og mærket fik et skib.
Men selvfølgelig gjorde han også det. Ikke en eneste gang denne aften var han gået ned med skib og last. Og lasten, ja den frembragte et smil på læben og hovedet der tiltede ganske let på skrå som øjnende løb ganske øjensynligt ned af hende. "Begynderheldet er ikke sluppet op" et øje mere, havde vendt det. Et øje havde sikret ham sejren igen. Det var dog lige godt utroligt som heldet var med ham denne aften!
--------
Slag 1: 6 – 3 – 2 – 5 – 4
Slag 2: 2 – 5
Slag 3: 1 – 6
Slag 4: 5

Hans smil over hendes blik gik hende ikke forbi, men var et hun mødte som hun faktisk hævede sine brune øjne til hans. Ikke at hans havde fundet op til hendes ansigt igen da, men det kom de, før end hun tog bægeret og med en drillende dum indånding begyndte at slå. Ganske godt endnu en gang. Hun smilede skævt. "Det kunne jeg da aldrig finde på.... ikke med så god en stol..." Hun kunne bestemt godt finde på det, hvilket lå lidt i tonen, men medterninger og dette spil var det dril og intet mere. Falsk tryghed var til andre formål!

Samantha fulgte hans første slag ramme bordet og himlede så let med øjnene, før end hun tog en forsvarlig slurk af kruset. Det begyndte jo lidt for godt det der! Lasten skulle dog stadig op på næsten Midnat, før end... og der kom den. Hun rystede let på hovedet og grinede så. "Begynderheld min bare..." Hun kunne dog ikke få andet end morskab frem i stemmen som hun sagde det. Han var så heldig hun næsten ville give ham den endelige sejr for at undgå en total ydmygelse! Men kun næsten. "Men held fortjener vel lidt ekstra, når det holder ved..."

Langsomt slap hun kruset, greb let fat i bukserne med den ene hånd og gik de få skridt rundt om bordet til hun stod foran ham. Holdende øjenkontakten skubbede hun let til ham til hun kunne sætte et knæ på stolen på hver side af hans ben og lægge en hånd på hver af hans skuldre. "En hånd?" Hun smilede let, som hun trak vejret dybt og indikerende ind, ladende ham vikle brystbåndet af hende som bonus for at blive ved med at vinde.

Befriet og blottet lænede hun sig frem til hendes læber næsten rørte hans ene ører. "Min tur." Med det gjorde hun anstrøg til at fjerne sig, mærkede hans greb stramme sig let om hendes lænd og lod sig i stedet synke ned at side på hans knæ, som hun tog bægeret med et skævt smil og begyndte at slå. Bringende et skib sikkert i havn med en jævn last.

-------
Slag 1: 6 - 4 - 3 - 2 - 2
Slag 2: 5 - 4 - 4 - 1
Slag 3: 4 - 2
Slag 4: 6 - 1
Slag 5: 2

Det var simpelthen umuligt ikke at more sig hele scenariet der udfoldede sig foran ham. Igen havde han været heldig, og slået præcis det han skulle bruge for at overgå hende. Jamen, han var jo nærmest i den syvende himmel hvad held angik, og havde der været krystaller og andre egendele på bordet, kunne han nemt være blevet en rig mand! Men rigdom var i mange ting. Lige i øjeblikket var han langt mere opsat på at se den nøgne hud under tøjlaget, end han var i at få skrabet krystaller ned i sin pung. Han så på hende med en begejstret og let overrasket mine. Fortjente ekstra? Det det kunne han godt vende sig til.

Logan lod sig skubbe til rette på stolen, efter hvad hun ville have, stadig med et ganske nysgerrigt og nu mere forventningsfuldt blik som hun kom nærmere og gjorde antræk til at placere sig oven på sin stol. "Gerne" Fuldt ud distraheret af den velplacerede overkrop, til at han kunne danne øjenkontakt efter hun havde bedt om en hånd. Og han var heller ikke spor langsom til at give hende hånden der var behøvet for at kunne vikle brystbåndet af hende og være godt grundigt tryllebundet af hvad der slap fri. Meget distraheret fra sit spil, og umådelig uvillig fra at lade hende gå nu hun ellers lige havde placeret sig lige der! At hun satte sig videre ned, var jo bare en bonus.

