Som Declan begyndte at snakke, rynkede Daphnies pande sig lidt i en overvejende og lettere forvirret rynke. Det gav mening, hun var god til at tænke for meget over tingene. Jaris havde jo også givet udtryk for hun bare skulle gøre hvad hun havde lyst til, og ikke tænke for meget over ting, men hun forstod bare ikke helt hvordan det hang sammen med at hun havde det mærkeligt. 
Daphnie nåede dog ikke at tænke særlig meget over det, før hun mærkede hans læber mod hendes. Det var kort, og fordi hun ikke havde regnet med nåede hun ikke at reagere på det andet, end at se lidt overrasket ud. Da han trak sig væk, blev hun stående lidt, og blinkede, og den ene hånd løftede sig kort op mod løberne, før hun fik hevet sig selv ud af den lille overraskede trance med ekstra røde kinder. 

 Blikket flyttede sig over på Declan der var gået i  gang med at tage tøjet af. Hun forstod stadig ikke helt sammenhængen med det Declan sagde og hvordan hun havde det, derfor trådte hun en smule frem, og slog blikket ned. 
"  Uhm.. Jeg.. jeg tror du misforstår..  " lød det lidt stille fra hende. Var det forkert af hende at rette på ham? Han var jo tydeligvis højere i det sociale system end hun var.
 " Jeg har haft det.. mærkeligt hele dagen..  " prøvede hun at forklare. Hun sank kort, og løftede blikket lidt så hun kunne se på Declan der efterhånden havde fået trøjen helt af. Selv var hun ikke gået i gang med at tage hendes kjole af, i stedet stod hun og pillede lidt ved noget af den.
 " Der har været en.. uro i min krop.. Som om det snurrer.. i hele min krop..  " Hun rynkede panden lidt og slog blikket ned.
 " Jeg har ikke haft det sådan.. før..  " mumlede hun lidt, inden hun flyttede lidt på sig ved at rette sig lidt op. Der var lidt over måden Declan havde bedt hende tage kjolen af, der gav hendes et indtryk af at hun ikke havde et valg, og nu hvor han havde smidt trøjen måtte hun vel også. Hænderne fandt derfor bagud hvor de begyndte at spænde korsettet op. 

Efter Daphnie havde smidt kjolen, trådte Declan igen helt hen til hende, denne gang lagde han dog ikke armene om hende. Han gad ikke hendes små lege mere, nu måtte hun tage sig sammen eller gå sin vej. Declan syntes allerede, at han havde været meget mere end tålmodig, og det var jo ikke svært at se, at hun havde lyst. Det ville sikkert være muligt at skubbe godt til hende, uden at det betød, at han tvang sig selv på hende, for det var jo bestemt ikke hans plan.

Langsomt, så Daphnie kunne rive sig fri, hvis hun ønskede, tog Declan hendes hånd, og placerede den på sin brystkasse.
"Og hvor søgte du hen, da du følte den her uro?" Stadig med sin hånd oven på hendes, førte han den længere ned over sin overkrop.
"Du kom herhen til mig af en grund. Fordi du havde brug for nogen, som kunne hjælpe dig med den uro" Han lod deres hænder glide ned, indtil de ramte kanten af hans bukser, derfra måtte hun selv tage det næste skridt.
"Jeg kender den uro, som du føler, og jeg ved, hvad den betyder. Spørgsmålet er, om du vil tro på mig, om du vil lære at tolke din egen krops signaler?" Det ville have været nemt nok bare at fortælle hende, at hun skulle overgive sig til ham, og så ville uroen forsvinde.. Men hun skulle jo være afhængig af ham og tro, at han virkelig kunne hjælpe hende og lære hende nye ting.

 Hænderne gled roligt men lidt rystende ned over kjole, som det fik spændt der forskellige dele af kjolen op, og lod den enten falde til jorden at blive trukket over hovedet. Hun stoppede ikke før det hele var af, og hun stod helt nøgen foran Declan. Hendes hoved var sænket som hun kort så ned af hendes nu nøgne krop, og mens hun løftede hovedet og så hen på Declan, fugtede hun læberne lidt og sank en klump. 
 Daphnies krop var lille og slank. Der var lidt former, en lille talje og et sæt bryster af en lille håndfulds størrelse. Det var lige før hendes krop virkede helt urørt, hvis man få bort fra de små ar på maven, der blev lidt gemt bag den ene hånd, og det lille kryds-formet ar på balden. Daphnies anden hånd lidt lidt hen over hendes brystkasse, ikke fordi hun prøvede at skjule dem, men fordi  hun ikke vidst hvor hun ellers skulle gøre af den. 

