" Mhmhm " lige her, han så hvor blikket gled hen, men slap ikke selv Frederiks ansigt ud af syne. De mødte måske på halvejen, for han fik trukket sig lidt frem igen, men stoppede som han så Frederik læne sig længere ind. Benene der hang ned langs siden af vennens, gned let mod den andens. 

" Nej, du forstrækket mig bare " svaret var lige så stille som spørgsmålet selv. Leon vidste godt hvornår han skulle være bange for Frederik, og intet havde tydet på et slag for nu, og selv hvis det havde været tilfældet, ville han ikke frygte det. Vejrtrækningen blev små overfladisk og et eller andet havde grebet ham: " Vil du øve igen? " 
Usikkerheden lå tydeligt i ham, men han kunne ikke gøre op med sig selv hvorfor. Var det reaktionen der ville komme eller hvordan det måtte forståes som. De havde jo endnu så meget at lære.. 

 " Mmh, så du er en bangebuks? " Lød det legende fra de spinkle læber. En varme spredte sig fra hans ben, hvor Leon rørte ham. Det var behageligt at stå så tæt. Det var et godt sted at stå. Og så kom et spørgsmål han ikke havde forventet, men selv havde tænkt. Det var som om hjertet satte farten op, og det hele blev varmere. Brugte Leon sin even lige nu? Det kunne ikke være andet. Hænderne mod vognen flyttede sig tættere på Leon, så de lå lige op af hans lår.
 " Har du da brug for at øve dig? " Frederik ville selvfølgelig ikke indrømme at han havde brug for at øve. Det var jo ikke gået så godt som han havde håbet da han havde prøvet at bruge hvad de havde øvet med. 

 Det mørkeblå blik virkede mørkere som det flyttede sig fra Leons ansigt, og i stedet gled ned over hans krop og endte ved skridtet. Tungen fugtede læberne lidt. Den ene hånd løftede sig fra vognen, og gled prøvende hen over Leons lår, og videre til den lå mod Leons skridt. Vejrtrækningen blev tung og han løftede blikket igen til Leons.  
 " Klør det stadig? " Blev det nærmere hvisket.

Det himmelblå blik gled mod læberne, læste hvad de sagde, som intet syntes at blive hørt. " Jah " lød det som han talte efter Frederiks mund. Det var utåleligt som det hele var lige nu, for stille begyndte det at spændende i op i ham igen, hænderne der lå op ad benene var som strømmen der gav lys i mørket. 

Leon nikkede stille og sank en klump. Hovedet gled en snert til siden og summede et givende mmhm ud. Han havde mere end brug for at øve sig, det ville jo ikke være godt hvis han var lige så dårlig som Frederik var når det om til pigerne. En af dem skulle jo have en succes oplevelse med pigerne, hvorfor skulle det så ikke være Leon. 

Han blik flygte med ned, som han så mod Frederiks skridt der var lige der, men så i stedet mod sit eget i sidste ende som han mærkede hånden af vennen. Øjnene lukkede let i for en kort stund og åbnede sig, i takt med munden skilte sig og åndede ud. " Forfærdelig meget ... " fortsatte han med at tale Frederik eftermunden i den matchende hviskende tone.
Selv flytted han endelige hænderne og gjorde mere plads til Frederiks hænder til at være ved om ham. Hænderne lagde sig let om hoften på handelssønnen for at træk ham den sidste del tættere, alt for at fjerne den sidste luft i mellem dem. 

 Frederik kunne bede Leon om at smide tøjet, og han ville lystre. Det var den følelse han sad med. Som han Leon ville gøre hvad som helst for han. Lyttede han overhovedet på hvad Frederik egentlig sagde? Alt Leon svarede virkede bare til at være sære, igennem tænkte lyde, men det var alligevel perfekt. 

 " Jeg kan godt hjælpe.. "Frederik lænede sig frem og lukkede næsten afstanden mellem dem. Han stoppede lige før deres læber ramte hinanden og sukkede tungt ud, som Leon trak ham tættere. 
 "... Mens vi øver, " Der var ingen grund til at spilde tiden! Og de havde jo lige aftalt de skulle øve sig, det var bare en hjælpende hånd, med kløen. De sidste få centimeter blev lukket mellem dem og Frederik lukkede øjnene i som læberne mødtes. Hånden ved Leons skridt begyndte lige så stille at bevæge sig på bukserne i gnide de bevægelser. Hjalp ham med at klø.

