Lorgath 04.01.2014 04:19
Miilaethorn registrerede kort Vensers råb bag sig, den advarsel han slyngede af sted til Kravenoh, men han følte at han havde for travlt med skyggeklonerne til, at gøre noget ved det. Ikke før en gennemborende smerte fortalte ham, at han var blevet ramt af et eller andet, der endda kom gennem den ellers hærdede læderrustning. Han var heldig, at han havde givet et mindre ryk fra sig i sidste sekund, for i stedet for at ramme lige i ryggen, var det ind i hans venstre skulder, og et kort sekund var han meget tæt på at tabe sin kniv, mens han lavede en grimasse, både over smerten og over den fæle sortelvers råb af ham.Han lod være med at tænke så meget på Toorah, da der udspillede sig en hidsig kamp næsten over alt omkring ham, lige indtil alle skyggeklonerne pludselig forsvandt samtidig med at Kravenoh råbte hånende af ham. Han var lidt ligeglad med sortelverens tone. Der var noget andet, langt mere relevant i det faktum, at Venser mere eller mindre var blevet pudset på ham. Venser kunne tydeligvis ramme med en pil uden sit syn, så Thorn kunne virkelig ikke se hvorfor i alverden han skulle give manden sit syn tilbage.
"Det hørte du vidst godt Venser! Kom endelig!"
Spyttede han vredt, mens han vendte sig rundt mod den langt mere reelle fjende. Venser skulle ikke have lov til at skyde flere pile efter ham, så han satte omgående i et zigzaggende løb, mest af alt for at forvirre, indtil han var lige oppe i ansigtet på manden.
"Giv mig én god grund til at jeg skulle give dig synet tilbage,"
Lød det lavt fra ham, som han stirrede vredt på Venser. Han var nok meget hadefuld over for andre sortelvere, men et eller andet sted, var der stadig noget naivt over ham. Han kunne ikke bare fælde denne Venser uden at få modstand. Det var der bare ingen ære i.
