Joey smilte til Azia og nikkede lidt. Hun var sgu så klog. Hun kunne sikekrt også både læse og skrive, hvilket han ikke kunne. Så skulle han være bekymret for hende?! Nok ikke. Men tilgengæl nød han synet af at hun levede som hun ville. Det ville han også gøre en dag. Men først skulle han lige lære at skrive og regne, og læse. Se så ville han komme langt her i verden! Der var bare endnu ikke nogen der havde haft modet til at lære ham at skrive regne eller læse. Der havde selvfølgelig været Lilac som havde lært ham at tegne og Sarril der havde lært ham at sy en smule. Se det var en god begyndelse på noget helt perfekt her i livet. "Jeg må virkelig indrømme at jeg misunder dig en smule Azia" svarede han hende og kiggede lidt ned i jorden. Tænk at bo et sted hvor man arbejde, tænk at have et arbejde der tjente godt med krystaller alt efter hvor mange kunder der kom ind på bordellet. Men mun ikke man var helt udtøret og var øm i flere dage hvis der kom mange kunder ind på en gang? Det var et af de spørgsmål han helst ikke ville stille, det var en privat sag.

Som de endelig kom ind på bordellet med Dreng ved siden af ham kiggede han lidt rundt på værelset. Det måtte han nok sige. Der var virkelig pænt. Større end han havde troet var muligt. "Det er da et stort værelse" nu kendte han heller ikke til andet end et loft eller en lade den gang han var på kontrakt. Nu en gyde. DEt virkede alt sammen meget usikkert på daværende tidspunkt. er var der i det mindste sikkert, og der var sikkert en udsmider også i tilfælde af at nogen ville gøre nogen noget ondt.
"Forresten jeg har noget du skal se" svarede han og tog sin vadesæk af skulderen og roede lidt rundt i den. Han fandt tegningen som Sarril havde lavet til ham hvor adressen stod på af de fine kjole med sløjfer og hele molevitten på. Han trak tegningen op og rakte den til Azia. "Det er en virkelig god sy dame. Hun kan alt muligt, men hun er en venlig dæmon. Er du ikke sød at kigge ind til hende og bede hende om et produkt. Det ville klæ dig med en ny kjole" kom det fra ham og smilte til hende med det bedste tandpasta smil han kunne præstere.

Der var ingen grund til at misunde hende, for hun levede blot det liv som hun sat op for sig selv og det ville han da også have mulighed for, og det lød da på ham at han nød at leve på gaden og at han det godt herude, selvom livet måske kunne være hårdt. "Du skal ikke misunde mig, Joey" Hun søgte hans blik og sendte ham et smil, "Alt er bestemt ikke kun godt hos mig. Jeg har sikkert ligeså mange dårlige dage, som du har. Både med indtjening og antallet af kunder, eller noget helt tredje" Det havde krævet meget af hende at komme hertil, og hun synes stadigvæk at der manglede meget i  hendes liv, men lige nu var hun dog et rart og dejligt sted - så hun havde fundet en ro. 

Hun var bestemt også selv glad for den indretning som hun havde på hendes værelse, det havde taget hende tid at få det som hun ønskede, men nu var hun ret glad for det hele - også selvom hun skulle have kunder på hendes eget private værelse. "Ja, jeg klager bestemt ikke" Kom det smilende som hun søgte hans ansigt. Det var tydeligt at se at han var overrasket over hvordan hun boede, og hvor stort et værelse hun havde. 
"Ja?" Hun kiggede nu overrasket på ham, som hendes nysgerrighed spirrede, som han fortalte at hun skulle se noget. Hun havde ingen idé om hvad det kunne være. Hun tog imod tegningerne og kiggede på dem med et smil på læberne, de var da bestemt flotte. "Er du blevet sendt ud for at gøre reklame?" Grinede uhn over hendes ord og han ihærdighed for at få hende til at besøge denne kvinde, "De er bestemt flotte, så det vil jeg da ikke udelukke at jeg vil. Jeg kunne sagtens trænge til noget nyt"

Han kunne ikke lade vær med at grine over hendes ord. Hun var mere heldig end han var. Hun havde da tag over hovedet. Han kunne leve på gaden, indtil han fik modet nok til at gå ind på bordellet og søge arbejde. Ikke at han ville være særlig tilfreds med det. "Orh bare hold op. Du lever et bedre liv end mig" mumlede han mere end han overhovedet sagde det højt nok til at hun ville kunne høre det. Men selvom de stod tæt på hinanden ville hun sagtens kunne høre det meste af det han havde sagt. Han håbede bare på at Azia en dag ville opdage hvor heldig hun var for det liv hun førte, om end hun havde kunder på sit private værelse.

"Reklame hvad er det?" spurgte han nysgerrigt. Det var endnu et af de ord han ikke forstod. Men så igen han kunne jo ikke engang læse eller skrive, noget af det han ønskede her i livet. Han ville med glæde kunne skrive og læse vejene på de små træskilte i byen for at finde vej rundt. I stedet fandt han rundt ved at huske vejene og bygningerne. "Jeg ved ikke hvad det er men Sarril er dygtig, hun lærte mig at sy en smule! og Lilac har lært mig at tegne!" han kiggede på hende og så hvordan Dreng hoppede op i sengen og Joey var hurtigt til at tage ham i nakken. "Ned Dreng!" lød det hårdt fra ham og prøvede at skubbe ham ned med hænderne men Dreng var stædig og lagde sig blot på siden som om han ville kæles. "Stædige hund!"

