De orange øjne rettede sig fra hans blå, og ned mod hans læber da de nærmede sig hendes næsetip. Hun måtte dog opgive at se dem mødes med næsen da det alligevel var lige anstrengende nok.
Han var en alt for god mand. Ikke en eneste trækning af han skulle være sur eller skuffet over hendes indtrængen i hans tanker, i stedet var han så forsikrende i at hun ikke have gjort noget forkert.
Alt af hende som kunne være i kontakt med ham, blev trykket den sidste bid vej ind imod ham. Ikke at det var meget, som han allerede holdt hende tæt. Hvordan kunne han ikke være vred på kvinden, vred som hun var over at han var blevet snydt og måske skulle være på flugt forevig? Hvor dyrt havde det smykke overhovedet været??
I et tungt suk, var det lige som hun pustede vredesilden ud, men gløder lå stadig tilbage fra den, klar til at bluse op om nødvendigt ”H-hvis ikke, så lov m-mig at du f-finder mig for h-hjælp, okay?” spørgsmålet var retorisk, som for hun ville ikke godtage et nej fra ham.
Bogen. Hendes blik fulgte hans tilbage med den overfyldte bog ”Mmh” nikkede hun mens hun allerede var ved at rejse sig fra hans skød.
Da hun havde hentet bogen og rakt den ned til ham, tog hun plads i sengen bag ham ”D-der er måske en eller t-to tegninger af d-dig” lød det fra hende mens hun foldede armene omkring hans liv, kiggende forbi hans ene arm. Bogen var fyldt med en blanding af skitser og mere færdige tegninger. Det var både personer, dyr og steder som var blevet eviget på pergamentet.

Da hun sukkede tungt kiggede han ned på hende, han kunne se at hun virkede til at slappe mere af i takt med at de blev trykket mere mod hinanden og han nikkede derfor også bare til hendes ord om at han skulle søge hende for hjælp hvis det blev nødvendigt for ham at få hjælp. Selvfølgelig ville han gerne have hendes hjælp. Det mindede ham om, at han faktisk ikke havde en god måde at komme i kontakt med hende på. "Selvfølgelig vil jeg gerne bede dig om hjælp... Men så har jeg brug for en god måde at kontakte dig på?" Han rødmede da han sagde det, fordi det var jo ikke bare for at få hjælp han gerne ville have en måde at kontakte hende på, han ville jo også gerne kunne kontakte hende fordi han var glad for hende.

Han sukkede tungt da hun rejste sig og han rettede sig så hun kunne sidde bedre når hun kom tilbage, men hun gav ham så bogen og satte sig om bag ham. Han smilede for sig selv. Hun var da alt for lille til at sidde bag ham tænkte han kort. Han så hende så stikke hovedet ud ved hans side, og han smilede til hende. Han bukkede sig ned til siden og kyssede hendes hår.
"Tegninger af mig? Men jeg har da ikke sat model? Kan du virkeligt tegne mig fra din hukommelse alene?" Han smilede til hende, som han lagde bogen ned så han kunne bladre i den med en hånd. Den anden lagde sig over hendes ene hånd og uden at sige noget flettede han sine fingre ind mellem hendes. *Det er vel ikke tegninger af mig nøgen?* Han rødmede ved tanken, hun kunne måske have tegnet ham mens han sov. Han faldt jo i søvn først. Han lænede sig en anelse tilbage for at mærke hende tydeligere og begyndte så at bladre, han stirrede nysgerrigt på alting, men stoppede så bladringen da han så en tegning af ham selv. 

Under normale omstændigheder ville hun have forslået ham at sende bud efter hende, hjem til Thal’Elor. I stedet rynkede hun tænksomt på sine bryn, mens de fyldige læber blev presset sammen til en smalstreg. For nu hvor hun næppe blev længe på det samme sted, som hun normalvis ville, måtte hun finde en anden løsning.
Da hun endelig nåede frem til en mulighed, lyste hun op i et af sine oprigtige smil. Et af dem han så ofte havde set malet over hendes ansigt ”Man b-burde kunne k-købe en magisk amulet, s-som kan bruges?” jo længere hun kom i sine ord, desto mere tænksom blev hun. For hun var i sandhed ikke klarover om det overhovedet var en mulighed, for hvordan ville det virke og hvor længe ville det holde? Om ikke andet var buddet bedre end ingen ting.

Hun hvilede lidt af kinden og kæben mod hans arm. Blikket hvilede ned mod bogen i hans skød. Enkelte sidder i bogen var ikke længere syet ind i den, mens andre aldrig havde været det som hun efterhånden var begyndt at løbe tør for blankt pergament.
”og a-andre. D-der en skitse af en forfærdeligt K-kazimi prins, s-som jeg malede et fuldt p-portræt af” tilføjede hun lidt små forhastet, for at han ikke skulle føle det var underligt at hun havde tegnet ham ud fra hukommelsen. Fingrene lod hun sammenflettes med hans anden hånd, hvor hun blidt gav dem et lille klem, før hendes stemme ville lyde blandt hans egne tanker *Ingen nøgne tegninger, de billeder gemmer jeg for mig selv*. Om han bemærkede hendes stammen, ikke var til stede eller om det gik hans næse forbi, lod hun være uvist for hende selv. Da hun ikke havde flyttet sit blik fra kulstregerne, men også lod sit eget sind skille sig fra hans igen.
Den ene af to tegninger var af ham sovende, stoppende ved toppen af hans brystkasse. Den anden tegning var som hun havde set ham første gang på markedspladsen, denne gang en fuld figurs tegning.