Faktisk registrede han næppe hvad hun trillede ud på bordet, andet end slutresultatet, og med sin ene hånd, da den anden forholdte sig stærk optaget hvilende på lænden. Lod han bægeret tale for sig. Og sikke da det stank. I sidste slag lykkedes det at få et skib til at forblive ovenvande, men med den mest rødne last der kunne findes. "Du distrahere" brummede han egentlig ganske tilfreds med udsynet og ikke spor utilfreds med sit eget dalende held. Heldet havde efter hans mening bare flyttet sig. Med en solid fod om hælen fik han sparket den første støvle af, hvilket meget mere distraherende fik den fine dame på hans knæ til at hoppe.. Med det der fulgte med.. Den sidste støvle blev ligeledes sparket fri, mens hans øjne var fæsnet et sted, stærkt bekæmpende at bøje hovedet frem imod dem. De havde stadig et spil at færdiggøre. For nu.

-------
Slag 1: 1 – 3 – 3 – 5 – 4
Slag 2: 2 – 4 – 6 – 1 – 1
Slag 3: 6 – 2 – 2 – 1
Slag 4: 5 – 3 – 1 – 2
Slag 5: 1 – 1 – 4

Det glimtede muntert i Samanthas mørke øjne, som hun så sin placerings indvirkning på mandens blik. Det fandt hurtigt hvad var i øjenhøjde og blev der, som han fik tvillingerne befriet fra deres bånd. Hun slap hans skulder med den ene hånd og fangede let de to punge der havde været holdt på plads af båndet og lod dem falde til bordet ved hendes bælte i stedet for ned mellem dem. Det var og blev et godt sted at opbevare småting, men helt praktisk var det ikke nu. Om han så det eller kun hendes bryst var så en helt anden sag, der holdt latteren i hendes blik.Isærda hun kunne se hans blik vidde sig ud som hun lænede sig frem og kun flakke som hun forsøgte at flytte sig.

Hans slag var lidt hæmmet af at han kunne ville frigøre en hånd til det. Om det var grunden til de ringere slag var ikke til at sige, men Samantha kunne ikke lade være med at more sig en smule over det. "Da overhoved ikke..." Hun træk drillende vejret dybt ind, som hun havde talt, klar over hvilken effekt det havde i hans udsyn og forsøgte at se ud som om det ikke var med fuldt overlæg. Han virkede da heller ikke ligefrem til at tage det tungt at tabe. Slet ikke som han løftede på benet og fik hende sat i bevægelse med det. En dæmpet latter gled fra hende, som hun bare kunne se hans blik fokusere og mærkede en tanke tage den anden, som han også fjernede den anden støvle med tilsvarende effekt.

"Min tur." Hun smilede som hun sagde det, tog bægeret og rystede det foran sig, før hun begyndte at slå. Tre slag og hun manglede kun lasten, fire og hun tøvede let, før hun trak på skulderen og slog den ene terning om - til et dårligere resultat. Hvor ingen vovede trods alt. Hun stillede bægeret fra sig og lod hånden glide let hen over det ene bryst, som hun fandt hans blik. Drillende lod hun en finger optegne omridset af det, før hun lod hånden synke ned at hvile mod hans lår. "Din tur..."

------------
Slag 1: 5 - 4 - 2 - 1 - 1
Slag 2: 6 - 6 - 5 - 3 - 2
Slag 3: 5 - 4 - 2
Slag 4: 5 - 4
Slag 5: 2

Den sirene! Der var absolut ingen tvivl om for Logan, at hun gjorde det med vilje! Trak vejret dybt ned for at løfte brystkassen højere op og dermed tirre og effektivt fastholde hans blik. At hun mente hun ikke distraherede måtte da være en løgn! Hun kunne på ingen måde være i tvivl. At hun havde gemt egendele dernede, var overhovedet intet der ramte hans interesse. Nej, hans fokus var udelukkende på de velformede tvillinger som bevægede sig så fint foran hans blik, at terningerne begyndte at blive pænt ligegyldige. Nej, han var langt mere fokuseret på det smukke stykke kvindfolk foran sig, og ikke mindst den morende latter der flød lavmældt fra hende ved at blive hoppet lidt med - oh han var ganske simpelt i paradiset.