Hele oplevelsen var som at se et yderst ungt barn vente på at få lov at åbne den første gave til jule. Begejstringen var ikke til at tage fejl af, Leon var fuldkommen svundet ind i boblen af Frederiks person. Intet ville kunne få ham ud af den, han var forlængst forsvundet. 

Leon måtte erkende, han forstod ikke helt hvad det var Frederik kunne hjælpe med, det var som om tankerne ikke kunne gå mere end to sekunder tilbage, og hvad de havde snakket om var mere end de få sekunder siden. Varmen fra handelssønnens ånde var lige der, han kunne næsten smage ham, men det blev endelige lukket og præcis som den anden, gled øjnene i. Små gipsende støn tilfaldt og brummede i svælget på ham, som han fik hjælp til at klø sig. 

Hans ene hånd flyttet sig fra hoften, rykkede sig selv tættere mod det andet uberørte skridt, men lagde sig i første omgang blot oven på det, fingrene ville finde omridset før hånden kunne gøre noget. Alt de gjorde var for deres egen vinding skyld. De sørgede jo blot for at lærer hinanden op til når de faktisk skulle bruge det. 

 Frederik var på ingen måder klar på at lydene fra Leon ville ramme ham som de gjorde. De var som en mavepuster der fik Frederik til miste pusten og fik pulsen til at stige til det dobbelte. Varmen han syntes at føle lagde sig over ham som et let lag sved, der fik tøjet til at virke generende. Som om det bare skulle af. 
 Et stød gik gennem Frederiks krop da Leons hånd lagde sig mod bulen der var begyndt at vise sig i Frederiks bukser. Hånden der stadig støttede sig mod vognen flyttede sig i et ryk hen om Leons håndled, med hensigten at hive hånden væk. Det var ikke ham der kløede. Det halvkvalte støn, følelsen af Leons fingre der lagde sig om ham, fik ud af ham fik han dog til i stedet at løsne grebet. 

 Hånden slap Leons håndled igen, og lagde sig mod den andens hofte i stedet og forsøgte at trække ham tættere på. Kyssene blev lidt mere luftige, som støn og suk sneg sig ud mellem kyssene og gjorde det svært at koncentrere sig om ordenligt at kysse. Hånden mod Leons skridt flyttede sig lidt rundt, til han kunne lukke fingrene mere om hårdheden der var begyndt at vise sig i den andens bukser. Frederiks hånd begyndte at bevæge sig mere frem og tilbage, så stoffet mellem hånd og hårdhed gned sig mere mod Leon.
 " Hjælp-er det? " Sukkede han mod Leons læber. 

Det hele var en høj summende fornemmelse og Leon kunne ikke gøre noget ved det. Hånden på skridtet der kløede ham hjalp mere end han kunne udtrykke. Gipsende gav kroppen sig lidt som det lige ramte plet fra tid til anden. 
Hånden lå som den var hjemme, flyttet sig ikke som hånden lå om håndledet på ham. Men et eller andet skete hos Frederik, og Leon lod hånden blive liggende. 
Han slugte stønnet der blev givet, nød det fuldkommen i sin krop. 

Leon vidste godt at kyssene skulle være bedre, ordentlige for at de lærte mere af det, men som handelssønnen fik mere fat, fik gnedet skridtet mere subtilt. 

Selv fik han taget mere fat omkring den andens skridt og gned med håndroden mod det lange afløb og stødte hovedet let med Frederiks. " Jah.. jah " sukkede han, han ville mere. Han bed lidt til Frederiks læber, følte varmen på kinderne på ny. Hånden på Frederiks skridt søgte lidt op for at komme neden under. " Må je..jeg? " spurgte han om tilladelse før han stak hånden ned for at få mere fat, mærke den. 