Hendes forslag med at finde en amulet lød som en god ide. Det måtte være muligt at skaffe ja. "Hvad tænker du? En amulet der tillader langdistance telepati, eller bare kan hjælpe mig med at finde dig?" Han smilede. Han var lidt bange for at han måske kunne komme til at misbruge dem. Han ville jo nok hurtigt få lyst til at se hende igen, så måske det var en dårlig ide. *Jeg vil jo ikke forstyrre hende for meget.* Han smilede til hende, og forsøgte at glemme at hun måske læste hans tanker lige nu.

Han kiggede ned på den smukke kvinde der hvilede mod hans arm, og han smilede bare bredt og glædeligt. Han blev ret overrasket over at hun kunne tegne så meget fra hendes hukommelse og det var tydeligt at han var målløs. "Det er virkeligt gode tegninger!" Han smilede til hende, og da hun så pludseligt svarede ham i tankerne kiggede han overrasket på hende, med meget røde kinder igen. "Du har nogen? Eller mente du at du gemmer dem i hovedet?" Han bladrede videre i bogen og kiggede væk fra hende fordi han simpelthen var så flov over det. Han rødmede så også over tegningerne af ham. *Hvor ser jeg fredelig og næsten kær ud, sovende.* Han tænkte det i hans stille sind før han bladrede videre og så det næste som han blot tænkte var virkeligt godt tegnet og husket. Han smilede for sig selv. 
"Nogensinde tænkt over hvor stort et sammentræf det var at møde hinanden på det marked?" Han kiggede ned på hende, som han langsomt lukkede bogen sammen igen da han havde bladret den igennem. Han lagde bogen meget forsigtigt til side, og lænede sig ned til tasken han havde haft med hvor han fandt den honningvin frem han havde haft med. "Jeg nævnte jo den her? Vil du smage?" Spurgte han hende roligt.

”M-måske begge dele? D-det må kunne lade s-sig gøre at få en s-som kan begge dele?” Begge dele ville nok være mest praktisk, men ville det blive brugt til kun at finde hinanden det tvivlede hun selv på. Ikke alene fra hans side, men også fra hendes egen når han fyldte hendes tanker. Men som de sad her, kunne hun ikke forstille sig at det ville blive et problem for hende, at han måske ville kontakte hende i tide og utide.

Hun fjernede hovedet en smule fra hans arm i et hemmelighedsfuldt smil, der fik en drillesyg undertone. ”M-mmhm. I h-hovedet, tænk hvis jeg t-tabte bogen og n-nogle fandt den” nok havde hun opfordret ham til at finde andre kvinder, sidst de var sammen. Ændrede det ikke på at tanken om at andre skulle se en nøgen tegning af ham, fik et lille glimt af jalousi til at stikke i hendes brystkasse.
Den stikkende jalousi slog hun hen, til at have grobund i at en sådan tegning ville jo stamme fra deres intime stund. Noget der var deres og ikke alle andres.
De sammen flettede fingre gled fri fra hinanden, som hun fjernede sine arme omkring hans liv. Flyttende tættere mod hans side kunne hun bedre se op på hans ansigt, hvis kinder blusede rødt op. Løftende sig selv op på knæene blev et kys placeret i mundvigen tættest hende ”Ja, og j-jeg forstår stadig i-ikke helt hvorfor d-du forvildede dig ned i-i Rubinien” svarede hun lattermildt, med tanke på den tilstand hun havde opsøgt ham i, det var dog også uden antræk til at være skuffet over hans valg.
Vinen, den havde hun haft glemt alt om, men med et hurtigt nik og voksende smil lod hun ham tydeligt vide hun stadig gerne ville smage.

"Det ville være rart at have, men håber ikke jeg ville komme til at forstyrre dig alt for meget." Det var tydeligt at han var en smule nervøs for at kontakte hende for meget. Han ville jo ikke være til gene for hende sådan at hun gik hen og rent faktisk blev træt af ham. Han holdte for meget af hende, trods de ikke havde brugt så meget tid sammen. 

Han kunne ikke lade være med at grine lidt af det hun sagde. "Jeg ville også hellere have de kun er i dine tanker." Han smilede bredt til hende. Han havde stadig ikke mødt nogen der havde fanget hans interesse seksuelt som hun gjorde. Hun var bare noget særligt i hans øjne, ikke bare at hun var smuk, men hendes personlighed. Hun kunne få ham til ting på en så god måde at han ikke vidste hvad han skulle gøre.
Han smilede bredere da hun kyssede hans mundvige og han drejede hovedet om mod hende for istedet at fange hendes læber i et kort kys. 

"Det ved jeg heller ikke, men jeg mødte dig, så det var i hvert fald den lange rejse og solstik værd!" Han smilede bredt til hende. Han fiskede flasken helt op, og derefter fiskede han en simpel trækop op af tasken også, han håbede ikke hun havde noget imod at de var nød til at dele koppen og han håbede heller ikke at hun var skuffet over det ikke var glas. "Har desværre kun den." Han ændrede hvordan han sad så han nu sad overfor hende i sengen istedet og han hældte så op i koppen til hende. "Værsgod." Han sendte hende et bredt smil, og han håbede det faldte i hendes smag.

En hurtig hovedrysten besvarede hans tvivlsspørgsmål. Han skulle slet ikke tænke på om hun ville blive forstyrret af ham. Selvom han ikke sagde hvad der lå mellem linjerne højt, så vidste hun godt hvad han mente med sine ord.
Ville hun kunne blive så træt af ham at hun ville lægge afstand til ham, næppe. I så fald skulle der en hel del til, hvis man spurgte hende som de sad her, ganske tæt.

Det korte til strålende kys, kunne ikke undgå at sætte et smil på hendes læber før hun drillende spurgte ”K-kun i mine t-tanker?” med en tydelig skjult undertone af noget helt andet. Hun vidste nok godt hvad han mente, men kunne ikke lade være med at prikke lidt til ham. Måske ville han ligefrem sige højt at han gerne ville være afklædt andre steder end kun i hendes tanker. Hele hendes kropssprog afslørede ganske tydeligt, at hun ikke ville nøjes, på sigt.

