Hvordan kunne Winchell ikke lade være med at smile frydende over, hvordan de to mænd så tydeligt snakkede i hver deres sprog? Jo, Brutus snakkede tydeligt direkte og mente ordret, hvad han sagde. Det var den buttede menneskemanden, hvis ord var ladet med lummerhed og bagtanker, en mand som kun Winchell ville fange lunten i. Alligevel kunne manden ikke lade være med at hygge sig. Meget vel var Brutus uvidende, men det var endnu skægt.

"Min mund behøver ingen hvile mellem arbejde, kære Brutus." kommenterede Winchell legende og smilende, som han med tydelig tom mund kiggede mod den sidste kurv med boller. Hvad mon minotauren mere havde i baglommen af bagværk? Og gemte der sig flere overraskelser end det af bagerisk oprindelse hos den store kleppert af en komand?

Brutus store næve fangede den stadig lune bolle, hvorefter han nænsomt delte den i to før smøret blev fordelt på den ene del. Bollen lignede meget de forgående i form og konsistens, den var lys som hvedebollen men duften var sødere, som at der var en snært af noget andet i.
Så snart der blev taget en bid, ville det være tydeligt at de var krydret med noget krydderi der ikke ikke var lokalt. 
Minotaurne kaldte det grøn korn, hvilket blev brugt knust i varme drikke og supper, men heromkring var det mest kendt som det dyre krydderi kardemomme, der blev importeret fra Rubinien eller det aller sydligste Medanien. Det havde taget noget tid at finde en måde at få fat i det, men Brutus mente selv at det var det værd især det pift det gav de ellers velkendte hvedeboller. Det hjalp også at der heldigvis ikke skulle bruges ret meget af gangen, men det ville nok ikke være nogen han kunne lave altid, ellers måtte de koste ekstra hvilket den blødhjertede minotauer ikke var glad ved tanken om.

Alligevel kunne så han nysgerrigt på nordlændingens reaktion, det ville undre ham meget hvis han havde prøvet smagen før, men man skulle ikke skue hunden på hårene. Forhåbentlig var Winchell lige så glad for bollerne som Brutus selv.

Som en erfaren bollehåndtering tog Brutus en bolle fra den sidste kurv og dele den i to. Som de to andre var det en passende form for denne slags bagværk. Hvis Winchell skulle sammenligne den med en mere end den anden, så lignede denne nye bolle hvedebollen. Farven var lige så lys, men som Brutus skar den over og det lufte brød indvendigt blev lukket ud, syntes den buttede mand at kunne se grønne flager bagt ind. Nysgerrigt tog Winchell i mod den, kiggede kort på den, før en bid blev taget.
Og de grønne flager gjorde noget. Bollen var krydret på en måde, Winchell aldrig havde smagt før. Det var alt andet end en dårlig smag - hvilket også kunne ses på det overraskende ansigtsudtryk. Det var en fremmed smag, men ikke en dårlig smag. "Krydret. Noget fra syden?" Selvom Winchell næppe havde krystaller til at købe rene varer fra Medanien, vidste den buttede nogenlunde, at hvis noget smagte krydret og virkede eksotisk, kom det nok fra syden. Måske ikke kun Medanien. Det kunne også være Topalis, men Medanien var nu meget sikkert at gætte på. "Den smager i hvert fald godt." Og som understregelse på dette tog Winchell endnu en bid med et nydende smil på de fyldige læber. Dette kunne man godt vænne sig til. Få serveret boller af en minotaur, som Winchell kunne afklæde med øjnene - måske fysisk, hvis den buttede mand var heldig engang nok til dette.

Det var ikke længe Brutus kunne holde smilet tilbage som nordlændingen lige tog et øjeblik til at give bollen et undersøgende blik. Det var ikke ofte at man så små grønne ting i sin mad som faktisk var meningen skulle være der, Brutus skrev sig bag øret at han hellere måtte huske at sige at det ikke var fordi at de var blevet for gamle, det ville være synd hvis folk følte sig snydt eller kom til at smide bollerne ud ved en fejl!, d
"Mmh" prustede minotauren og nikkede med det store hoved, "Krydderboller er egentlig et godt navn til dem, jeg tror jeg vil kalde dem det!" Lød det som en dyb latter rungede i det enorme bryst, det lød både fængende og en smule eventyrlystent! Det skulle nok blive populært, det var han sikker på!
"Men jeg er nu glad for du kan lide den, det er ikke så meget heroppe som har grønkorn i, eller kardemomme som folk mener der hedder her." Brutus syntes det var lidt sært, men nogengange var ting bare anderledes, sådan var stederne så forskellige.
"Når du har prøvet bidden med smør, så er jeg lidt nysgerrig på hvilke du syntes bedst om," spurgte minotauren med et venligt smil, han havde sit bud på hvilke den buttede mand havde syntes mest om, men det kunne jo være at han overraskede. 

