
Issac Thorne
Løjtnant for det øvre bydistrikt
Det var aldrig for at kritisere folk, men Issac havde en tilgang til at man skulle sige tingene som de var. Men mon ikke godt Eskild vidste at han var utålmodig? Nu havde de to ikke arbejdet længe sammen, men han havde fået klar idé om hvilken person Eskild var. Han vidste hvert fald at de ville klikke rigtig godt sammen. Uden tvivl.
"Det tvivler jeg slet ikke på at du vil" Issac var samtidig klar over at Eskild nok ikke var en mand som så gav let op. Blev ved indtil den anden part gav sig, og blot blev ved. Der var flere ting som gjorde Eskild til en spændende og interessant person, i Issacs øjne. De havde nok meget samme tilgang til livet.
At man opførte sig på den måde som man ofte oplevede de adelige på, var næsten mere barnlig end Issac og Eskilds tidligere samtale til sammen. Der var næsten ikke det Issac ikke havde oplevet, og det var bestemt ikke af den grund som han havde valgt at det øverste by lag som hans sted. Det havde været tanken om et sted, hvor kriminelle ikke bevægede sig hen og at Issac dermed kunne tage det hele lidt lettere omkring arbejdet - men han kunne godt se at han inderst inde måske kedede sig.
"Ja, det kan hurtigt blive for meget. Men typisk så skal verden gå efter deres hoved" De havde ikke problemer, men de kunne ikke se det for deres eget store ego.
Det var typisk at de unge præster gav et løfte om ikke at begå sig i det seksuelle lag, hvilket man måske ikke kunne forestille sig selv. Men samtidig, så lignede det jo næsten Issacs eget liv, sådan som det gik der hjemme.
"Jeg er sikker på at hvis han har udfordringer med sine tanker, så virker du som den rette mand til at gøre disse udfordringer stærkere" Eskild var en flot og attraktiv mand, ingen tvivl der.