Dimsen 28.11.2016 23:32
De to mænd så virkelig ikke ud som om at de havde det godt. I hvert fald stod de egentlig bare og svajede lidt, efter at de havde indåndet den lilla røg. Manden med sværdet gik atter til angreb, men han var utrolig sløv og dårlig til at ramme pludselig. "Nu, hvis du skal gøre noget så nu!" råbte det lille væsen pludselig. William tog sin kårer og brugte den til læne sig op ad for at komme på benene. Han vendte sig mod mændene, løb imod dem, stadig med smerten i skuldrene, undveg sværdet der blev slynget imod ham og lavede derefter et flyvespark der sendte manden med sværdet baglæns, ind i den anden der stod bag ham hvorefter de begge faldt med ryggen ind over et bord bag dem. William var efterfølgende hurtigt henne ved deres side hvor han placerede sin kårer foran struben på manden med sværdet "Bliv liggende og smid sværdet" Avatar er her
Andy 28.11.2016 23:37
Som røgen forlod lokalet og blev indåndet af Atropas hud igen åbnede hun sine øjne og kiggede da omkring igen. Hun så Williams sårede skuldre og regnede ikke med at han kunne blive ved med at kæmpe meget længere med den, men hun så en anden ting som man ellers ikke ville lægge mærke til. Pigen der før var blevet kastet ned af trappen sad blot og holdte øje med det mens hun så komplet fin ud. Hun lignede faktisk ikke en der lige var blevet kastet ned af de trapper. Dog som et glas pludseligt kom flyvende og ramte væggen ved siden af Atropa vågnede hun fra sin trance.Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 29.11.2016 22:07
Da det lille væsen begyndte at stirre på Agarwaenel, var det lidt svært at lade som om at hun ikke bare sad og nød alt hvad der foregik i kroen, så i stedet for at lade som om at hun begyndte at græde igen, stirrede hun bare tilbage til væsnet. Deres øjenkontakt blev dog brudt da glasset blev smadret mod væggen.Sikke noget rod der efterhånden var kommet inde i kroen. Men det så da ikke ud som om at der var nogen døde endnu? En skam. Virkelig en skam, og det så da også ud som om at manden der ville dræbe hende havde givet op. Endnu en skam.
Det fik dog Agarwaenel til at hoppe ned fra sin stol, og gå hen til manden der havde reddet hende og hive lidt i hans ærme. Hendes øjne så bange og triste ud.

Dimsen 29.11.2016 22:22
Sværdet faldt til gulvet, hvorefter at William hurtigt sparkede det ind under bordet. Han ville ikke risikere at manden ville få fat i det igen og fortsætte angrebet senere. Han forsatte med at holde kåren foran mandens hals, da pigen pludselig ruskede i hans ærme. Han vendte sig imod hende og så de bange og triste øjne "Bare rolig, du er i sikkerhed nu." sagde han smilende og med en rolig stemme. Williams skulder gjorde stadig ondt "Du må hellere få nogen til at kigge på den skulder" kom det nu fra Zatara. "Det kan vente" sagde William nu uden at tænke over at andre ikke kunne se spøgelset af hans mester. "Hvordan har du det?" spurgte William imens han henvendte sig til det lille væsen der havde udstødt den lilla røg.
Avatar er her
Andy 30.11.2016 12:43
Som William sparkede sværdet ind under bordet kiggede Atropa over på ham igen. Hun kunne se hvordan hans skulder ikke så særligt god ud. Hun ville gerne hjælpe ham men kunne i få den lille piges udtryk ud af hovedet. Hun gik ham dog nært men hørte så "Det kan vente". Hun forstod ikke helt hvordan han kunne vide at hun ville hjælpe ham, men hvis han ville havde hun skulle vente så ville hun da først hjælpe senere. Måske var han tankelæser? Det havde Atropa mødt før, men han virkede ikke helt som en.Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 08.12.2016 21:18
Agarwaenel havde aldrig rigtig været i fare, men det ville hun selvfølgelig ikke sige højt. Nej, nu ville hun gerne se om at hun kunne få noget mad ud af dette menneske, som tydeligvis bekymrede sig om andre. Hvilket var godt. Hun følte sig godt nok mæt, men noget mad ville aldrig skade hende.Dog blev manden distraheret af det lille væsen, og Agarwaenel sendte det lille væsen et køligt blik, meget modsat det blik hun havde givet manden. Men ligeså snart det var, ligeså snart var det væk igen, mens hun kiggede op på manden igen.
"Mad?" spurgte hun forsigtigt og bed sig i sin underlæbe. Havde han penge til at fodre hende? Det var vel egentlig det vigtigste spørgsmål.

