Det var ikke fordi at han tog hendes arm, for at de kunne støtte sig til hinanden som de gik ned ad gaderne i Dianthos. De var begge vant til gyngende grund, de var bække vant til at være på et skib, når de hårdeste storm ramte skibene. Det var mere for at være tæt på Lynn, mærke hende mod sig igen og have hende på denne måde, som havde givet ham lysten til at gøre det. Den flirtende undertone havde lagt i mellem dem, og efter at farven var kommet i hendes kinder, så nød han det til fulde. Han befandt sig virkelig godt i hendes selskab og han havde uden tvivl savnet dette. 
Der var noget smukt over denne by som man gik igennem den om natten, over husenes tage tårnede de høje spir fra det store Krystalpaladset - Ikke et sted som han havde befundet sig tæt på ret ofte. Det nedre distrikt var mere hans område. Det var her han var med lige folk. Lyset fra det store palads var næsten nok til at lyse området omkring det op, hvilket virkede helt vildt når man tænkte over det. 
Det var i de nedre distrikter og samme omgivelser som Lynn og Charles havde brugt det meste af deres liv sammen, det var i disse omgivelser som de kunne give slip på dem selv og slippe sig selv løs over øl og kort. Det virkede befriende igen at være sammen med hende. 
Da han havde fået et nys om at hun var i byen og havde siddet på "Det Halve Svin" havde han ikke regnet med hvor aftenen ville føre dem hen. Men at han havde fået muligheden for at sidde alene med hende, efter flere år, var noget han havde nu satte pris på. Det sørgmodige blik som havde lagt i hendes øjne, som han var kommet ind var nu væk og en mere glad og lysten Lynn gik ved hans side.
"Uden tvivl" Selvom gåturen derop var lang, så var det ikke en mulighed som han takkede nej til, men det var ikke for at se Admiralboligen. "Jeg kunne ellers godt forstille mig, at der er noget værdifuldt som kunne have mange potentielle kunder" Grinede han drillende. 

    Lynn kvitterede for Charles' flabede kommentar med en lammer på hans skulder og et grin. Det var et eller andet sted kun ekstra sjovt, fordi Charles sikkert havde forbindelserne til at få det hælet.
    "Nok svært at afsætte, og nemt for byvagten at finde, tænker jeg," svarede hun og slog ud med armen. "Du kan ikke lige hænge den slags op i dagligstuen uden at ordet ender med at sprede sig ret hurtigt. Men så er det ikke mig, der får æren af at bure dig inde, jo."
   Hun prikkede ham på forsiden af skulderen, mens hun sagde det sidste. Hun havde sigtet efter brystkassen, men at gå samtidig havde fået hende til at ramme ved siden af. Det gyngede under hende (eller hun gyngede over brostenene), og hun greb fat i hans jakke med armen, der var viklet ind i hans, så hun var sikker på ikke at slippe. Man skulle ikke prikke til folk og forsøge at gå lige samtidigt tydeligvis.
    "Når man er vant til en kahyt - også selvom det er et ret stort skib - så er paladsets rum altså lidt noget andet," fortsatte hun. "Bare vent til du ser det. Det er jo som at få et helt hus, bare i ét rum og med tjenestefolk, der vælter over hinanden for at hente ting til én. I morges havde de vasket alt mit tøj."
    Ude på havet var rent tøj en luksus, de sjældent undede sig selv. Undertøjet kunne skiftes og vaskes, men at vaske uniformsjakken var noget, der nærmest kun blev gjort, hvis der var for meget skidt eller blod på. Eller man var snublet og stank af Fristavn.
    "Der er også indkvartering til resten af besætningen, men de har ikke gidet tage med indtil videre. Jeg forstår dem godt. Man drikker bedre på havnen, hvor alt smager lidt af salt," hun holdt en pause i sin tale og så på Charles. "Hvor holder du egentlig til nu? Fået dit eget, eller er det stadig snusket kro-leje?"

