Jack skulle lige til at åbne munden igen  men det var forkerte ord lige at bruge mod ham. En varme kom frem  fra jack øjne begyndte at lyse op i en rød Flamme manden som grindet for ham men tog sig lidt til hagen ” så du ejer altså denne halvdyr ” jack bed sig hårdt i læben  og knytted hånden nogle folk begyndte at bevæge sig lidt for de kendte jacks vrede. Og man skulle ikke tro at han var en slave eller en hund kro fatter tog en knippel og peget mod dem bække to ” DER SKAL IKKE VÆRE SLÅS KAMP PÅ MIN KRO ” svaret kro fatter hårdt jack hørte ham godt han så også alles blikket han vendte sig væk fra dem alle sammen og gik ud af kroen  men da jack tog fadt i døren begyndte der at komme røg fra hans pote. Man hadet trodt ham forkert lige i dag af alle dage han var ikke sur på Satira hun vidste tors alt ikke at jack hadet i mange år kæmpet mod slaver rig. Sammen med hans famille jack stillet sig  på  en gras plane mændene skubbet lidt til Satira ” hehe din halv dyr slave ville ombart godt trosse dig ” svaret han med et grin mens kro fatter kom hen mod satira og sagde med Viskinde stemmen og tog hende på skulderen blidt ” du skal nok lade vær med at blade dig. I det her ” svaret han blidt og kikket hen mod jack og lod  blikket hen men folk næsten løb til vindruerne en af dem sagde ” de få tæv det er helt sikkert jack  har en ild temperament hvad angår slaver” svaret han  kro fatter kikket også lidt ud ” jacks famille er en Hemmelige Famille der holder til i Amazon skoven de har en hel by skjulet der med slaver... deres spichel og kamp teknik er ilden selv ” forklaret kro fatter og peget hen mod døren til Satira  han kunne næsten fornæmme at hun kun lige hadet mødt jack og sagde stille og rolige  sagde jack til hinden ” du har lige mødt jack ikke sandt. Jack har ikke altid haft det nemt altid været i kamp.


Mændene stille sig rundt om jack og holdet knepler som våben og en holdet en kæde jacks hånd begyndte stille at brande og der kom også lidt ud af hans mund ” i skal vide en ting...jeg er virkelige ikke i humør til at skåne nogle i dag ” svaret han surt og ilden begyndte at bevæge sig og forme sig  først som en  lang kæb men så tog den et fast form og ild kom ud hele om rådet han stod på bliv sviset. Mændene stod lidt me åben mund men så kom den store mand og angrebe ham jack hoppet il side og slog ned i hans ben som der kom Damp af hans ulve øjne kikket på de ander de var fulde så jack hadet fuld kontol her. Han løb så med sving hen mod de  to ander og man kunne næsten ikke se ham. Folk inde fra råbet op og hæppet på jack ” to guld mønter på at jack vinder den her kamp ” svaret en ung mand og en anden sagde ” to du må være gal jeg vædder 10 ! ”  jack kom hurtit hen og lage den adnen mand ned i jorden med et brag og han stod pluslige hen mod den unge mand som han hadet mødt før han tog ham om Stumpen ilden fra  hans mund fik ham til at line en Dæmon og det var også der fra  efter navnet kom  kro fatter tog sig og bide i hånden men løb så ud ” Jack det nok de har foget hvad de Fortæjner gør det ikke være for dig selv det er de ikke verd jeg melder det til vagterne og så må de tage sig af det ”  jack kunne ikke kontrollere sin vrede lige nu han hadet dem han hadet dem alle sammen for de de hadet sådan en synpungt på halvdyr. Manden selv gibset efter vjeret pg rustede næsten  med ild sværte i hånden man kunne se han tøvet og rystede med sværte men det forsvandt  og han gav stille og rolige slip på det jack slap manden og vendte sig bort for ham manden Faldt ned i jorden og Skreg i frygt for hvad han hadet kro  fatter kikket hen mod jack som hans ild forsvandt  ” fint tag dig af dem kro fatter ” jack begyndte at gå hen for at finde sig et sted at side i mørket han måtte køle af inden han gjorder noget dumt kro fatter gik så ind og sagde så ” så det nok folkens der ikke mere af se så sæt jer og lad der blive musik !” råbte han glad og musiken begyndte hurtit igen

jack kikket ned i noget vand  der var mange ting som gik ham på han hadet ikke sloget dem ihjel men bare skade dem så de ikke kunn gå jack bed tænderen sammen. han hadet hørt hende jack kunne ikke finde på at gøre sine venner noget han sukket lidt og vidste ikke om han overhovet ville sige noget til hende vis hun var blivet bange for ham var det det så kunne han ikke gøre noget ved det men hun måtte også se det fra hans syns vinkel af  " slave hanlder... " svaret han stille og kastede en sten ud i vandet  han vidste ikke hvordan han skulle forklare det hvordan eller hvor ledes " slave hanlder tænker på at tjne penge men tæker ikke på væsnet jeg har stoppet mange vånge.. hvor i jeg har fundet børn døde halvdyr næsten halvdyr der næsten kun var i live...selv ungerne  " forklaret han hende blidt man kunne høre på hans stemme at den var rolige igen " jeg er en ulv ja .. men jeg kæmper for så meget mere " svaret han og kikket ned i vandet blidt månes lys skindet det op som næsten krystal agtit ting " jeg forstå godt du måske er bange for mig lige nu " jack rystede på hovdet lidt man kunne se det under hans kappe lidt men  underet ham dog hvordan kunne hun finde ham så hurtit  

