En usikkerhed lagde sig let om Richard. Han vidste ikke helt hvordan han skulle forholde sig til sætningen eller hvad han skulle vælge at give af svar til det. 

Hovedet sank en anelse frem og han skar en overvejende grimasse til hvad der egentligt blev sagt. Hvordan skulle han forholde sig til emnet nu, for et eller andet sted, havde det virket til at genere ham, hvor nemt han havde det omkring Chryseis. Men Richard lod blikket kigge op, så han fik øje på Charles igen. For helvede. 

Hænderne lagde sig let om kæben på Charles, før han gav den skiderik af en mand et givende kys. Det var selvfølgelig ikke nok, men han kunne ikke løsne sig op på de måder som der blev forventet af ham. Selvfølgelig elskede han Charles på sin egen måde, der var intet som kunne sammenlignes mellem måden han elskede nogen på. Han lod hænderne slippe Charles igen og han drejet hovedet en anelse til siden. Richard kunne ikke bare sådan give slip. Han følte hvordan usikkerheden langsomt tog form i ham, hvorfor han tog et skridt tilbage igen og fik sukket ud. 

Charles forstod godt den tøvende Richard og han var måske heller ikke selv klar over hvilket svar han ville være kommet med, hvis det var ham der havde stået i hanss situation. 
Charles forstod godt at for mange mennesker, inklusiv dem selv, som havde svært ved at lade sig overgive til samme køn, på den måde som Charles egentligt ønskede. 
Det havde måske været nemt for Richard at lade sig overgive til Chrys, eftersom at de havde en historie og hun var en kvinde. Det var bare lettere, men det der havde generet ham var den lethed som der havde virkede til være for Richard at kysse hende. 

Han smilede som Richard dog alligevel valgte at ligge hans hænder mod hans kæber og give ham et varmt kys. Det var altid rart at opleve ham på den måde, men han accepterede også at han ikke kunne løsne sig mere op, end det han gjorde. Det var han nød til at respektere.
Kysset var ikke længere end det varede og han så hvordan Richard trak sig igen. "Hey.." Lød det roligt som Charles skubbede sig op fra sin lænende position og bevægede sig hen mod Richard og lod deres læber mødes endnu engang, med en hånd på hans bryst.

Hånden på brystet var det første han mærkede, selvom det nok var læberne som blev invaderet først. Det var ikke sådan, at han ikke gengav kysset eller kyssene han fik, for det gjorde han. Et eller andet sted, mindede det ham også kun om det Chryseis havde sagt, at skæghårene stak, og han kunne se hvad hun mente, eftersom Charles havde en langt mere fyldig hårvækst på overlæben.

Richard lagde en hånd på Charles som lå på hans egen brystkasse og fik læberne til sig selv: "Jeg påskønnede ikke presset du gav da vi var afsted, men jeg forstår godt du har dine behov. Men at have sex med flådensadmiral er klart det mest risikable du kan gøre, Charles. Dit hoved kom næsten på en dusør sedlen af din tidligere arbejdsgiver," det var en mild advarsel. Men han lod øjnene mødes Charles: "Jeg arbejder på det," det var den eneste forsikring han kunne give den bleghudet partner og klemte let om hans hånd. 

Det havde været et forsøg på at lade ham åbne og give ham lidt mere og starte på et eller andet, men forsøget lykkedes tydeligt ikke. Kysset blev gengældt og han nød det korte kyst mellem dem, men det kom aldrig til mere. Det var selvfølgelig ærgerligt, men han ville ikke presse ham ud i noget som han ikke kunne se sig i. 
Richard og Charles var to forskellige personer, og Charles hvilede måske lidt mere i det her emne, end Richard gjorde og det var helt i orden. De måtte tage det stille og roligt.