 Da Declan tog om hånden ved hendes bryst, flyttede hun blikket ned på dem, og fulgte dens færden mens hun lyttede til hvad han sagde. Hendes vejrtrækning blev lige så stille tungere som Declan førte hendes hånd ned over hans krop. Spændingen fik det til et sug til at løbe igennem hendes krop, og hun nikkede lidt til det han sagde som deres hænder nåede kanten at hans bukser, hvor de stoppede. 
 For et lille øjeblik tøvede Daphnie, mens hun lyttede til de næste ord der kom fra Declan. Han kunne hjælpe hende. Var det mon gudernes indblanding, at hun var taget her hen til aften? Daphnie troede ikke rigtig på guderne, men det kunne da i muligt være et rent tilfælde at hun stod her nu, med Declan der vidste hvordan hun havde det. 
 Det var dog intet andet end et lille øjeblik af tøven, og Daphnie lod hånden på maven flytte sig hen til Declans bukser, så den kunne hjælpe med at spænde dem op. Først da bukserne var klar til at falde til jorden, løftede Daphnie blikket, og så ind i de grå-blå øjne. Hun bed sig i læben og holdt et øjeblik vejret som hun kunne mærke hans bukser glide ned. Det eneste grund til hun flyttede blikket, var fordi hun ikke kunne gå sig til at se ned på den. Det følte hun slet ikke hun var voksen nok til. 

 Daphnie åbnede munde, og hvis ikke de allerede stod helt tæt, trådte hun frem så der ikke var mere afstand mellem dem. Hænderne lagde sig lidt tøvende mod hans brystkasse, hvor den ene hånd hurtigt gled op i hans nakke. Og så slog hun blikket lidt ned, og så i stedet på hånden på hans brystkasse.
 " Jeg.. Vil gerne tro på dig..  " det var nærmest blot en hvisken, som hun erkendte at han havde vækket hendes interesse, og den røde farve fandt lidt flovt vej til hendes kinder. Hvad havde hun dog gang i? Hvornår var hun blevet sådan her?

Det var bestemt ikke fordi, der var meget at se på Daphnies krop. Declan kunne sagtens forestille sig, at nogle mænd ville blive skuffede over hendes næsten barnlige udseende, men nu var det ikke nødvendigvis kunne Daphnies udseende, som interesserede Declan. Selvfølgelig satte han pris på en pæn kvinde, han havde jo op til flere gange fanget sig selv i at iagttage Fielthena og tænke over, hvor nydelig hun egentlig var at se på, men udseende var slet ikke nok for ham. Der skulle være noget spændende ved de folk, som var heldige nok til at blive genstand for hans interesse, og det krav formåede Daphnie at opfylde. I hvert fald indtil videre, men nu var det ikke fordi, at der var ret mange, som formåede at være interessant for ham i længere tid. 

Declan lod hænderne falde ned langs siden, da Daphnie gik i gang med at åbne hans bukser. Han havde helt reelt frygtet, at hun ville trække sig væk, men det havde så også været den sidste dråbe. Måske var hun ikke helt fortabt, men hun bare fik præcise nok instrukser, det måtte han huske på til senere.
"Det kræver, at du gør, som jeg siger" Han lagde sin pande mod hendes. 

Langsomt førte han atter en hånd mod hendes underliv, så han kunne komme til at kæle for hende.
"Du skal bare slappe af, og tillade dig selv, at nyde følelsen" Utålmodigheden var efterhånden for meget for ham, han ville se hende vride sig af nydelse, så han fjernede hånden fra hendes underliv, og satte sig i stedet på knæ. Han greb fat om hendes lår, så han kunne sprede hendes ben, og føre ansigtet hen til hendes underliv.

 Alt fornuften havde efterhånden forladt Daphnies, som hun stod nøgen foran Declan, og med hænderne mod hans bare hud. Så tæt som de stod kunne rørte deres nøgne kroppe hinanden, og Daphnie var næsten sikker på at Declan måtte kunne mærke hvordan hendes hjerte bankede derudaf. En smule nervøs og usikker sank Daphnie endnu en klump, som om hun tøvede. Det var dog ikke fordi hun overvejede om hun skulle gøre som Declan sagde eller ej. I et kort øjeblik blev hun dog ramt af overvejelser om hvad hun havde gang i, hvorfor hun var der. De forsvandt dog lige så hurtigt som de var kommet, da hun mærkede Declans pande mod hende, og hun flyttede blikket op i hans.
 " Okay..  " hviskede hun en smule åndeløst, lysten tydeligt lysende ud af øjnene. Hun var kommet for nærværet. Hun savnede nærværet. 

