Kahina var udmærket klar over, at det for den almene lægmand kunne virke uoverskueligt, når hun talte om at være i kontakt med en guddom. Men det var trods alt derfor hun var moder Oyibo. Nogle mennesker var smede, og det havde de forstand på, og hun var præst og det var der hendes ekspertise lå.
Hun sagde derfor heller ikke noget, men så i stedet på Azia med det rolige, afventende blik mens hun lagde Azias beslutning over på kvindens egne skuldre. Hun var velkommen til at tage med, såfremt det var det hun ønskede, men om hendes deltagelse ville række ud over Hovedstaden var Kahina endnu ikke klar over. "Du er velkommen så længe du har lyst," svarede hun. "Vores lejr er styret af hierarki," forklarede hun. "Alle har en funktion, skønt mændenes er som vagter eller til at avle på, og alle tjener vi Shara.. -" hun gik i stå og inden hun nåede at ligge bånd på sig selv havde hun rakt ud efter Azias hånd og taget den i sin egen. Der gik et lille øjeblik, så mærkede hun gåsehuden rejse sig og sekundet efter blev hun ramt af et syn.

Varme. Azias mørke hår. En følelse af desperation, men fra et andet menneske. En tom brønd, en bagende sol. Men ikke ørkenens sol, og ej heller ørkenens tørke. Et springvand, velkendt for Kahina der den foregående dag havde stået og overvejet, hvorfor Hovedstadens folk dog smed penge ned i springvandet. Dette springvand havde dog været tørlagt, og ligeså tør som den luft Kahina smagte mens hun så over den tørkeramte Hovedstad.

Synet var kommet ud af den blå luft, skønt Kahina havde hjulpet det på vej, og alt mens hun havde haft blikket rettet mod Azia. Hvilket betød at den anden kvinde burde have været i stand til at se de hvide hinder, der altid gled ned over Kahinas øjne når hun fik et syn.
Kahina kom tilbage til virkeligheden ligeså hurtigt som hun var blevet trukket væk fra den og slap Azias hånd. Hendes bevægelser var en smule søvngængeragtige, som de altid var når hun lige havde haft et syn mens hun vendte tilbage til virkeligheden. "huh." Hun sank et par gange. Hendes hals var tør, et spor af den tørst hun havde fået smag for i synet. "Det ser ud som om vi vil blive i Hovedstaden en del tid endnu." Kommenterede hun gådefuldt. "Og som om den kommende tid bliver hård at komme igennem."

"Ah, et hiraki" Sagde hun små smilende. Hun havde ikke rigtigt forventet andet. I sådan en lejr var det nødvendigt at alle hjalp til og havde en funktion, så det hele kørte som det skulle og de intet manglede i lejren. "Jeg er glad for at jeg må blive, som jeg lyster" Hun tænkte sig lidt om, indtil videre havde hun ikke haft så mange funktioner i livet, end funktionen som en af byens mange, dog en af de bedste, prostituerede. Eller hun har også altid være en god tyv, men det tvivlede hun på at det var nogen god funktion i sådan en lejr, som Kahinas nu engang var. "Så må vi jo finde en passende funktion til en kvinde som mig" Hun kom med en lille latter.

Hun gik lige så hurtigt i stå som Kahina havde da hun pludselig rakte ud efter Azias hånd og tog den i hendes egen. Det var lidt et chok for Azia, men hun kom sig hurtigt efter det, da hun så det hvide vende ud fra Kahinas ellers så pæne øjne. Det måtte helt sikkert være et syn, det var hvert fald ikke noget som Azia før havde oplevet. Men hvorfor nu? Og hvad mon det hele handlede om? På meget kort tid strøg flere forskellige spørgsmål igennem hendes hoved. Men Azia var sikker på at hun nok skulle få svar på dem alle, på et eller andet tidspunkt, selvom det måske ikke kunne gå hurtigt nok. Hun gik tættere på Kahina og lod hendes hænder hvile på hendes over arme. Det virkede til at synet havde taget lidt af pusten fra hende, så hun måtte hellere støtte hende på en eller anden måde. Hun kiggede på hende, lidt nysgerrigt og spørgende, "Er du okay, Kahina?" Det var små forvirrende, måske ikke for Kahina, men for Azia var det. Hun var lidt gådefuld, denne præstinde. Hun havde selvfølgelig brugt det meste af sit liv i Hovedstaden, så det var der intet problem i, det var mere hendes næste kommentar, "Hvad betyder det hele?"