Dimsen 12.12.2016 21:14
Det begyndte at sorte for Williams øjne. Han følte at hans hoved snorede rundt og da pigen sagde noget til ham var det helt uforståeligt. Williams krop var blevet tungere, larmen fra slagsmålet i kroen forsvandt pludselig selvom William stadig kunne ane at det stadig var igang.Et bump kunne høres da William faldt til jorden og besvimede af sine kampskader.
Avatar er her
Andy 14.12.2016 14:03
Atropa var i chok! Hvorfor ville han bede hende om at vente hvis han vidste han vidste han ikke havde det godt! Hun skyndte sig ned på sine knæ nær ham. Hans sår var ikke pæne og våbnene der var brugt mod ham, klart ikke af god kvalitet. Hun lagde sine hænder lidt over sårene og en svag glød kunne ses mellem hænderne og sårene. Hun vidste det ville tage tid, men der var ingen tid at finde. Hun måtte bruge den smule viden om healing hun havde fået af sin mor. Det var jo tit at hendes brødre ville komme til skade når de legede og nogen skulle jo lappe dem sammen. Hun var dog aldrig blevet særligt bekendt med evnen.Gløden var svag og forsvandt nogle gange med forskellige tidsmellemrum. Hun blev distraheret af lydene i kroen og frygten for den lille pige der sad nær. Hun ønskede ikke en kontakt til hende da hendes fornemmelser til hende var blevet lettere negative i frygt for hvad der kørte rundt i hendes hoved. Atropa anstrengte sig for at prøve på at heale, men var sårene for dødbringende? Var noget vitalt blevet ramt? Alle de faktorer var hende uklare, men hun måtte jo prøve.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 25.12.2016 21:00
Det føltes lidt som om at manden foran Agarwaenel langsomt faldt til jorden. Med det høje dunk, kunne hun pludselig mærke frustrationen vælde op i hende. Nej! Han skulle give hende mad! Hun var sulten! Hendes mave vendte sig nærmest inde i hende, og den barnlige frustration kom op i hende, og blev bare værre da alfen begyndte at helae mennesket der skulle have givet hende mad.Det var nok også der at det slog klik i Agarwaenels hoved og langsomt begyndte hun at sætte sig på hug ned på gulvet, og tog langsomt fat i hans arm. Hvis hun bare førte den lidt op, så kunne hun tage en bid. SÅ kunne hun blive mæt.....

Dimsen 25.12.2016 22:54
William opfattede hverken lyde eller de andre sanseindtryk der var omkring ham. Han var bevidstløs og registrerede hverken alfen der var i færd med at heale ham, eller pigen der havde planer om at gnaske i hans hånd. // Jeg ved ikke lige hvor effektiv Atropas healende evner er, men jeg går ud fra at du forklarer mig hvad der sker.
Avatar er her
Andy 26.12.2016 02:47
Atropas healing tog ikke rigtigt fat og hun tænkte til sig selv at hun måtte skynde sig at finde på noget andet. Hun måtte finde en healer der kunne mere end hendes egen basale heale magi. Dog forlod tanken hende hurtigt da den grimme lille pige som Atropa klart ikke længere kunne li satte sig ved siden af manden hun prøvede at hjælpe, med det mest glubske udtryk Atropa længe havde set.Hvad var der med det her barn!? Atropa gad ikke tænke over det, men da pigen tog mandens arm forstod Atropa det. PIGEN VILLE GØRE HAM ONDT! Atropa var chokeret. Hun så ud til nærmest ville tage en bid ud af hans arm, så Atropa måtte reagere på en eller anden måde. Hun trak lidt i manden men uden effekt og valgte derfor at gøre det næst bedste. Hun kiggede på pigen, spidsede sine øjenbryn og sagde "Hjælp mig med at bære ham og så får du mad bagefter! Det lover jeg!".
Atropa lyttede til sine egne ord. Hvis pigen faktisk havde tænkt sig at spise af William, hvad skulle Atropa så ikke give hende i mad og hvis ikke, så måtte Atropa jo bare lyde sindsyg lige nu. Men det måtte forsøges.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 26.12.2016 21:31
Det var næsten et dovent blik som Agarwaenel sendte op til den lille person der prøvede at redde manden. Hvorfor skulle hun lade vær med at spise manden. Han så ellers så god og dejlig ud. Så saftig. Var der ikke noget med at trænede folk smagte bedre? Hun kunne ikke huske det. Og det lille hoved knagede og rungede, mens hun overvejede om hun havde lyst til at bide i manden eller vente på mad fra den lille person."Hvilken mad?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet på skrå, mens hun studerede det lille væsen. Måske hvis det var noget godt?

