jack smilte lidt skævt til hende han raget bærret op og sagde " skål for hvad end der måtte komme " svaret han med et stille smil og  vente på at saylah også gjorder det  jack kunne godt virke barsk til at starte med men vis man forstod hans historige ville man kunne forstå ham. jack kikket ud af det lille Vindo aften solen var ved at gå ned han nød at være sammen med saylah lige nu det var længe siden han hadet mortet sig sådan. jack smilte svagt og så ned mod boret lidt med efter tænk som mine  han hørte efter hvad hun sagde det underet ikke jack at det var sådan noget der var tale om. jack kløet sig lidt bag øret og puste lidt ud " tja de skal være dumme vis de kommer så langt som her ind det ikke alle som lige kan klare Amazonskovens vilde dyr " svaret han med e t grin det var en af gunde til at de hadet valgt at det skulle ligge så langt inde som overhovet mulige og det ikke så det ikke var let for slave hanlder han så med et varmt blik tilbage på saylah og prøvet at fange hendes blik lidt 

Saylah lænede sig tilbage i sædet og tog endnu en tår øl. Hun var ikke typen, som bekymrede sig om livet og tog en dag af gangen. Hun blev aldrig det samme sted særlig længe for hun havde endnu ikke fundet sit sted endnu. Om Jack sagde velkommen eller ej, gjorde intet for hende. Hun følte ikke at hans hjem, var hendes. "Skål for det." Sagde hun bestemt og tog en tår af sin drink. Hun vidste ikke, hvad fremtiden ville bringe, men hun var sikker på, at det nok skulle blive godt. 
"Jeg ville ikke undervurderer dem, hvis jeg var dig. De har trods alt forfulgt mig i mange dage nu." Forklarede hun og så bestemt på Jack. Hvor de var hen af, vidste hun ikke. Hun mente hun havde fået dem rystet af sig.