"Du ved, når man går rundt og fortæller andre, om et arbejde nogen har lavet eller nogen er gode til" Hun forsøgte at forklare det ord som hun havde brugt på bedst mulig måde, "Du kommer til mig og fortæller at denne dæmon er en dygtig syerske og kan lave lækre kjoler" Azia kunne altid bruge nye kjoler, det var en ting hun elskede og hun nød også at have noget nyt at vise frem når hun fik kunder - selvom hun ofte blot havde en silkekåbe på, som var nem at få af, så kunderne blot kunne få det de kom efter. Nogen gange ville hun ønske nogen satte lidt mere pris på det hun gjorde for sit udseende. 
Azia kendte ingen af disse kvinder som han talte om, men hun var altid glad når nogen lærte noget nyt, for det var vigtigt. "Det er dejligt at du har lært disse ting, Joey" Kom det rosende fra hende, som hun kiggede på ham, "Jeg kan nok ikke lære dig noget. Jeg tror du kan de samme tricks som jeg, når det kommer til at tage os af vores kunder" De var jo i samme branche og derfor regnede hun ikke med at hun kunne lære ham noget nyt - hvis han ønskede det kunne hun sagtens prøve.
Hun smilede og kom med et lille grin, som hunden hoppede op i sengen, hvilket egentligt ikke gjorde hende noget, men Joey var hurtigt oppe for at få styr på hunden og ønskede den ned. "Det gør virkelig ikke noget for mig, at han ligger deroppe Joey" Svarede hun roligt med et smil på læberne. 
"Det kan være jeg skal gå ud og finde noget mad til os?" Hun kiggede spørgende på ham, det var jo lidt derfor de var gået tilbage, så han ikke skulle leve af rester som han plejede. Azia forlod værelset for en stund for at finde ud i det lille køkken, hvor der blev lavet mad. Hun kom efter kort tilbage på værelset med to dybe tallerkner med det der lignende en stuvning af en slags, "Så er der mad" Kom det fra hende med et smil og rakte den ene tallerken over til ham.

"Åh... Så jeg laver reklame?" det var første gang han havde hørt det ord, og alligevel blev han lidt klogere, men det var jo ikke derfor han havde gjort det. Han ville bare gerne have at Azia fik sig en ny kjole til når hun havde fri og skulle udenfor. Eller hvis en kunde fik øje på hende i en fin ny kjole, or langsomt at pille den af hende med øjnene. Ja okey kjolerne var meget anderledes end det man normalt så, men helt ærligt, Sarril var pisse dygtig til sit arbejde! Joey var jaloux over at hun kunne alt det med stof, og det var endda selvom han ikke anede hvad jaloux betød. "Ja og det KAN hun Azia. Jeg er helt sådan... Overrasket over hvor god hun er!" han tænkte tilbage på den dag han havde mødt hende. Hvordan han havde rodet i springvandet for at fange krystaller, hvordan hun havde taget imod ham og næsten hevet ham ind i sin butik for at lave en jakke til ham, som han stadig havde i sin vadesæk. Han lagde blikket glide lidt ned i gulvet og sukkede så. Tanken om den jakke... Måske han skulle have haft taget den på i dag. Men den lå stadig i hans vadesæk som stod ved siden af sengen.
"Jeg er ikke så god endnu, men en dag! Så skal du bare se! Så laver jeg kjoler du kan gå i!" grinede han og kløede sig i nakken af hendes næste spørgsmål. Azia havde været længere tid i gamet end han havde. Han havde sjældent kunder, men nok til at han kunne få mad en gang i mellem. Azia boede og levede på et bordel, havde arbejde og fik mere end rigeligt med kunder hvis hun ønskede det. "Du har nok ret. Kunderne er det vigtigste" kom det fra ham og kløede sig lidt i nakken igen.

Som hun nævnte mad knurrede hans mave en smule og han stirrede sultent efter hende mens Dreng barae lå på sengen og slog halen ned i madressen, eller var det hø. Joey var ikke sikker på hvad der overhovedet fandtes på et bordel. Så da Azia kom tilbage med mad løftede Dreng hovedet da han tydligtvis kunne lugte mad og slog halen endnu mere ned i sengens madras. "Dit madøre, det er altså mit og Azia's!" han klappede Dreng lidt på maven og Dreng lagde sig ned igen blot for at lukke øjnene men med ørerne rettet ud for at lytte efter.