jack kikket lidt op mod Satira han rejste sig stille op og gik hen og lage armen om kring hinden i et kram han lage sin pelset pande mod hendes og så hende ind i øjne blidt mens han trøstede hende lidt. jack var ikke god til at vise føler på den måde ikke efter han hadet været udsat for så meget. og han ville ikke ødelægge noget som helst han stod der lidt med henden og mærket varmen komme op i ham men en god varme han lukket blidt øjne  og strøg hende over kinden blidt  og gav den kinden et stille kys mens han tog hånden ned mod hendes og klimte den blidt i hans med et stille og rolige smil sagde han " lad os gå tilbage og få spist noget og sovet " svaret han blidt men holdet stadige fadt i hendes hånd 
jack tænke lidt over hvordan han ville på virke fremtiden han var i gang med at danne bånd med sin datter og det var han taknemlige for men han ville også danne bånd med den anden datter han hadet men det hadet ikke været muliget dog hadet han holdt lidt øje med hende fra side lingen af og passet på hende vis der nu skete et eller andet 

jack kikket lidt mod henden det gjorder ham glad for at hun ikke afviste hans kindkys han lod sin pote bare holde og tænke lidt over tinge. jack var godt nok en ulv han var jo heller ikke hel tam og det kunne også mærkes. jack lage hovde ind til Satira blidt mens halden stille  lage sig om livet på hende mere for at sige at han var der for hende inden på kroen kunne man høre galde folk og  musikke  det lod til folk hadet glemt slås Kampen jack gik stille hen til kro fatter og så lidt unskylnde på ham  men kro fatter så ikke helt så Glad ud men smilte så og lage en hånd på hans skulder " jeg forstå dig godt jack det ikke altid nemt " svaret an og vendte sig for at give de  dem det de hadet bestilt jacks hale var stadige om satira lidt han turde ikke give slip lige nu for han rystede stadige af vrede.


jack sukket lidt og tog deres mad og begyndte at spise oppe på boret han tænke lidt over tingen han ville tilbude satira i at komme med ham hjem vis hun ikke lige hadet nogle steder at gå til "nå hvad er dit navn Frøken " sagde han med et lidt undersøgne blik.jack selv kikket mod Satira og vidste ikke helt om han skulle stoppe hende han tænke det måske var bedst bare at tige stille med tinge 

jack gik næsten i panik da hun hostede både blod og sådan noget op. han hadet helt glemt at vampyr ikke   spiser mennske mad. han kikket rundt og kastede nogle krystalder ud " her unskyld mange gange " svaret jack og spænde hen over grasset han fik øje på nogle par mænd nogle fra før hadet de ikke foget nok. jack stoppet op og kikket ned mod  manden rød øjne kom fra jack da han så hvad han var ved at gøre han tog sin  kniv og kastede den efter den ene mads ærme så han ville sidde fast i det nærmeste træ den ramte skam også jack skyndte sig op for at Samle satira op men  to af de ander slog ham om kuld og slog ham helt ud jack lå bevidstløs me mænden grinte det hadet lykket dem at få fadt i halvdyret og de satte sig   jack op af træt og Bankede ham. jack kunne  godt mærke slagne  og han begyndte også at bløde fra munden " Satira " visket jack bevist løs mens han faldt ned af træet 

Jack vånget med et set da han mærkede Satian han kikket såret mod henden og holdte sig på brystede lidt. " jeg efter lade igen... selv ... ikke ... vis .. demon " hostede han lidt og gik hen mod hende han tog  men sagde så  højt " SAtira ! STOP " han kikket  lidt og så ned på hendes poiten han ville ikke tvinge hende men denne side af satira måtte forstå at han var der for dem bække to vis det enlige skulle være det " tror du ikke jeg kender til smerte tror du ikke jeg kender til ondskab.....se bare på mig satira jeg er op vosket i det vilde " jack gik hen og lage armen stille om kring hende i et kram han holdte hende bare selv om han hadet svært ved at stå op rejst han ville ikke bare lade satira gå 



jack var stædige han prøvet også at komme i gemmen til dæmone lidt han var ikke bange for noget. han lod sin hode vile mod hendes skulder lidt så hun kunne mærke hun var der for hende jack vidste ellers ikke hvad han skulle gøre 

DU  skal ikke snakke Snakke om jeg ikke kan passe på mig selv i det vilde jeg har været tærntet mere ind ud har ! ” svaret halt vredt han begyndte at blive varm igen men han kunne ikke gøre noget lige nu  han  stille men da hun faldt sammen gik jack stille og  rolige  hen til hende han puste stille og rolige ud mens han lage en hånd på hendes skuler og hjalp hende  han ville prøve at overbevise hende at han ikke ville hende noget ondt men stadige være hendes ven jack sagde dog ikke noget han sukket lidt igen ” din krop er svag den har brug for blod... jeg har noget dyre kød som kan hjælpe lidt på det ”  svaret han og bukket sig ned han  vidste ikke hvorfor han bliv ved med at hjælpe for så at blive såret jack lukket stille øjne. Hun var mere så bar nu ind før mest fordi hun ikke kendte til det med at være varmpyr jack fumlet stille og rolige ned i sin taske og fandt det mørger rå kød og og lage det for and hende ” vi må finde ud af om vi kan få noget blod et eller andet sted ” svaret han blidt  han ville hjælpe så godt han kunne men det skulle ikke være for meget selv om hun måske lige nu var kold hjerte  ” du har dyre indstinkt lige som jeg har så vi ikke så forskælige ” svaret han med et varmt smil igen dog