Logan fulgte hendes håndsbevægelser, knap registrerende hendes resultat denne gang, og hans læber skilte sig ganske let ad, påvirket af hendes egen hånds bevægelse over det ene bryst. Hun drillede, og det var umådelig påvirkende!
Ufrivillig fra at ville fjerne sit blik, fik han trods alt fat i bægeret og igangsatte sit slag - Og slaget var perfekt! En midnat lå på bordet, og Logan brød op i et ulvegrin. "Ja tak" brummede han veltilfreds, greb fat rundt om den skønne kvinde foran sig med begge hænder, hev hende til sig, og lod sin mund indfange en af de fristende tvillinger foran sig. Hun havde været alt for fristende alt for længe - at holde fingrene for sig selv, var gået hen og blevet en direkte umulighed.

------
Slag 1: 4 - 6 - 5 - 6 - 6

Samantha var på ingen måde i tvivl om hvor distraherende hendes blottede bryst var for manden eller hvilken effekt det havde på ham, når hun trak vejret dybt ind. Hans blik sagde det hele og holdt det drillende smil på hendes læber, som hun morende gjorde den ene bevægelse der kunne holde ham helt og aldeles fanget mentalt. Noget hans famlen efter bægeret understregede, skønt hans slag gjorde alt andet end det.

Hendes morende glimt holdt til han hævede bægeret og endnu engang afslørede Midnat i første slag. Vantro så hun på terningerne, kun for at møde mandens blik kort som han så fra dem og op på hende med et grin der ikke var til at tage fejl af. Et hun ikke kunne andet end gengælde, før hun kom med et alligevel overrasket udbrud, som han trak hende tæt nok ind til sig så hun ikke var det mindste i tvivl om hvilken effekt hendes barhed havde på flere dele af ham. Det og fornemmelsen af hans læber mod hendes hud, som han greb hendes ords anden betydning og i den grad tog sin tur med hendes bryst.
Samantha snappede kort efter vejret, som hun greb fast om nakken på ham og holdt fast. Både så han ikke bare lige flyttede hovedet væk igen, men også så hun kunne læne sig ind i hans læbers undersøgelse. Med den anden hånd rakte hun op, trak båndet hun havde i håret fri og lod det falde ned på bordet med et åndeløst "Og din gevinst i tøj..." Han havde trods alt vundet runden og de havde aftalt tøj, hvor meget han end havde krævet noget andet tilbudt ind. Noget hun var villig til at lade træde i stedet for. Mere end villig!
At fange bægeret var akavet, men hun gjorde det alligevel og løsnede samtidig sit greb let om hans nakke. Ikke at terningerne ligefrem elskede hende så meget som ham, men hun fik da et skib med last endnu engang. Distraherende ham endnu engang eller forsøgende på det, lænede hun sig tilbage uden helt at være sikker på hun ønskede at distrahere ham denne gang.

------------------
Slag 1: 5 - 2 - 2 - 2 - 1
Slag 2: 4 - 3 - 2 - 1 - 1
Slag 3: 6 - 6 - 5 - 4 - 2
Slag 4: 1
Slag 5: 3

Der var i hvert fald absolut ingen tvivl om at en meget vigtig del af Logans krop havde reageret ganske tydeligt og veltilfreds på det syn hun havde givet ham, ved at sidde der foran sig. Den lette hoppen og deres generelle skønhed. Ja, man kunne ikke komme spor udenom at Logan var veltilfreds med tvillingerne, samt deres position foran ham. Noget hans tog en smule for sig af, som hans tidligere terningerul havde givet en sikker sejr for - hvad var det? tredje gang denne aften?
Hans fingre gled en smule op af hendes bare ryg, som hans mund tog en smule for sig, uden at være hverken for voldsom eller mere utålmodig end hvad selve gerningen havde vidst. Faktisk var der noget drillende over det han foretog sig, ved lette sug og en tunge der gik på opdagelse, mens der kunne høres en afdæmpet latter fra ham, idet hun kviterede med noget gevinst af tøj bestående af et lille stykke hårbånd der knap kunne kategoriseres som tøj.