"Jeg drillede dig blot, Joey" Kom det smilende fra hende, som han kiggede på hende, "Jeg ved godt hvad du mente med det, og det var pænt af dig at nævne" Hun vidste godt at han ville hende det bedste, og hun elskede nyt tøj og nye kjoler og kjoler var noget hun gik meget i. Men hun havde dog aldrig oplevet at nogen kom til hende og anbefalede at hun skulle besøge en bestemt skrædder eller lignende for at kigge på en kjole eller noget andet. Men det var måske lidt det samme, når nogen havde anbefalet at gå til hende, for det havde hun oplevet flere gange. Og det var hun kun glad for, at folk spredte ord om hende. "Det kan jeg godt se, Joey" Kom det fra hende som hun kiggede på de tegninger som han havde taget med til hende, "De er meget flotte, bestemt."
"Jeg vil glæde mig til den dag du kan lave mig en kjole" Kom det støttende fra hende, som hun søgte hans blik og sendte et smil. Det ville da være dejligt, hvis hun kunne få en personlig skrædder som kunne lave kjoler til hende.
"Kunderne er vigtige og det er vigtigt at kunne give dem det de ønsker" Svarede hun roligt, "Jeg mener blot at lige som de andre kan lære dig at ting indenfor deres fag, så er vi i samme fag og et fag hvor det er sværere at få en læremester" Grinede hun småt.

Det var sjældent at hun havde besøg, og især besøg af kæledyr på hendes værelse, så det var noget helt nyt for hende, men ikke noget hun havde noget imod. Hun havde selv inviteret med herinde. "Han skulle måske have haft sin egen tallerken?" Grinede hun igen.

"Ååååh. Det må du ikke, jeg forstår ikke humor!" konkluderede han, der var faktisk ret mange ting han ikke forstod her i livet, men hvad der var rigtigt og forkert det havde han da lært i sin tid på kontrakt. Eller slave kunne man vel kalde ham, hvis han overhovedet kendte til det ord hvilke han ikke gjorde. Så i stedet rettede han blikke hen på hende. "Altså se her hvad hun lavede til mig!" kom det fra ham og rakte ud efter sin læderbylt og åbnede den. Straks tog han fat i den fine blå jakke der var halv lang og med lange ærmer, guld knapper på og havde et pænt udsnit i halsen. Han rettede den op af sig inden han valgte at tage den på så hun virkelig kunne se hvordan den så ud på ham. "Se hvor god hun er! Og så fik jeg den næsten gratis. Jeg ryddet bare op i hendes skab" han hadet at få noget gratis, simpelthen fordi han regnede med at de ville melde ham for tyverri  bagefter. Han var så paranoid at det halve kunne være nok. Han havde aldrig oplevet noget godt komme til sig i sin levetid. De eneste han havde lært at kende der var søde mod ham var Sarril, Felicity og nu Azia. De var de eneste han nogenlunde stolede på og sådan skulle det gerne blive ved med. Der var selvfølgelig også Lilac men de havde ikke lige frem sluttede på en ordentlig måde.
"Ting tager tid kære Azia. Men en dag, det er min drøm at lave kjoler som Sarril" kom det fra ham og nikkede helt vildt mens han drejede lidt rundt om sig selv for at fremvise jakken fra alle sider. "HA! Vi er vores egen læremester. Kuderne skal have det de ønsker, om vi kan lide det eller ej. Du kan nok sige fra og tilkalde en vagt eller noget. Men jeg.... Jeg skal bare tage imod det de ønsker selvom jeg ikke bryder mig om det" måske var det bare bedre at bo på et bordel. Azia fik det til at lyde ret tiltrækkende sådan som hun snakkede.

"Han spiser hele tiden. Man skulle tro at han aldrig fik mad" grinte han og lod hele sin opmærksomhed gå ned på maden som han tog en ske og puttede ned i maden og op til munden. Det var mere mad end han havde fået i et par dage.

Hun kiggede over på ham med et lille smil, så kunne hun sagtens se at hun skulle ændre sig overfor ham og prøve ikke at drille ham alt for meget - det respekterede hun. Ikke alle tog den slags lige pænt, og hun ville for alt i verden ikke tale ned til ham på nogen måder, "Det må du undskylde så" Kom det roligt fra hende, med det forsættende smil.
Han fangede hendes opmærksomhed, da han trak ud i sin taske for at hive en lang jakke op, for at tage denne på og vise den til hende. Det var en lidt mere fin jakke, i en blå farve som man oftest så adlen i og guldknapperne passede den helt fint. Hun kunne sagtens se at det var godt håndværk, men hun ville aldrig selv kunne gå i noget som det der, men måske kunne hun lave en kjole som var lidt mere nede på jorden til hende. Det ville hun da altid kunne gå med. 
"Den er bestemt pæn, og godt lavet" Hun kiggede over på ham og gik nærmere for at ligge en hånd på stoffet, for at mærke dens kvalitet, "Det må man sige at være godt gjort at hende, det var pænt" Azia kendte godt det der med at man prøvede en masse, lavede en masse og så hobede det sig bare op et eller andet sted, og når der så kom en som Joey, så kunne han vælge. Det var pænt gjort. "Det har du helt ret i. Men jeg er sikker på at hvis du bliver ved, så skal det skam nok komme til dig."

