Erforias 10.07.2021 21:44
Elisor sendte Daeralda et undskyldende blik som han koncentrerede sig om at prøve at ske isblomsten, det var ikke noget han havde planer om at holde hemmeligt eller lignede, men lige nu krævede evnen hans koncentration, så måtte forklaringen vente.
"Kulde lod til at følge mig noget tid efter vores tur til Frosthjem, og da jeg ved et tilfælde fik snakket med Neélian om det, fandt han ud af at jeg tilsyneladende har magi associeret med kulde" Et undskyldende smil blev sendt i hendes retning,
"Jeg kan ikke så meget med den endnu," og jeg var bange for at skuffe dig, fortsatte hans tanker. Mængden af te han ved et uheld var kommet til at lave til is var pinlig høj, heldigvis havde han styr nok på det til det ikke skete længere!
Et varmere smil fandt atter plads på hans læber,
"Måske? Så skal jeg nok dedikere mere af min tid til at øve, og ærligt har jeg en hvis person jeg ønsker at dedikere mere tid til end studier" lød det med en let klukken og et sigende smil. Men med tiden ville det skam sagtens være noget han kunne være interesseret i at arbejde på.
"Det lyder til jeg har gjort det godt så" Smilede han varmt og brugte et hastigt øjeblik på at sikre at hverken vind eller fugle ville gå i vin eller mad i mens de testede vandet. At forsinkelsen gjorde at han fik lov at nyde synet af de faldende kjoler (Samt hvordan hendes lysende skygge spillede som de forlod hende.) Til hans eget held var hans robe ikke sen til at møde skovbunden som han med et strålende smil mødte hende i vandkanten.
"Du er smuk som solkysset morgendis" sukkede han drømmende mens han rakte ud efter hendes hånd, for at lede hende med ud mod søens midte.
"Sidst vi var her mærkede du efter hvad det var der groede i buskene, og jeg muligvis fik blandet dem sammen med nogle andre buske, kan du huske hvad de hedder?" Han klemte hendes hånd en smule, om hun huskede det eller blot mærkede efter atter en gang ville komme ud på et.
Så snart hun sagde brandlilje ville de utallige liljer alle blomstre i fuld flor, flammende lys dansende langs kronbladene badende søen i et varmt flakkende skær fra et sikkert flammehav.
Det var overraskelse han havde brugt så meget tid på og fået ganske meget hjælp til, men for hende ville gøre det hele igen og mere til.
"Overrasket?"