Han kunne ikke klandre hende for at give ham en lammer, som han grinede høj lydt i mens. Det havde blot været en spøgefuld kommentar. Det ville være noget af det dummeste at begynde at stjæle fra Dronningen. "Jeg tvivler på at nogen ville røre det" Han klukkede roligt som han kiggede over på hende. Selvom Charles havde kontakter i hele landet, så tvivlede han på at han kunne afsætte tyvekoster fra Dronningen, "Nej, det er klart. Den fornøjelse vil du ikke få" Hans latter varede roligt ved, kom og gik over deres samtale. Han vidste godt at hun ville gribe hver en chance hun fik og han gav hende, til at bure ham inde og anholde ham.
Han måtte lade sin hånd støtte hende, som hun var ved at miste balancen efter at hun havde brikket ham og brostenene tydeligvis sejlede og bævegede sig under hende, som deres fulde kroppe bevægede sig videre. Han ville selvfølgelig ikke se hende ligge på jorden.
Charles lyttede til hendes ord og som de forsatte deres gang. Det var aldrig noget Charles ville komme til at opleve, men samtidig så var det aldrig noget han havde hungrede efter at opleve, men hendes ord fik ham til at spærre ørerne op og lytte efter den overdådighed som nu havde ramt hende.
"Ja?" Det kunne han godt forstille sig, at det virkede som noget helt andet og noget helt større. Bade udefra var Paladset overdådigt, "Det lyder helt vildt. Jeg er spændt på at opleve det. Nu bliver du ikke for vant til at have tjenestefolk omkring dig, vel?" Grinede han drillende og flabet. Hvis hun blev for vant til den slags, ville det jo bare ende med at hun ville finde det at være på fastland og bo i Paladset alt for spændende og tilfredsstillende.
"Selvfølgelig drikker man bedre på havnen. Det er der ingen tvivl om. Men lidt luksus i livet, må da føles meget rart?" Hun fortjente at blive forkælet med luksus, nu hvor hun var blevet forfremmet det. Selv det fortjente hun. 
"Mig? Nej, kro livet er overstået" Det havde også været for dyrt for ham, "Jeg bor sammen med en gammel sejlkammerat, i udkanten af byen" Det var jo ingen hemmelighed at han oftere sov og boede hos Dick end noget andet sted. De var officielt ikke et par, men de nød hinandens selskab, "Det er slet ikke det luksusliv som på paladset, men bedre end en kahyt" Lo han småt.

    "Det lyder da skønt," sagde Lynn. "Selvom en kahyt vifrkelig kan noget. Det er bare ikke det samme at sove et sted, som ikke svajer."
    Til gengæld var Lynn lykkelig for at have sin egen kahyt og ikke sove blandt fyrre andre snorkende bæster. De ville ikke få lukket et øje, jo.
    "Jeg tror et eller andet sted, jeg er blevet for gammel til at nyde luksus," fortsatte hun med et grin. "Men pigerne har tigget om at få lov til at besøge paladset siden forfremmelsen! Tiden skal bare lige være der. Vi har for travlt langs kysten lige nu til at jeg kan tage en længere ferie med dem. Og tro mig, jeg bliver aldrig forvænt til de der tjenestefolk. Nærmest omvendt. Jeg bliver helt skør af at have folk rendende i hælene på mig, hvis det ikke er på et skib."
    Gaderne forsvandt bag dem i en blanding af nattetåge og beruselsens slør. Lynn snakkede og lo til kinderne gjorde ondt og det sidste stykke vej op mod paladset blev tilbagelagt med hovedet hvilende på Charles' skulder. Det var rart. Det summede i kroppen og luften i lungerne var kold og frisk. Noget af fuldskaben var faldet af på gåturen og nu lå det som en varm, behagelig følelse i maven. Da de nærmede sig vagterne på hovedindgangen, gjorde de begge honør og Lynn rettede sig op og gjorde dem efter i en så hastig bevægelse, at hun fik slået sin hat af, og kun lige greb den foran Charles, hvorefter hun brød fnisende sammen.

"Jeg klager bestemt ikke. Det er bedre end kro livet" Kom det roligt fra ham, "Richard, som han hedder og jeg har arbejdet sammen på flere skibe og fragtet lidt af hvert sammen. Det er nok oftest hans skibe du vil finde mig på i fremtiden, når jeg endelig kommer ud på åbent hav" Det var næsten ærgerligt for ham, men desværre så var sølivet mindre og mindre for Charles, og de havde han måske accepteret, men helt væk kunne man ikke holde ham, "Når man har været vant til en svajende kahyt, det meste af ens liv, så finder man aldrig samme ro andre steder" Han var helt enig med hende. 
Han klukkede lavmælt, "Bliver man for gammel til den slags? Du fortjener luksus, Lynn" 
Han så interesseret på hende som han nævnede døtrene, dem havde de endnu ikke talt om, ikke at Charles havde glemt dem, "Ja? Hvordan har de det?" Han var oprigtig interesseret. "Jeg kan virkelig godt følge din tanke om tjenestefolkene. Når man først har været på et skib og lavet alt selv, så tror jeg det er svært at vænne sig til at blive vartet op" Grinede han. Han var sikker på at han selv ville gå i vejen, hvis han skulle have tjenestefolk rendende rundt. Han ville ikke kunne vænne sig til det eller tanken omkring det.
Langsomt slugte deres samtale og stemningen gaderne og byen bag dem, som de nærmede sig Paladset og deres ende station, for nu. 
Han nød hvordan de gik sammen, fuldskaben var langsomt blevet mindre og mindre krævende. Han nød hvor tæt hun gik op ad ham, med hovedet på hans skulder og han kunne dufte hendes velkendte duft.
Han fulgte blot med hende som de kom nærmere Paladset og stod overfor portvagterne, som gjorde honør overfor hende. Han kunne ikke andet end at bryde sammen af grin, sammen med hende, som de kom inden for porten, "Det er næsten som om at du har et problem med den hat" Grinede han, "Du må hellere føre an" Forsatte han. 

