Han kan se, hun er på nippet til at begynde at græde igen, og han er halvt om halvt lettet, da hun vælger at gå indenfor og græde i stedet for; han orker ikke flere tårer lige nu. Mens hun er væk rejser han sig og spankulerer lidt rundt med hænderne bag ryggen og et tænksomt udtryk. Han kan ikke binde sig til Maki, hvor meget hun end ønsker det. Hans hjerte er aldrig nogen tro, og selvom hun er i hans på en anden måde end de fleste piger, ved han, det ikke vil være nok for hende. Men hvad kan han gøre andet end at knuse hendes hjerte igen? Hun har hele tiden været klar over, han ikke kan binde sig til hende. Ikke fordi han ikke har haft tanken en enkelt gang, ej heller på grund af børnene eller at hun er en keidran, men simpelthen fordi hans hjerte ikke kan være hende tro.
Han kan ikke være hende tro, og det er ikke nogen fremtid for nogen af dem. Som tingene er nu, er det hele mere ukompliceret. Han har sine små flirter der er helt legale, men ville han først blive gift, ville det være illegale affærer, og hun ville hurtigt hade ham for det. Nej, han var nødt til at forblive fri, så længe han var hvem, han var. Der var intet spørgsmål i hans hjerte om det, selvom det gjorde ham ondt at måtte knuse hendes hjerte. Han var stadig forelsket i hende, meget endda, men der var også Aishe og flere andre, der fyldte hans tanker, og selvom hun havde den første plads i hans hjerte, kunne han aldrig sværge hende troskab. Det ville bare være forkert, og det måtte hun indse.
Krystallandet