"Der er altid en passende funktion til kvinderne i stammen," svarede Kahina. "Og plads til at tillære sig nye færdigheder. Jeg blev ikke født præstinde, den gamle præstinde lærte mig erhvervet, præcis ligesom ingen af krigerne er født med et spyd og et sværd i hånden: alt er tillært, og så længe man er villig til at arbejde hårdt, bliver man hurtigt uundværlig for stammen." Alle kvinderne var trods alt uundværlige, for alle havde de en funktion der bandt stammen sammen. Og selvom Kahina muligvis var den mest magtfulde (skønt det var lederen, der foretog det endelig valg - ud fra Kahinas råd og vejledning), så vidste hun, at der var ligeså meget brug for deres syerske eller kok, som der var for hende.

Synet var kommet pludselig, men havde været kort, hvilket betød, at hun ikke var blevet ligeså drænet som hun ellers kunne blive af et syn. Det havde - heldigvis - heller ikke været særlig voldsomt, eller efterladt hende med fysiske skader, hvilket de ellers også kunne. "Jeg har det fint," nikkede hun. "Jeg havde bare ikke forventet et syn nu." Hun rystede svagt på hovedet ved Azias spørgsmål. "Det ved jeg ikke," indrømmede hun. "Ikke endnu. Shara er ofte gådefuld og sender mig kun brudstykker, følelser eller fornemmelser - som da jeg så dig i nat - det er op til mig at stykke det hele sammen til et billede, når tiden er til det." Hun så rundt i det lille kammer. "Ønsker du at blive her et par dage og tage afsked med dit gamle liv, eller vil du med os allerede i aften?" Spurgte hun så.

"Shara virker som en meget gådefuld gud" Sagde hun roligt og smilede til Kahina. Hun satte sig roligt på senge kanten og kiggede op på hende. Tankerne fløj igennem hendes hoved. Hun var klar på at tillære sig forskellige egenskaber som ville passe ind i lejren, det ville være et friskt pust for hende at komme væk fra hovedstaden. "Jeg håber at du kan finde svaret på synet, og jeg hjælper dig gerne der hvor jeg kan" Hun regnede godt med at hun kunne være en eller anden form for hjælp, som hun havde været i nat. Efter hvad Azia havde set her til aften, så var Kahina og Shara et meget godt makkerpar. "Jeg er klar til at tilvænne mig de opgaver og egenskaber som er valgt til mig, om det så er noget Shara eller vi finder ud af i fælleskab" Jeg kan altid bruges som kvinde til at arve på mændende, det har jeg jo prøvet før - undtagen den del med børnene, smilede hun roligt til sig selv. Men igen, dette var jo en måde på at komme ud af dette liv på, så hun håbede ikke da dette ville ske. 
Azia havde ikke så mange eller meget at sige farvel til i byen her, det var for det meste hende alene, med alle kunderne. Vennerne var ikke så tætte at de egentligt ville savne hende. Hun var klar til at lægge byen bag sig og tage afsted i aften.
"Jeg er klar. Jeg tager afsted med jer i aften" Svarede hun roligt, men klart.