Opmærksomheden faldt lidt på flasken og den simple kop af udskåret træ. Havde han mon selv skåret den? ”D-det er helt fint R-relyua. Jeg er i-ikke for fin til at d-dele kop med dig” lød det forsikrende, mens hun tog imod koppen. Ganske bevidst så hendes fingerspidser strøg mod hans. ”N-næste gang du er i R-rubinien, så skal d-du se Thal’Elor.. M-mit rigtige hjem” stoltheden over at være en ørkenelver fra den underjordiske by, strålede ud af hende. Nok var hun ikke ren ørkenelver, men det var med deres skikke og sprog hun var vokset op, og derfor også hvad hun anså sig selv som.

Undersøgende kiggede hun ned i koppen med den gyldne væske, løftede den til næsen for at dufte til den.
Honningens sødme ramte hendes næsebor med det samme, mens en mere diskret note af blomster sneg sig på. Havde man gået efter duften alene, ville de fleste nok takke nej tak, hvis ikke de var lige så vilde med kvalmende sødme som Aqeela.
Et lille sip af vinen, fik hende til at spærre øjnene op af ren begejstring, givende hende et næsten barnligt udtryk ”D-det er søder e-end selv den s-sødeste vin fra Rubinien jeg h-har smagt”. En mere passende størrelse tår blev taget, før hun rakte koppen mod ham. At dele kop og vin var ikke et problem for hende, de havde jo delt noget langt mere intimt.

Han blev en smule overrasket af hendes spørgsmål, var det forkert det han havde sagt? Var det forkert han kun ville dele hans nøgne krop med hende? Han ville jo bare ikke være nøgen med andre end hende. Det gik så op for ham hvad hun spurgte om, og han blev lidt forfjamsket som han svarede.... "Nej nej... Selvfølgelig vil jeg også gerne være nøgen med dig... Altså du ved fysisk... Sammen... Som sidst..." Han rødmede mere og mere jo mere han sagde og han blev helt stille som han sagde det. Han rettede også på hvordan han sad grundet den voksende bule. *Jeg er slem... Bare snak med hende, nyd hendes selskab! Det er mere end rigeligt...* Han talte til sig selv i hans hoved da han virkeligt forsøgte at få styr på hans krop.

Han var glad for at hun ikke var for fin til at dele kop med ham. Han lyste op som hun sagde det. "Dejligt." Han nikkede ret begejstret over hendes tilbud. Det betød mange ting for ham, endnu engang kunne han se hende igen, han kunne mødes med hende igen. han så allerede frem til det. Han vidste han ville savne hende når de skiltes. "Det vil jeg rigtigt gerne se!" Han var meget interesseret og nysgerrig. "Hvad er det for et sted? Er det der du er vokset op? Har du familie der?" Han kom med spørgsmålene uden at give hende tid til at svare.

Da hun smagte på vinen lysten han op, og da hun rakte ham koppen tog han det som at hun gerne ville have mere. Han tog en lille slurk dog, før han hældte mere af vinen op og rakte den tilbage til hende. Han smilede varmt til hende, det varmede at se den glæde hun udviste over vinen, han var selv ikke helt så meget til sødmen. "Betyder det at du kan lide den?" Han håbede han havde fundet det rigtige.

Den røde farve under hans lyse hud tog mere til, jo mere han forsøgte at samle sine ord til en sætning. Da det var gået op for ham, hvad hun helt præcis havde hentydet til. I samme takt som han rødmede, voksede hendes smil sig større, for det var nu sødt sådan som så lidt kunne sende ham sådan ud af kurs. De hvide tænder sank ned i den bløde underlæbe, som et lille fnis blev forstummet.
”Du b-behøver ikke n-nøjes, det ved d-du godt ikke?” lød det blidt fra hende, som den ene hånd rakte op og skubbede lidt af hans hår om bag det af hans øre, hvor spidsen manglede. I stedet for at trække hånden til sig med det samme, lod hun den for et øjeblik hvile mod hans kind, med tommelfingeren strygende over huden.

Hun nikkede til alle hans spørgsmål, som det ene kom væltende efter det andet, uden at give hende mulighed for at besvare det første spørgsmål før det næste allerede var stillet.
”D-det er ørkenelvernes underjordiske b-by. Der er s-smukt, fuld af m-magi der blandt andet s-skaber en sol, måne og s-stjener, under ørkensandet”. Hun holdt utrolig meget af virkelighedens nattehimmel, men modsat Thal’Elor’s var stjerner og måne ikke altid til at se, hvilket i bund og grund nok gjorde hun fortrak efterligningen. ”J-jeg er vokset op der, m-men jeg er født i Elvery. Min fader og h-hans kone, min s-stedmor, bor begge t-to i Thal’Elor. D-de er min tætteste f-familie”. Der var også andet familie til hende i Thal’Elor, men det var periodevist de rigtig tog sig tid til hinanden. Hver passede mest deres eget, også fordi hendes far i mange år, havde været en ganske travl mand.

”Den s-smager dejligt” indrømmede hun ærligt, mens hun atter tog mod koppen. Denne gang tog hun lidt mere før koppen blev rakt tilbage til ham. Dog ikke før end hun lidt mindre elegant, for ikke at spilde vinen, næsten kravlede op at sidde på skødet af ham ”Fortæl mig om h-hvor du kommer fra, d-din familie. M-min er så kedelig og tør m-med at det diplomati..”. Hænderne placerede hun mod hans brystkasse, hvor hun begyndte at pille ved stoffet på hans trøje.

