Aramis klukkede over hendes udbrud ”Jeg kan ikke komme mig over du ikke kan ligge to og to sammen… Men du er sikkert heller ikke så gammel endnu…” sagde han med hån i stemmen. At vampyren ikke kunne gætte at katten var væk og var blevet til manden der stod foran hende. At han var nøgen var måske… Ja underligt, men det var nu engang sådan evnen var. Igen talte hun og han rullede blot med øjnene ”Så hold dog kæft med det forpulede tøj…” sagde han før han begyndte at kravle gennem vinduet, nu hun alligevel havde bevæget sig længere væk.
Aramis klukkede over hendes udbrud ”Jeg kan ikke komme mig over du ikke kan ligge to og to sammen… Men du er sikkert heller ikke så gammel endnu…” sagde han med hån i stemmen. At vampyren ikke kunne gætte at katten var væk og var blevet til manden der stod foran hende. At han var nøgen var måske… Ja underligt, men det var nu engang sådan evnen var. Igen talte hun og han rullede blot med øjnene ”Så hold dog kæft med det forpulede tøj…” sagde han før han begyndte at kravle gennem vinduet, nu hun alligevel havde bevæget sig længere væk.

Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
Kaotisk Neutral
Race / Vampyr
"Er DE Theo?!" udbrød hun og kiggede på ham som han hoppede ind af vinduet. Straks vendte hun sig om, at kigge på en nøgen mand var lidt for meget af det gode. Det var ikke noget hun havde gjort i århundrede og det skulle en eller anden mand ikke ændre på nu! "Tag uldtæppet der over og dæk dig til!" kom det fra hende og pegede på uldtæppet der lå på en sofa. Hun skulle ikke formidle andet og hun ville slet ikke kigge på ham!

Han blinkede til hende "Bingo... Du er så dygtig." sagde han sarkastisk. Så var det langt om længe fået op for hende, at han hele tiden havde været Theo. Han havde ikke tænkt sig at sige hans rigtige navn, så navnet Theo var det hun kunne kalde ham. Som hun vendte sig om da han var kommet igennem vinduet, lod han et grin undslippe "Arh, en af dem ser jeg... Hvor trist..." sagde han nærmest med en spindende undertone. Det morede ham, hendes reaktion og som hun talte og pegede mod et uldtæppe, blev han på stedet "Årh, ellers hvad... Smider du mig ud?" kom der fra ham med hån i stemmen. Hvad ville hun gøre ved det? Hun kunne alligevel ikke gøre det store imod ham, for hun var intet andet end en blodsugende igle.

Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
Kaotisk Neutral
Race / Vampyr
"Jeg smider dem ikke ud uden du har noget tøj på først!" kom det fra hende og kørte stadig hænderne hen over siden på ham for at finde ud af hvor hans sår var blevet af. Han var helt klart ikke menneskelig, det var helt sikkert! Så i stedet rejste hun sig op da hun ikke fandt noget sår på ham. "De healer hurtigt. OG DÆK DEM SÅ TIL!" hidsede hun sig op og kiggede på ham lidt alvorligt med hænderne i siden, uden at lade blikket falde ned imod hans underliv.

Han sagde ikke noget men lod blot et grin undslippe ham før han gik over og greb i uldtæppet og slyngede det omkring livet ”Tilfreds!? Gider du så holde kæft lidt med det forpulede tøj… Du er larmer jo mere end en høne…” sagde han og himlede med øjnene.

Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
Kaotisk Neutral
Race / Vampyr
da han alligevel tog uldtæppet og kom med sin erklæring kiggede hun op og ned af ham. Hun fnøs kort af ham og himlede lidt med øjnene som han havde gjort det samme. "Måske Theo, men De skulle tage og høre efter. De er trods alt kommet til MIT dørtrin hårdt såret. Hvordan De så end er blevet det. Nok om det, De forvandler dig til denne..... Mand og står NØGEN foran en kvindes intimsfære og alligevel er De lige glad med hvordan de fremstår. Man skulle næsten tro at De var ligeglad" hun kiggede lidt hårdt på ham og bed sig i læben. Sådan en mand skulle hun aldrig nogen sinde finde sammen med, desuden ledte hun heller ikke efter kærlighed. Ingen mand skulle ligge hånd på hende så længe de opførte sig på den måde!