Han forblev ved sin position, med ingen former for fokusering på om hun ville snyde, for hans var ganske optaget med sin egen leg lige her. Men spillet var ikke færdig, langsomt slap han med et veltilfreds og ganske kækt smil på læben, som han så hendes resultat, lænede sig tilbage, uden at fjerne sine hænder til en start, og gjorde samme trick som før. Fjernede kun en hånd, og begyndte at slå igen. Ret skulle være ret - der var stadig tøj der kunne fjernes, så de spillede stadig.
Det så ud til at hans lille distrahering havde virket, for selvom det tog tiden at få de rette øjne på bordet, fik han en høj ladst i slut og kiggede op med hende med et smørret grin. "Der er vidst ikke andre klæder tilbage end dem" han lavede en gestus nedad mod hendes bukser. Med mindre hun havde flere nipsting i gemmerne.

------
Slag 1: 6 - 6 - 2 - 6 - 3
Slag 2: 2 - 4 - 2 - 6
Slag 3: 1 - 5 - 2 - 4
Slag 4: 2 - 1
Slag 5: 6 - 4

Samantha havde temmelig svært ved at holde fokus på at lade terningerne rulle og det hjalp da ikke at manden udnyttede sin position på mest drillende vis. Andet kunne det simpelthen ikke være, når han valgte så præcis en måde at bruge munden på eller stryge hånden over hendes ryg. Hun fik dog terningerne til at rulle og sendt problemet med koncentrationen videre til ham.
Hans smil talte tydeligt for hvor hans tanker stadig hang, selv efter han kastede et blik på hendes slag og selv begyndte på sine. Hun lænede sig let frem, loden hånd drillende kærtegne hans nakke, mens hun fik vejret tilbage under kontrol. Det havde taget fart over hans forarbejde med læberne og en stor del af hende så helst hans læber tilbage hvor de lige havde været. Måske vekslende over til det andet bryst.

Et skib blev fuldendt og så var det den alt afgørende last der var tilbage. Den første næsten så lav som den kunne blive og den sidste. En munter og let opgivende lyd undslap hende. Selvfølgelig fik han lige præcis mere end hende! "Hvis ikke jeg så dig slå ville jeg ikke tro det der!" Hun rystede let på hovedet og drejede sig så nok til at møde hans blik igen. Lige i tide til at møde hans smørrede grin og hæve et øjenbryn over hans udsagn. "Så bliver du jo nødt til at slippe mig fri?" Der var latter i hendes stemme, for han havde været alt andet end villig til at lade hende rejse sig så kort tid før.

Tydeligvis var den lille del et spørgsmål om belønning for han slap hende. Drillende lænede hun sig frem og strøg læberne ned nær hans, før hun trak sig helt tilbage og op at slå. Hun havde et let tag i bukserne som hun tog to skridt baglæns og holdt blikket i hans. "Andet der skal spilles om?" spurgte hun drillende, som hun slap bukserne og lod dem falde til gulvet. Det krævede kun et lille vip med hoften for at få dem helt fri og to små skridt mere at efterlade dem alene på gulvet. "Eller vil du hellere inddrive din første gevist i stedet?" Hun forblev drillende udenfor hans rækkevidde og ganske uden mere tøj at tabe.

Det havde krævet sin kræftanstrengelse at fjerne læberne fra deres velplacerede position, men et spil skulle færdiggøres! Noget han fik gjort med velplacering og muntert kunne høre hendes lette opgivelse over hans held. Alt for store held! Men kunne han klage? Nej, så absolut ikke. Han havde et fantastisk syn foran sig på grund af det held, som han nok meget modvilligt gav slip på, trods det ville betøde at den sidste del tøj forsvandt fra kroppen. "Så lad gå da" brummede han, som han fjernede den faste hånd fra lænden og lod hende koppe op af stå, selvom skødet føltes alt for tomt.

