Krystallandet
Lestat 04.11.2011 20:42
Adrian så på hende og smilede. Der er også dejligt her ude, jeg var bare begyndt at fryse lidt, så jeg skruede såmen bare op for varmen lidt. sagde han roligt til hende og smilede, mens varmen omkring ham begyndte at spræde sig roligt i alle retninger vinden blæste. Jeg håber ikke du fryser lille ven, du er jo ikke ligefrem så godt pakket ind som jeg er. sagde han lidt drilsk og smilede venligt til hende. Han håbede dog ikke at hun blev fornærmet, men nærmere tog det som en hint til at hun ikke skulle fryse.
Maki 05.11.2011 12:13
Maki smilede ''okay'' :) hun puttede sig lidt ind til ham.. ''Jeg fryser skam ikke.. Jeg har min pels til at holde mig varm..'' :D hun kiggede op på ham og smilede :)
Lavet af Georgie
Lestat 05.11.2011 23:52
Adrian så på Maki og smilede venligt. Jeg har også min pels, men aftenerne og nætterne her i ørkenen kan være meget kolde. sagde han roligt til hende. Hans stemme var meget brummende og dyb, da han var i sin bjørneskikkelse. Den ekstra varme temperatur i hans krop, gjorde at når han åndede eller bare snakkede, så kunne det ses tydeligt. Maki 06.11.2011 00:02
''Jeg har aldrig overnattet i ørkenen før.. Så det ved jeg intet om..'' sagde hun stille og nød at putte sig lidt ind til ham..Lavet af Georgie
Lestat 06.11.2011 00:08
Adrian så på hende og smilede kort. Det har jeg derimod et par gange. Men mest i mine yngre dage. sagde han og grinte lidt af sig selv. Han var jo ikke ligefrem ung mere, men han synes nu heller ikke at han var gået hen og blevet gammel.Men han lå der, kom han til at mindes hans barndom, sammen med Lilith, som han ikke havde tænkt på i mange år. Du minder mig om en. En jeg kendte en gang. sagde han lidt sørgmodig, dog alligevel smilene.
Maki 06.11.2011 00:11
Maki kiggede på ham.. ''er det godt eller skidt at jeg minder dig om en??'' sagde hun og smilede nervøst..Lavet af Georgie
Lestat 06.11.2011 00:15
Adrian så på hende og var ved at grine. Det er skam en god person du minder mig om. Det var min barndomsveninde. sagde han roligt til hende og smilede.Over dem begyndte det at trække op til en ordenlig sandstorm. Adrian brød sig ikke specielt om de storme, for de var utilregnelige.
Han blinkede et par gange og piedestalen de lå på begyndte stille at synke til bunds igen. Forhold sig roligt, der er en storm på vej. sagde han mens han kiggede op mod himlen, der stadig var stjerne klar.
Maki 06.11.2011 00:17
Maki rystede lidt på hovedet ''ehhm... okay.. '' hun så forvirret rundt og anede ikke hvad hun skulle gøre..Lavet af Georgie
Lestat 06.11.2011 00:23
Adrian så på hende og smilede. Han vidste godt hvordan han skulle beskytte dem begge mod stormen. Rolig nu. Jeg ved hvad jeg foretager mig. forsøgte han at berolige hende. Da de var kommet helt ned på bunden begyndte han at skabe en slags hytte, bare at sammenpresset sand, som han smeltede. Det blev ikke særligt stort, men det skulle nu heller ikke ligefrem være prangende og smukt. Det skulle jo bare beskytte dem. Hele processen tog en del tid. Maki 06.11.2011 00:25
Maki sad stille og beundrede hans arbejde.. ''Det er ret facinerene'' hviskede hun og håbede på ikke at ødelægge hans koncentration..Lavet af Georgie
Lestat 06.11.2011 00:33
Adrian så igen på Maki og smilede. Tak skal du have, det er nu ikke ligefrem svært. Faktisk er det meste af det ren fysik. sagde han stille og venligt til hende. Stormen var kommet tættere på og de ville snart kunne mærke den. Adrian havde fået lavet nogle vægge og manglede nu kun et tag. Taget derimod krævede langt mere arbejde, for han ville gerne se hvordan sandstormen så ud, uden at være udsat. Han satte sig op og kiggede rundt. Hmm. Det her bliver nok lidt hårdt. sagde han til sig selv og var ikke klar over om Maki hørte det. Han ville naturligvis ikke gøre hende bange eller noget. Han vidste bare at den næste del ville være noget kun mere anstrengende. Han koncentrerede sig igen og denne gang begyndte der at komme en hel masse sand hen over dem. Men inden det ville begrave dem levende, stoppede det og lagde sig som et tag, hen oven på de fire vægge. Taget var stadig lavet af sammenpresset sand og slet ikke så gennemsigtig som han gerne ville.