    "Jeg elsker den hat!" protesterede Lynn med latter i stemmen. "Den sidder bare ikke så godt fast, når jeg har drukket. Ved du hvad, jeg tror mit hår bliver lige så fuld som mig nogle gange - det er sikkert det, der hele tiden skubber den af!"
    Portvagterne delte en hovedrysten bag dem, og Lynn førte an op til sine gemakker. Nu hvor de gik op ad trapper frem for på brosten, føltes grunden en smule mere fast. Eller også var fuldskaben ved at ringe af. I hvert fald toppen. Det gik op for Lynn, at hun ikke var helt sikker på, præcis hvad de havde snakket om på turen herop. Hun havde vist fortalt nogle historier om, hvordan hendes teenagepiger var en blanding af søde og uudholdelige at være i nærheden af lige nu, og havde hun også truet med at ransage denne Richards skib, bare fordi Charles var ombord? Den del var sikkert halvt i spøg.
    Som de kom ind ad en dør, så man at hun havde næsten havde fået en hel længe selv. Det havde jo været meningen, at besætningen også skulle bo her, men rummene i gangen stod tomme hen. Lige nu var tjenestestaben også gået til køjs (gudskelov!), og de stødte ikke på andre end de vagter, de havde passeret ved porten og en enkelt i trappen. Lynn fumlede en nøgle frem fra sin inderlomme og låste døren for enden ad gangen op og trådte ind.
    "Velkommen til admiralens imperium," sagde hun og spredte armene for at vise Charles herligheden.
    Det var i den grad en herlighed. Der var meterhøje vinduer i retning af havnen - ikke at man kunne se den herfra, men gestussen var da fin - og med højrøde gardiner, der virkede til at være store nok til at man kunne sy segl til mindst tre skibe af dem. Der stod et skrivebord i dobbelt størrelse af Lynns eget på Hviskeren i den ene side af rummet, og det var fyldt med rapporter, papirer og breve. I den anden ende af rummet var der et par bløde stole og en sofa rundt om et bord, og der var stillet frisk vand og glas frem, som om hun ventede gæster. Selv nu håbede tjenestestaben vist på, at hendes besætning blev træt af Juvelen og tog turen hertil. Gennem en dobbeltdør, som Lynn bare havde konstant åben kunne man se sovekammeret, hvor den mest overdåedige seng, hun nogensinde havde ligget i, optog midten af lokalet. Der var så mange puder i den, at hun havde været ved at drukne i den første nat, så halvdelen var endt på gulvet. Nu var de blevet lagt pænt op på plads igen, så hun kunne gentage successen i nat.
    "Hvad synes du? Har du nogensinde set noget så pompøst?" spurgte hun.

"Det er sjældent at jeg har set så flot en hat hos Lyset, Lynn" Kommenterede han og roste hendes hat, den sad flot på hende, "Du tror det er dit hår der bliver fuld?" Grinede han og kiggede over på hende, "Det tror jeg muligvis godt kunne være rigtigt" Forsatte han sin klukken. Hvorfor ikke? Hendes hår var jo på en eller anden måde levende, så det gav virkelig god mening i deres fuldskab.
Han kiggede tilbage på portvagterne som var ved at dø af grin, ligesom de selv havde været. Så havde de fået det sjov, som de skulle have denne aften. Det måtte være kedeligt at stå der, i en nattevagt. 
Som hun førte dem op ad trapperne kiggede han beundringsværdigt på Paladset. Det var første gang at han havde været indenfor, og måske ville det blive sidste gang - med mindre at han kunne give Lynn så godt et indtryk at hun ville have ham igen. 
Men det var et overdådigt Palads, han havde aldrig set noget lignende. Det var helt vildt. Sikken rigdom, som brydede det indvendigt. 
Han kiggede roligt på hende, en smule spændt, som hun rodede efter nøglen, for at lukke dem ind. Deres promille var langsomt faldet. Toppen af deres fuldskab, havde forladt kroppen, men ædru var han ikke. 
"For Zalans da, Lynn" Kom det imponeret fra ham. HUn havde fået en hel længe, men nu havde hun fortalt at mandskabet skulle have sovet der også, men de ikke havde villet. Det efterlod det hele til hende. 
Det var helt vildt at være vidne til at se dette indenfor, aldrig havde han set noget lignende. Møblerne var utrolige luksuriøse, de store vinduer som prægede det store rum, "Jeg har aldrig set noget ligende, Lynn" Han gik længere ind i rummet, tog alle indtryk ind og gik over mod den store åbne dobbeldør som førte ind til sovekammeret. Det var et utroligt rum at kigge ind i, sengen var utrolig attraktiv og indbydende og der ville nok ikke gå længe, før de begge lå i den.
"Her ville man da godt kunne finde sig til rette" Med disse ord gik han langsomt over mod hende og kom helt tæt på hende.
Charles lagde en hånd på hendes bryst, skubbede hende krævende hen mod væggen, ved siden af dobbeltdørene og lod hans læber møde hendes i et krævende og længselsfuldt kys. "Jeg har lyst til dig, Lynn" Lød det fra ham, som deres læber skiltes i et kort øjeblik. Charles tog krævende fat i hendes admiraljakke og skubbede denne af hende og startede nu med at pille lagene af hende.
Hans placerede en hånd på væggen bag hende for at støtte sig selv og lod den anden bevæge sig op ad hendes krop, uden på hendes tøj.

