"Juno... Ahh," gryntede Hector, da han mærkede Juno komme i sig. Juno holdt slet ikke igen, og det i selv kunne nemt have fået Hector til at tilte. Han havde hørt, hvordan Juno lød under sex mange gange tilbage i huset, og han havde aldrig lydt sådan her. Han havde aldrig stønnet så dybtfølt, så
kærligt, som han gjorde nu, og Hector kunne have tudet af lykke. Han maste Junos hånd op mellem sine lår, så han kunne gnide sig endnu hårdere mod den. Få sekunder senere kom ham også med et sitren i hele kroppen, der fik al hans pels til at stå ret op.
Med et udmattet grynt faldt Hector forover ned i høet, og han trak Juno med sig. Han vendte sig under Junos vægt, så Juno kunne hvile sit hoved på Hectors brystkasse. Hectors hjerte hamrede derud af, og han måtte koncentrere sig for at få vejret igen.
Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig