Hun forstod ikke helt hvorfor det gjorde så ondt. Hvorfor det igen prikkede i hendes øjenkrog, hvorfor det hele virkede en smule mindre overskueligt end før. Der var et hav af følelser, som skyllet hen over hende lige som bølgerne en stormfuld morgen dag, nede ved landsbyens kystlinje.
En smule ustabil og kluntet kom Pandora op på benene igen. Hun måtte prøve at stabiliserer sig på den våde grottevæg der afgav en klam fornemmelse, den samme fornemmelse der lige så stille bredte sig i hendes brystkasse. Som havde hun gjort noget hun ikke burde. Og hun vidste ikke helt hvad, eller hvorfor.
Vejrtrækningen blev en smule hurtigere da hun hørte hvad han sagde. Hvordan kunne han allerede sige sådan noget? De kendte stort set ikke hinanden, og var det kun fordi, hun havde kysset ham? Eller, var det ikke godt nok, siden han havde trukket sig væk. Det havde nok været tydeligt at det var hendes første, nu anden gang.
Hun prøvede at tage en dyb indånding, men det var svært at få luft. Det var som om et mørke greb omkring hende og tvang hende ned med angst og frygt. Alt det selvhad og mistro til hende selv, det var svært at få det hele til at forsvinde lige så hurtigt som det var opstået. Hun formåede dog at gengælde hans lille smil.
,,
Yeah.. heldigt siden det godt kunne se ud som om vi skal blive her inde et stykke tid, hvis vi ikke snart finder en vej ud.'' mumlede hun stille og vente ryggen til ham, mens hun lige så stille begyndte at bevæge sig i den anden retning af grotten, i håb om hun kunne finde noget der indikerede på en anden vej ud.