Morgana rynkede en smule på næsen da han stak sig. Han måtte VIRKELIG hade den mand. Men nu var der ikke så få måder at skabe nye fjender på, og nogle mennesker havde bare et medfødt tallent for at pisse på andre mænds dæk.
Da sømanden skulle til at give et stykke af sin skjorte af, standsede hun ham hurtigt ved at lægge sin hånd på hans "Det er ikke værd at ødelægge en god skjorte på. Lad mig". Hun satte flasken i spænd mellem sine lår, og med sin ny frie hånd, trak hun et lommetørklæde op fra dybet mellem sine bryster. Hun tog blidt fat i hans skadede hånd og trak den over i sit skød, hvor hun roligt forbandt den. I mellemtiden gav vinklen ham også udsigten til hendes barm fra første parket. "Hvad er navnet på den søpølse så? Jeg har været i havn her en tid, det kan være jeg er stødt på ham" spurgte hun mildt.
