Krystallandet
Beanstalk 21.04.2021 08:17
Jontar fnøs over faderens halvtruende ord. Efter at have været fyrstens søn i over to årtier havde Jontar lært, hvornår hans fader hemmeligt viste munterhed. Udadtil kunne en fyrste ikke blive snakket sådan til af sit afkom. Næsvis og sarkastisk. Men privat var det tydeligt for Jontar, at hans fader på en måde nød attituden af prinsen. Derfor gjorde Jontar heller ingen mine for at undskylde eller sidde mere fremad, klar til at rejse og bukke sig for sin fader. Jontar forblev siddende, afslappet og smilende. "Noget skal dræbe mig en dag jo."Og dér var fader og søn enige. Jontar var nemlig både en handelsmand og Kazimi. Og det var tydeligt en kompliment - hvilket Jontar gladeligt tog imod, hvorfor han nu nikkede takkende til sin fader. Jontar kiggede stille til, som en slave lydigt kom efter sin faders ord og skænkede et nyt glas vin op til ham. Uden at sige noget stak Jontar sit glas frem for at signalere, han også skulle have mere - selvom der endnu var en lille bundslat deri. Prinsen drak endnu ikke så meget og så hurtigt som sin fader - endnu.
"Skal vi give hånd på det som forretningsmænd eller stoler du på mig som søn, fader?" Næsvisheden var atter tilbage i sønnen og det var tydeligt at se i både øjne og smil. Fyrsten og prinsen kunne være de bedste venner, hvis de var enige. Med to stærke personligheder kunne de lige så nemt komme op og toppes verbalt. Derfor var enighed at foretrække hos dem. Eller det gjorde fyrsten nok. Jontar nød at give lidt modspil. Bare fordi hans fader var fyrste, skulle han ikke have det nemt jo.
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