Winchell kunne ikke andet end at smile, måske en anelse selvtilfredst, ved Brutus' udbrud. Endnu med munden fyldt med en kvart bid bolle - som selvfølgelig var presset ind i den ene kind for ikke at skyde det hele ud igen - sagde Winchell: "Glad for at kunne hjælpe." Der var selvfølgelig mere end navngivning, som den buttede mand havde hjulpet med. Han var en smagstester så tydeligt, som Dianthos var et virvar af forskellige racer og individer. Men manden brokkede sig alt andet end ikke. Han havde fået nogle gode bider af dejlige, lune boller - og lidt lumre tanker og fantasier af bageren. Alt i alt en god oplevelse og hyggelig tid i Winchells optik.
Med biden slugt blev der hurtig opfordret til at smage den smørfyldte halvbolle. Uden brok tog Winchell en bid. Meget vel var familie ikke, hvad manden gjorde mest i at huske, havde hans mor endnu opdraget ham ordentligt. I hvert fald, når det kom til manerer med mad. 
Biden blev smagt fint på, indtil den til sidst blev slugt. "Stadig god. Den behøver dog ikke smør for at være fyldt med smag. Den har, hvad kaldte du det, kardemomme i sig til at give smag. Det er jo ikke en simpel hvedebolle!"

Det store minotaur hovede nikkede tilfreds, Brutus følte at han havde fået rigeligt ud af at have solgt hans boller så billigt denne gang som han havde. Nok havde han måske ikke tjent nogen krystaller på dem som sådan, men de reaktioner nordlændingen havde give på dem var slet ikke så lidt værd for den store bager. 

At bollen var god nok uden smør var ikke dårligt at vide, personligt syntes Brutus at mere smør gjorde de fleste ting bedre, men han var også lidt af en smørgris. "Sandt nok sandt nok," brummede minotauren, det var nok den mest smagfulde af bollerne, men var det mon den bedste?
"Så, nu hvor du har smagt dem alle tre, hvilken af dem syntes du så mest om?" Nok havde minotauren sit bud på hvilken Winchell bedst kunne lide af dem, men en ting var sikkert det var nok ikke hvedebollen. 

Efter svaret fik Brutus børstet det værste mel af sine hænder, "Nå men jeg må hellere også komme videre med mere bagværk, det var hyggeligt at møde dig!" Nok holdt minotaur bageren af at tale med kunderne, men han kunne ikke ligefrem gøre det hele dagen! Så skulle han have nogle flere under sig, eller bestyre en kro.
Måske det kunne være et mål for fremtiden?

Klokken var ved at være mange. Eller ikke sent, men den var ved at være langt hen af eftermiddagen. Selvom det gav fantasien rigeligt at fantasere om ved at være med Brutus og bollerne kunne han ikke klage over, havde Winchell mere at lave i dag. Han skulle jo være klar til arbejde! Og det var ikke noget, han bare kunne komme direkte. Han skulle være ordentlig til kunderne. Ingen gad en beskidt og ussel lystmand. De betalte ikke gode krystaller for at få gennemsnittet.
"Hm, du har givet mig nogle svære valgmuligheder, Brutie!" klukkede Winchell, som han tog sig til vommen. Kælenavne var altid gode og efter at have fået et alt for godt tilbud og en samtale med en kunde, der strakte sig længere end med en kunde, følte Winchell sig mere en berettet til at give sin store og stærke ven et hyggeligt navn. "Men den sidste har noget unikt over sig."

Og det var tydeligt ikke kun Winchell, der havde andre ting at lave i dag. Derfor blev et venligt nik givet til bagerminotauren, som den buttede mand rejste sig. "Jeg skal også gøre mig klar til arbejde. Ellers kan jeg jo ikke smage dine boller igen." Og med den lidt for kække kommentar gjorde Winchell sit farvel og forlod minotauren for at fortsætte sit bageri.