Hans øjne var fæsnet til hende, hendes drillende måde lige at komme tæt på igen, for at friste hans evne til at holde fingrene for sig selv, så han kunne lyde synet. Hans blik var grådigt i sin gang ned af kroppen som bukserne forlod benene og lod hende stå nøgen foran sig. "Hvem siger, vi ikke kan tage et spil med andre gevinster bagefter" hvor fristende det end var at spille videre om flere ting, var han langt mere fristet til netop at modtage sin første gevindst.
Drillende udenfor rækkevide, måtte han tage beslutningen om at rejse sig eller forsøge at lokke hende tilbage - tålmodigheden måtte bestemme, og da den var direkte ikke eksisterende som hun stod der fristende foran sig, måtte han se sig slået i det spil! Han rejste sig, tog fat om hende, løftede op, fragtede hende det sidste stykke, fik hende anbragt ned i sengen med en munter brummen, før læberne fandt frem til det andet bryst, og gav det samme, måske endda mere intens behandling end det første. Hun var satme god til at opnå en tilstand hos mænd så de vitterligt ikke kunne holde snitterne fra hende. Lokkende lille sirene!

Samantha kunne ikke andet end smile drillende over den måde hans blik gled ned over hendes krop på, som hendes bukser forlod hendes form og efterlod hende så fuldstændig bar foran ham. Et lille vrik med hoften og hans blik flyttede sig, skønt han da beviste stadig at høre efter. "Åh,der er et bagefter på tale allerede?" Hendes stemme havde en kælen og stadig ganske skælmsk klang, som hun holdt sig udenfor hans rækkevidde, men aldrig fuldstændig stille. At bevæge sig gav ham mere at se på og spørgsmålet forblev hvor længe han blev siddende hvor han sad.
Ikke længe.
Hun så glimtet skifte i hans blik øjeblikket før han rejste sig og greb hende. En flydende bevægelse og hun stod ikke længere på gulvet, men befandt sig i hans favn, holdt fast ind mod hans bryst og mærkende hans varme ånde mod sin hud. Hun løftede let benene og lukkede dem om ham som han gik og lod dem bliver der, som han lagde hende delvist fra sig på sengen som vejede hun intet. Hun strakte sig og bøjede sig så op mod ham, som hans læber fandt det forsømte bryst så snart hun var placeret.
Samantha lukkede øjnene halvt, lod fingrene vikle sig ind i hans hår, strammende grebet som han fik hende til at snappe efter vejret og pressede sig så op mod ham for at mærke ham med mere af kroppen. Hans tilbageværende tøj var i den grad i vejen, men også tirrende på sin egen måde. Specielt fordi hun slet ikke var i tvivl om at hun var helt i hans magt eller hvor lidt det betød for hende at være det. Han havde trods alt nogle løfter at indfri som han tog sin gevinst og hun så frem til at nyde hvert et øjeblik af det.

Hvordan kunne det overhovedet overraske hende, at han allerede havde tanker om at møde hende igen, om ikke andet havde han evner til at klare flere omgange på en aften! Man var vel ivrig - selvom han som enhver anden mand behøvede hvile før eller siden. Lige nu var han alt for opstemt til overhovedet at overveje hvile. "Jeg ville være et fjols hvis jeg ikke tænkte den tanke allerede" hans stemme var munter, inden han rejste sig op og gjorde klart hvad han ville.

Hendes reaktion var tilfredsstillende. Bevægelserne, lydende, grebet. Noget der fik ham til at gå mere grådig og indtagende til værkst over hendes hud, mens den hånd som ikke hvilede sig fast på sengen for at holde sin vægt oppe, løb ned af hendes krop og placerede sig fast ved hendes ene balde, som fingrene holdte et solidt tag i.
Brystet fik mere end rigeligt af den forsømte opmærksomhed, inden han bevægede sig videre over hendes hud, ned af maven og fortsatte længere ned, med en ganske bestemt kurs nedefter til et meget skattet område.