Hun grinede med ham, som hans grin fyldte værelset, "Det er klart at vi er vores egen mester. Men selvom jeg kan kalde på en vagt eller lignende, så bliver vi begge nød til at blot at give kunden det de ønsker. Om vi kan lide det eller ej, som du siger" Hvis hun ønskede at modtage krystaller for hendes arbejde, så måtte hun jo gøre det kunden ønskede, "Men nu er det heldigvis ikke alt for meget ubehageligt jeg har oplevet. Folk plejer at være meget behagelige"

Han grinte lidt af hende. Han var dårlig til humor, specielt fordi han aldrig kunne se det sjove i noget som helst. Han var ludfattig og havde altid været det, selv da han var på kontrakt. Det var noget andet nu om dage. Han var så småt begyndt at kunne se lidt humor, men når folk lavede sjov med ham kunne han slet ikke se det. Han tog alt ting bogstaveligt lige meget om det var på noget godt eller noget ondt.
"Jeg tager den aldrig på. Den er fin, men jeg fryser jo aldrig" det var i hvert fald sjældent at han kunne mærke en kuldegysning sive igennem kroppen på ham. Oftest fandt han bare ind under et halvtag eller i et skur for at skjule sig fra vinden eller regnen. Eller for den sags skyld hvis det var voldsomt snevejr! Han kunne kun håbe på at komme ud af det helskindet. Hver dag var en sejr for at han havde overlevet endnu en dag i dette hårde liv. "Meget!" kom det ra ham og tog jakken af som ha puttede den ned i vadesækken igen. Han skulle ikke sidde med den på, her var jo lunt nok, og faktisk havde han det rart i et selvskab sammen med Azia. Han kunne ikke undgå at nyde aftnen lidt alligevel, selvom han ikke havde fundet nogen kunder på sin tur igennem gaderne.
"Jeg håber det Azia. Hvis jeg bare øver mig længe nok og tjener krystaller nok til at kunne købe noget stof og en sytråd og en nål, så er jeg vældig godt tilfreds." det alt sammen var bare drømme, men forhåbentlig en dag ville han have succes med det hele, og en dag ville han være rig. Det var i hvert fald det han håbede på at være. Selvom han næppe ville bryde sig om at være rig. Slet ikke når han havde været fattig så længe som han havde.

"Du er så pisse heldig!" måske han alligevel skulle overveje at arbejde på bordellet. Det lød jo som et helt paradis når det kom til stykket. "I det mindste ved vi oftest hvad kunderne vil have hvis de ikke selv beder om det" kom det fra ham og lagde hovedet lidt på skrå og kiggede efterfølgende ned i maden. Det duftede jo himmelsk! "Du har også et godt sind Azia. Så en hver vil kunne lide dig!" kom det fra ham og smilte til hende.

"Hvorfor tager du den ikke på? Du kan jo sagtens have den på selvom du ikke fryse?" Den var jo flot, så det var da synd hvis han ikke brugte den og især nu hvor Sarril havde brugt tid på at lave den, "Det er da næsten synd hvis den ikke bliver brugt, når den nu er så flot og hun har brugt tid på at lave den" Azia sendte ham et roligt og blødt smil og kiggede ham i øjnenen.
Azia havde ingen grund til at tro at Joey ikke kunne blive en god skrædder, det krævede dog en masse arbejde og det krævede måske også mere end det, men hun var støttende overfor sin ven, så selvfølgelig kunne han klare det. Hun vidste godt at det måske blot var drømme, som de stod der på hendes værelse og talte og spiste sammen, men hun var sikker på at han kunne hvad han ville, hvis han blot ønskede det nok. "Jeg er sikker på at det nok skal komme en dag, det kræver blot en masse arbejde" Det krævede selvfølgelig også en masse betaling, som han selv nævnte, for hvis han skulle have købt materialer ind så ville det koste, med mindre at han kunne låne af Sarril til en start, "Ellers så vil jeg gerne hjælpe dig på en eller anden måde, hvis jeg har mulighed for det. Jeg ved ikke om jeg kender nogen skræddere som kan hjælpe med stof og tråd, men så kan jeg hjælpe med at købe lidt til dig?"

Ja, hun synes da også selv at hun var heldig med den situation som hun stod i, hun elskede jo at være prostitueret, så det var ikke noget hun havde tænkt sig at ændre og derfor gav bordellet den sikkerhed som hun havde behov for, "Jeg er bestemt også glad for at være her" Kom det ærligt fra hende, "Det er sandt, vi ved altid hvordan vi skal gå til kunderne, de kommer jo her kun for at blive tilfredsstillet og hvis de ingen ønsker har, så gør vi jo bare det vi er bedst til" Hun sendte ham et drillende blik. "Tak Joey, det betyder meget at du siger det" Men hun var måske ikke enig i at alle kunne lide hende, "Åh, jeg har skam også have mine ture med kunder når de har truet mig, så det er skam ikke alle der bryder sig lige meget om mig"

