Kalitresh så ikke det næsten umærkelige nik, en af de forbipasserende drenge gav Caitlin. Selvom han opmærksomt betragtede omgivelserne, var der mange småting, der gik hans blik forbi. Han var efterhånden blevet noget bedre til at genkende de mennesker, der var ude på noget lusket: de bevægede sig som regel lidt mere snigende og undgik hans blik, imens de forsøgte at komme lidt for tæt på markedspladsens sælgere.
Gadebørnene havde imidlertid deres egen form for kommunikation, som havmanden sjældent forstod. Han vidste bare at synet af en flok af dem som regel betød en eller anden form for ballade.

"Mit navn er Kalitresh, forresten." Udbrød han, da det gik op for ham, at han endnu ikke havde præsenteret sig. Han ville gerne komme på god fod med flere af byboerne. Måske var pigen her en god start?
Et lille smil kunne ses over hans blåfarvede læber, da hun snakkede om dragerne. Han kunne tydeligt høre, at hun fandt dyrene fascinerende, men det lod også til, at hun stadig havde en form for sund respekt for dem. "Jeg sætter i hvert fald pris på, at vi byvagter ikke patruljerer ridende på drager." sagde han med en mild latter. Han ville slet ikke tænke på, hvilken panik det ville udløse blandt den almindelige befolkning - for slet ikke at tale om besværet med at navigere en drage rundt i de smalle gader.

Som Caitlin slap de unge mænd med blikket, forskubbede hun dem fra sine tanker og især deres leder Henry fik et solidt spark ud af hendes sind. Han var en hovedpine for en anden dag, men en hun snart måtte få taget sig af. Som det var nu kunne det ikke blive ved. Jo det kunne godt, men hun ønskede ikke at det skulle. Så var gadebørnenes leg bedre at se på og smile af. Til byvagten ved hendes side fik hende til at se fuldt og helt på ham, som han overraskede hende endnu engang. Ikke kun ved sin måde at komme med sit udbrud på, men også med hvad han sagde. Det fik hende til at le dæmpet og skubbe håret væk. "Jeg hedder Caitlin." Hun gav ham sit navn uden bekymring. Et efternavn var noget ganske andet trods alt end et fornavn og hun brugte sjældent mere end det frste alligevel. "Hyggeligt at møde dig, Kalitresh." Det kom så naturligt efter en præsentation at hun ikke kunne andet end smile underfundigt til ham. Af en byvagt at være var han bestemt ikke så slem.

Hans næste ord fik hende da også kun til at le perlende. "Det kunne ellers se kønt ud at i jagtens hede satte dragen sig fast mellem to huse og kig i stå der..." Billedet hun fik i hovedet var det hele værd, skønt hun ikke havde den mindste lyst til at være i nærheden af en jagende drage igen. Ikke hvis hun på nogen måde kunne undgå det! Se en ville hun dog gerne. Sådan tæt på. "Har du været nær en af dragerne?"
Fra den anden ende af markedspladsen lød der pludseligt råben og det virkede som om menneskemængden begyndte at samle sig mod den ende. Caitlin så i den retning mens al morskab forlod hendes ansigt. Det var aldrig godt når der blev råbt op på den måde. Slet ikke med den gruppe hun havde set trække i den retning. Desværre ville de nok være væk, før byvagterne kom frem eller sælgerne fik indkredset det var dem der stod bag tumulterne.

Kalitresh nikkede venligt til pigen, Caitlin, foran sig. Han kendte endnu ikke navnene på mange i byen, og det var altid godt at lære flere at kende. Det var også med til at nedbryde fordommene der herskede blandt havfolk og mennesker. En lille bagtanke i hovedet på ham var også, at det ville hjælpe meget at have kontakter til den almindelige del af befolkningen hvor kriminalitet i højere grad herskede.

Tanken om en drage fanget i den indre by forekom ganske morsom, når Caitlin fremsatte det på den måde, selvom han fandt dragerne lettere skræmmende, og en lille latter undslap ham: "Ja, det må du nok sige. Jeg tror heller ikke at beboerne her i byen ville være så glade for det..."
Han holdt en lille pause. "Nej, jeg har kun set dem på lang afstand. Oppe ved paladset, hvor de hører til." Fra byens midte så man som regel aldrig andet end en svævende, hvid skikkelse højt mod himlen.
Han rettede sig lidt op, pludselig optaget af det, der skete i den anden ende af markedspladsen. Råben af den slags tydede aldrig godt for byvagterne, og han rejste sig i et forsøg på at kunne se bedre. Det var dog svært på grund af mængden af mennesker, der strømmede til. Hans ansigt var alvorligt, som han trådte et skridt fremad.

Der var latter i Caitlins blik som hun lagde hovedet let på skrå og betragtede byvagten. Et skævt smil trak i hendes mundvige, men hun holdt det næsten ude af sin stemme som hun svarede ham. "De ville da blive ellevilde! Tænk bare at kunne få svirpet en bod omkuld af en tilfældigt svingende hale eller alt vasketøjet stjålet på snoren, som en rytter fanger den i forbifarten?" På en eller anden måde kunne hun slet ikke få noget seriøst ud af drager i byen. Måske fordi de virkede for store til på nogen måde at kunne komme rundt eller måske fordi det gjorde dem mindre skræmmende. Nok mest det sidste, hvis hun skulle være ærlig.

Så nikkede hun let. "En dag ville jeg gerne se en tæt på... en ikke-sulten en altså... uden æg!" En lille gysen gled over hende, før hun rystede det af sig og bestemt gentog. "Bestemt en uden æg!" Den sidste havde været lidt for pirlig på det punkt!
Hvad også var pirligt var humøret hos de handlende på markedspladsen. Stemmerne var blevet højere, men mængden også tættere. Caitlin så i den retning kort, før hun tog resten ind. Børnene havde stoppet deres leg. En del af dem smuttede nysgerrigt nærmere for at se hvad der skete, resten var delt mellem de der forsvandt i en fart og de der så sig om efter muligheder - om ikke andet så til lyden af en lysere stemme hævede sig over resten i et råb på en byvagt.
Caitlin så på Kalitresh, hoppede af kanten på springvandet og vinkede let til ham. "Men det var rart at møde dig, Kalitresh!" Det havde det været. Overraskende rart. Han havde bestemt ikke været som hun havde ventet, men han var en hun ville turde henvende sig til en anden gang. Måske endda hvis hun havde brug for hjælp. Måske.

//OUT

Kalitresh havde godt hørt, at en dragemoder ikke var noget, man skulle spøge med. Det var langt fra alle drageæg, der blev til unger, og mødrene var utroligt beskyttende, hvad deres afkom angik, men også æggene. De få informationer Kalitresh havde om drager, var dog kun noget, han havde læst i bøger. Han holdt meget af at komme og gå i Hovedstadens biblioteker, og han havde også fundet flere skriftsamlinger i templerne. Han var generelt meget interesseret i Krystallandets historie.

Nu var det imidlertid nutiden, der kaldte: stemmerne længere fremme var blevet mere og mere højrystede. En stemme råbte efter en byvagt, og Kalitresh begyndte at skubbe sig frem gennem mængden. Ud af øjenkrogen så han Caitlin springe af sted, og han besvarede hendes vinken. Han håbede, at det gode indtryk, de havde fået af hinanden, kunne betyde, at de kunne stole på hinanden i fremtiden. Om ikke andet en lille smule.

/out