"Nå det er hun nu ikke. Jeg er sikker på, at hun giver mig, hvad hun mener jeg har brug for. Men jeg har ikke været præstinde særlig længe, så jeg er endnu ikke dygtig nok til altid at regne ud, hvad hun vil have mig til særlig hurtigt. Men nogen syner er selvfølgelig nemmere end andre, det afhænger af tid og sted og hvad hun vil vise mig." Tilføjede hun med et lille smil. "Det skal nok komme, med tiden. På trods af at Shara er ilden, begær og lidenskab kræver hendes syner, at jeg arbejder med tålmodighed og ikke brænder mig vej igennem tingene, som ilden gør." Hun smilte, usikker på om det kunne få Azia til at forstå hvad hun mente, men samtidig sikker på, at det nok skulle komme. Med tiden ville den anden kvinde forstå, hvad hun mente. "Jeg er sikker på, at Shara viser dig den rette vej, hvis du ikke selv kan finde det. Hvad er du god til?" Spurgte hun, interesseret i at lære det nye stammemedlem bedre at kende. "Hvis du pakker dine ting vil Sefu og Ngozi hjælpe dig ned til lejeren med dem." Svarede hun, tilfreds med at Azia ville tage med dem allerede i dag.

Azia begyndte stille og roligt med at pakke diverse og få egen dele hun havde i forskellige sække. Hun var ikke en person som ejede ret meget, det var faktisk mest alt hendes tøj som fyldte meget, for det havde hun bestemt meget af og nu hvor hun alligevel var i gang med at pakke, kunne hun ligeså godt rydde op i alt det som hun vidste hun ikke mere ville få brug for. Hvis hun skulle rejse rundt ville det være nødvendigt ikke at have alt for meget oppakning med sig, mente hun selv. Hvad er jeg god til? Hun funderede lidt over spørgsmålet i mens ting røg ned i den sæk hun havde fat i. 
"Altså" .. Hun holdt en lille pause, og fik et smil på læberne, "Altså jeg har flere ting jeg er god til, men der er også mange ting som jeg endnu ikke kender, fordi jeg ikke har prøvet. Men nu har jeg jo levet alene i mange år, så alt husligt og sådan er jo noget som jeg er god til. Sy og sådan kan jeg også.. Og så ved jeg jo at jeg er god til at stjæle og ikke mindst sex. Men det jo ikke ligefrem ting som i går og mangler i lejren" Hun små grinte lidt til Kahina, det var måske lidt fjollet sagt, men altså sådan var sandheden. 
"Hvornår startede du som præstinde?" Spurgte hun interesseret, Hvad mon hun lavede før? 

Kahina vidste godt, at hendes spørgsmål havde været relativt. For hvordan fandt man lige frem til det man var god til? Man prøvede sig frem, men det var ikke alle der havde haft muligheden for at gøre det, og måske havde man talenter man slet ikke var bevidst om. "Så ting med hænderne," nikkede Kahina, der ikke kunne lade være med at smile ved Azias tilføkelse om, at sex måske ikke var en force i stammen. "Shara er lidenskab, så det er ganske sikkert noget, der behager hende." Påpegede hun med et lille smil. "Men hvis du er god med hænderne kan det være, at du har talent for at være en kriger. Vi har både mandelige og kvindelige krigere, men de rigtig dygtige er vores kvinder. Mændene bruger vi mest til at avle på, til at tage sig af dyrene og til at slå telte op og ned." Forklarede hun. "Stammen rejser rundt fra sted til sted for at finde mad og vand. Vi lever i ørkenen omkring Rubinen, og de fleste er blevet tilbage mens jeg er taget af sted." Fortsatte hun for at give Azia et bedre indtryk af, hvilken stamme hun kom fra. "Jeg blev fundet af stammen da jeg var elleve." Svarede hun med et smil. "Den gamle præstinde havde set mig lige inden hun døde, og stammen fandt mig og lærte mig at læse og skrive og overdrog den gamle præstindes viden til mig."

"Ting med hænderne, ja det passede måske meget godt", tankerne gik roligt igennem hendes hoved i mens hun smilede roligt til den unge præstinde. "Kriger?" Det var aldrig noget hun selv ville have valgt, men det kunne sagtens være at hun var god til det, altså man vidste jo ikke om man god til det før man havde haft muligheden for at prøve. Men hun vidste at der skulle en masse træning til, som der jo skal til alt, men nu var det en ting som man enten vandt eller tabte, så sværdkundskab krævede ekstra træning efter hendes mening. "Det var bestemt ikke noget som jeg selv havde regnet med som en opgave for mig, men jeg er frisk på det meste" Azia havde altid været åben for alle muligheder, ellers havde hun aldrig begivet sig ud i livet som prostitueret. Det krævede meget af en selv, med mindre man blev tvunget ud i det. "Det virker som om at kvinderne er overlegne i jeres lejr, i forhold til mændene? Altså når de bliver brugt til de fysiske ting, som krig, opsætning og avleri, selvom det sidste kræver to parter" Azia var meget nysgerrig på det hele, men altså når man ligger livet om, så er der spørgsmål. "Det lyder meget spændende det hele, jeg glæder mig til at komme væk herfra og opleve en helt andet side af det land vi bor i" Sagde hun roligt og smilende. 

