Krystallandet
Lorgath 10.10.2016 22:37
Yasmin holdt stadig sin kniv i hånden mens hun fulgte med kvinden. De var begge to stille lidt, ikke noget, som Yasmin fandt spor akavet, da hun bare generelt var vant til stilheden. Folk havde en tendens til at glo på hende. Hun var blevet så vant til det, at hun aldrig tænkte over det. Nogle gange kunne det faktisk hænde, at folk blev forvirrede over den reaktion fra hende. Det var hende irrelevant. Hun fulgte blot efter kvinden, tavs, til hun brød stilheden og fik Yasmin til at nikke i forståelse."Det lyder godt. Og praktisk. Jeg kan kun give min tak for nu," Yasmins stemme havde et myndigt træk over sig. Nærmest professionelt. Selvfølgelig skulle kvinden betales for at give hende remedier til sin overlevelse.
"Jeg fik aldrig dit navn. Mit er Yasmin Zakiya," Hun så ingen grund til, ikke at give sit fulde navn. Kvinden var alligevel ikke fra syden, det kunne hun meget nemt se, så det skulle ikke undre hende, om hun ikke kendte til dette familienavn. Det var Azars navn. Egentlig brugte hun sjældent det navn, men hun havde været vant til, at skulle bruge det hver gang hun talte med folk nede i den by hun kom fra, så nu brugte hun det bare igen. Fordi, hvorfor ikke. "Hm.. Bare kald mig Yasmin. Det andet navn er irrelevant, jeg burde ikke have nævnt det," indrømmede hun dog alligevel.
Yasmin - 18 år - Varulv
"I must confess, that I feel like a monster"