    Mens alt pragten overvældede Charles, havde hun drukket et glas vand fra sofabordet og var derefter gået efter Charles, som nu beundrede soveværelset. Hun skulle til at kommentere på, hvor absurd det var at have så meget plads til at sove i, når hun plejede at have omtrent halvdelen til både at sove, spise og arbejde i på skibet. Men hun havde holdt på ordene, mens han tog synet af paladsets indre ind, for hun huskede hvor overvældet, hun selv havde været, da hun første gang trådte herind. Når man kom fra simple kår, var paladset et vidunder, man ikke helt kunne fatte de første par gange, man vågnede op under dets tag.
    Men da Charles vendte sig mod hende, og hun åbnede munden for at komme med en kæk kommentar om hans svindende ord, skubbede han hende op ad væggen, inden de nåede ud. Hatten blev skubbet af og trillede ned på gulvet. Lynns hoved var slet ikke med på, hvad der skulle ske, men hendes læber kendte dansen og fulgte hvert et trin. Varmen bredte sig fra kinderne helt ud til ørene og fra maven smeltede den nedad og gjorde hende glad for væggens støtte.
    "Nnhh, tror du det her er en god idé..." mumlede hun, mens han krængede jakken af hende.
    Den ramte gulvet med et tungt bump, og hans hænder var allerede videre. Hendes egne spejlede bevægelserne og var gledet ind under hans frakke. Varmen fra hans hud trængte gennem hørskjorten til hendes fingerspidser, der nu summede af mere end alkoholen. Det her var ikke den værste måde at tilbringe nattetimerne på, når man ellers havde regnet med at ligge alene i en alt for stor seng.
    "Til Zaladin med det," sukkede hun så.
    Hun hev fat i kanten af hans jakke og trak ham ind i endnu et kys. Den ene hånd gled fra jakken og op til hans nakke, hvor tommenfingeren lagde sig på kæben og resten af fingrene gled ind i det korte, uglede hår. Hendes læber mødte hans med samme længsel og grådighed, men hun var ikke sikker på, hvor meget var spruttens skyld, eller om hun bare havde været på havet for længe. Det var ligemeget. Kroppen havde lyst, og den overdøvede de tanker, der fór rundt og forsøgte at sige, at det var en dårlig idé. Charles havde altid haft den ekstra kant ved sig, som Lynn fandt så zalanz begærlig i mænd, og at han havde taget initiativet nu, gjorde det kun så meget sværere ikke at hoppe i med begge ben.

Det var tydeligt at det var de uforløste tanker og følelser som talte nu og som havd presset hende op at væggen. I hans øjne burde dette være sket, for mange år siden. Inden deres veje skiltes på denne måde. Men nu var det mere forbudt og mere attraktivt.
Om det var en god idé? Muligvis ikke, men han havde slet ikke lyst til at stoppe. Lige nu føltes det al for rart.
At opleve at Lynn var med på ideen føltes helt fantastisk og vidnede om at hun alligevel, på trods af en tvivlen om at det var det rigtige at gøre, havde lyst til det her. Om det så var alkoholen eller lyst som råbte højest var han usikker på, men håbede på det sidste. De var begge stadigvæk påvirket af alkoholen, men på et tidspunkt ville denne påvirkning være minimal.
Han mærkede hvordan varmen bredte sig, hvordan lysten til denne fantastiske kvinde fyldte hans krop og gav han lysten til at fortsætte.
Dette var slet ikke nogen dårlige måde at afslutte denne aften på.
Charles havde ikke brug for at svarer hende, for eftersom hun nu var enig og havde sendt hendes tvivl til Zaladin, så havde han ikke tænkt sig at stoppe.
Hendes læber var ikke mindst lige så grådige som hans var, og det var en fantastisk følelse at dele dette med hende lige nu. Han lod sine egen læber forsætte i egen ivrige tempo, som han mærkede hvordan hendes hånd lagde sig på hendes hoved og han selv skubbede hans jakke af, som hun halvt havde været igang med. 
Han lod sine læber bevæge sig ned væk fra hendes læber og ned mod hendes hals, for at smage på huden på denne. Blodet hvirvlede rundt i hans krop, som de blev ved og lysten til Lynn blev bestemt ikke mindre.
Den frie hånd forsatte den bevægelser mod hendes krop og begyndte langsomt at knappe knapperne i hendes skjorte op, en efter en. Selvom han var ivrig og havde lyst til at mærke hende nøgen, så havde de ikke travlt og hvorfor skynde på sådan en oplevelse her? 