Andy 27.12.2016 01:57
Nu var det Atropa klart. Den lille sindsforvirrede pige spiste klart kødet fra andre mennesker. Et lille kannibalsk kryb. Det var hvad hun var. Det gav Atropa en indre trang til bare at sparke hende i ansigtet, men hun vidste hun var nød til at lave en aftale med den lille djævel før hun ville kunne hjælpe William.Atropa kiggede rundt. Hun ville jo ikke kunne tilbyde et æble til det lille kravl. Hendes tanker ledte hende til det eneste "spiseligt" for det lille monster og det var allerede så godt som dødt. Atropa tog fat i den skadede af hendes fire vinger og løftede den op. "Du får noget af den. Bare hjælp mig med at bære ham til en healer først! Jeg lover det!" Atropas øjne løb i vand og hendes stemme knækkede en smule på forskellige ord, for hun kunne næsten ikke klare tanken om at en mand der i god tro prøvede at hjælpe nogen, skulle lade livet fordi at vise folk ikke havde kunne opføre sig bedre end de tanketorske de nu engang var.
Hvorfor hun gjorde det var et mysterie for folkene på kroen. De var ikke kommet sammen og havde ikke udvikslet et ord, men Atropa forstod det. I hvert menneske hjerte var en sand godhed skjult. Mange ville aldrig kunne se det, men hun var ikke klar på at lade nogens flamme af skinnende lykke og glæde brænde ud endnu. Derfor måtte hun hjælpe ham.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 27.12.2016 10:38
Det lille hoved blev lagt på skrå, som Agarwaenel overvejede forslaget. Hun så næsten sød og uskyldig ud som hun sad der. Med sit fine, uskyldige, dukke lignende ansigt. De store øjne der så lidt eftertænksomme ud, men ikke mere end at hun stadig lignede et barn."Smager det godt?" spurgte hun, men alfen havde da fået Agarwaenel til ikke at bide i manden midlertidigt. Man kunne nok generelt se det som en succes, selvom den lille pige var lunefuld. Man vidste aldrig rigtig hvad hendes næste skridt i livet var. VIlle hun holde sig fra at spise manden og hele alfen? Hvem vidste? Det kunne kun Agarwaenels eget humør svare på.

Andy 27.12.2016 22:34
Atropas ansigt skar en forvirret grimasse. "Hvor fra skulle jeg vide det. Det gør det sikkert!" skyndte hun at tilføje mens hun prøvede at løfte William en smule op med hendes skulder, men til ingen nytte. Hun havde brug for hjælp fra nogen til at få ham ind til en eller anden tæt liggende healer. Hvis ikke de snart skyndte sig så viste Atropa ikke hvad hun skulle gøre."Har du tænkt dig at hjælpe eller hvad!?" skreg hun mod den grimme pige og gestikulerede med hendes hånd at hun skulle tage fat i den anden side og hjælpe hende med at få ham afsted.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 28.12.2016 16:17
Agarwaenels øjne var forundret. Måske det var en delikatesse? HUn havde aldrig smagt vinger før, og de var ikke fulde af fjer, så mon ikke det bare var rent kød? Selvom de var så tynde.Da hun blev bedt om at hjælpe, så hun dog ikke glad ud for den ide, men med et suk, lod hun sit hår vokse langt, og det snoede sig om manden, og hjalp ham om at holde sig oprejst. Hun havde asolut ingen planer om selv at holde ham oppe. Hun var blot et lille barn, hun kunne næppe hjælpe meget med det. Ikke fordi at alfen burde være meget mere behjælpelig. Agarwaenels øjne gled over den lyse hud manden besad og så over på alfens vinger igen. Hvis vingerne ikke smagte godt, så kunne hun vel tage en bid af ham?

Andy 02.01.2017 15:19
Som det lille yngels hår groede og hjalp med at bære William så blev Atropa igen nervøs. Hun rystede dog på hovedet og greb ordentligt fat i William. Hun drejede hovedet mod udgangen og skreg mod kroens eje ”Hvor i byen er der en healer der kan hjælp!?”. Der gik et øjeblik hvor kroejeren var lettere forskrækket men så svarede ”Ikke så langt herfra. Tag mod vest ud i skoven så er der en lille hytte med en Healer i.” Atropa syntes ikke at kroejeren virkede alt for sandfærdig men der var ikke så meget andet at gøre.Atropa begyndte at trække William mod døren og anstrengte sig meget for også at trække ham afsted.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Chatboks
IC-chat▽