Hun så på Phoenix og nikkede ganske kort. Ja verden der ude var ikke altid lige rar at befinde sig i, hvilket hun også kunne skrive under på, efter alt hvad der var sket med hende i fortiden. Hun sukkede kort
”Verden er et utaknemmeligt sted og det er uanset hvem eller hvad man er for en skabning” sagde hun og betragtede denne nordkrystalianer inden hun fortsatte
”Tag David… Ham fandt jeg løbende rundt i gaderne om natten, han var ude for at stjæle så han kunne overleve. Nogle dage efter fandt jeg ham så, døende og gav ham muligheden for selv at vælge og ja… Nu er han en af dem der har været her længst tid sammen med mig” sagde hun og smilede kort. Hun var egentlig glad for David, men før eller siden måtte han også kunne forstå at hun ville slippe tøjlerne og lade ham gå, så han ikke rendte i røven af hende hele tiden for det var mere eller mindre det han gjorde på nuværende tidspunkt og hun måtte indrømme… Det til tider var voldsomt belastende, men drengen var sikkert forelsket, ikke noget hun kunne gøre ved, for forelskelse var ikke noget hun gjorde ret meget i, det var spild af tid, for hun ville sikkert ende med at dø før personen alligevel.
Hun så med store øjne på kvinden og hævede et øjenbryn
”Er du sikker på det er det du gerne vil Phoenix.. Altså jeg personligt har intet i mod det, men de andre er nok mere snerpede… ” sagde hun og trak på skuldrene. Amira kunne ikke se problematikken i at have Phoenix gående rundt i gemakkerne, for så længe hun bare passede på, så ville der ikke ske hende den mindste smule og selv hvis der gjorde, ville Amira sørge for at personen fik med hende at bestille derefter. Hun smilede da
”Mine døre er åbne for dig Phoenix” sagde hun med et smil. Det var nu aktuelt, hun havde sagt ja til en der ikke var vampyr, at hun måtte opholde sig sammen med dem. Alt der manglede var blot at finde et værelse samt indkalde til et møde så folk vidste at Phoenix nu var en del af familien og skulle anses med respekt og ikke som en drikkedunk. [/b]