""

"Måske," svarede Kahina med et svagt træk fra de bare skuldre. "Det er ikke mig, der beslutter hvad du kan bidrage med stammen til, det er Shara og de kvinder, der allerede bestrider det erhverv. Så det vil være de andre krigere, der vurderer om du er egnet til at blive en af dem." Smilet om hendes læber havde ikke flyttet sig mens hun havde forklaret Azia, hvordan udvælgelsen af et erhverv foregik. "Men det er dejligt du har mod på det meste, jeg er sikker på vi nok skal finde det helt rette sted til dig." Tilføjede hun, samtidig med at smilet voksede en tand. "Kvinder er overlegne ligegyldigt, hvor vi befinder os," nikkede hun. "En kvinde er det livgivende, vi kan skabe liv fra ingenting, hvilket gør os så tæt på en guddom som man kan være, uden at være det. Ligesom Shara er vi genfødsel: folk omkring os kan måske nok dø, men vi skaber nyt liv og sørger for, at de lever videre i minder og historier. Kvinder er stærke, vi kan udholde langt mere end mange tror, og langt mere end hvad de fleste mænd tror vi kan. Og de mænd der undervurdere os kommer altid til at fortryde det." Jo mere hun talte, jo mere lidenskab kom der i hendes stemme, der mere og mere begyndte at lyde, som når hun talte til stammen om Shara. "Hvem er vigtigst i et barns liv? Moderen, for hun er sikker, viljefast og tryghed. En mand er styret af deres lyster, hvilket gør dem utilregnelige. Men, indrømmet, vi har brug for dem fra tid til anden, men kun en enkelt gang før man er med barn." Hun var glad for at Azia slog sig til dem, glad for at have endnu en stærk kvinde ved sin side, og glad for at have mødt en hun kunne indvige i Sharas vidunderlige verden. "Jeg er glad for, du tager med." Sagde hun med et smil. "Jeg er vis på, at du nok skal komme til at passe godt ind hos os."

Azia lyttede intenst til hendes snak, om lejren og kvinder og mændene og kunne sagtens føle hende i hvad hun sagde. Der skulle nok være et eller andet som ville passe til hende, og det skulle Shara nok hjælpe hende med at finde. Hendes lidenskabelige snak, havde næsten fået Azia til at stole på Shara, og ikke mindst Kahina,
Azia kunne sagtens følge hende i hendes snak omkring mændene og kvinderne, de var overlegne i forhold til mænd. Azia kendte alt til mændene og deres lyster igennem hendes arbejde, et kunne være frygteligt. De kom selvom de havde koner eller kæreste, hvis de bare havde lyst nok, så gjorde det ingen ting.
"Jeg glæder mig at tage med og skabe et nyt liv for mig selv" Sagde hun roligt og smilede. Al snakken om at skabe nyt liv, havde fået hende til at tænke på hendes barnedrøm, hun har altid gerne ville have et barn og stifte en familie, men indtil videre har det ikke været det rigtige at gøre med det job hun havde, men nu hvor hun skulle ligge det gamle bag sig og skulle skabe sig et nyt liv, så kunne det bestemt være en mulighed. "Og jeg kan kun følge dig i dine tanker omkring os kvinder, vi er stærke" Sagde hun stolt og smilede lidt mere.
"Jeg er meget glad for at jeg må være en del af jeres gruppe, og jeg tror også at jeg vil finde min plads"