Han kunne ikke andet end at gengælde hendes smil. Det gjorde ham så glad at se hende smile, og selvom hans kinder var røde, var det ikke noget han tænkte over. Hendes ord dog fik ham til at overveje om han bare skulle ligge hende ned. Kunne han tillade sig det? Heldigvis fortsatte samtalen, så hans tanker blev sendt tilbage på den rigtige kurs, og tanken om at ligge med hende blev skubbet lidt bagud til senere.
Han havde nikket halvt til hendes kommentar dog, fordi han følte ikke han nøjedes, men hvis hun havde læst hans tanker kunne det selvfølgelig sagtens ses som at nøjes.

Han lyttede til hendes svar, og forsøgte at forestille sig det, var det virkeligt muligt at skabe noget der kunne måle sig med den ægte vare? Det fik ham også til at tænke hjem til hans hjemegn, og det såkaldte nordlys eller åndelys som han havde hørt det kaldt før. "Det lyder smukt, men er det lige så smukt som den ægte vare?" 

"Ser du din familie meget? Eller er i slet ikke tætte?" Han var meget nysgerrig omkring hendes familiesituation. Han blev efter hans spørgsmål overrasket af hende der kravlede tættere på og næsten op på skødet af ham, han så på hende med store øjne, og han kunne mærke hans hjerte hamre afsted igen. Da hendes hænder nåede hans brystkasse kunne hun nok mærke hvor kraftigt hans hjerte slog, og hendes spørgsmål måtte lige vente. Han greb lagde hænderne på hendes skuldre, og lod dem glide ned så han kunne holde om hendes overarme, og han trak hende tættere på som han kyssede hende intenst, han holdte kysset nok til at han var stakåndet da han slap det igen. 

"Min familie?" Han virkede meget tænksom som han begyndte at fortælle. "Jo, jeg kommer fra en større familie, jeg har en lillebror og en lillesøster, samt en storebror og to storesøstre. Mine større søskende er alle over 300 og mine mindre søskende er lige omkring 100... Min familie er stadig boende i den lille stamme jeg voksede op i, de er sælfangere og lever af det." Han tænkte lidt mere, fordi hvad var der ellers at fortælle om, det var jo det der var at sige om hans familie, så måske lidt om hans barndomshjem. "Jeg er jo vokset op i klipperne i det kolde nord, blandt sten og sne... Der gik nok flere år før jeg så mine første træer og rigtige planter... Men norden har sin egen skønhed, især det lys der er på himlen nogle gange, min stamme kalder det for åndelys, men har hørt andre kalder det nordlys. Det er som en virvlende regnbue, der slanger sig gennem luften."  Han vidste ikke hvad han mere skulle fortælle, hun havde jo også hørt mere om ham før, iform af hans tatoveringer.

Hun kunne ikke betænke ham i at stille spørgsmålet, om den kunstige sol, måne og stjernerne nu også var lige så smukt, som den ægte vare. Spørgsmålet kunne have været et lige til spørgsmål, men i stedet blev det mødt af en blanding mellem en hovedrysten og et nik. Blikket flyttede sig lidt rundt på hans ansigt, kun for at lande hvilende i hans blå hav igen ”N-nattehimlen og månen i Thal’Elor er s-smukkest, men vores sol k-kan ikke måle sig m-med jeres..” en mindre pause blev holdt, som hendes blik gled over i noget mere drømmende, alt mens hun i sit eget sind fandt minder frem om de forskellige himler hun havde set gennem tiden ”.. S-solen heroppe, den måde d-den farver ikke b-bare sine omgivelser s-som bygninger, træer og bjerge p-på, men også himlen. M-måden solen både k-kan få det til at ligne at d-der er gået ild i h-himlen, men også trylle d-de smukkeste sarte p-pastelfarver frem. Dét er en m-magi, som s-selv ikke de dygtigste ørkenelvere er i-i stand til at med d-deres evner til at betvinge lys, k-kan formå at s-skabe”.
Det ville have været så let at bilde ham ind, at intet kunne måle sig med Thal’Elor, som en hver anden stolt ørkenelver der far ville have gjort. Men som hun nød godt af mange andre af livets glæder, som en vaskeægte livsnyder, så nød hun også den skønhed som naturen kunne skabe gang på gang.

Hendes familie, om hun så sin familie og om de var tætte. Spørgsmålet nåede aldrig at få et svar, førend hun blev trukket endnu tættere på ham kun for at blive mødt af hans læber. De varme, bløde læber, hvor den sødevins smag sad var lige så indbydende som resten af ham. Fingrene som før bare havde pillet ved trøjens stof, lukkede sig i stedet knugende omkring det, for at trække ham endnu tættere under kysset.
De gløder som lå tilbage fra ildebranden tidligere, var det som om han pustede til og fik til at blusse op igen, men denne gang ikke af vrede. I stedet var det et helt andet inferno af ild, som brændte i hendes indre og gjorde hele hendes krop varm.
Kysset blev brudt, men uden at slippe det knugende tag i trøjen, sad hun tilbage på skødet af ham, mens et glimt af en skuffelse sneg sig ind i hendes blik. Skuffet over at kysset allerede blev brudt, selvom de begge to sad stakåndet tilbage. Ikke alene havde hun glemt hans spørgsmål, men hun var heller ikke længere interesseret i at hører svaret på hendes, lige nu altså.
I stedet sad hun bare og stirrede lidt på hans læber, mens han begyndte at fortælle, men ikke meget lod til at sætte sig fast. Ikke før han begyndte at nævne åndelys ”H-hvad?” spurgte hun lettere åndsfraværende, mens hun tvang blikket tilbage til hele hans ansigt ”Å-åndelys? Findes d-det kun i norden?”.
Langsom med en indre modvilje slap hun trøjen, for at række ud efter koppen med vinen i. Når nu hun måtte holde sig i skindet og rent faktisk lytte til hvad han sagde, så kunne hun da i det mindste nyde vinen lidt endnu? Selvom vinen lige nu ikke var det mest fristende i rummet.

