Han tog endnu engang fat i rebet der stadig hang rundt om hendes hals for at vise sin magt over hende. Han stramede det ikke, men holdt det bare i sin hånd som var hun hans kæledyr der var i snor. "Tror du stadig at der er en mening med alt der her? Hvilken gud ville dog lade dig blive udsat for alt det her?" Yog strammede rebet en smugle "Din gud eksistere ikke og hvis hun gør er hun ligeglad med dig" den sidste kommentar blev sagt med en ondskabsfuld glæde og overlegenhed i et forsøg på at knuse sit offers tro, men Yog var langt fra at være færdig. Han forsatte i noget tid med at støde op i hende, blev ved og ved i en tid der virkede som evigheder alt imens hans offer kun kunne følge hans bevægelser og udstøde lyde.
Endnu engang lod han sine væsker trænge ind i hende og endnu engang dryppede det lidt ud af hende.
Yog trak sig ud, rejse sig og gik langs med hendes nøgne krop på jorden indtil han stod foran hendes hoved der stadig lå langs med gulvet. Han greb hendes hår og trak hendes hoved op så han kunne se hendes savl fyldte mund der stadig var tvunget op af jernringen "Ville din gud virkelig udsætte dig for det her hvis den eksisterede og holdt af dig?" Imens Yog holdt øjenkontakten med sit legetøj og havde et overlegent blik og smil greb han sit lem. Det var stadig overdækket af safterne fra dem begge.
Imens han stadig løftede kvindens hoved i håret lod han sit lem glide op og ned af hendes kinder og hage i en kort periode. Lige indtil han stak lemmet ind i hendes mund og også her begyndte at støde. Alt sammen imens kvalte støn og lyde kunne høres fra hans legetøj. "Lad os se om det hjælper at tvinger andre ting ned i din hals end religiøse barnligheder og falske forhåbninger"
\\ Skal vi sætte redningsaktionen igang?