Viktors brev ankom et par dage før Frederiks fødselsdag, og om han ventede med at læse det fordi han ikke havde tiden, eller inderst inde hellere ville læse det på sin fødselsdag - det var noget kun guderne vidste. Frederik sad derfor med brevet, i sit stiveste puds, inden familiens fødselsdagsmiddag for ham og læste brevet.

 Trods Frederiks humør var næsten lige så stift som hans tøj, fik Viktors brev alligevel mundvigene til at trække sig lidt op på den ellers altid utilfredse mand. Og den sidste bemærkning i brevet. Frederik sank langsomt som en underlig følelse bredte i hans krop. Han havde selvfølgelig ikke tænkt sig at skrive noget tilbage til det, for det var noget fjollet noget at blive påvirket af! 

Viktor



Tydeligvis var der ingen grund til at jeg skrev de ord.. - Og det var ikke mine ord!



Her er hvad jeg ville beskrive dig med: tøsedreng, uvidende og naiv omkring verden, irriterende, selvglad, barnlig. Vil du høre flere?



Mine fødselsdage er sjældent det store at snakke om. Der er blot en lille middag med den nærmeste familie. Mormor Helke siger hej. Og noget med at have tid til en kæreste. 



Vi ses på Svaneholm.



 Frederik

Duften af Frederik dvælede ikke længe i Viktors hovedpude dagene efter hans fødselsdag. Tjenestepigerne havde også ret hurtigt fået skiftet sengetøjet - det var sket mens han havde været ude, og da han kom hjem og opdagede at det var sket, følte han sig temmelig fortørnet. Men han sagde ikke noget, og måtte leve med tabet af Frederiks duft hurtigere end han havde regnet med.

Det begyndte at lyse mere op på Svaneholm derefter. Alyssa havde fået det bedre, og det så ud til at forsætte i den retning. Heldigvis. 

Viktor havde forsøgt at lade være med at have upassende tanker angående Frederik i perioden efter. Distrahere sig selv med cello, kunst og skole. Men de unge hormoner kørte på fuld drøn, og tankerne drevede om Frederik, når han ikke kunne sove. 

De var allerede godt inde i september, før Viktor besluttede sig for at skrive til sin ældre ven. Broddens gift skulle aftage, så han kunne skrive til ham uden at have kontroversielle tanker med ind over. Han havde læst Frederiks sidste brev igen (en lille opsummering), som Viktor aldrig nåede at besvare dengang, men fandt utrolig morsom stadig.

Kære Frederik,



Jeg takker mange gange for din deltagelse ved min seneste fest, og for overnatningen, som du så ganske spontant valgte at deltage i. 



Jeg håber, at du har fået plejet dine tømmermænd, for du så ret elendig ud, da du tog afsted. Måske skulle du overveje at drikke lidt mindre ved vores næste arrangementer. 

Det ville nok være en fornuftig idé, tænker jeg.



Dagene her går sin vante gang, dog er Alyssa nu heldigvis ikke længere syg, hvilket jeg naturligvis er glad for at kunne meddele.



Hvordan har du det derovre i Azurien? Mon du savner mit irriterende, selvglade og barnlige selskab? Jeg kan kun forestille mig, hvor kedeligt det må være uden mig.



Din bedste ven,

Viktor



Ps.

Lad os huske, at vi skylder hinanden en tjeneste! Jeg skal nok overveje det nøje, før jeg udnytter den. Men frygt ej, jeg vil ikke glemme det.

Det lød vel ganske normalt, ikke? Med sit skrevne brev i hænderne, sad han og summede lidt fraværende over sin tekst. Men tankerne var andetsteds. Hvad Frederik havde sagt på hemmelighedernes bænk. Havde han sagt, hvad Viktor troede han havde sagt? Var de virkelig på samme bølgelængde med hensyn til dét? Og hvis de var, hvad så derefter?

 Siden fødselsdagsfesten på Svaneholm havde Frederik brugt meget tid med sine tanker. De ting han huskede - eller troede han huskede, for han kunne ikke finde ud af om det var virkelighed eller fuldemandstanker -  havde efterladt sære følelser i kroppen. Det var så forkert hvis Viktor havde holdt hans hånd. Flettet deres fingre sammen. Men selvom det var forkert var Frederik alligevel.. okay med det.. Nej! Viktor var bare et barn der var blevet lidt bange. Det kunne ikke have været andet. 
 Men så var der også situationen i sengen. Frederik var sikker på Viktor havde været lige så vågen som han selv var - i hvert fald på et eller andet tidspunkt i det. Viktor måtte have været bevidst over hvad der var sket. Frederik sank en klump som et sug gik gennem hans mave, ved minderne og Viktors ånde der kilde halsen tynde hud. 