Han blev overrasket over hendes meget fyldestgørende spørgsmål. Han havde slet ikke regnet med at det var solen som ikke var lavet nær så godt. Det var også meget overraskende for ham fordi han selv personligt altid havde fundet månens mystik meget smukkere end solens varme. 
Han nikkede som hun talte, lyttede bare til hendes fortælling og forklaring om hvorfor det var at den ægte sol var meget smukkere end den de havde genskabt. Han kunne godt forstå det hun sagde, de ting hun beskrev var noget af det smukkeste ved solen. "Det giver mening. Det er også det smukkeste ved solen. Jeg finder dog personligt selv månens mystik, den måde den kan bade landskabet i et koldt lys smukkere. Det blege lys får hvisse ting til at stå frem." han ville dog indrømme at der var noget meget mere levende over solen. Dog så sad han jo her med de to smukkeste sole nogensinde. "Men måske det også er fordi jeg nu for anden gang sidder og kan nyde de to smukkeste sole." Der var ingen tvivl om at han talte om hendes øjne som han jo betragtede dybt og indgående.

At hun ikke svarede på hans spørgsmål var ham helt okay, hendes læber var mere fristende og mere behagelig end nogen stemme og nogen ord nogensinde kunne være. Han mærkede hvordan hun knugede sig til hans trøje og trak i den, var det et tegn på at hun ville have den af ham? Han vidste det ikke helt, men han fandt det lidt kært hvis det var tilfældet. Han så på hjende, nok lige så stakåndet som hende trods han var ret så udholdende, så var dette noget der fik hans vejrtrækning og puls op på en helt anden måde end noget andet.
Han både hadede og elskede hvordan et kys som dette kunne ophidse ham, han følte nogle gange at hans krop havde for meget at sige i hans interaktioner med Aqeela. Han kunne godt se hvordan hun så på hans læber, og han skrev det bag øret på hamselv til når han havde snakket færdigt. "Jeg har ikke set åndelys andre steder. Det er utroligt smukt, som en regnbue som ligger på siden og så er der flere bølger i den end blot en enkelt bue... Samtidigt med at farverne smelter mere sammen." han vidste ikke om det var noget der forklarede ordentligt hvordan det så ud. Nu hvor de havde talt færdigt måtte han huske hvad han havde skrevet sig bag øret.

Da hun slap hans trøje kiggede han på hende, og da hun drak af vinen tog han koppen fra hende. Han tømte så koppen og smed den på sengen. Han lænede sig frem og lagde hans hånd i hendes nakke og lænede sig helt hen til hende. "Det virkede til noget ved mig distraherede dig?" han kyssede hendes kind, efterfulgt af at han kyssede hendes læber lidenskabeligt og dybt. Han holdte kysset lidt længere denne gang, mens hans arme blev brugt til at holde om hendes nakke med den ene og knuge hende tættere ind til sig med den anden. Det tidligere kys, og den lille smule alkohol gav ham en del selvtillid. Hans hånd gled ned af hendes bare ryg, og ned under kanten af hendes kjole ved lænden dog kun med fingerspidserne.

Han havde før kaldt hendes øjne for to sole, men det betød ikke at hun var blevet immun overfor beskrivelsen. Nøjagtigt som sidste gang, blusede en stærk rød kulør frem under hendes solkyssede hud. Rødmen havde ikke nået at aftage før kysset. Selv da det blev brudt igen, var der stadig en rest tilbage, knapt kraftig nok til at den ville bemærkes.
Det havde taget alt den koncentration hun kunne samle, at faktisk lytte til hans ord. Hvordan han beskrev åndelys for hende.
Det lød magisk, uvirkeligt og ufattelig smukt på en og samme tid ”Vil d-du vise m-mig det en d-dag?” De havde jo allerede sidst snakket om at mødes i norden. Og selvom hendes tanker havde kredset lidt omkring kulden, var det ikke længere en bekymring. Han var født og opvokset der. Han ville vide hvordan den bidende kulde skulle håndteres, så hun ikke ville komme til at fryse alt for meget, lige som hun vidste hvordan den bagende hede i syden skulle håndteres.

Koppens indhold havde hun ikke nået at tømme mere end halvdelen af, før han tog den fra hende og drak resten selv. Hvor koppen landede ænsede hun ikke, for det var ikke den som afkrævede hendes opmærksomhed.
”Mhmm” lød det medgivende fra hende, mens blikket igen gled ned mod hans læber, der syntes endnu mere fristende end før.
Allerede før hans læber fangede hendes i et dybt kys, fyldt med lidenskab, havde hun drejet hovedet for at flytte kysset på kinden til hendes læber. De mørke hænder lagde sig kælent i hans nakke, men den ene bevægede sig kort efter op i det lyse hår, hvor den greb fast om en håndfuld.
Da hun endelig brød kysset, var det i et legesygt nap af hans underlæbe. Tænderne trak lidt ud i underlæben, før den endeligt gled fri fra tænderne. Med en stemme fuld af begær og næsten tiggende sagde hun lavmælt ”J-jeg vil have d-dig, nu.. L-lige nu”. Havde de ikke allerede siddet så tæt som det overhovedet var muligt, havde hun presset hendes krop helt ind imod hans.