"Ej det kan jeg da ikke. Den er alt for fin til mig, jeg er bare en simpel tigger og trækkerdreng. Med den på ligner jeg bare en der har krystaller" kom det fra ham, og krystaller var bestemt ikke noget han havde. Han vidste at Sarril havde brugt tiden på den og den var virkelig flot. Men det var bare sådan en sidegevinst til de kolde vinter måneder om end at der ikke var pels på! "Jeg bruger den til vinter, bare rolig!" konkluderede han og kiggede på hende. Tanken om at bruge den nu huede ham ikke. Så hellere lade vær og have den i sin vadesæk sammen med alt skifte tøjet!
Han skulle nok blive en god skrædder når han fandt midlerne til at arbejde på det. Han var sikker i sin sag, nok ikke lige så god som Sarril som havde flere århundrede på bagen til at færdiggøre sin redskaber og sin snilde. Men en dygtig skrædder tog tid, og han havde masser af tid i hele verden. Der var jo intet han skulle nå i sit ellers så korte liv. Han havde jo ikke engang indledt et forhold til en nogen sinde fordi han var for paranoid. Det havde han jo også været med Azia i starten! "Du skal ikke bruge dine hårdt arbejdende krystaller på mig Azia. Brug dem til noget du har lyst til. Jeg skal nok komme til hægterne, om så Isari vil det" kom det fra ham og smilte lidt til hende. Han ville aldrig takke ja til en hjælpende hånd fra Azia, hun skulle bare være som hun var og bruge sine krystaller på noget hun havde lyst til at bruge dem på.

Han havde ofte bare lade kunden bestemme akten og så havde han fuldt trop, og hvis de var for generte valgt han bare at gøre som han plejede. Bruge sine instinkter og lade dem yde hvad der kom til dem. At de så blev lidt bestemt under akten viste bare at de fik mere mod til at gøre tingene selv. "Vi er gode mennesker Azia." kom det fra ham og kiggede ned i maden, Azia var nok et bedre menneske end han selv var. Hun havde det sikkert nemmere ved at stole på folk frem for ham selv. "Truer dig? Nej nu har jeg aldrig! Ved Zaladin da også. Det er jeg ked af at høre!" oftest fik han bare tæsk, der var ikke så mange trusler på gaden, der blev tingene bare gjort. Så måtte han jo tage det sure med det søde.

"Selvfølgelig, kan du det!" Opmuntrede hun ham og lod et smil forme sig på hendes læber. Azia ville da slet ikke høre på at han kaldte sig selv for en "simpel" trækkerdreng, det var da underordnet, hvis han ønskede at gå med den, "Jeg vil slet ikke have du kalder sig selv for "simpel", hvis du vil bruge den, så skal du gå med den!" Kom det fast fra hende, nu var hun stålsat. Selvfølgelig, hvis han følte at den var for varm, eftersom at han sjældent frøs, så ville årstiden endnu ikke være den rigtige for at bruge den, men hvis det fordi at han så for fin ud i den, så skulle han slå den tanke ud af hovedet.
Azia gik i flere sprudlende og fine kjoler, men ikke for andre end hendes egen skyld, men for hendes egen skyld. At synlige kavalergange og pæne kjoler til trak mænd lidt mere, gjorde kun hendes arbejde lettere - ingen tvivl om det. Mænd var nemme.

"Det har da ikke noget at gøre med det, kære Joey" Kom det igen smilende fra hende, "Jeg kan sagtens undvære lidt for at hjælpe dig på vej, hvis du ønsker det" Så dyrt kunne nål og tråd ikke være, selvfølgelig for ham hvis krystallerne var små, men hun havde jo alt hvad hun skulle bruge og mad betalte hun sammen med beløbet som blev givet for at bo der, så det skulle hun ikke tænke på - hun brugte blot krystallerne på sminke og nye kjoler. "Jeg ved godt du er ret standhaftig på det område, men du skulle have tilbuddet og så kan du altid sige til" Hun fik ham nok ikke til det, og det var også fair nok at man stod på sine principper.

Som de snakkede glemte hun næsten helt at spise, men ind i mellem fik hun kørt lidt indenbords for at komme sulten til livs, hvilket altid var vigtigt. "Jeg mener bestemt også at vi er gode mennesker, Joey" Det var de fleste hun kom i nærheden af, men samtidig så vidste hun også godt at hun kom tæt på folk som bestemt ikke var, hendes viden om andre, om byen og om det kriminelle miljø var faktisk relativt stort. "Ja, det er selvfølgelig uheldigt, men der har da været mænd som har krævet ting som måske er gået ud over min grænse, og ikke helt kunne forstå det"

Ej hvordan kunne hun stille sådan et surt agtig stemme op. Det var ikke fair. Han var simpel og den var alt for fin til ham. Han lignede jo en millionær i så fin en jakke! Han kunne da ikke gå i så fin en jakke og have hullet og beskidt tøj indenunder, det var SÅ forkert! Folk ville jo tro at han havde stjålet jakken på en tøjsnor fordi han frøs. Nej til vinter der var det bedre. Altså hvis ikke lige det regnede alt for meget. Han kunne jo ikke rigtig bade før han frøs helt ind til de tynde og udsultede knogler. "Orh hold op Azia! Du skal ikke stille den at... at... attitude over for mig! Er det nu de rigtige ord at bruge? Lige meget snak ordentligt og ikke se så sur ud eller være bestemt. Jeg er en simpel tigger og trækkerdreng. Jeg duer ikke til andet!" kom det fra ham en smule hårdt for at ligge vægt på at han mente det. Men samtidig vidste han også godt at Azia havde sagt det i den bedste mening. Hun skulle bare ikke stille sådan en vred tone op for at fastholde hvad hun mente det kunne han slet ikke arbejde med.