    Lynns vejrtrækning var blevet hurtigere og mere overfladisk. Luft virkede som en sekundær ting til at smage hans læber og tunge. Mens han fortsatte ned ad hendes hals, trak hun hans skjorte op ad bukserne og lod hænderne forsvinde ind under. Der var ingen knapper i, så på et tidspunkt måtte den over hovedet, men for nu nød hun bare følelsen af hans overkrop. Hudens varme, og den lette ruhed fra brystbehåringen. Hendes egen hud var glat og og underligt blød ligesom en goples, helt uden hår til at yde modstand. Smart når man var i vand eller skulle bryde fri fra reb, men underligt for de fleste, hun havde været intim med.
    Efterhånden som Charles dækkede halsen med kys, fik huden en dybere, underliggende glød. Han måtte kunne mærke, hvor hårdt hendes hjerte slog, når han hænder var så tæt på det, mens de pillede ved skjorteknapperne. Det var en af de pæne skjorter, hun havde på i dag, med guldknapper og broderede kanter, fordi hun jo skulle tage sig pænt ud til møder med dronningen. Bukserne var også udsmykket med kantbånd ned langs siden og et ekstra flot spænde på bæltet. Hun havde ikke skiftet til noget mere almindeligt, før hun var gået til nedre bydel, hvilket kunne have skaffet hende et par grådige røvere i hælene - men nu havde hun jo også haft forhåbninger om at aftenen ville udvikle sig til et slagsmål eller andet sjov. Det her var meget bedre.
    Med skjorten åbne, blev nogle af hendes ar synlige. Hun havde ikke mange, og normalt var de næsten usynlige på den hvide hud, men med varmen, der gav farve, lå de som tynde, hvide streger. Efter de mange år i flåden havde hun efterhånden pådraget sig en del både fra alment sejllads, men også fra de slag, hun havde deltaget i sammen med sit skib. Charles' øre endte ud for hendes mund, og hun nappede let i det med tænderne mellem sine suk, der kom med samme interval som hans kys.
    "Jeg vil ha' dig," hviskede hun, og det føltes lige så forkert som det føltes rigtigt.

Hendes hud var anderledes end mange andres, som hans læber nød den blottede hals, men den var blød og behagelig at mærke.
Han nød hvordan at huden bag hans læber kys og behandling af hende, kunne se hvordan hendes hud skiftede farve. Fra at gå til nærmest gennemsigtig, til nu at være farve fyldt. 
Hendes hals gav ham lyst til at udforske resten af hendes nydelige og indbydende krop, han kunne dårligt nok vente.
Små nydelse lyde forsvandt ud mellem hans læber, som han mærkede og nød hendes hånd mod hans mere ru hud, da hun trak hånden ind under hans trøje, og lod denne gå på opdagelse imod ham. 
Charles var på ingen måder klædt fint, han ville selv mene at trøjen var til den beskidte side og hans bukser var ikke meget bedre. Det var noget andet med hende.
Hans egne hænder arbejde selvsikkert med guldknapperne på hendes skjorte, og langsomt åbnede de op, som porten til himmeriget. Lynn var overdressed til at sidde på en kro, som den de for inden havde forladt. Admiral uniformen sad perfekt på hende og hun var en kvinde med stil.
Han lagde dårligt nok mærke til de ar og mærker hun havde på kroppen, som han fik åbnet op indtil den, og når hun ellers ville få hevet trøjen af ham, ville hun opdage at de slet ikke var så forskellige igen.
Charles lod nu hans arme gribe fat i skjorten og trak denne af hende og lod den følge efter hendes jakke. Blikket gled ned af hende og et stemningsfuldt suk forlod hans læber.
Huden som nu var farverig, gjorde kun hendes krop indbydende og Charles bevægede sin hånd ned ad den nøgne hud og mærkede hende kærkomment.
Han læber søgte tilbage til hendes og lod de ivrige og lystne kys starte igen, som det nu var hans hænder som gik på opdagelse og lod hendes ene bryst omslutte med en masserenende bevægelse.
Han smilede tilfredst som hun hendes læber fandt frem til hans øre, nappede i det og kom med hendes lystne ord. "Så tag mig, Lynn" Lød det nærmest kommanderende fra ham, og lod deres læber omslutte i et krævende kys og hans tunge glide ind mellems hendes egne læber, i mens hans hænder søgte mod bindede båndene i hendes bukser.

    Charles' søgende hænder blev afbrudt i deres vandring, da Lynn trak i trøjen for at få den over hovedet på ham. Højdeforskellen mellem dem tvang hende til at strække sig på tær for at få den helt fri. Så snart trøjen var væk, greb hun fat om hans buksekant og trak ham helt tæt på sig. Hendes ansigt var ud for hans kraveben, og hun strakte sig frem og bed ham let i halsen. Hendes ene hånd vandrede om bag ham og tog fat om hans balle. Når hun havde ham så tæt på, var det ikke til at undgå at lægge mærke til, hvor begejstret han var over situationen.
    Deres læber mødtes igen, og det fik hendes ben til at ryste let, at han indtog hendes mund med sin tunge. At stå presset op mod væggen og have ham omsluttende sig, var lige så berusende som den alkohol, de havde indtaget tidligere. Hun elskede følelsen, men hun var også for ivrig. Begge hænder endte igen på hans buksekant, og hun skubbede ham bagud for så at svinge ham rundt så de byttede plads. Hårdt pressede hun ham ind mod væggen som hun lige havde stået, mens hendes fingre gjorde kort process med hans bælte. Imens pressede hun sit bryst mod hans og søgte igen hans læber. Denne gang var hun den insisterende part.
    Langsomt trak hun bukserne ned, mens hun selv gik på knæ foran ham.