 Sidst de to drenge havde været i minen, havde sat nogle følelser og tanker i gang hos handelssønnen. Selvfølgelig ikke om Leon, og hvordan deres øvesession havde han til at føle. Eller han uheld . Det havde fået ham til at indse hvor meget han havde at lære endnu. Og da det ikke var gået så godt da han prøvede at bruge hvad de havde øvet, blev det kun endnu mere tydeligt. 
 Det var de tanker Frederik tvang gennem hovedet på sig selv. Ikke hvor perfekt det føles med Leons hånd mod bukserne. Ikke hvor vidunderligt det var at høre hans støn. Mon det var sådan en engel lød? For Frederik var ikke til mænd! Det var forkert og ulækkert. Der var slet ikke muligt! Men de øvede sig jo også bare, derfor var der ikke noget galt i hvad de lavede. 

 Et overrasket støn forlod Frederik da Leons tænder bed ned i læben. Som havde nogle hældt en spand med varmt vand ud over Frederik, spredte en behagelig varme sig i hans mave og ned til underlivet. Det kunne han godt lide. Prøvende gav han igen og blev ned i Leons læbe.
 Overvældet over kløen, og hvor godt det føles at Leon hjalp, nåede Frederik ikke rigtig at reagerer på hvad Leon spurgte om før hånden var på vej ned i bukserne på ham. Øjnene spærrede sig op, munden åbnede sig lidt, som et tungt støn slap ud. Han havde da rørt ved sig selv før, men det havde aldrig føltes så intenst som det her. 
 " Ah, jaaa, " Gav han stønnende lov, selvom hånden allerede var i bukserne. Frederik efterlignede Leon, og flyttede hånden fra skridtet og møvede den ned forbi buksekanten. Et tungt suk forlod ham da han mærkede den varme hud mod hånden, der virkede både blød og hård i hans greb.

Intet var mere forkert end det her, det var under al kritik og forfærdeligt. Deres igangværende handlinger var i sandhed blot øvelser, deres privatlige øvelsesbane. Leon var ikke fortabt i Frederik, intet af dette fortalte at han var noget som helst med vennen. Intet løb igennem hovedet på den rødhåret teenager, intet andet end hvor meget han vil komme med hjælp fra handlessønnen træningen. 

Gips for gips, de bed hinanden. Leon gav sig i lydende over den følelse som ramte ham. Et lyn havde slået nede og forbrændt ham i sådan en grad at han ikke ænsede smerten. 

Det var oftest nemmere at få tilgivelse frem for tilladelse, så Leon havde ført hånden om bag i bukserne og ned. Kropsbehåringen var kildende og som han fik hånden om den dunkende penis. Så varm, så fast i hånden, men alligevel med en form af blødhed. Han kunne trykke lidt på den, uden at den mistede sin hårdhed. Det var noget helt andet end at røre ved sig selv, hvorfor virkede det så meget bedre at røre en andens end ens egen? 
Leon fik trukket maven sammen og udstødte " Åhgh " og dunkede sit hoved mod Frederiks skulder og hals. Kinderne var varme, varmere end tidligere. Hvordan kunne man blive hårdere end at være så hård som muligt? 

Han begyndte at rykke let i Frederiks, glidende trods for hvor møvet de sad og stod. Han vidste, fra sig selv af, at der ville kunne blive vådt, men uvidende for hvorfor, ville han mærke det på sin hånd. Kunne han, ville han trække Frederik op i vognen til sig. 

 Med Leons varme hånd om sin stive pik var det som om Frederiks evner til rigtig at tænke forsvandt. Krop og lyst tog over, og da Leons hoved stak af fra kysset og panden ramte mod skulderen kunne de af gode grunde ikke længere kysse. Frederik lagde ikke selv særlig meget tanke i det, kroppen handlede af sig selv, da han lod tænderne sænke sig ned i den lidt blottede hals. Det var ikke hårdt, men alligevel så Frederik kunne mærke den tynde hud mellem tænderne. Han slap ganske kort efter for at flytte hovedet lidt og bidet et andet sted. 

 Det var uden tvivl akavet som de stod eller sad. Der var ikke god adgang til hinanden, arme måtte bukkes lidt sært og bukser sad besværligt meget i vejen. Men han kløede jo bare, så der var ikke noget at gøre. Det begynde helt at snurret for Frederik idet Leon gav sig til at bevæge. Han efterlignede Leon og lod panden lande mod skulderen med et støn, mens hånden ved hoften strammede dens greb så fingerne borrede sig lidt ind i huden. Lige så stille endte deres hænders bevægelse med at være i takt, noget der af uforklarlige årsager fik det hele til at virke endnu bedre for Frederik. 

