Måden han skælvede på under ham... Gispede efter vejret mellem de små skrig og andre smertes udbrud... Selv hvordan han bed i sig selv for håbløst at prøve at holde lydene inde... Det var alt sammen kært på hver sin måde, i Rhonzael's øjne. Og dette... Var jo nok en af de mange grunde til at der ikke var mange, selv i bordelhuse, der havde lyst til at tilbringe alene tid sammen med en mørkelver, så forskruede og smerte elskende som defleste af dem var. Og Rhonzael var absolut ingen undtagelse hertil.

"Og... Hvorfor... Skulle jeg stoppe... Når du lyder så godt... Og det føles så skønt...?" spurgte han roligt englen mellem de mange stød, og de mange små støn der undslap ham selv som de var igang med akten. Men en lille smule nåde gav han dog knægten - i form af at hans hånd fandt vej ned under ham, og hen til hans lem, som han begyndte at kærtegne mens han stadig stødte op i ham, igen og igen...

Elysian følte sig fanget i et spind af smerte og ømhed.. indtil han mærkede Rhonzael´s hånd omkring sit lem, hvilket fik ham til svagt at gispe, før dybe og længsels nydende støn undslap hans læber. Dette.. var en helt ny følelse og han velkommede den med glæde.

Små klage støn blev så småt til længselsfulde støn, af nydelse men engang imellem kom der dog også en klagende lyd fra ham, i form af smerte fra manden´s lettere.. voldsomme stød, vis man spurgte Elysian i hvert fald.
Hans læber dirrede fra nydelsen der begyndte så småt at komme, især da Rhonzael ramte et specielt sted inde i ham. " Åh ved guderne! " udstøde han, som han mærkede en kraftig følelse skyde igennem ham, af ren nydelse.. hans krop skælvede nede under manden´s tag, samt han pressede svagt bagud mod Rhonzael, for at mærke selv samme nydelse igen. 

Det her var sådan det skulle være... Godt nok nød han lydene af nærmest klagesang fra før, men det var altid endnu bedre når der var nydelses støn indimellem. Det gav en god balance til tingene, og han elskede når han kunne få folk til at føle den gode blanding af begge dele. Det var jo ikke meningen at fyren her skulle tortureres helt grufuldt, han var jo ikke en af Rhonzael's slaver... Han var bare en krop at dele natten med, og som sådan, så fortjente han også lidt nydelse for det offer han havde lavet i at sige ja tak til at være den, Rhonzael skulle dele natten med.

Aha, lige dér? Et skævt smil dukkede op på mørkelverens læber som han hørte Elysian's udbrud - og dernæst gik ret efter den vinkel af stød, igen og igen og igen... Han ville have at den her knægt var et lille kaos af nydelse og smerte når han var færdig med ham...

Elysian så næsten bedende bagud mod Rhonzael, før han mærkede manden ændre stilling en lille smule bag sig, inden det kom endnu engang. Den pumpende følelse op i ham, samt hvordan manden ramte et sted, der fik det til at pulserer i hans svulmende lem. Han lukkede sine øjne af nydelse, før hans øjenvipper flikket en smule op, i det han lod et nydende støn undslippe hans fyldige læber, som han mærkede en bølge af nydelse skylle hen over ham og hive ham væk fra virkeligheden. 
Det var ikke hver dag at han gav sig hen som han gjorde her. Han havde hørt rygterne, at en god lystdreng eller pige, var en som nød deres arbejde til fulde og lige i dette øjeblik, der nød han hver en ting denne mand gjorde mod ham. 
Svage klage støn undslap hans læber, som han begyndte at presse sig blidt bagud mod Rhonzael, nærmest som tiggede han efter mere.. mere af den vidunderlige nydelse. 

Rhonzael smilede skævt, som han hørte hvordan lydene der undslap Elysian, stille og roligt var blevet de helt rigtige - knægten begyndte at nyde det, så meget var tydeligt, at han ramte det helt rigtige sted oppe i ham, til at få ham til at se stjerner for øjnene. Med det samme skæve smil, nu en anelse drilskt i det, standsede Rhonzael helt brat op, bevægede sig ikke en tomme - og efter et øjeblik sådan, så Elysian kunne finde ud af hvad der skete, sagde han roligt; "Hvis du vil have mere..." han lænede sig helt tæt ind så hans ånde gled over knægtens øre, "... Så vær en god dreng og tig for det."