Maki 06.11.2011 00:37
Maki havde lagt sig igen og beundrede stadig hans arbejde.. hun ville ikke sige noget a frygt for at forstyrre ham.. Hun stivnede og blev utrolig forskrækket da sandet var på vej ned i hovedet på hende, så hun puttede sig helt tæt ind til ham og lukkede øjnene, indtil hun opdagede at sandet ikke røg ned i hovedet på dem.. ''hvor facinerende.. '' hviskede hun og lå og beundrede Adrians flotte værk..Lavet af Georgie
Lestat 06.11.2011 00:44
Adrian så på Maki med et smil, da han var sikker på at tage ville holde. Tja, det blev ikke helt som jeg gerne ville have det, men pyt. Vi er da i sikkerhed. sagde han og lå sig ned igen, denne gang på ryggen. Hans store bjørne hænder blev til menneskehænder og det samme skete med hans ben. Han var stadig pakket godt ind i bjørneskind, så det var derfor ikke til at vide hvor meget han lignede et menneske. Hans store behårede hovedet ændrede sig også stille, til det der lignede et menneskets.Mens han lå der og slappede af nød han roen under stormen. Han kunne ganske vist ikke se stormen, som han egentlig gerne ville. Men det gjorde nu alligevel ikke noget, for han var sikker på at han nok skulle opleve en til, inden hans tid var omme.
Maki 06.11.2011 00:46
Hun trykkede sig helt ind til ham, for at føle bare den mindste tryghed, hun tog en dyb indånding og forsøgte at slappe af.. Det var hendes første storm, så hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på det hele.. Hun lå bare og lyttede til de mange lyde og puttede sig heelt tæt ind til Adrian og nød hans varme..Lavet af Georgie
Lestat 06.11.2011 12:15
Adrian lå bare og slappede af, med Maki ind til sig. Han kiggede lidt på hende ud af øjenkrogen og synes egentlig hun var en meget pæn pige at se på. Han drejede hovedet og så ordentligt på hende. Maki. Hvor gammel er du? hvis det altså ikke gør noget jeg spørger. sagde han med en stille og blid stemme. Han syntes ikke at hun virkede særligt gammel, hvert fald ikke så gammel at hun ville kunne have oplevet ondskaben her i krystallandet. Maki 06.11.2011 18:00
Hun kiggede på ham.. ''Det er helt okay du spørger.. Jeg er 16..'' Sagde hun og smilede til ham.. ''Hvad med dig? Hvis jeg må spørger altså?'' :DLavet af Georgie
Lestat 06.11.2011 18:43
Adrian så på hende og smilede. 16? Det er jo ingen alder. sagde han og grinte kort. Jeg er 30 år vil jeg tro. sagde han stille. Han kiggede op og kunne skimte dele af storme over dem. Den er lige over os vil jeg tro. Stormen altså. Det vare nok ikke længe, før den forsvinder. sagde han med en blid og venlig stemme. Maki 06.11.2011 20:40
''Vil du tro??'' sagde hun forvirret og smilede til ham.. Hun puttede sig lidt ind til ham og lagde hovedet på hans arm og nød at være tæt på et andet 'menneske'Lavet af Georgie
Lestat 06.11.2011 22:49
Adrian så på hende og smilede. Ja, jeg er ikke helt sikker på året jeg blev født, eller hvor lang tid der gik, til at jeg drog mod mere venlige omgivelser. Ser du, jeg voksede op i de nordlige krystalbjerge, der oppe hvor der kun er sne. sagde han med et lille smil. Han holdte Maki tættere ind til sig. Selvom at han afgav en masse varme, nød han varmen fra hende. Maki 06.11.2011 22:54
Maki lå forvirrede og lyttede, og fattede ikke halvdelen af hvad han snakkede om, men det ville hun jo selvfølgelig ikke sige til ham.. Hun nød at være tæt på ham, og smilede stort da han holdt hende tættere ..Lavet af Georgie
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 9
Lige nu: 0 | I dag: 9