Først hendes bestemt hed og nu hendes bedende tryglen. Han så på hende med foragt.
*Det er jo latterligt.*
Vreden blussede op i ham. Endelig havde han chancen for at finde Samsons svage punkt. Endelig kunne han stoppe den syge mand fra at pine og tortere uskyldige mennesker. Og så stod denne tøs i vejen.
Han bed tænderne sammen og overvejede hvordan han skulle tackle hende.

"Frøken Larna. Samson er ikke bange for at slå ihjel. Han har gjort det før. Han vil gøre det igen. Samson vil pine og plage folk ind i helvede, til evig tid, hvis der ikke er en der kan sætte en stopper for det. Det har jeg valgt at gøre. Men jeg kan ikke klare det alene. Jeg kan ikke rede en masse mennesker fra Samson alene, og du har den information der kan hjælpe mig. Jeg er NØD til at kende Samsons svage punkt."
Hans stemme var hård og nådesløs.
"Jeg er nød til at kende min fjende, før jeg angriber ham." Han holdt en kort kunstpause før han forsatte; "Mennesker lider, og vil du virkelig have deres smerte på din samvidighed? Blot fordi du ikke vil fortælle mig om din kommende morders svaghed?"

Han stirrede på hende. Lyttede opmærktsomt. Opsnappede hvert et ord og forsøgte at sætte det i forhold til Samson.
Da hun trådte nærmere ham stirrede han blot køligt på hende. Så smilte han. Han rystede på hovedet.

"Lille... Naive... Pigebarn." sukkede han og rystede på hovedet. "Du forstår det virkelig ikke, gør du?" Han så på hende med et glimt i øjet. Han smilte og skar sine spidse tænder imod hinanden.
"Der er så meget du kan gøre. Fortæl mig Samsons svaghed, så kan jeg sætte en stopper for andre menneskers lidelser." Han trak på skuldrene. "Lad være at fortælle dem, og de vil forsat lide, måske endda dø." Han drejede rundt på hælen og gik frem og tilbage med en hånd under hagen, somom han faktisk overvejede andre muligheder.
"Eller - Lade denne sindssyge verden opsluge dig og slå ihjel, bare for sjov. For at glemme de andre."
Han stoppede op foran hende. "Så mange muligheder." sagde han eftertænksomt. "Så mange veje man kan tage,"

Han blev tavs og holdt vejret. Han betragtede hende i nogle sekunder. "Men inderst inde vil du bare redde dem alle sammen. Du vil gøre en forskel. Men du kan ikke. Du er for svag. Men jeg kan hjælpe dig."
Han smilte slesk og gik roligt rundt om hende.
"Fortæl mig hvad du ved, og sammen kan vi sætte en stopper for Samsons regime. Stoppe al den ondskab han har spredt." han gik et par gange rundt om hende, før han stoppede bag hende og lagde begge hænder på hendes skuldre, og hviskede: "Men måske støtter du hans ondskab?"

Han betragtede hende længe i tavshed. Han stirrede på hende med et køligt blik. Et arrigt blik.
Men så smilte han pludselig. Vendte ansigtet imod jorden og nikkede.
"Nuvel. Det er dit valg og det kan jeg ikke ændre på. Det må jeg blot acceptere." sagde han, næsten venligt, og lod tungen glide over læberne.
Han rettede sig op og betragtede hende. Han lavede den velkendte bevægelse, for at få hænderne i frakke lommerne, men måtte affinde sig med at lade dem synke ned i bukselommerne i stedet.
Han var tavs i mange sekunder, før han atter talte: "Du er holder af ham, gør du ikke?" mumlede han og så hen af den mørke gade. Han stirrede direkte forbi hende. Hans stemme og blik var begge i den normale reserverede tone som altid.