 " Hm? " lød det forvirret fra Frederik der blev hevet ud af tankerne af hans lillebror, Lauge. Lauge grinte lidt, og rystede på hovedet mens han viftede et brev foran Frederik.
 " Hvilken pige har sådan fanget dine tanker på det sidste? " Frederik rakte frem for at tage brevet men Lauge trak det væk lige inden han fik fat i det, et nysgerrigt og drillende glimt spillende i den yngre brors øjne. Freder fnøs - der var ingen pige - men smilte alligevel skævt og løftede det ene bryn.
 " Det kunne du lide at vide, " Frederik rakte ud efter brevet igen, men Lauge flyttede sig længere væk.
 " Ja, faktisk! Det er jo ved at være på tide! Hvornår skal jeg møde hende? " Lauge smilte smørret og vippede med brynene. Alle hans søskende gik og prikkede til ham efter om han ikke snart skulle giftes. Nu han blev 25 næste år. Frederik rullede med øjnene og rejste sig fra stolen han sad på. I en hurtig bevægelse snuppede han brevet fra Lauge og begyndte at gå mod sit værelse. 
 " Den dag du har lært at holde fingrene fra andres ting, Lauge.. " Brummede Frederik mens han gik. 

 Frederik sad på værelset da han læste Viktors brev. Han havde frygtet lidt at den yngre knægt ville sætte spørgsmålstegn ved nogle af de ting Frederik mente han kunne huske, men heldigvis var der intet. Måske var det alt sammen bare ting han bildte sig selv ind. Blikket hang lidt længere ved sætningen om Alyssa. Frederik havde godt hørt hun havde været fraværende til festen på grund af sygdom, men han vidste ikke det var så alvorligt det havde været en længerevarende ting.  
 Selvom Frederik læste brevet samme dag det ankom, gik der alligevel et par uger inden han satte sig ned og svarede. Selvom han var lidt mere rolig over, at minderne måske bare havde været.. drømme, så betød det jo stadig noget hvordan han havde haft det med disse.. uvirkelige og groteske ting.  Måske det var bedst at tage lidt afstand til den yngre knægt. 

Viktor



Jeg ser altid godt ud. Dine øjne må altså fejle et eller andet. Men du har ret, det er nok bedst jeg lader dig drikke bundslatterne fremadrettet, så jeg ikke bliver nær så fuld. 



Godt at høre, at Alyssa har det bedre. Det var en skam hun ikke kunne være med til festlighederne. 



Alt her i Azurien var fint som det plejer, indtil jeg fik dit brev. Jeg havde lykkeligt glemt alt om dig. Tror du jeg går i tænker på dig hver dag? 

Jeg så dog en fisk den anden dag, der mindede mig om dig. Den havde et spidst ansigt og små øjne. Og så var den ikke særlig stor. 



Frederik



ps. En tjeneste? Det husker jeg intet om. Det må have været en fulderik-tjeneste, den man kan ikke stole på. Du må hellere bare glemme alt om det igen. 

At være femten år forekom pludselig som en markant ændring af hvad han hidtil havde været vant til. Og han havde blot været denne alder i lige godt over en måned nu. Alligevel var det som om alt omkring ham blomstrede op på en helt ny måde. 

Hormonerne bruste i hans krop som en vild symfoni, og følelserne et vildt rutsjebanerid. Efter Viktors overmodighed med hensyn til at flette fingre med Frederik.. var han begyndt at bemærke drengene omkring sig på en helt ny måde; deres smil, deres latter og berøringer - alt ved dem var blevet mere intenst og indbydende - hvor pigernes var blevet det modsatte. Han var selvbevidst om at han var anderledes end normen, og det var blot blevet meget mere prominent nu efter hans fantasier om den høje knægt fra Azurien. Men han havde ingen at tale med det om.

Viktor var lige kommet ud fra badet, da han blev bevidst om at der var kommet brev. Brynene skød overrasket til vejrs. Der var vel snart gået en måned siden Viktor havde skrevet til den ældre knægt - så han håbede inderligt at det var fra ham.