En ting mange efterhånden ikke regnede med lå til den groft udseende mand, der rummede mange arrede historier, var at hans fokus ikke kun lå på sin egen nydelse. Han nød at se hende vride sig under sig og hvordan han fik hendes krop til at reagere. Det fik ham til at brumme ganske veltilfreds, som begge hænder gled ned af hendes krop, før de til sidst lukkede sig omkring hendes lår, holdende hende fast, inden han for alvor gik i gang - givende en smule til gengæld for hans heldige slag og hendes uendeligt mange sænkede skibe i løbet af aftenen.

"Eller opsat på ikke at begynde at tabe?" Hendes drillende ord kom ganske dæmpet ud, som hun strakte sig i hans form. De var helt tænkt på terningespillet, men kunne tolkes som han ville det. Selv tog hun alt denne aften som det kom og nød nuet i fulde drag. Han var ny, anderledes og så sikker på sig selv som kun en mand der lige havde vundet alt tøjet af en kvinde kunne være det.

Han havde så også andet at have selvsikkerheden i. Hun gav sig lydeligt under hans læbers vandring og vidende udforskning af hende, som han gjorde op for den tidligere ensidighed. Det var så næsten heller ikke til at bære, skønt hendes greb om hans nakke kun strammedes som han kort virkede til at stoppe op.Hans hold om hende var da også som fast som nogensinde og holdt hende præcis hvor han ønskede hende, åben og fri.
Hun kneb benene sammen om ham, som hans læber vandrede ned af hende, men uden at gå imod hans tag, som han lod hænderne overtage den undersøgende færd og bemægtigede sig magten over hendes lårs position. Til en meget sigende position, som han da også gav godt for øjeblikket efter til hendes tydelige nydelse.
Hun havde ventet sig en del af ham fra de blikke de havde delt og den aften de havde haft, men ikke det her. Slet ikke det her! Hun skulle dog være den sidste der klagede over hans valg af gevinst! Noget hun nok skulle vise senere.

Logan nød at gå på udforskning ned af en skøn kvindekrop, og mærke hende vride kroppen under sig, som læberne fortsatte sin vandring ned af kroppen. Han kunne ikke undgå at være selvtilfreds! Ikke som hun reagerede ved at klemme sine lår tættere omkring ham, og han strammede grebet om hendes lår, holdte hendes fast, som han fortsatte. Fortsatte med at give hvad kunne kaldes for ensidig nydelse for hendes skyld, selvom han selv fandt det ganske tilfredsstillende at mærke, smage og udforske, for ikke at tale om at lytte til hvordan hun reagerede på det.

Logan havde ikke travlt med at skynde sig videre. Han gav sig god tid til at udføre hvad han havde startet. Engang imellem skævede hans blik op efter, seende den velformede krop fra en anden og stadig lige indtagende vinkel, der leg bevægede sig under hans behandling.
Efter lidt tid, fjernede han den ene hånd fra sit faste greb om hendes lår, og flyttede ned til at udføre andet arbejde af en mere tilfredsstillende stil overfor hende. Intet hastede - de havde hele aftenen og natten hvis det stod til ham! Desuden, hvordan kunne man ikke fortsætte med denne behandling når man hørte, så og mærkede hvad han gjorde af effekten det gav? Man skulle være et fjols for at mene det ikke var en god løn for arbejdet, selvom han nødigt så at de endte deres eventyr efter denne ene leg.

At han vidste hvad han gjorde var Samantha ikke det mindste i tvivl om. Ikke som han overraskende blidt, men samtidig bestemt fik hende placeret som han ønskede det og derefter fortsatte med at tilfredsstille hende langt mere ensidigt end hun havde ventet fra en med hans udseende og udstråling. En overraskelse blandt mange og en hun kun kunne værdsætte.
Som han slap hendes ene lår for at give hånden fri til andet, snappede hun atter efter vejret og klemte så det fri ben om ham. Holdende ham hvor han var og tydeligt uvillig til at lade ham stoppe. Hendes ene hånd havde da også fundet hans nakke med samme formål. Ikke som han var ved at sende hende ud over kanten allerede og sikkert med fuldt overlæg.
Hun gjorde da heller intet for at holde sig fra det.
Bølgen greb hende øjeblikket efter og fik hende til gispende at stramme grebet om hans nakke og låse benene helt om ham. Eller forsøge på det for han havde bare at blive hvor han var og ikke stoppe hvad han havde startet! Hun havde fortjent lidt held gående hendes vej med alle de dårlige slag og det var lige hvad hun følte hun havde vundet her! En fuldstændig uventet nydelse af højeste karat.