Et nyt liv? Joh det var jo det Azia havde besluttet sig for at skabe, i det øjeblik hun havde truffet beslutningen om at følge Shara og Kahina. Ingen i stammen ville bekymre sig om, hvor hun kom fra; hun ville blive en del af stammen, og forhåbentligt ville det gå hurtigt for hende, at falde til. "Det er ikke kun et nyt liv, det er også magt." Svarede Kahina med det der underfundige smil, som vidste hun noget der var mange andre forundt. "Magt til at bestemme over sig selv, magten til at tage imod den skæbne Shara har skabt for en." Hun nikkede da Azia sagde kvinder var stærke, det var der ingen tvivl om. Faktisk var de stærkeste mennesker Kahina kendte kvinder, og især kvinderne i stammen var stærke. "Lidenskab og passion gør os stærke, og så længe man ved, hvordan man skal bruge det til sin fordel er man stort set uovervindelig." Svarede hun. "Ngozi og Sefu vil hjælpe dig med at falde på plads mens jeg mediterer eller arbejder for Shara. De kan også sætte et telt op til dig, såfremt du ikke ønsker at dele telt med mig." Ngozi og Sefu ville blive overraskede over den pludselige forøgelse, men Kahina vidste de ville accepterer det præcis som det blev forventet af dem. "Jeg er sikker på, du vil falde til i stammen hurtigt. Er du klar til at forlade værelset?" Spurgte hun og sendte den anden kvinde et venligt blik, for at vise, at de godt kunne bruge mere tid her hvis Azia havde behov for dette.

Azia lyttede endnu en gang interesseret i Kahinas snakken, hun havde en speciel måde at formulere og snakke på, en måde som Azia aldrig ville komme i nærheden af, men hun kunne sagtens forstå meningen i hendes ord. Det var rigtigt at hun ville få mere magt over hendes liv, selvom Azia følte at det aldrig rigtig havde været noget problem for hende. Det var hende som havde besluttet at hendes liv skulle tage den drejning som det havde gjort, i form af prostitution og det var hende som nu stod og tog beslutningen om at ligge selv samme prostitution på hylden og starte et nyt liv. Men det kunne sagtens være at der lå noget andet under Kahinas ord, det måtte hun jo finde ud af når de kom så langt. 

"Jeg føler altid at jeg har haft styr og magt over mit liv, det er mig selv som har valgt retning som mit liv har kørt. Men der ligger selvfølgelig meget andet bag" Sagde hun roligt med et lille smil, "Jeg glæder mig til at møde Ngozi og Sefu og jeg er ikke bekymret for at de ikke skulle kunne få mig til at føle mig tilpas i stamme" Hun tog sine store sækker og løftede dem op, de var halv tunge, de to sække, men det var hvad hun havde tilbage og hvad der skulle med. "Om jeg skal sove med dig eller mit eget telt, det er ikke vigtigt. Jeg vil med glæde gerne ligge med dig. Det andet virker måske lidt, når man lige er kommet i en ny stamme. Jeg vil gerne være tæt på og ikke alene" Sagde hun med en rolig venlig stemme, "Jeg er klar til at forlade værelset og Hovedstaden"

"Måske har Shara altid haft en plan for dit liv, skønt du ikke har vidst det." Svarede Kahina, da Azia påpegede, at hun følte hun altid havde haft styr og magt over sit eget liv og de valg hun havde taget. "Måske har vi i virkeligheden altid været forbundet, det er bare først nu Shara har ment, at vores skæbner skulle krydse vej." Det ville ikke overraske Kahina, hvis det var sådan det hang sammen, hun havde trods alt altid været forbundet med stammen uden at vide det, så at det samme skulle være tilfældet med Azia ville ikke komme bag på hende. "Du skal være velkommen til at dele mit telt." Svarede hun med et lille smil. "Så lad os gå, jeg er vis på, at Ngozi og Sefu vil bære dine ting til lejeren." Hun sendte den anden et smil og åbnede døren for at lade Azia træde igennem først inden hun selv trådte ud. Hun lukkede ikke bare døren til værelset, men også døren til det liv Azia før havde levet, hvilket åbnede op for et nyt liv som Sharas tjener.

//OUT