Med håndklædet om livet satte han sig på sengen og åbnede brevet - det var fra Frederik. I en blanding af frysende nervøsitet til brændende begejstring begyndte han at læse.

"Hah!" Udbrød han forkvalt i sin nervøsitets lettelse til det første han læste. Frederik havde fat i noget.. han så virkelig altid godt ud. Kroppen sitrede lidt; han havde været bange for at dette måske ville være Frederiks afskedsbrev, siden der var gået så længe siden han havde hørt fra ham. Men heldgvis ikke.

Gad vide hvor meget Frederik rent faktisk vidste om Alyssas 'sygdom' - som egentlig bare var et dække over at hendes evner var gået agurk. Viktor havde intet delt med den anden om det, men måske skulle han heller ikke. Det ville ikke være fair overfor Alyssa.

"Pfttt..." fnøs han, og hjertet slog et slag over til de to ord der lå i samme sætning - omend det ikke var den betydning Frederik havde ment, hvilede øjnene som det første på sætningen 'tænker på dig hver dag'

Han sank en klump. Hvis bare det forholdt sig sådan.

Kære Frederik



Det må nok have været på grund af søvnmangel, at mine øjne havde svært ved at se din uovertrufne skønhed. Du lå og fyldte hele sengen med dit kæmpe korpus, derfor sov jeg dårligt!  



Men det er en aftale. Sikke et kønt par vi er. Ligesom krokodil-fuglen der renser tænder på krokodiller - drikker jeg dine bundsjatter så du ikke bliver for fuld. Det er godt at vi kan drage fordele af hinanden.



Haha, hvis du kan se mit ansigt i noget så finurligt som en fisk (der ikke engang har mine ansigtstræk) så må du virkelig gå og tænke på mig hver dag. Bare rolig, vi ses nok snart igen! Jeg mindes, at du vel kommer til Safirien om ikke så længe, ikke sandt? 



Din bedste ven,

Viktor



Ps. 

Så let slipper du ikke uden om. Man skal holde det man lover Frederik! 



Pps. Jeg kom lige til at se, at dit navn og fulderik minder om hinanden. Måske skal dit nye kælenavn være 'Fulderik'?

Viktor vidste godt at tingene han skrev til Frederik var i et humoristisk tonefald. Men alligevel håbede han lidt på, at Frederik ville blive påvirket af at han kaldte dem et par.

 Frederik sad tilbage lænet i en lænestol og gned ansigtet, efter at have læst brevet fra Viktor. Der var noget... Anderledes over det. Hjertet dunkede tungt i Frederiks brystkasse, og han lod blikket glide ned over det igen. Din uovertrufne skønhed.. Et kønt par.. Det var som om det var de ting han huskede først, når han tænkte på hvad Viktor havde skrevet. Med et fnys over sig selv, rejste han sig fra stolen for st gå på værelset og svare den yngre knægt. Han nåede kun halvvejs dog, før Auvina stoppede han og meddelte at deres far ønskede at se ham. Der endte derfor med at gå nogle dage inden han gik svaret på brevet. 

Viktor



Hvis der var nogle der fyldte, så var det dig. Hvordan kan en stump som dig formå at fylde så meget i så stor en seng? Det er mig et mysterium. 



Vi er ikke et par... Men kønne kan jeg gå med til. Har du ikke også den rette højde til at være armstøtte når man står? Det må jeg heller drage fordel af næste gang vi ses.



Du drømmer. Mormor Helke har bedt mig invitere dig officielt til hendes fødselsdag. Den første weekend i november. Du er velkommen til at overnatte. 



Frederik 



Stop dig selv, Viktor..!

Viktor sad længe og stirrede på ordene "kønne" og at han var velkommen til at overnatte. 

Hjertet slog kolbøtter, og den unge adels dreng måtte lægge brevet fra sig og få den ivrige summen ud af kroppen ved at trave lidt uforløst rundt i værelset.

Frederik kaldte ham køn, indirekte. Frederik synes jeg er køn? En nervøs hånd kørte gennem krøllerne frem og tilbage før den kom ned over ansigtet. Han stirrede hen på brevet som om han forventede at der ville ske et eller andet med det hvis han stirrede længe nok. Og samtidig med at blive kaldt køn, var han også velkommen til at overnatte hos Frederik. Blodet dunkede varmt ud i alle spidser af kroppen. Stop, han mener ikke sådan! Men hvad nu hvis.. nej du over fortolker. Desuden kommenterede han også på at de ikke var et par - men gjorde han det fordi det stak til ham? Hvorfor kommentere på det ellers. Han kunne bare have ignoreret det. Par, behøver nødvendigvis ikke at have romantiske undertoner..