At se hende rødme var altid noget af det smukkeste han kunne forestille sig. Den måde det lyste hendes ansigt op på gjorde ham varm. Ikke en ubehagelig varme, men som varmen fra et bål en vinteraften der spredte sig ud i hans krop. Han kunne heller ikke lade være med at få en lyst til at omfavne hende mere endnu, lægge armene om hende og holde hende så tæt som han kunne.
Hendes spørgsmål fik ham blot til at smile bredt til hende. "Selvfølgelig vil jeg det! Du siger bare til!" han smilede bredt, han vidste jo desværre at hun havde meget mere at se til i hendes liv end han havde, så at rejse til norden var for hende nok ikke så let en rejse at tage som det var for ham at rejse til syden. Han kunne dog ikke lade være med at tænke at hendes mørke hud nok ville komme til at se lidt atypisk ud mod det kolde landskab.

Selv Relyua tænkte ikke over hvor koppen landede, slet ikke da hun drejede hovedet og deres læber mødtes tidligere end han havde forventet. Han åndede dybt ud da hendes hånd gled op i hans hår, fordi følelsen var ret så overraskende for ham, og han vidste ikke om han ønskede hun hev ham i håret eller ej.
Han sukkede, og sugede luft ind mellem tænderne da hun slap kysset og nappede ham i underlæben. Han så hende i øjnene imens. Hans øjne var nok næsten lige så begærlige som hendes stemme, den blødeste mest forførende stemme han havde hørt. Han kunne mærke hvordan hans krop begyndte at røre på sig bare ved tanken om de ord hun sagde. Han forsøgte stadig nærmest af refleks at undgå hans underliv rørte hendes så hun ikke følte for tydeligt hvor meget han begærede hende. *Også mig... Du ved slet ikke hvor smuk du er.* Han kunne ikke få sig selv til at sige ordene højt, så han tænkte dem kun og sank så en klump. Han lod sine hænder glide op af hendes sider, og han greb så fast under hendes arme og løftede hende op at stå. 
Han smilede til hende, mens han stillede sig bag hende. Han lagde armene om maven på hende, og kyssede hendes skulder blidt, så hendes hals om om i hendes nakke. Hans hænder gled imens op af hendes mave, forsigtigt over hendes bryst som de lagde sig på hendes skuldre.
Hans kys vandrede ned af den åbne ryg. Hans hænder begyndte så at skubbe stoffet af hendes skuldre, udover hendes arme for at befri hende fra kjolen. Han stoppede med at kysse hende da hans læber nåede det nederste af hendes lænd. Han forsøgte lidt kejtet at binde kjolen op med tænderne, men måtte give op, og brugte så hænderne og hjalp så kjolen med forlade hendes hofter og falde til jorden.

Den søde honningvins alkohol havde gjort sit indtog på hendes krop. Alkoholens varme blandede sig med varmen der spredte sig rundt i hendes krop, startede fra kysset. Varmen aftog ikke sammen med kysset. I hendes små berusede tilstand indbildte hun sig selv ind, at Relyua måtte kunne mærke hvordan varmen strålede fra hendes indre.
Hans forsøg på at skjule hvordan hendes ord fik hans krop til at reagere, lykkes ikke. De sad for tæt til det var en mulighed.
Med beruselsen i kroppen, havde hun ikke meget kontrol over hvor hendes egne tanker begyndte og stoppede igen. Hans tanker snoede sig sammen med hendes, uden det var meningen. Hans tanker sammen med bulen i hans skød, skubbede den sidste fornuft væk. En fornuft om at de burde holde sig i skindet, for tænk hvis nogle af dem nede i krostuen havde genkendt ham, og sendt bud efter byvagterne? Så skulle han kunne nå at komme væk, om så turen måtte tages ud gennem vinduet der kun lige akkurat var stort nok, til at han ville kunne komme ud af det.

Fingrene bibeholdt deres lukkede greb i de lyselokker af hår, men uden at trække mere i håret end den lukkede hånd i forvejen gjorde. Som han fik hende op og stå, slap hun taget i både nakke og hår. De mørke bryn blev knyttet sammen i en forvirret mine, og blikket spørgerne som fulgte hans bevægelse forbi hende. Hun nåede kun at skille læberne, som hun ville spørger om hun havde gjort noget forkert, som det i et kort øjeblik virkede til at han ville forlade værelset.
I stedet forlod det suk hendes læber, mens hun trykkede sig let tilbage mod hans krop og lod øjnene nydende lukke sig solidt sammen. *Du skal ikke være forsigtig med mig.* Hun havde ikke bemærket ordene aldrig forlod hendes mund, at hun i stedet snakkede til ham i tankerne.
Kyssene fik det til at prikke under huden længe efter hans læber var vandret videre, som var de perler på en snor.
Med lidt hjælp fra hende gled kjolen, så let det nu kunne lade sig gøre, af skulderne dernæst af armene så overdelen faldt ned, og efterlod hende halvt blottet. Forsøget med at få løsnet den sidste del af kjolen, så den kunne falde ned og lægger sig omkring anklerne, lykkes ikke helt som han havde tiltænkt sig det.
Små fnisende skævede hun over skulderen *Skal du have hjælp?* lød det med rolig stemme i sindet på ham, mens hun bed sig hårdt i læben for at kvæle fniset. Det var jo slet ikke så sjovt, og en del af hende var også bange for han ville tolke hendes fnis som noget negativt.
Da stoffet endeligt faldt tungt, drejede hun omkring sig selv så de stod front mod hinanden. Kælent gled hænderne ind under hans trøje, bevægede sig op langs hans overkrop, skubbende trøjen op og blotte hans mave ”Fortæl m-mig hvad d-du vil have. H-hvad du v-vil have mig til at g-gøre.” Hurtigt forlod hænderne hans overkrop, der ellers have kærtegnet huden under trøjen, kun for at gribe fat i kanten af bukselivet og trække ham tættere på, med fingerspidserne kørende drillende langs indersiden af buksernes kant.