Han kiggede ned på hånden som blev lagt på sin egen, som Richard fik læberne til sig og Charles trak sine til sig. Hvis han havde presset ham, havde det selvfølgelig ikke været hans mening. Det var ikke det han ønskede at udsætte ham for, "Det har aldrig været min mening, at presse dig, Richard" Kom det roligt fra ham, som han søgte hans blik.
Selvfølgelig påskønnede Richard ikke at Charles var intim med en admiral i lyset, det kunne jo gå galt. Men før i tiden havde de set noget i hinanden, og han fortrød egentligt ikke at have gjort det. Han var voksen nok.
"Det ved jeg. Jeg forstår godt at du har det på den måde, og jeg kender godt risikioen, Richard." Men havde han noget problem med det, foruden risikoen? Hvordan følte han at Charles måtte søge andre stedet, for sine behov.
"Bare tag det roligt, Richard. Vi når nok det hele"

Det var selvfølgelig aldrig nogens interesse i at presse andre til noget, det skete blot som forventningerne tog overhånd og det var nok hvad der skete. Det var formenligt forventninger Richard ikke kunne leve op til, ikke som noget af det første hvert fald. Det var en lang vej for ham. At hente Charles i de sene nætter og sove side om side med ham, give kram og dele enkelte kys, det var hvad der var kommet med tiden, og det havde været en lang proces. Men de havde aldrig talt om hvad det var for dem, det kom blot over tid. 
Var det baseret på, at de var komfortable med hinanden og lod denne komfortabilitet tage overhånd. Følelser var der, men det kom forskelligt til udtryk. Richard havde aldrig været typen der lod et begær tage overhånd eller gav efter for lyster eller viste dem offentligt, men det var ikke sådan han oplevede det med Charles.  

Skulle han have forventninger og tiltro til at Charles kunne skelne mellem at sætte sit eget skind og andres skind på spil ved at dele mundvand og andre kropsvæsker med en fra fløden. Det var dog næsten en utalt regel at man ikke lod sig blande med flåden, hvorfor det alligevel var på grænsen til irritation af Charles gjorde som han gjorde. Selvfølgelig var han ikke blot en sømand, han havde sit undergrunds slagsmål, måske det var hans så krydsningen for hvorfor der intet var galt i at lade sig falde for en som Lynn. 
Men det ville ikke overraske hverken Richard, Edmund eller Thorsten, hvis Charles fik lavede fejltagelser. Ikke at nogen af dem var hævet over ham, tvært i mod. Richard talte blot med sine mænd, og selvom de aldrig sagde noget negativt om deres fællesvej, foretrak de selv at han havde valgt at være en som sejlede mere end blot når det var efter hans interessepunkt. 

Nej, Richard ville ikke sætte begrænsninger op, for han turde ikke stole på at de blev efterkommet, hvorfor han lod det forblive usagt. Garantier var mindst lige så usikre og halvesandheder. Men han vidste, at han skulle give det en chance. Charles. 

Richard havde ikke formået at sige nogle svar, foruden et nik som bekræftelse til hvad der blev sagt, før han lod blikket falde mod gangen tilbage til entréen. Sækken ventede alligevel på ham, tøjet stank - hvilket de begge gjorde. Men han ville blot få styr på tingene og lod sin hånd falde fra Charles. "Jeg vil få smidt klunset hen til naboen og få hendes hjælp til at få det vasket," med overvejelserne og tanker om, han skulle mistænke at Charles ville ende med at trække admiralen hjem i det som faktisk var Richards hjem, men som han delte med Charles. Der hjem, når Richard ikke var i området. Det ville næppe være sidste gang at han skulle høre om den kvinde, for andet end at være en admiral af flåden. 

Han trådte et skridt tilbage og fik taget en ordentlig indåndning før han valgte at gå tilbage af samme gang som de var gået igennem fra den lille entre. 

Charles respekterede det valg og den være måde son Richard havde befundet sig bedst med, efter som at det var den måde han havde valgt at tackle det på og ligge de ting på hylden. 
Det der var mellem dem var bygget langsomt op, og det havde taget lang tid for Richard blot at skulle kysse Charles, hvilket var helt okay og noget som der indforstået var en enighed omkring, uden at det var blevet talt igennem. Det her var, for dem begge, en ny og relativ stor ting, selvom at de uofficielt havde været en ting længe.
Charles var gået til enighed med sig selv om at hans behov nok ikke var vigtigst her, og derfor havde han ventet på Richard.
Men hvorfor var kysset med Chrys kommet så nemt? 

