
Salomon
En del af "Nattens Tredje Øje"
Salomon elskede at se hvordan lystmanden gav efter for en hver kærtegnelse. Nød hvert lille gisp der undslap hans læber. Varulven vidste godt at mange af dem der kom her sikkert ikke gav sig tid, men blot gik direkte efter kagen, Salomon derimod, ville have både forret, hovedret og desserten. Bygge det op og til sidst blive mæt, hvis overhovedet.
Lyden af Winchell der med en hvisken sagde hans navn, fik hans hjerte til at springe et bank over. Det kunne et eller andet, det var der ikke nogen tvivl om, for han kunne bestemt mærke hvor blodet var på vej hen. Winchells hånd mod hans nøgne krop, fik nærmest et smil frem på hans læber. Det var ikke alle der så ham som et monster. Bevares, vidste Salomon også at det sikkert bare var en del af jobbet som lystmand, at man ikke kunne være udelukke kunder. Ærligt, havde han ingen forstand på det, så det var sikkert bedre han ikke tænkte mere over det.
Salomon så ned på lystmanden med et kækt smil på læberne
” Neeej, neeej… Spørg pænt.” sagde han og lænede sig ned over Winchell, nærmest som et sultent rovdyr. Han var netop lige uden for rækkevidde af lystmandens læber, blot for at irritere ham, alt mens hans finger blot kærtegnede, før den igen fandt vej til hans lem og lod igen hånden arbejde i et stille tempo, nærmest afventende.
"I felt the darkness as it tried to pull me down.
The kind of dark that haunts a hundred year old house.
I wrestle with my thoughts I shook the hand of doubt.
Running from my past I'm praying feet don't fail me now!"