Det skete så ofte efterhånden, hvordan hun blev jagtet bort. Råbt efter, spyttet på eller skubbet væk. Det var blot en del af hverdagen, det var hvordan verden så på hende, og det havde hun prøvet tage med et smil og et grin.
"Oh, sådan er det jo bare" sagde Tirza med et stort smil og kiggede mod Karma "jeg er en del af den verden, som ikke er rar at blive mindet om, eller kigge på" hun trak lidt på skuldrene, med at hun fortjente en bedre behandling "han er nok ikke så glad for jeg har stjålet et par luns brød eller to over den sidste stykke tid, men altså, det er okay!" prøvede hun at forsikre det andet menneske "han mener det trods alt ikke som han siger det" det var i hvert fald hvad Tirza selv troede.