Hvorfor skulle hun bruge sin hårdt tjente krystaller på ham?! Han kunne da sagtens klare sig selv. Eller okey ikke altid, men han fik da mad på bordet, eller jorden eller næsten hver dag. Dreng kom i første række, hvilket kunne ses på hans udsultede og tynde krop som Azia aldrig havde fået lov til at se på ham. Han hadet at vise sin krop frem, også derfor han havde sex med slukket lys eller gemte sin krop ved at lade vær med at tage alt tøjet af. "Det skal du altså ikke Azia. Jeg skal nok finde en vej til at få noget stof og en synål. Når jeg altså har et sted at bo først. Ellers ville stoffet jo være ødelagt når det regnede og sneede. Jeg kan jo ikke smide det ned i min bylt til sidst har jeg ikke plads til mere. Den er allerede fyldt med skiftetøj" kom det fra ham. Han vidste godt at Azia ville ham det bedste, og hun var fanme sød ved ham, men hvorfor skulle hun gøre det, han kunne jo ikke give noget igen. Han brød sig ikke om at få noget gratis. Han ville arbejde for at å noget, det var det han altid havde gjort. At han så havde fået pisk på sin kontrakt og ikke tjente krystaller der, havde han altid arbejdet for at få lov til at få noget.
"Azia... Det er altså virkelig pænt af dig, men jeg vil ikke have dine krystaller. Du arbejder for dem og du skal glæde dig selv med en ny kjole fra Sarril. Behold du dine krystaller til noget fornuftigt i stedet for en der lever på gaden og er din ven" han kunne ikke bare tage imod det tilbud. Azia var langt om længe kommet tæt ind på livet af ham og han nød det til fulde. Men hun havde aldrig set hans ar på ryggen der var betændte og til tider gik op fordi han lå forkert på brostenene i gyderne. Hun kendte ikke til hans fortid eller hans familie fordi han holdte de kort tæt ind til kroppen. Men Azia var den første han havde lukket ind i sit liv og som han stolede på. Han havde ikke så mange paranoia tanker om hende mere som han havde i starten.

"Har... Har de så truet dig til at gøre det alligevel?" han lød dybt overrasket. Kunne man tillade sig det på et bordel?! Var der ikke vagter sådan et sted, eller en anden kvinde der kunne tage over?! Eller mand? Var der overhovedet mænd på et bordel?! "Jeg kan ikke lide tanken om at du gør noget du ikke vil have eller kan lide" kom det fra ham og kiggede ned i sin halv kolde mad som han helt havde glemt at spise fordi snakken bare løb som den altid gjorde. Han vidste dog at han måtte spise lidt, så han tog orsigtigt lidt af brødet og tog en bid af det inden han lagde et blik he på resten af maden og spiste lidt af det. Blot for at kigge op på Azia. Tænk hvis hun gjorde alt for meget på sit arbejde som hun ikke brød sig om, nej, nej, nej det kunne han slet ikke lide!

Hun var ikke sikker på om han havde taget hendes ord forkert, for hun mente ikke selv at hun kom med nogen attitude, hun mente blot at han skulle se sig selv bedre end han var. Han var ikke simpel og han kunne lige så godt gå i den jakke, som alle andre kunne. Det var der ingen der skulle blande sig i. "Ja, det kan man sagtens sige.." Måske var det egentligt blot et retorisk spørgsmål, som hun ikke skulle svare på, men det kunne han jo godt sige, "Jeg er ikke sur. Jeg synes bare godt at du kan være bedre ved dig selv, du har lige så meget ret til at gå med jakken som alle andre har. Det har ingen betydning at du er en trækker dreng" Det var måske ikke en diskussion som de ville blive enige om. Selv dengang hun var på gaden, ville hun gå i smukke kjoler. Det var der ingen der skulle holde hende fra.

Hun vidste at hun havde mere at gøre med end han havde, og Azia havde altid været en person som var glad for at give til andre, og mindre til hende selv. Det var blot sådan en person hun var. Nu havde folk hjulpet hende med pladsen her på bordellet, og så kunne hun godt give tilbage. Men det virkede ikke til at han ville acceptere sådan et. Så måtte hun måske give det i en gave. "Det er selvfølgelig vigtigst at du finder et sted at bo, så kan alt andet komme derefter. Har du nogen steder i tankerne?" Hun havde jo foreslået at han kunne tale med deres leder, om at rykke hans arbejde herind, og så ville han også samtidig få et værelse han kunne bo på. "Altså .. Det er mine krystaller, og jeg sætter venskaber og venner højere end mig selv. Jeg har hvad jeg skal bruge. Jeg har ikke brug for flere kjoler eller lignende" Hun skulle selvfølgelig nok besøge Sarril for at kigge på kjolerne, for hans skyld og fordi det virkede til at hun lavede et pænt arbejde. Men dette var nok endnu et sted hvor de ikke blev enige, for han var stædig som hun var. Men han havde lukket hende i hans liv, og det var han selvfølgelig glad for, men så måtte han også tage hende som hun var og hun tog ham, som han var. 