Han så på hende med et hævet øjenbryn som hun talte. Nok var han dukket op på hendes dørtrin og fået den hjælp han behøvede, men hvem havde sagt han havde tænkt at lytte grundet det? Han trak let på skuldrene ”Det er jo ikke fordi jeg ER en kat… Men ligeglad lyder meget korrekt.” sagde han med et skævt smil på læberne. Han ville hade hvis han var fanget i sin katteform konstant, for så ville han ikke få reaktioner som denne.

Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
Kaotisk Neutral
Race / Vampyr
Nok var han lige glad men det var hun bestemt IKKE. Aldrig havde hun set på en nøgen mand i flere århundrede. Hun havde ikke engang haft sex i flere århundrede. Hun havde haft travlt med at heale dyr og tage sig af dem der ikke kunne selv. Så hvad var meningen med denne nøgen fyr der bare væltede ind i hendes stue uden tøj på?! "Visse vasse. Har De ikke noget tøj De kan tage på?" spurgte hun og kiggede op og ned af ham.


Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
Kaotisk Neutral
Race / Vampyr
Hun stirrede op og ned af ham som han var tildækket af uldtæppet og hun kiggede en ekstra gang på hans ansigt for at bedømme hvad han var. Men indtil videre kunne hun ikke bedømme det. Men lad det nu være hvad det var. I stedet lagde hun armene over kors da han nævnte sine sager. Intet tøj?! Fyldt med blod?! NEJ det duede slet ikke! Hun vendte sig om og gik ind i det nærmeste værelse og åbnede en kiste. Straks roede hun i det for at finde noget stof af en art. Hun kunne ikke sy i andet end dyr. Så et stykke stof duede slet ikke! I stedet åbnede hun klædeskabe og trak et par for store bukser ud til hende og en nystrøget skjorte. Hun gik ud i stuen igen og rakte ham tøjet. "Her tag det på" kom det fra hende og lavede et lille vip med hånden for at sige han skulle tage tøjet og tage det på.

Aramis så uimponeret på tøjet som hun rakte ud til ham "Så du beder mig tage kvinde tøj på? Du må være en speciel form for dum, hvis du tror jeg tager det på. Så tror jeg bare jeg går ud og finder mit eget." sagde han og viftede også med hånden, lidt som provakation før han fortsatte "Jeg skal nok komme tilbage med tæppet, hvis det er det du er så bekymret over..." afsluttede han. Han vidste godt det ikke var det hun var bekymret for, sikkert mere det faktum at hans eget tøj var blodigt og hvordan ville det ikke se ud, hvis han tog ind på en kro? Han var ligeglad, det var nok mere alle andre der ville være forfærdede.

Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
Kaotisk Neutral
Race / Vampyr
"Tag det nu på Theo! Det er fra en mand, det er virkelig ikke mit. Jeg går KUN i kjoler!" svarede hun og pegede ned af sig selv som den sorte kjole og korsettet var fremvist. Hun kunne ikke bare gå i skjorte. Nej, nej det lå langt fra hende. Kjoler og korsetter var bedre! Det passede til hendes tid for så mange århundrede siden. DEt hængte ligesom ved den dag i dag.

Han hævede et øjenbryn og så på hende og derefter tøjet ”Hvad var det du ikke fattede? Jeg sagde nej.” sagde han og skubbede hånden med tøjet væk. Nok gik hun i kjole, men hun skulle ikke komme og bestemme hvad han skulle have på.

Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
Kaotisk Neutral
Race / Vampyr
Da han skubbede til tøjet trak hun det ind til sig og hun himlede lidt med øjnene. "Hvad var det De ikke forstod?! De SKAL have noget tøj på!" sagde hun og begyndte at smide tøjet hen i hovedet på ham. Først skjorten og så bukserne, blot for at se at det landte på gulvet foran ham. Straks trådte hun et skridt hen imod ham og tog at i uldtæppet uden at rive det af ham.

”Du kan stadig ikke fortælle mig hvad jeg skal…” svarede han og mærkede da skjorten og bukserne blive kastet direkte i ansigtet på ham, men han rørte sig ikke ud af flækken, i stedet mærkede han hvordan hans selvkontrol efterhånden havde forladt ham. Da hun kom over til ham, rettede blikket sig ned mod hende, hun var trods alt mindre end ham. Han lænede sig ned over hende og sendte hende et smil ”Så tag det… Kom så lille pus.” sagde han hånligt og afventede hende.

Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
Kaotisk Neutral
Race / Vampyr
"De er simpelthen for meget!" kom det fra hende og rev uldtæppet til sig så han endnu engang stod nøgen lige midt i hendes stue! Hvis ikke det var fordi det var en mand hun netop havde redet havde hun kastet ham ud af huset med hovedet først, og givet sig i kast med at vaske uldtæppet. Men takket være ham havde hun ikke formået det endnu. "Har De så bare tænkt Dem at stå der og blomstre som en lilje i et blomsterbed?!" spurgte hun irriteret og kiggede vredt på ham som hun begyndte at folde tæppet sammen.

Som hun grev i tæppet og rev det af ham, blev han stående som han stod før, fuldkommen upåvirket og ligeglad, desuden generede kulden ham ikke. Som hun atter talte trak han på smilebåndet "Jeg har allerede sagt til dig hvad min plan er... Er du fuldkommen evnesvag? Jeg finder mit eget tøj for Zalan... Så hør dog efter." svarede han i en lidt skarp tone til sidst. Det var som om alt han havde sagt angående sit eget tøj, var fløjet ind af hendes ene øre og ud af det andet... Med et suk vendte han sig om og gik mod det samme vindue, som han var kommet ind af. Han vidste hans tøj ville være ikke langt fra huset, men kom der folk forbi, ville de nok få et mindre chok, taget i betragtning af den nøgne mand der gik fuldkommen målrettet mod en busk, hvor der ville ligge en bunke med tøj.

Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
Kaotisk Neutral
Race / Vampyr
"Hvor vover DE! Jeg er bestemt IKKE evnesvag! JEg forstår bare ikke hvorfor DE ikke ved hvor deres tøj er og alligevel vil du tage det på når De finder det. At de ikke skammer dig!" kom det vredt fra hende og kiggede på ham med et hårdt blik. Han var da i hvert fald ikke særlig sød lige nu. Hvor vovede han at kalde hende Evnesvag PFff! "Hvorfor er De så ikke gået ud for at finde deres tøj endnu?! De står midt i MIN stue og blotter dem som en eller anden gade dreng der søger efter KRystaller!" hun var godt vred i skralden, og hun håbede lidt på at han forstod det, men han tvivlede nu virkelig på det.

”Så hør dog for Zalan efter!!! Jeg ved for Zalan hvor mit tøj er! Du hører jo slet ikke efter kvindemenneske!” hvæste han. Han kunne springe en sikring lige nu, lige her. Klappe hende sådan en at hun ikke ville glemme ham nogensinde, men på samme tid ville det også være spild af tid. Som han netop var kommet over til vinduet vendte han sig om og så på hende da hun talte ”Så hold dog kæft igen kælling…” svarede han og kravlede ud igennem vinduet som hans intention havde været. Han skævede over sin skulder på kvinden "Men tak for at lappe mig..." sagde han og sendte hende et skævt smil.
Krystallandet