Som bølgen slap og hun lod den glide ud, løsnede hun benene og lod dem synke ud til siden. Samtidig forsøgte hun at få sin vejrtrækning tilbage ned i tempo, som hun også hævede sig op på albuerne for at kunne se ned på ham. En helt igennem mindeværdig vinkel at have ham i og som fik et skævt smil frem på hendes læber. "Var det så inddrivelsen af din første gevinst eller kun opvarmning til den?"

Logan havde efterhånden lært at forføje sig og lytte, såvel som mærke efter reaktioner for at vide om det han foretog sig var det rigtige, eller i hvert fald tilfredsstillende. Han fulgte hendes bevægelser og hendes reaktioner i et forsøg på at ramme de punkter som for hende var mest eftertragtede. Logan havde ikke tænkt sig at lade som om han ikke havde været sammen med mange kvinder, for det havde han. I mere eller mindre alle afstøbninger - og ikke en af dem havde været ens!
Men Logan var ikke kun en gentleman hvad sengeaktivitet angik, der var selvfølgelig altid en agenda! Det kunne man ikke undgå at vide, desuden, det var Logan. Han så altid fordelen ved det som værende noget han kunne få gavn af senere og han fik også et ganske tilfreds udtryk over ansigtet som hun begyndte at gispe efter vejret og stramme sig fast om ham, indikerende at lige nu ikke var tidspunktet at flytte sig så meget som en milimeter.

Logan løftede først hovedet op, som hendes ben begyndte at slappe af og slippe ham fri fra det meget insisterende greb, og kiggede op på hende med et af sine selvtilfredse og luskede smil. "Jeg har mange gevinster at inddrive i løbet af natten!" svarede han drillende, og lænede sig op på sine underarme for bedre at kunne kigge på hende, og sneg sig til at lave en let markering på hendes inderlår nu han alligevel var dernede! "Desuden, har jeg langt flere ting jeg gerne vil gøre øverst" men der var lige visse ting der skulle slippes fri før det kunne lade sig gøre, og Logan kravlede en smule henover hende for at komme op at sidde mellem de nydelige ben, afslørende at der var noget i de tilbagesidende bukser ikke var helt tilfreds med at være i fangeskab.

Samantha blev liggende hævet op på albuerne og seende ned på ham, som hun besvarede hans ord med en dæmpet latter og et hævet øjenbryn. "Og her troede jeg du havde inddrevet alle på nær en af dem.... men dog..." Han havde af hvad de havde spillet om, men gevinster var der heldigvis mange slags af og han var bestemt aftenens største. For hende.
Hun trak vejret lidt hurtigere ind, som han rørte hendes inderlår med sine læber og kunne så ikke lade være med at puffe drillende til ham med hånden. Det var klart en reaktion på hans berøring og ikke hans ord, som hun mødte med et indforstået og forventningsfuldt smil. "Lyder lovende..."

Hun lod ham flytte sig frit længere op i senge og for et kort øjeblik ind over hende, før hun strakte sig dovent og lod blikket glide fra hans og ned. Han var tydeligt stadig opstemt til mere end kun at behage hende og det fik hende til at hæve blikket til hans, som hun trak et ben lidt op og så strakte det op, så hun kunne få foden om bag hans nakke. "Nu vi taler om løfter..." Hun trak vejret dybt ind, før hun gav hans nakke et lille pres ned mod hende. "Så lovede du mig vist varmen...."

Han var da først lige gået i gang! Hun skulle ikke tro han stoppede lige med det samme. Logan havde hele natten og han havde tænkt sig at udnytte den til at få det aller bedste ud af det han kunne mønstre.
Deroveni kunne han ikke lade være med at drille hende og få et ganske veltilfreds smil ved følelsen af hendes hånd der puffede til ham som svar på berøringen af hendes inderlår. Det var altid bedst når man havde det sjovt.