Charles vidste godt at han var ude på et sidespor med Lynn, for i mellem sømænd som dem var det selvfølgelig ikke velset at havde den omgang med flåde folket, og selvfølgelig ikke admiralen selv.
Han vidste inderst inde godt at det måske var forkert, fordi at det kunne skabe flere problemer for dem, hvis hun skulle få færden af et eller andet, men sagen var blot at Charles ikke havde set hende som admiralen, men som hans gamle veninde. En veninde som der var usagte følelser i mellem, begge veje.
Han forstod udemærket den frygt som resten af besætningen lå inde med, men uanset hvor mange gange Richard skulle hentyde hvor dum Charles var, hvilket var ved at blive en irriterende standard, så var han alligevel ikke så dum at snakke deres forretning foran Lynn, uanset om han havde drukket to øl eller øl for hele havnen. 
Men det var selvfølgelig muligt at Richard havde den tanke.

Men det var Lynn der var brodden, som fik det hele til at svømme over. Hvis han havde knalder 10 tilfældige kvinder, så kunne han forstå det, men Lynn var den første kvinde som han havde lagt med meget længe.
Han havde nydt det og kunne heller ikke afskrive sig selv om ville gøre det igen.
Men Richard tænkte for lavt om Charles, gjorde ham mere dum end han egentligt var. 
På trods af at han så anderledes på Lynn på grund af deres fortid, så var hun stadigvæk admiral.

De sidste minutter havde været usagte mellem dem, og det kunne de jo tolke som de ville. 
Det var først da Richard mente at samtalen var ovre, og vasketøj var vigtigere at han brød stilheden mellem dem.
Denne gang var det Charles der blot nikkede, "Selvfølgelig. Så tager jeg mig et bad i mens" Der var ingen grund til at være to om det arbejde, og han stank lige så meget som vasketøjet.

"Godt bad," kommenteret han inden han forsvandt helt ud af døren med sækken over skulderen. Hvorfor han havde sagt lige præcis det, var selv et under for ham. Man ønskede ikke folk et godt bad, det var noget underligt noget. Men måske det var dialogen som havde været årsagen til dette. 

Richard måtte dog erkende, han fandt det dog med sparsommelige informationer fra Charles' side af vedrørende flådens admiral, hvorfor han besluttet sig for, at han dagen efter ville gøre sit for at opsøge hende. Men som han kom nåede til naboen, fik han et lille smil og beklagende udtryk henover ansigtet. Hun var dog vant til at hjælpe dem. Hun spurgte på mange måder altid ind til Charles, som det var hendes højde punkt for dagen når de sås. 

Som de fik satte sig i gang og han fortalte om turen de havde været på, fik han til opgave at forklare om denne unge Viktor og hvem han var. Selvfølgelig var hun bekymret som en moder, og bad til at de sikret sig, at han ikke var bortkommen. Væk fra hjem og kendte omgivelser. 
Tiden endte dog med at flyve afsted, som de fik vasket alt inden mørket faldt på og hængt det op på tørresnoren. 
Kunne man snakke om ømme biceps. 

"Tak, Richard" Det var måske en spøjs bemærkning, ofte var bade blot til at gøre en ren. Det var ofte sådan at når de kom tilbage fra en tur, at de stank uden sammenligning. Det var næsten ubærligt, så derfor var et bad altid rart at have med at gøre og noget af det første Charles så frem til at bruge tid på
Han havde længe gået og drømt om den dag, hvor Richard ville deltage og gøre ham med selskab i det runde trækar, men mon ikke det var noget som ville komme til dem på et tidspunkt? 

Det havde selvfølgelig været en snak som havde åbnet en masse følelser og spørgsmål hos dem begge. Charles havde ikke regnet med at der lige pludselig ville dukke en datter op til Richard og samtidig så havde han heller ikke vidst at han allerede kendte til Lynn. Han ville selvfølgelig gerne selv have kunne fortalt ham hvordan det lå og havde lagt mellem dem, for Richard betød uden tvivl mere og det var ham som han gerne så sig selv med. Men der manglede bare noget i deres forhold, som de måtte blive enige om. Ikke at deres snak havde rykket dem længere derpå.

Spørgsmålene som han endnu ikke havde fundet mange svar på, blev kun større som Richard ikke vente retur efter hans tur hos naboen, hvor vasketøjet ville blive vasket. Om det havde været for meget for Richard at vide alt det om Lynn eller hvad der lå bag, var han ikke sikker på, men ofte plejede de jo at finde en løsning? 
Han gik den tunge vej, over mod naboen for at høre hvad hun havde hørt, hvad han havde fortalt hende.