Kære Frederik,



Du mener at jeg fylder? Kun fordi du blev ved med at tage min side af sengen. Det må vel bare skyldes min overnaturlige tiltrækningskraft. 



Hvis du mener jeg er køn, må du hellere sammenligne mig med et smukkere dyr næste gang. 



Jeg er faktisk vokset nogle centimeter, så til din skuffelse er jeg muligvis ikke armstøtte højde mere. Men du er velkommen til at teste det. 



Jeg kommer med glæde, og jeg overnatter. Tak Mormor Helke for invitationen.



Jeg ser frem til at fejre hende, men hvad ønsker den yndige frue sig?



Din kønne, bedste ven,

Viktor 



Hvad vil du gøre ved det, haha. 

Brevet ville umiddelbart lande hos Frederik i midt oktober. 

 Frederik fandt det en smule imponerende så fuld af sig selv Viktor var, trods han ikke var ældre. Han var vel og mærket begyndt at træde mere ind i de voksnes rækker, men for Frederik var han stadig et barn. Et barn der var begyndt at drikke alkohol. Var det Frederiks skyld? Han skar en grimasse ved tanken og vendte tilbage til sit brev.

Viktor



Så vidt jeg husker var det dig der lå oven på mig så det må være mig med overnaturlig tiltrækningskraft.



Ha. Ha. Ha. Hvis jeg er en frø, må du være en fisk. 




Jeg troede du havde nået dit fulde potentiale. En stump for livet.



Giv hende en eller anden tegning. Eller spil for hende. Det vil hun sikkert blive glad for. 






Frederik




Jeg smider dig i søen. Og sladre om dine alkoholiske tendenser til din far.

 Frederik havde dog ingen intentioner om at sladre. Viktor kunne lige så godt skyde skylden på Frederik, og selvom han tænkte han kunne tale sig ud af det, var det mere besvær end han orkede. Brevet blev sendt af sted senere samme dag, som han havde fået det.

Frederik havde altså været vågen. Den morgen, efter Viktors fødselsdag. Realiseringen slog Viktor hårdt i ansigtet som kold vind en frostklar vintermorgen. Han havde været vågen, men ikke skubbet Viktor væk. 

"Åh ved Haldis.." Han gemte ansigtet i hænderne og gned det en smule hårdt i hænderne. Hvorfor nævner du det.. Frederik. og hvad betyder det så for dem? Det her var ikke til at finde ud af for Viktor; for det første var han ung og uerfaren - ny i alle disse unormale følelser - og han vidste ikke om han foretrak at Frederik havde været vågen og bevidst om Viktors gøren og laden, eller at han hellere ville have haft foretrukket at Frederik sov. Han følte sig pludselig skyldig, ikke mindst forvirret. Hjertet rasede afsted, og han kunne slet ikke koncentrere sig om det andet der stod i brevet.

Viktor spejdede ud af vinduet, og så fraværende på de rødlige farver der var malet på træernes blade. Alt imens forsøgte han at finde ud af hvad han skulle gøre af sig selv. Det var allerede blevet november, og Helkes fødselsdag var lige om hjørnet. Selvom Viktor svarede på brevet ville Frederik umuligt kunne nå at modtage det inden de skulle se hinanden.

Men.. et eller andet måtte han da svare. 

Kære Frederik,



Så du var altså vågen da jeg lå og holdt om dig - hvorfor skubbede du mig ikke væk? 

Viktor krøllede papiret sammen og kastede det over skulderen. "Ja det skriver jeg så aldeles ikke."
Han spredte et nyt papir frem og dyppede blækpennen på ny. 

Kære Frederik,



Jeg husker intet sådan.

Du må have drømt det.



Så du accepterer titlen som 'Frørik'? Hvad er mit kælenavn så? 



Det er dig der er overnaturligt høj - mon ikke du har noget bjergelver blod i dig?



Din bedste ven,

Viktor 



Ha ha - jeg tager dig med i faldet

Både hvis han blev smidt i søen, og hvis han sladrede til Viktors far. 
Brevet blev sendt afsted samme dag, og efterfølgende forberedte han Helkes fødselsdags gave.