Han havde end ikke skænket byvagter eller hans mulige dusør lige siden han var begyndt at snakke med Aqeela. Det var simpelthen ikke i hans tanker at han skulle bekymre sig om den slags når det var meget vigtigere at nyde selskabet han havde istedet.

Han var ikke helt sikker på om hendes rynkede bryn var et tegn på om han gjorde noget forkert, eller noget som hun bare ikke helt forstod. Han kunne dog fornemme at så snart han gik igang med at kysse hende og tage tøjet af hende, så var hun helt med på det. Hendes hjalp var meget rar især til ærmene og den øverste del af kjolen. Hendes ord rungede i hans hoved. "Ikke være forsigtig?" Han følte som sådan ikke at han var forsigtig med hende, han følte bare han gjorde tingene almindeligt? Han vidste selvfølgelig ikke så meget på det her punkt.
Han var glad for at han stod bag hende, og havde hovedet nede ved hendes lænd da hun spurgte om han havde brug for hjælp, for han rødmede noget så voldsomt af hendes spørgsmål. "Nej, nej jeg klarer den..." Han fik det jo også op. Han havde ikke haft noget imod det morede hende dog. Han sank en enkelt gang da hun drejede sig om mod ham, og hans blik gled ned af hendes nu meget blottede krop og nød synet af det. 
Han kunne ikke engang kvæle det nydende suk han slap da han mærkede hendes hænder under hans trøj, og han var lige ved at løfte armene for at hjælpe hende med at tage den af ham, men så stoppede hun. Han så på hende og blev så mødt af hendes ord. "Jeg vil have dig til at tage mit tøj af..." han havde selv elsket at tage hendes tøj af, og hun lod til at have nydt det også så han ville også være på den modtagene side der. "... og så fortælle hvad du vil have." kom så også med, han ville gerne vide hvad hun ville have, hvordan han kunne gøre det bedst muligt for hende. Han lagde armene om hende og hev hende ind til sig, før hans hånd gled op i hendes hår og han trak hende ind i et dybt kys. Han havde også tænkt på at han gerne ville have hende til at røre ham under bukserne, at han gerne ville have hun kyssede ham, og at han gerne ville have at hun lagde sig klar til at modtage ham på sengen. Han havde dog ikke tænkt over at nogen af de tanker måske blev hørt af hende.

Et lille nik kunne tydes. Det var ikke fordi han som sådan var forsigtig med hende, det handlede måske nok bare om hvad hun selv fortrak over andet. ”Du m-må gerne t-tage fat, lidt h-hårdt.” Det var ikke fordi hun ønskede umiddelbar smerte eller ikke kunne lide en blidere behandling og berøring, men ligesom de fleste havde hun også præferencer.
”H-hvad jeg vil h-have?” Lød det eftertænkt som, som havde hun skulle bruge et øjeblik på at finde frem til sit svar, et svar hun allerede kendte.
Et tænkende ”Hmmh.” Lød, mens de mørke fingre begyndte sit arbejde med at klæde ham af, startende med trøjen.
Ved hans hjælp ville trøjen inden længe lande på gulvet nær hendes kjole og hænderne kælent gå på opdagelse sammen med blikket, hen over den blottede overkrop med kurs mod bukselivet ”Jeg v-vil have at du g-går på opdagelse, med d-dine hænder og mund, p-på min krop.”.
Hun stillede sig en smule på tå, lod hun små kys danse langs hans kæbelinje mod læberne, uden at hænderne stoppede deres færden. Lige som deres læber var ved at mødes, stoppede hun sine kys, men uden at flytte hovedet tilbage og væk fra hans. De mørke læber strejfede hans, som hun forsatte med at fortælle hvad hun ønskede ”Få m-mig til at tigge. T-tigge efter h-hele dig, at m-mærke dig.” Ordene blev næsten hvisket ud, der var ingen grund til at snakke højere når de stod så tæt. De mørke læber lukkede sig tæt sammen med hans, i et grådigt og længselsfuldt kys. Det var ikke så langt som de forrige kys, men ikke mindre intenst af den grund.
Hun havde hørt i sit sind, hvad han ønskede og hun havde også givet ham en del af det, men lod for nu værre med at give ham alt han ville have. ”S-sig det højt.” Kom det lidt insisterende fra hende ”D-dine tanker, h-hvad du vil h-have. Sig d-dem højt til m-mig.”.
Buksernes lukning blev åbnet, og som en pirre lod hun det kort virke som at hun ville give ham endnu en af de ting, som han havde tænkt. Lige inden hun lod hånden kæle for hans underliv, flyttede den sig tilbage til at skubbe ned i bukserne, sammen med den anden hånd.

Hendes ord hang i hans hoved, han måtte godt tage fast lidt hårdere. Han var ikke sikker på hvad præcis det indebar eller betød, men han nikkede dog til hende. Han skulle nok forsøge at tage lidt hårdere fast hvis han fik muligheden. Han håbede dog bare han ikke kom til at gå for langt, han kunne mærke at der var en hvis nervøsitet der vældede op i hans krop bare ved tanken om at gøre hende ondt.

Da trøjen forlod hans overkrop kunne han mærke hans puls stige i takt med at hendes hænder begyndte at udforske hans overkrop. Især steg hans puls da hendes hænder var nær hans bryst. Derimod som de gled ned af mod hans underliv holdte han næsten vejret til tider, som nogen så frem til noget og ventede på det i spænding. Da hun så fortalte hvad hun gerne ville have og samtidigt med stillede sig på tær, kunne han ikke længere holde sine hænder fra hende. Han placerede i første omgang hans hænder mod hendes ryg og trak hende tættere på sig og lod den ene glide mere ned af hendes ryg for at lægge sig om hendes ene balle som han så forsigtigt og langsomt strammede sit greb om som han trak hende ind mod sig, han forsøgte at finde ud af om det var noget i den stil hun mente. Han var stille, men kun fordi han var optaget af oplevelsen af at udforske hendes krop og af at mærke hendes krop mod hans egen. 