"Tjaa.." Startede hun roligt som hun kiggede over på ham, "Trusler har jeg da fået. Men der er ingen der kan true mig, og komme godt afsted med det" Grinede hun lidt over mod ham. Hun havde selv glemt at spise af maden, som deres samtale bare var løbet afsted mellem dem, men det kunne hun gøre noget ved nu. "Vi kan sagtens tilkalde en vagt hvis der sker noget, men jeg har også lært at beskytte mig selv, så du skal ikke være bekymret" Det var det gode ved at være en åben og person som sagde fra, når det kom til stykket. "Jeg gør intet som jeg ikke har lyst til, Joey. For nok krystaller er jeg villig til det meste" Hun havde selvfølgelig grænser, men det var sjældent at man nåede dertil. De fleste var meget normale.

Havde han tolket forkert? JA det havde han nok, det ville ikke være første gang hvis han havde det. Azia burde snart være vant til det. Nogen gange brugte folk bare ord han ikke forstod og så sagde han bare noget uden at tænke sig om. Det var en af hans mange fejl her i livet. Så som at være bange for vand! Han hade regnvejr, så blev han bare nedkølet og kold og havde typisk en forkølelse på vej, men det var stadig sjældent at hn var syg, han var rods al blevet bedre til at søge ly for regnen. "Jeg bruger den til vinter. Deal?" spurgte han og skævede lidt til vadesækken som jakken lå i. Han hadet at gå i så fint tøj, det var bare slet ikke ham! Men ville han få mere arbejde hvis han gik i jakken? Ville det så tiltrække kunder fordi det så ud som om han kunne noget de andre piger ikke kunne?

Da hun spurgte om hvor han ville bo eller havde noget i tankerne trak han lidt på skuldrende. "Det har jeg aldrig tænkt over Azia.. Jeg har altid bare levet på gade, og de fine hus i beboelskvarteret virker lidt for fint til mig" han ville da elske at bo der, men skatterne måtte være dyre for at få lov til at bo der. Nogen han ikke engang kunne tænke sig til. Hvad nu hvis han boede her på bordellet som Azia? Så havde han aldrig behov for a søge ly for regnen, han havde mulighed for bad hver dag. Ikke at han ville gøre det, men hvis der nu var et ildsted ved badeværelset kunne han bare varme vandet op jo!
"Jamen Azia, det kan jeg slet ikke tage imod det ved du godt ikke?" han var da taknemlig for at hun ville hjælpe ham en smule, men hvad godt kom der ud af det? Så stod han bare i gæld til hende, lige så vel som han ville gøre hvis hun skaffede ham en bolig her på bordellet. Han ville aldrig blive tilfreds med hvad han kunne give Azia på nogen måde. Det at få en bolig lå så langt fra ham og ville blot være en kæmpe hjælp at han ikke vidste hvad han skulle stille op, og hvad så med Dreng?!

Han lyttede til hende og nikkede lidt for sig selv. Azia var en stærk kvinde så selvfølgelig skulle hun nok klare sig igennem hele verden hvis den brændte! Men hvordan gjorde hun det? Hun virkede så rolig i sit arbejde at han ikke vidste om han kunne gøre det samme. "Går du med kniv?!" kom det overrasket fra ham. Hun måtte da ikke skade nogen! Det ville bare ende galt, og hvem ville man tro på en simpel gladsepige eller en kunde med krystallerne i orden?

Der var ingen grund til at stå her og blive uvenner, over så tosset en diskussion som de havde kørende, over en åndsvag jakke. Azia mente blot at Joey var mere værd, end det hans selv mente og at han sagtens kunne gå i den jakke. Azia selv havde fundet en stor lykke i at gå i flotte og lækre kjoler, mest for hendes egen skyld, men at kunderne nød det, gjorde bestemt intet. Det var kun bedre. "Det er helt fint. Vi lader den ligge der" Svarede hun roligt med et smil, for at starte en lille våbenhvile mellem dem.

Det var jo kun hvis han ønskede at komme væk fra gaden, væk fra det usikre miljø. "Det er måske blot det du skal tænke på, som en af de første ting, hvis du ønsker stille og roligt at bevæge dig væk fra gaden. Så kan du jo derefter begynde på nogle af de mange hobbyer, som du gerne vil starte og blive bedre til" Det var godt for Joey at have drømme og ønsker for sit liv, men måske skulle han arbjede på at komme væk fra gaden. 
"Jo, det ved jeg godt" Igen var der ingen grund til at komme op om skændes omkring dette, hvis han ikke ønskede at hun skulle hjælpe, så ville hun ikke gøre det. Hun ville ikke tvinge ham til at tage imod hendes penge, selvom hun sagtens kunne undvære et par stykker, "Jeg ved bare at jeg har mere end dig, Joey. Så jeg ville blot hjælpe dig, så du kan komme igang med noget som du ønsker" Det var ikke for at prale med sine penge, vise dem eller noget. Hun ville bare hjælpe.

