Følelsen af hans begærlige blik skubbede kun yderligere til den ildebrand, som så rigeligt allerede brændte i Laurenne. Det var fantastisk, at det virkede til, at han allerede var klar igen, men hun havde ikke tænkt sig at brokke sig, det var sjældent hun mødte nogen, som havde en lige så stor sult som hende selv.
Et lavt hvin, til dels af overraskelse men nok mest af lyst og forventning, forlod Laurenne, som han greb fat i hendes ben og trak hende mod sig. Hun nød, at han vitterligt bare rev hende rundt, som han havde lyst. Det var en del af spændingen, at han så let som ingenting bare kunne kaste hende over skulderen eller rive hende rundt. Hun vovede dog at bilde sig selv ind, at hendes eget iltre temperament var medvirkende til, at han ikke bare gjorde det. Der skulle jo gerne være balance i tingene.. Også selvom de kun lod som om balancen faktisk eksisterede.
Forventningen og hans hænders varme, som han skilte hendes ben, fik Laurenne til at holde vejret at kort øjeblik. Det var utroligt, hun havde været så brugt, og alligevel behøvede han ikke engang røre hende, for hun næsten var klar til at tigge om mere.
Selvom hans tunge endnu ikke rørte noget bidere interessant sted, var alene følelsen af den vandren ned over hendes maveskin nok til, at hun stønnede lavt.
Selvfølgelig kom det ikke bag på hende, at han udnyttede muligheden for at drille hende igen, men det betød ikke, at hun var tilfreds med det. Hendes ene hånd søgte ned, så den kunne vikle sig ind i hans hår. Hun vidste bedre end at begynde at forsøge at rive han rundt, men hun brugte grebet til at forsøge at guide ham hen, hvor hun rigtig gerne ville have ham. Selvom hun ikke var bær så desperat for at mærke ham, som da de først kom ind på værelset, var hendes tålmodighed stadig rimelig tyndslidt.
What a shame the poor groom's bride is a whore