Ledte James efter en død søster? Havde han prøvet kirkegården? Men trods den logiske tænke smilede Koda blot og sagde "Jeg må kondolere" og lod den så bare ligge der, for hun agtede ikke at hive hul på en lang historie om død og ødelæggelse. Det skulle loge passe at James så valgte at æble løs omkring det alligevel, han kunne godt være typen der bare gik i gang med at plabre løs og ikke fatte man skulle lade emnet ligge.
Dog måtte Koda næsten dirke glo overrasket på James som han direkte ville mande sig op og følge hende hjem? Som hun var en nips genstand der ikke kunne tage værre for sig selv, som om Koda på nogen måde havde brug for beskyttelse, hun var af et væsen der var med til at gøre man skulle følges hjem i dette område. Desuden tvivlede hun ikke på sine evner det mindste øjeblik, så hun vidste virkelog ikke hvad hun skulle bruge James til.
Dog lod Koda komme et sødt smil frem på sine læber og hun sagde blidt "Det er sød af dig kære, lad endelig ikke mig trække dig væk fra dit mål"
Hvis James insisterede på at skulle følge hende hjem, vidste Koda ikke rigtigt hvad hun så skulle gøre, det virkede upraktisk at hive ham med hjem for at sætte tænderne i ham der, for så kunne han bare komme rendende hele tiden. Og det ville da være jævnt irriterende.
Dog lænede Koda sig inderlig ind over bordet og så lumsk på James og sagde lavt "Og desuden, jeg tvivler nogle ville turde at gøre mig noget alligvel" og lod så det emne ligge lidt der, for så måtte han spørger ind hvis det var.