Kira smilede bare og rystede diskret opgivende på hovedet. Hun vænnede sig aldrig til folks blikke. Ikke mere end nødvendigt i hvert fald! Det var helt sikkert. Men nogle gange kunne man godt blive i tvivl om noget sad underligt eller forkert, så meget som folk nogle gange stirrede. ”I orden. Man skulle bare nogle gange næsten tro at de aldrig har set en pige før.” tænkte hun med et lille skuldertræk. Det føltes som om de aldrig havde set et hunkønsvæsen før, hvilket hun seriøst ikke kunne tro på. Så det måtte være andet end hendes køn der tiltrak så meget opmærksomhed. Også kaldet uønsket opmærksomhed.

Kira lænede sig blidt op af boksens låge og kiggede ind på det lille føl, der begyndte at drikke mælk, så snart muligheden lå for den. Det var et sødt og bedårerne syn, og Kira kunne ikke lade hver med at smile. Hun kiggede over på Askild, da han igen begyndte at tale, men kiggede nogle gange tilbage på det lille føl. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige. Det var en sørgelig situation. Normalvis ville føllet være død med moren, eller dø kort tid efter, fordi den manglede mad eller nærværet. Så meget havde hun forstået. Men Oswald havde alligevel overlevet. Det var nok mest takket været de ansattes indsats. Hun vidste ikke hvor mange der havde været med til det, andre end Askild i hvert fald. Men det havde krævet meget arbejde, som ikke mange ville påtage sig.

”Det tror jeg også han bliver. Der er ingen tvivl om at han vokser op til at blive en fantastisk hest.” svarede hun roligt og kiggede på den, som den drak videre. Hun havde lyst til at gå ind og kæle for den, men det var et levende dyr, som ikke var vant til hende. Ikke van til hendes lugt eller væremåde, og derfor ville hun kunne skræmme det stakkels dyr. Og det var hun bestemt ikke ude på. Så at stå ved lågen og kigge ind, var det bedste hun kunne. I hvert fald det sikreste for føllets stressniveau.

Et lille grin forlod ham. ' Måske de ikke har? Hvert fald ikke på så nær hold.. Eller også forsøger de blot at.. ' Han afbrød sine egne tanker før de gik hen og blev for perverse, velvidende at sådanne tanker ikke var gode at have med mentalister omkring sig, og især ikke når det var en adelsfrøken der var omtalte mentalist, altså fokuserede han sine tanker på noget andet før det ville blive akavet for dem begge.

" Vi er to der hovedsageligt taget os af ham, men nogen gange kommer der andre over og forbi. Dyrlægen kommer også forbi en gang imellem for at sikre sig at det går vel. " En let genstridig mørkebrun hårtot blev pustet væk fra hans ansigt, en bevægelse der kort fik det lille føl til at stoppe op i sin gøre og laden, indtil han med et blidt kærtegn omkring dens hals fik den beroliget nok til at den kort efter fortsatte. " Du er velkommen til at komme herind. Han vil kun have godt af at lære andre at kende, det hjælper på hans flokinstinkt så han ikke bliver en ustyrlig hest der ser spøgelser over det hele.. Desuden er det også en god måde at få ham til at vænne sig til forskellige lugte. "

Jo jo, staldknægten havde skam godt bemærket at adelsfrøkenen lod til at holde sig tilbage, værende en smule trist. Han ville ikke have hende til at være trist, men give hende en god oplevelse, og som landet og situationen lå lige nu var dette den bedste oplevelse han ville kunne give hende.

" Bare åben lågen en smule, så vil han selv kunne finde hen til dig når han er færdig, føl er som alle andre børn; nysgerrige af natur. " Han løftede blikket og så over imod hende.

" Ville du mon have mod på at give ham den anden flaske?"

Kira rynkede let brynene og vendte hovedet mod Askild, som hurtigt havde afbrudt sine tanker og fokuseret på noget andet åbenbart. Om ikke andet, var hans tankestrøm stoppet og hun undrede sig lidt over hvad han mente. Hvad forsøgte de på? Hun syntes ikke at opfange signaler om at nogen forsøgte på noget. Nu begyndte hun selvfølgelig at tænke efter, men der gik ikke lang tid før hun skubbede det fra sig. Hun burde slet ikke tænke over sådan noget. Hun var sikker på at de havde set en kvinde før, også på nogenlunde nært hold. Alt derudover ville hun virkelig ikke tænke på. Det ville bare ende galt.

Kira havde holdt fokus på hesten, og smilede af den søde skabning. Heste var virkelig søde og bedårerne skabninger, men også meget store og majestætiske på et plan. De var bare noget helst specielt, også i Kiras øjne. Hun kiggede først lidt usikkert på Askild og blinkede nogle gange. Hun ville ikke skræmme følet, eller gøre det mere bange. Askild kom hende dog hurtigt i forkøbet, med at hun blot skulle åbne lågen en smugle. Hun kiggede lidt usikkert ned på det let mørknede træ, inden hun skubbede det op, og tog enkelte skridt ind i boksen. Her blev hun stående og kiggede på følet der drak videre. Da den havde tømt den første flaske, kiggede den over på Kira. Den var naturligvis nysgerrig af natur, men også lidt nervøs. Det undrede hende nu ikke. Hun ville nok selv havde været på samme måde.
Kira kiggede på Askild, og bed sig let i læben, inden hun nikkede. "Okay, d-det vil jeg gerne prøve." kom der fra hende. Hun var spændt og en smule nervøs over det. Det var ikke så tit hun havde med føl at gøre desværre, og endnu sjældnere at hun fik lov til at hjælpe med at fodre dem. Det var noget helst specielt.