Han lod glædeligt sine hænders nysgerrige vandring afbrydte som Lynn trak trøjen over hans hoved. Hun afslørede dermed hans nøgne mave; en mave som havde muskuløse antræk, en let behåring og selvfølgelig små ar og mærker efter hårdt arbejde. 
Han kiggede smilende og nydende ned på hende, som hun strakte sig for at kunne nå, og dermed få trøjen af. Der var en tydelig højdeforkel på dem, lige nu måtte de arbjede sig ud af det som de nød hinanden. Lige så snart sengen bød sig an, ville der ikke være noget problem.
Hans ord havde tydeligt at en lyst i hende, for efter at trøjen havde forladt ham, tog hun fat i bæltet og trak ham helt ind til sig. Han nød deres tæthed og hun det ville undre ham, hvis hun lige nu, hvor de stod og tæt og med hendes hånd på hans ene balle, ikke kunne mærke hvor lysten deres leg havde gjort ham. Blodet havde pumpet rundt i hans krop, gjort ham varm og lysten. 
Charles lod sine hånd arbjede mere krævende med hendes bryst, som deres læber endnu engang fandt vej til hinanden og denne gang lod deres tunger lege en vild leg med hinanden. 
Det varede dog ikke længe, før hun tog styringen. Hans ord havde uden tvivl skabt en stor lyst i hende, som hun tog fat i buksekanten og bæltet og lod dem svinge rundt. Han klukkede kort, sendte hende et kækt smil, inden han blev presset op ad væggen igen og det nu var hans tur til at blive brugt, "Jamen dog, Lynn" Han åndedræt var allerede påvirket og hendes berøring ved bæltet gik ikke ubemærket hen.
Han nød de insisterende læber og legede med, med samme ivrighed, som han mærkede og nød hvordan hun åbnede hans bukser og lod dem glide ned. Han stod nu nøgen foran hende, der var intet der skjulte ham for hende.  
Han fulgte hende som hun forsvandt ned på knæ, ned mod hans stive jeg, som var klar på den behandling som lå foran ham.

    Knæene landede oven på Charles' jakke og hun sendte Charles et sigende blik og et løftet øjenbryn. Var han overrasket over, at hun var i stand til at tage noget styring? Hun var vant til at administrere en hel flåde. Én mand burde være lige til at overkomme til sammenligning. Hun nøjedes med blikket og holdt en flabet kommentar i sig, men det var nu mest fordi hendes mund blev andetsteds optaget.
    Og der var ikke den mindste tvivl om, at hun vidste hvad hun lavede, da hun gik ned på ham. Lynn havde aldrig holdt det hemmeligt, at hun holdt af et godt knald, når hun var i land, og det var sjældent svært at finde en villig på hvad end havn, hun var i. Det sværere var at finde en, der var spændende nok, og dem kunne Lynn desværre tælle på ret få hænder. Hun foretrak mænd, der vidste hvad de ville i livet såvel som sengen, og så skulle de helst både have skruet hovedet ordentligt på og være dygtige nok til at have opnået noget i livet. At Charles her primært havde opnået en masse smugling, burde være et ret stort rødt flag for hende dog, men man kunne ikke vinde på alle punkter. Ofte blev hendes land-knald nogle halvhjertede nogle bare lige for at holde den værste frustration nede, men Charles havde allerede vist mere initiativ end de sidste tre mænd, hun havde delt seng med, tilsammen, og var der noget, der tændte hende, så var det handlekraft. 
    Derfor var det på ingen måde en halvhjertet omgang, hun gav ham. Den ene hånd lå drillende placeret ved roden, mens mund og tunge arbejdede med stødte, dæmpede støn. 

Det overraskede ham slet ikke. Han nød blot at Lynn nu tog føringen i egne hænder og ville tage ham, som han havde opfordret hende til. Lynn var en kvinde som vidste hvad hun ville have og tog det. Hun kunne næsten ikke overraske ham, ikke når det gjaldt til hendes handlekraft. Den var tydelig og mærkbar, især lige nu som han stod nøgen foran denne fantastiske kvinde.
Lige nu var han ret sikker på at han ikke havde været sammen med en kvinde, som var så meget kvinde som Lynn. Der var ikke noget denne kvinde ikke havde. 
At dette her endnu ikke var sket på et tidligere i deres liv, var ham uforstående, men at han nu stod foran hende og lod hende sagde ham, var en forløsning.
Charles var sikker på at de to søgte samme i en sex partner, men de havde nok aldrig fundet en som kunne gøre det op for deres krav og behov. 
Hans hånd gled ind i hendes hår som hun sad på hug foran ham. Han tvivlede på intet tidspunkt over hendes kunnen, han var sikker på at hun havde helt styr på hvad hun lavede, og ved de første træk mod hendes læber, blev disse forventnigner også indfriet. 
Selvom hendes hår ikke var som andres, men mere blød og anderledes, hun var jo en goble, så nød han at rode med det, som hun tog sig af ham. Hvis blodet ikke havde fundet vej, til hans underliv, så var der ingen tvivl om at det var sket nu. 
Han sukkede og lod sine små dybe støn forlade hans læber, som han mærkede hvordan hendes læber og tunge, legede med hans erigerede manddom. Hun drev ham vanvittig med den behandling.

