Hun træk kort på smilet over hans ord, ikke ofte folk køber en hel, var det noget særligt han havde fundet, det måtte man finde ud af, og på den eneste rigtige måde med de varme væsker, mærke dem varme kroppen op. At høre ham udtrykke hans enighed i at det mærkeligt at overtale ham til at være her, på sin arbejdsplads, med familien. Hun nikkede til hans næste ord.
"Virkelig." tilførte hun så om det svaret på alt og længede sig tilbage i stolen med et selvglad nik, det efterfølgende spørgsmål, fik tydelige Akurra til at tænke sig om, tænke over sine ord.

"For det første, så er du en ung mand. Dit liv bør ikke være her, og servicere andre." hun træk på smilet og lod blikket falde over på hans moder der vandrede ud med krus og et smil på læben. 
"Er en kvindes job..Og tror også en ungmø vil vil trække flere kunder end en ung mand, til 'svinet'." hun fniste kort af sine ord, som blikket kom retur, en hånd prikkede til insigniaet om halsen. "Du skal ud og opleve noget, bevise dig vær, og være dig selv...Ikke være i din mors kælder." Det blev sagt med energi, og blikket lyste nærmest op som hun forstillede sig det. "Et halvt år....Nej bare nogle måneder.. Er alt det vil tage for at få dig til at føles vores selvskab som en udvidelse af din familien." hun lænede sig frem, og lagde albuerne på bordet, en hånd skubbede kruset frem så de endelig kunne få smagt, hvad end det nu var han havde fundet til dem og hun håbede inderligt det ville være krystallerne vær.

Imponerende nok så så Rofus mindst lige for forvirret ud som byvagten begyndte at snakke om at arbejde i en kro var en kvindes job. "Deeet tror jeg ikke at vi er helt enige om" lød det med et skuldertræk. Jo der kom da den del mænd og lignende der syntes bedre om at det var kvinder der vartede dem op, men dværgen Gimle og hans kammarter havde en fest med at få Rofus til at lægge arm med dem når han var på arbejde. Samt der kom da også kvinder forbi det hellere ville bestille fra Rofus hvis du kunne vælge, og det var uden at snakke om slæbe arbejdet.

Akurras krus blev toppet af, og Rofus eget fik da også, de skulle vel prøve det sammen! "Altså, jeg arbejder her egentlig ikke sådan rigtigt" selvom man godt kunne tro det, men mor Telma havde det med at snige sig til en hånd når hun havde brug for det, hvis han da ikke allerede havde tilbudt at hjælpe. "Jeg er sådan set væbner i lysets hær, så jeg har ikke rigtigt tid til at også være i byvagten" lød det undskyldende og lod deres krus mødes, så han kunne gemme sig i det.
Det var lidt sært for det havde jo været hans drøm som barn at blive en del af byvagten, men nu? Nu lød det som så lille en ting i så stor en verden, der var utallige eventyr han ville på med Sofie, og så hjalp det jo ikke at være bundet på den måde! Hverken til byvagten eller til hæren.