Logans plan var egentlig at gå på opdagelse tilbage op af hendes krop da hun talte igen og lod sit ben strække sig op og ligge sig om bag hans nakke. Hold da ferie. Imponeret så han på hendes ben og den smidighed hun besad og glemte for et øjeblik alt andet. Wauw, hun vidste da i hvert fald hvordan man udnyttede kroppen til bedste fordel.
Ganske villigt bøjede han sig som benet guidede ham, grinende, inden han kyssede hende. Det var ikke svært at mærke på det heller at han havde lyst til hende, at han var fanget af hende og ikke ville holde fingrene for sig selv. Hænder der gik på rolig men insisterende opdagelse over kroppen og pludselig var han meget ubekvemt i sine bukser. Fejl! Dem skulle han havde taget af for længst! Specielt fordi han nu lå ned imod hende, og helst ikke ville væk derfra igen. Tøj kom da også bare altid i vejen.

Latteren sprang op i Samanthas blik som hun så Logans udtryk skifte fra overraskelse til beundrende betagelse, som det gled til siden og ned over hendes ben, der så belejligt havde hævet sig op bag hans nakke og insisterede på at bringe hans ansigt tættere på hendes. Et pres han frivilligt føjede og som gav hende læber at udforske selv, mens hun lod benet glide ned og lægge sig over hans lænd.
Der var trods alt grænser for hvor meget smidighed hun ville demonstrere allerede!
Hans læber var da også et erobringstogt værd! Et hun ikke sådan lige havde tænkt sig at afbryde, skønt hans vandrende hænder gjorde hvad de kunne for at distrahere hende ud af kurs. Ikke at hun var den eneste temmelig fokuserede i sengen, men den anden var en del mindre bekvemt fanget og pressede alligevel prisværdigt på for hendes opmærksomhed.

Drillende strøg hun fingrene fra hans nakke, ned over hans ryg og lænd til de kredsede hvor stof dækkede hud og markerede det for ham. En hentydning hun så ikke lod ham gøre noget ved, for hun havde stadig benet liggende fastholdende over ham og en hånd om hans nakke. Dvælende brød hun fra hans læber og fandt muntert hans blik, før hun strejfede hans læber florlet. "Tabte du en gang for lidt?" Hun kunne bare ikke lade være. Heller ikke med at stryge fingrene endnu engang let hen over linningens kant.

Det var næsten ulideligt, så pirrende hun fortsatte. Noget Logan da helt selv havde bedt om, men så længe han var fanget, både i sin egen beklædningsgenstand, men også de smidige ben der holdte ham fast over lænden for at han ikke lige skulle flytte sig igen - noget han egentlig ikke havde planer om - blev det pludseligt meget hårdt og besværligt at være ham. Og det kunne ses at han næsten led. Ikke smertefuldt led under dette drilleri, men mere kroppens reaktion på at længes, men ikke kunne udføre sin opgave. Alligevel var det også stunder som disse, der gjorde det hele så meget sjovere.

Logan åndede tungt mod hendes læber, og en lavmæld brummende latter forlod hans stemmebånd ved hendes ord. Forfærdelig lille djævel! Hun måtte blive hans død en eller anden dag, hvis hun fortsatte sådan. Men bare sådan at give op, lå i forvejen ikke til ham. Drillende bevægede han sig alligevel mod hende, trods stoffet forhindrede direkte kontakt, men derfor kunne han stadig udnytte det til at drille hende. Tirre hende som hun tirrede ham. "Og hvad skal vi så gøre ved en stakkels vinder som jeg?" Hånden gled ned af det bare bløde lår hvor benet stadig lå sikkert over hans lænd, forhindrede ham i at gøre det han helst ville, men ikke hindrende i at han trods alt stadig kunne bevæge sig. Muntert, og med en drilskhed der aldrig forsvandt trods hans alder steg, fastholdte han hendes blik, og løftede bydende et øjenbryn.