Kaliyah kunne ikke lade vær med at grine, da Shadi sagde det. Ja, de var nok alle sammen lidt bims i hovedet.
"Det var mere min ide end hans. Og det havde heller ikke været noget problem hvis det ikke havde været for vinden," sagde hun leende, det gode humør smittede også til Ryuu, og hun kunne mærke en varm følelse sprede sig i hendes krop, som når hun fik et godt måltid mad, en hvis ro der faldte over krop og sind. En indre varme, som hun ikke kunne lade vær med at tildele Ryuu æren, når han var i godt humør.
"Hun er ikke helt dum hende her," kom det rumlende i hendes sind, og hun måtte give Ryuu ret. Hendes øjne kiggede kort mod vandet også. Et syn hun ikke var vant til at se i ørkenen, men det var ganske kønt, selvom Ryuu's had til vandet havde smittet lidt af på hende.
"Du ved ikke tilfældigvis hvor ofte der går både herfra mod fastlandet? Jeg tror ikke jeg kan tage turen tilbage igen," spurgte hun så en smule usikkert. Hendes hale slog let mod sandet.