    At mærke Charles' krop reagere på hendes berøring var lidt ligesom at se en kanonkugle ramme plet på modstanderens skib. Hun følte sig i kontrol og havde styringen til at fremtvinge hans lyde og rystelser. Hovedet summede stadig af sprut, og de gentagende bevægelser med hovedet fik Lynn til at tænke på bølger og sejlskibe. Eller lang tid under vand.
    Imens tog hendes hånd fat om ham og fulgte mundens bevægelser med mere tryk nede ved roden. Hun skiftede mellem langsomme bevægelser, hvor tungen gled i zigzag og til hurtigere bevægelser, hvor hun rigtig kunne mærke ham ryste. Den anden hånd gled ned under og kærtegnede kuglerne.
    Hendes lyde blev højere, når Charles skælvede under hendes berøring, og hun trak luft ind gennem næsen for at lukke tæt og suge på den bløde, yderste hud. Brysterne blev skudt frem, for selvom Charles ikke kunne nå dem, skulle han nyde synet deroppe fra. Lynn var ganske bevidst om, at selvom hun var en moden, vejrbidt kvinde, holdt hun sig godt, og gopleegenskaberne hjalp i den grad på det. Hendes krop så blød og indbydende ud, og selv de rynker, der kom snigende, forsvandt lidt i gennemsigtigheden. Hun var ikke typen, der gjorde noget ud af sit udseende som alle de adelige pyntefolk, men hun vidste, hvilken effekt hendes krop havde kunne have på mænd, og hun elskede det. Elskede at hun kunne få mænd til at skælve, når hun gik ned på dem. Elskede at hun kunne få Charles til det.

Charles havde lige nu lagt sig helt i hendes hænder, han ville sågar sige at hun kunne gøre hvad hun ville med ham, så længe de var i gang med deres fælles leg. 
Hendes kontrol var der intet at sætte på, hun gjorde nemlig som hun lystede, blot for at få ham til at skælve og lade hende høre de lyde som han kom med, når hun lege med ham.
Lynn havde helt styr på havde hun lavede, hun vidste hvad der ville være godt, og sikkert for alle de andre mænd som hun havde i hendes fold, selvom han prøvede ikke at tænke på den slags.
Den måde hun skiftede tempo, bevægelser og ikke mindst måden hvorpå hun lod sine læber og tunge lege med hans manddom på, var helt utrolig og vækkede de vildeste lyster i ham. 
Hvis hun ville blive ved med denne kærlige behandling, så ville det nok ende med at deres leg ville slutte inden den overhovedet var gået i gang.
Derfor tog Charles fat i ham, egentligt så ønskede han ikke at stoppe det, men det var næsten nødvendigt. Lysten til at give hende, var næsten større end at modtage. 
Hans arme gled ind under hendes arme og fik hende op til ham. Han kyssede hende ivrigt og smagte sig selv igennem hende, ikke noget han tog større notits af, for lige nu var lysten til at lade deres læber indvillig i en større leg, meget større. 
Han løftede hende op, lod hendes ben glide om ham og holdt hende under hendes lår. Deres læber slap ikke hinanden, som han løftede hende ind i soveværelset og smed hende i sengen. Han krævlede hen over hende, satte sig foran hendes underliv og fik hurtigt løsnet bæltet og hev dette af og smed det ned på gulvet. Charles' ivrige hænder fik fat i hendes bukser og trak dem af. 
Synet som mødte ham var fantastisk indbydende og som bukserne røg på gulvet, lod han sine læber kysse op ad hendes inderlår, skiftede til det modsatte og kyssede så op igen og nærmede sig hendes våde jeg.