Han smilte roligt og nikke. "Jeg forstår," konstaterede han og lod tungen glide henover læberne.
"Det er derfor du ikke vil have mig til at slå ham ihjel." mumlede han roligt og trak på skuldrene. "Den kærlighed, den kærlighed. Slår alle ihjel..."
Han rettede sig op og strakte armene over hovedet. "Gad vide om DU er hans svaghed." Han holdt vejret i nogle sekunder og overvejede sin situartion.
"Jeg kunne jo gribe dig og trække dig med hjem. Som mit lille legetøj. Så kan jeg vise dig til Samson og få dig vurderet. Som et lille smykke," mumlede han og overvejede tanken.
Han gik rundt om hende igen. Cirkulerede rundt om hende. "Og hvad ville du gøre ved det?"

Han smiler af hendes ord. Han knytter hånden og placerer den knyttede næve imellem hendes skuldre, under hendes hals. (Ok? Mit msn gider åbenabrt ikke skrive til dig... s: )
"Dér. Nu ville du være død." sagde han tonløst uden at ændre sit ansigts udtryk. "Hvis du blev en fugl? Du ville ikke kunne nå at flygte. Jeg er stærkere end du tror. Og jeg har intentioner om at slå Samson ihjel. Og hvis du kommer i vejen, så dør du også." svarede han tørt.
Han sukker og knækker nakken til hver sin side.
"Du er ignorant og naiv, skøre pige, og det bliver din død." konstaterede han og kløede sig opgivende i håret.
"Tænk at det skulle komme så vidt at jeg skulle sige sådan noget. Men du må forstå at jeg ikke ønsker at dem jeg holder af skal dræbes af Samson, blot fordi du mener at du ved bedre."

Han smilte til hende og rystede på hovedet, flyttede dog sin hånd en anelse op. På et split sekund forvandledes hånden til en klinge. Det gik stærkt og klingen snittede hendes hud i forvandlingen. Hvis han ikke havde rygget hånden, ville klingen have gennemboret hendes brystkasse.
"Larna. Jeg har ingen interesse i at slå dig ihjel. Kun Samson. Han har skadet mig og folk jeg holder af." sagde han. Han betragtede hende indgående og trak sin hånd til sig. Han drejede rundt og rystede på hovedet.
"Du kan ikke ændre verden alene." sagde han tørt og hans hånd blev normal igen.
"Men nu forstår du vel hvad jeg mener, når jeg siger at jeg blot er et våben. At blive udnyttet af alle man møder." han drejer rundt og stirrer på hende. Øjnene viste tegn på smerte. "Du kender ikke til ægte smerte Larna. Og du er det eneste er står imellem mig, og enden på min smerte."

Rex stirrede på hende med foragt. Han fnøs.
"Rejs dig dog op, kvinde. Få lidt ære i livet. At bede om døden... Hvor dybt kan du synke." Han vendte blikket væk, og lignede en der var bange for at hendes ynkelighed kunne smitte af på ham. Han fnøs igen.

"Desuden ville det være en tjeneste jeg gjorde dem. I deres lidelse, ville døden være et vidunder. Og for mig selv? Ville det ikke være gevinst nok at jeg ved, at jeg gjorde mit bedste? Desuden har jeg ikke tænkt mig at kæmpe imod ham alene. Jeg er kun et våben. Intet andet. Jeg kan ikke kæmpe alene. Jeg har brug for en hånd til at føre mig."

Rex vidste hvem der skulle hjælpe ham. Han havde 2 muligheder, og en af dem måtte da acceptere det. én af dem måtte ønske Samson død.

Han betragter hende roligt og smiler af alt det hun siger. Han ryster på hovedet.
"Jeg siger intet til Samson. Det har jeg ingen pointe i." Han holder en pause og ser på hende.
"Men hvis du tror at han vil slå dig ihjel tager du fejl. Du bliver blot skåret lidt i, og til den tid ses vi igen, for da vil jeg være den der skal sy dig sammen." siger han koldt og svinger jakken omkring sine skuldre igen.

"Det var interessant at møde dig Larna. Jeg har lært noget. Dog ikke noget jeg vil bruge." han drejede rundt og gik derfra.
"Godnat, frøken. Vi ses igen, før du ved af det."
Så var han væk....

Out.