Da hun hviskede lige foran hans læber stod han lidt som lamslået, vidste ikke hvordan han skulle reagere eller hvad han skulle sige. Da hun så lukkede sine læber om hans gengældte han kysset og grebet om hendes balle strammedes en smule mere som han hev hende tættere ind mod sig selv. 

Hendes ord rungede i hans hoved, hun havde hørt hvad han havde tænkt og ville høre ham sige det. Det var ekstremt pinligt for ham at vide, men da hendes hænder var gledet længere ned af hans krop svarede han hende så. Før hun nåede langt med at få hænderne i hans bukser greb han hendes hænder og han løftede dem op af hans bukser. Han så hende i øjnene mens han slap hendes hænder. "Jeg ville have dig til at kysse mig, nyde dine læber." Han lagde så sine hænder om hendes talje hvor han drejede hende rundt og skubbede hende ned at sidde på kanten af sengen. "Jeg vil gerne have du rør mig." Han greb så hendes skuldre og skubbede hende ned at ligge i sengen. Han greb så hendes knæ med hans hænder og spredte hendes ben. "Og så ville jeg have dig, gerne have du lagde her og var klar til mig." hans ene hånd gled op af hendes lår mens den anden blev flyttet op til hendes skuldre som han tog et forsigtigt greb om, da han stadig var usikker på det med at holdte om hende. Han lænede sig ned og kyssede forsigtigt hendes hals.

Det var ikke modvilje der mødte Aqeela, selvom det hun havde ønsket sig af bjergelveren virkede til at være en smule udenfor hans komfortzone. Relyua prøvede dog alligevel at efterleve hendes ord, hvorfor det blev ekstra vigtigt for hende at vise, at han var på rette vej. Med et lille svaj i ryggen pressede overkroppen sig tættere imod hans og skød balden mere mod håndens faste tag *Lidt mere fast.* ville det lyde i en kærlig, men guidende i hans sind.
Tiltroen på han ville sige fra, hvis det blev nødvendigt var stor. Ligesom hun stolede på han ikke med vilje kunne finde på at gøre skade på hende, ville hun også stole på han ikke lod hende skubbe til grænser, han ikke ønskede skulle skubbes.
Håndens greb i den velformede balde strammede sig under kysset, så et suk måtte slippes mod hans læber inden kysset blev brudt. Smilet hun sendte ham efter burde være forsikring nok, det fastere tag var faldet i god jord.

Det var uventet da han bremsede hendes hænder i at fortsætte ned mellem dem ”O-oh?” udbrød hun lettere overrasket, men uden at forsøge at trække hænderne til sig før han gav slip på dem. I stedet for at lade dem søge tilbage til hvad de var blevet hindret i, lyttede hun til hans ord. Ordene havde hun hørt før, men det var noget andet når de blev sagt højt mellem dem.
Placeret på sengen forblev blikket forventningsfuldt på hans ansigt, med underlæben trukket ind mellem tænderne. Han skuffede ikke, som han ikke alene fortalte hvad han ville have af hende, men også ledte hende på vej til hun lå føjelig under ham. Hovedet flyttede sig, givende ham den plads hans behøvede til sine kys. Brummende nydende af læberne mod halsen og hånden der bevægede sig op langs låret, lukkede hun for et øjeblik øjnene i.
Den ene af de brune hænder søgte hans lyse på skulderen. Et blidt klem blev givet ”Gør du n-noget jeg ikke bryder m-mig om vil d-du ikke være i-i tvivl.” forsikrede hun ham, som han stadig virkede usikker på hans handlinger *Stol på dig selv Rel.* hviskede hun gennem tankerne, med kælen stemme. Hånden der lå på hans fjernede sig, før den søgte til hans nakke.

Han havde gjort sit bedste for at lytte til hende, både hendes tanker og hendes krop, i et forsøg på at stramme grebet meget men ikke for meget. Det var derfor noget af et lette suk der slap hans læber da hun gjorde det tydeligt at hun kunne lide det faste greb, hvilket han mentalt skrev sig bag øret.

Så føjelig hun var, at hun ikke kæmpede imod gjorde ham mere tryg ved situationen, han fik mere tiltro til at han ikke ville komme til at gøre noget hun slet ikke ville have han gjorde. Han fortsatte med at kysse hendes hals, indtil han selv begyndte at savne hendes læber. Han slap hendes skulder med hans hånd. Han lod den glide indover hendes hals, hvor han lod fingrene og meget kort neglene møde hendes hud og ned over hendes bryst som han med faste tage masserede det. Han startede forsigtigt ud men han øgede dog langsomt fastheden bag hans tag, som han langsomt startede fra undersiden af hendes bryst og samlede hånden om brystet for at skubbe det op ad. Imens fumlede hans anden hånd med at få hans bukser helt af. Han trådte af de nu tabte bukser og slap så hendes bryst med fingrene glidende ned af hendes krop mod hendes ben, hvor han nu greb om hendes talje med den ene hånd, og den anden greb han om hendes nakke og hår med. Grebet ved hendes hår og nakke var ret fast og han brugte det også til at løfte hendes hoved op mod hans eget.

Han kunne ikke vente længere, han strammede grebet om hendes talje som han pressede hovedet af hans lem mod hendes underliv. Derefter løftede han hendes hoved mere og lod deres læber mødes, som han så fulgte op med at han trak hende tættere på hans hofter som han selv stødte frem og lod sig glide op i hende fuldt. Han afbrød kort kysset som han slap et lavt støn, før han sog hurtigt pressede deres læber sammen igen.