    Der kom et lille hvin fra Lynn, da han behændigt løftede hende op og vandrede afsted med hende. Rummet snurrede en smule, og da hun ramte sengens bløde puder, havde hun følelsen af at dreje en omgang inden Charles igen blev hendes fokus. Hun bed sig i læben, idet han kravlede ind over hende og tog fat om bæltet. En lille fnis sneg sig ud, da hans lette berøring kildede ved hoften, og hun løftede underlivet op, så han nemmere kunne få fat. Det her var det eneste tidspunkt, hvor overfloden af puder gjorde noget godt for sengens funktion. Lynns overkrop var støttet af det bløde bjerg, og hun tillod sig at hvile armene over hovedet, mens Charles fik styr på resten af hendes beklædning. 
    Da det sidste ramte gulvet, spredte hun benene og nød at se sulten i hans øjne. Der gik heller ikke et øjeblik, før hans læber lå på hendes inderlår, og hun med suk lod ham vide, hvor dejligt det var. Som han kom tættere på, løftede hun underlivet op mod ham, lige så utålmodig på at få som hun havde været på at give. Fingrene kunne heller ikke holde sig i ro mere, og hun begravede den ene hånd i Charles ustyrlige lokker.
    Vinduerne her i sovekammeret var lige så store som dem i det andet rum, og ingen af dem havde gidet forsøge at trække gardinerne for. Men alt, der kunne kigge ind udefra var nattehimlens stjerner og de enkelte flyvende, der bevægede sig i den højde. Ikke at hverken det eller hvor højlydte, de måske ville blive, bekymrede Lynn. Hun var vant til kroer med tynde vægge eller en kahyt, der lå lige ovenpå skibets sovekvarter. Folk måtte holde til det eller kigge væk. Alt, hun havde i tankerne lige nu, var hvornår Charles' tunge kom i sving.

Bag kysset smilte Charles veltilfreds over både situationen, hendes behanling af ham og hans underliv og det at det nu var ham der skulle tage sig af hende. Smilte blev kun større som han løftede hende op og et hvin slap hendes læber. Sengen var et godt sted at tage det videre, og Lynn var støttet af bjerget af puder mod hendes ryg. Charles havde mange lyster og fantasier omkring denne kvinde, og i aften håbede han at klare mange af dem og resten måtte han gemme til en anden dag.
Lynn hjalp Charles med at løfte underlivet, så han kunne hive bukserne af hende og dermed bryde den sidste barriere mellem deres nøgne kroppe. 
Han nød hvordan hendes hånd gled ind i hendes hår, som han havde gjort forinden. At hun var lige så utålmodig for at mærke ham mod sig, som han havde været da hun gik på knæ, skabte kun en glæde og tilfredsstillese hos ham. 
Charles lod hans læber kæle for hendes inderlår som han pirrede hende med hans berøring, han lod sig vente blot for at skabe en større utålmodighed; Charles havde ikke travlt og havde lyst til at bruge og nyde Lynn igennem natten.
Til sidst måtte han dog selv give op over for egen utålmodighed og lod hans læber ramme hendes våde jeg. Han smagte på hende, nød følelsen af at mærke hende på denne måde. 
Han bed roligt i hendes læber, inden han lod tungen forsvinde ind mellem dem og bevægede sig i cirkulære bevægelser. Lige nu arbjedede han for at se hende skælve, vride sig og lade sig høre af hans tunges arbejde. 
Charles var vant til at have disse akter med kvinder på steder, hvor der var tættere til naboer end der var her. De havde hele fjølen for dem selv, der var højt til loftet så han tvivlede på at hverken Dronningen eller nogle andre ville høre, når hun skreg hans navn. På trods at der var store vinduer erhinde, som der var i stuen, så var de så højt oppe at ingen andre, en byens fulge ville kunne kigge ind.
Hans tunge var ivrig og arbjedsom som han forsatte med at tilfredsstille hende. Han lod sin hånd og fingre finde frem til hendes underliv også, og lod et par fingre massere hendes lille klit uden på. 

    Endelig ramte hans læber hendes mest sensitive hud, og hun sukkede dybt. En skælven gik op igennem hende og hun trykkede sig op imod hans læber. Det første støn kom, da han brugte sine tænder. Hånden tog hårdere fat om hans hår. 
    Der gik ikke lang tid, før Charles havde hende lige, hvor han ville have hende. Kroppen vred sig under hans. Skælvene nåede helt op til skuldrene, og den anden hånd greb hårdt i en pudes bløde betræk. Suk blev til stødte støn, og det var meget tydeligt, at hun på ingen måde havde tanke for, hvad andre måske kunne høre.
    Lynn vidste ikke, hvad hun havde forventet, men det var ikke det her. Selvom hun vidste, at Charles var en mand med erfaring, havde hun aldrig tænkt over den her type erfaring. Faktisk havde hun aldrig tænkt på Charles sådan her - i hvert fald ikke bevidst - og det var tydeligvis en stor fejl. Så godt, som det her var, burde hun have gjort det for længe siden. Hvad var det dog hun tænkte? Hun burde have taget en smugler med i seng noget før? Det var vel en slags forbedring fra en piratkaptajn...
    "Hnnng!" 
    Tankesporet blev afbrudt, da hans fingre lagde sig over tungens arbejdsområde. Det var næsten ikke til at holde til. Hun lagde hovedet tilbage og kneb øjnene sammen, mens hænderne klemte om pude og hår, og hun pressede Charles' hoved ned mod sig. Der var ikke plads til tanker mere med det, Charles gjorde ved hende. De blev slået ud af hendes hoved med hvert kærtegn, der bragte hende tættere og tættere på på forløsning.