" Nhgn " brummede han i takt med at mærke tænderne mod sin hud. Det havde udviklet sig til noget andet, en anden for hjælp. At skulle kunne det kløede og de ville kunne forstå hvad det betød. Vil du hjælpe mig med at blive bedre til pigerne. For de ville også skulle røre ved ham på samme måde, og han ville vide hvordan det var før han kom så langt. 

Sitrende gips og ryst forlod hans læber som de faldt deres takter og kunne følge hinanden i spillets gang. Hoved til skulder for begges side. Øjnene blev presset let i og han åbnede munden mere som vippepunktet nærmede sig, lige om hjørnet. Men ude fra, ude fra minen nogen gode meter der fra lød fodtrin i krattet og kaldte. 
Det nåede ind i boblen han var i, men han ignoreret det. Indtil han indså hvis stemme det var. Stemmen lød igen " Leon? " lød søsterens bilde stemme. Leah Augusta var i nærheden og som han indså det, sprang boblen for ham, men samtidig bed han et støn i sig og lukkede munden i. Alt i ham blev forløst og han pressede hovedet mod Frederiks kraveben og spændte lidt i kroppen som væsken forlod ham. Men han fik hevet hånden ud af Frederiks bukser. 

Uden nogen forklaring for hvorfor, greb han kort fat om vennens hoved og nakken og pressede sine læber mod hans i et intens kys, sukkede med hans læber. Hvad de ikke så eller ænsede var at søsteren af hans kunne lige præcis se ind i minen og få det med sig, men tog sit snit og trådte væk igen, som hun ikke havde været i nærheden af minens åbning. 

Leon fik fjernet Frederiks hænder fra sig og møvet sig væk fra at sidde på vognen. Helt stakåndet fik han lukket bukserne. Han så sig kort overskulderen før han efterlod Frederik i minen tilbage. " Et øjeblik Leah " rømmede han sig og kiggede efter hende, men gik med hastige og sovende ben i retningen af hende og hvor hendes stemme kom fra. For zalans, det var ellers så rart. 

Men under ingen omstændigheder skulle han blive taget af hende i sådan en hjælpende hånd. Hun havde allerede været på nakken af ham for to år siden med en fortalelse, og han ville ikke have hun endnu en gang troede at han var til mænd, når han jo ikke var det. 

 Det var ikke fordi Frederik ikke kunne høre, selvfølgelig kunne han det, han var bare optaget af den kløen de begge havde fået at han ikke lagde mærke til den feminine kalden der lød i det fjerne. Desuden havde han Leon til at sige lyde lige ind i øret på ham, så hvordan skulle han have en chance for at høre hvad der skete ude for minen? 

 Den snurrende fornemmelse Frederik havde i kroppen, virkede lige så stille til at samle sig i maven og underlivet. Det var snart der hvor Frederiks skridt ikke længere kløede,  men inden det nåede dertil, trak Leon sin hånd som havde han brændt sig. Efterladt med en tom følelse - og ikke på en god måde - åbnede Frederik øjnene og så irriteret på Leon, inden han mærkede den andens læber mod sine. Overrasket over angrebet kyssede han halvhjertet med.

 Hvis ikke Frederik var så forvirret og omtumlet over at blive efterladt hæn.. stående, var han nok blevet vred og havde gjort et eller andet ved Leon. Hvad bildte han sig ind at bruge Frederik på den måde?! Frederik var ikke til mænd, de var klamt, det var ulækkert! Og så stak han bare af, som en eller anden kujon!? Opslugt at sine tanker, registrerede han ikke kaldet ud til søsteren Frederik aldrig formåede at opdage var der.
 I stedet stod Frederik og kiggede på det hvide, klistrede snask Leon havde efterladt på hans fingre. Prøvende gled fingrene mod hinanden, mærkede resterne af Leons kløe mellem fingrene. Underlæben blev fanget mellem tænderne som han sank langsomt, og stillede sig så han lænede sig op af vognen, Leon lige havde sat på. Blikket blev på fingrene ind til de forsvandt ned i bukserne, for blikket gled i som Frederik greb om sig selv og kløede videre.