Hun havde været udsat for mange forskellige ting, som havde gjort at hun var blevet mere påpasselig når det kom til kunder som besøgte hende. "Jeg går måske ikke direkte med den. Når jeg er ude, kan jeg godt finde på at tage noget med" Det var nemt at gemme den op ad hendes lår eller et andet sted, på kroppen, "Men jeg har altid et eller andet ved mig" Det var hun nød til. HUn var sikker på at Joey også havde. 

Uanset hvor sur Joey egentlig var på Azia kunne han ikke være det i særlig lang tid. Hun var for betydningsfuld for ham. Så han pustede sig lidt ned og nikkede så til hende. Det var bedre at lade den ligge der og så bare være gode venner. Det var det der betød noget for ham. For ikke på vilkår om han skulle nyde noget af at være uvenner med folk. Det var nok de tæsk han fik på gaden for at tilnærme sig en mand der til tider havde fået lidt for meget at drikke og ledte efter en kvinde og ikke en mand. Han havde fået sine tæsk igennem tiden på gaden som han måtte erkende ikke altid var lige fedt.

Han kiggede lidt på hende og så ned i maden han nær havde glemt at spise af mens Azia snakkede. Hvordan skulle han nogen sinde kunne få råd til sådan et hus, han var jo lud fattig det havde han altid været. Det var kun lommeuld i hans ødelagte bukser! Det var i hvert fald det der var mest af. "Måske hvis jeg fik en bolig her på bodellet lige som dig ville jeg kunne starte på noget hobby og øve mig i at lave kjoler og sy. Men det tager sikkert meget plads, og det er jo ikke fordi værelserne her er så store eller er de?" han havde aldrig været inde på et bodel før, det var egentlig første gang Azia egentlig havde inviteret ham hjem, så det kom lidt bag på ham at værelset var lidt større end bare en seng og et møbel. Han havde haft de værste billeder i hovedet om at bodellets værelser kun lige var en skotøjsæske!
Hvorfor ville Azia hjælpe ham så meget? Han duede jo ikke til noget han kunne hverken skrive eller læse, han kunne kun sælge sig selv, og det var ikke altid fordi der var succes med det. "Du gør for meget for mig. Jeg ved jo slet ikke hvad jeg skal sige" han ville sikkert ende med at bruge krystallerne på mad til ham og Dreng frem for stof, nål, tråd og saks. Så skulle det da være fordi at Azia købte det til ham i gave, så kunne han jo ikke rigtig sige noget kunne han?

"forhelvede Azia. Det kan være farligt med sådan en!" konkluderede han, selv gik han med ingen ting for hvorfor skulle han? Han var alligevel fuld af paranoia når det kom til andre mennesker og deres intentioner omkring ham. Han kunne jo ikke engang slåsse. Han var en slapsvans og han duede ikke til at håndtere et våben det var han sikker på. Det ville bare ende galt hvis han gik med en kniv når man ikke vidste hvordan man forsvarede sig selv.

Hun kiggede over på ham med et roligt blik og derefter ned på begges mad, som de dårligt nok havde rørt, mens de havde talt og diskuteret sammen. Det var lidt det deres venskab kunne, for selvom at de diskuterede og skændes, så varede det aldrig længere ved end at de bagefter var gode venner og kunne snakke sammen igen, efterfølgende. 
Hun havde foreslået at han kunne forhøre sig om muligheden ved et værelse på et bordel, så han havde tag over hovedet og ikke mindst kunne få et bedre liv, og være i sikkerhed. Men hun følte stadigvæk at han trak på det. 
"Jeg tænker at et værelse på bordellet kunne være en god ting for dig, Joey." Hun betalte ud fra det hun tjente ind igennem hendes arbejde, og det var en fair pris, og det indeholdte alt hvad hun havde brug for; sit eget, vand og mad. Resten af pengen kunne hun bruge på sig selv. "Det vil give dig flere penge til rådighed og du ville sagtens kunne begynde på de hobbyer som du har lyst til. For mig er der rigelig plads, du sidder jo i mit lille sted. Jeg mangler ikke noget, heller ikke plads til alt mit tøj" Grinede hun drillende. Hun havde alt hun skulle bruge på værelset, og det var i en fin stand. Bordelmutter vidste godt at man ikke kunne tage kunder med ind på små indeluggede værelser, så hun gav pigerne lov til at indrette værelserne, som pigerne selv ønskede, "Jeg elsker virkelig at være her" Lød det ærligt fra hende.

Azia blev nød til at tænke på sin egen sikkerhed, især når hun bevægede sig udenfor. Folk vidste godt at hun var glædelsepige og det drev åbenbart af og til mænd til at tro at de kunne gøre ved hende hvad de ønskede. Hun blev nød til at passe på sig selv. "Men det er nødvendigt, at jeg har noget på mig" Hun kiggede roligt over på ham, "Jeg er ofte blevet trængt op, og så er det et godt middel af have"