 Hånden der gled ned over hendes krop, fik Daphnie til at lukke øjnene i med et let suk. Som sendte Declan energi ud gennem fingrespidserne, sitrede huden under hans fingre og selv efter hånden havde bevæget sig videre, føltes huden var og prikkende. Der herskede ingen tvivl om at Daphnie allerede var mere end opslugt i det behagelige følelser, noget der nok var et tydeligt tegn på hvor meget hun hungrede det. 
 En let brummen forlod Daphnies læber som et kort svar til Declans kommentar, men det endte mere ud i blot at være en nydende lydt, og Daphnie åbnede munden for at svare. 
 " O..mmm " som hun lod lyden forlade hendes læber, mærkede hun Declans fingre mod underlivet, og i stedet for endnu et okay lød der i stedet et tungt, nydende suk der var tæt på vej mod at være et støn. Hånden i Declans nakke viklede sig lidt ind i hans hår oh hånden der hvilede mod hans brystkasse, gled lidt mere op mod nakken. 

 Det hele var dog en alt for kort fornøjelse, synes Daphnie, da Declan alt for hurtigt trak hånden til sig og trak sig lidt væk. Daphnie åbnede øjnene, og havde lidt svært ved at skjule skuffelsen i blikket. Det blev dog hurtigt udskiftet med et mere forventningsfuldt udtryk, som Declan satte sig ned på knæ. Daphnie foldede læberne sammen, i et forsøg på at dæmpe den tunge vejrtrækning lidt, mens hendes hænder begge flyttede sig op i Declans hår. 
 " Mh..  " sukkede Daphnie kort, som der blev grebet fat om hendes lår. Villigt flyttede hun benene, og gjorde plads til Declan med blikket vendt ned mod ham, og kinderne i et ekstra rødlig farve. Det var nok ikke svært at se Daphnie både fandt det spændende og grænseoverskridende. Det sitrede allerede i hendes underliv af forventning til hvad han ville, samtidig med hun havde det meget mærkeligt med at hun stod op.

Det var langt fra svært at mærke, hvor spændt Daphnie var, så med vilje trak Declan tiden lidt ud, inden han endelig rykkede helt tæt på underlivet og lod hende få, hvad hun sp tydeligt længtes efter. Han startede stille og roligt ud, lod hende vænne sig til følelsen, bare i tilfælde af hun ikke havde prøvet det før, men han blev hurtig for utålmodig til at opretholde den blide og forsigtige behandling.

Declan blev ved med behandlingen af Daphnies underliv i et stykke tid, han ville jo gerne sikre sig, at hun var ordentlig våd. Ikke så meget for hendes skyld, for egentlig bekymrede han sig i sidste ende ikke meget for hendes nydelse, men hvis han planer skulle lykkedes, blev det hele nødt til at være en god oplevelse for hende. Og så var der da også en del af ham, som fandt en enorm nydelse i at få en kvinde til at vride sig af ren lyst, men det skulle han nu nok få masser af tid til at opleve sammen med Daphnie, hvis hans plan lykkedes.. hvilket den da bestemt så ud til at gøre.

Efterhånden var hans tålmodighed godt tyndslidt og han havde så forfærdeliglyst til hende, så han trak sig væk fra Daphnies underliv og rejste sig op.
"Kom med" Han greb begge hendes hænder og gik baglæns, indtil han stødte ind i sengen, hvor han satte sig ned. Han flyttede hænderne ned på hendes lår, og hev hende ind mod sig for at gøre tegn til, at hun skulle sætte sig overskrævs på ham. Det havde da sikkert været meget nemmere bare at smide hende ned på sengen, men han havde stadig ikke helt luret, hvor erfaren hun var, og hvis hun vidste, hvad hun skulle gøre nu, måtte hun da have prøvet det før.

 Små lette suk forlod  Daphnies læber som Declan gik i gang mellem hendes ben. Øjnene gled efter lidt tid i, så hun bedre kunne lade sig synke ind i nydelsen. Da Declan skiftede over til den lidt mindre blide og forsigtige behandling, greb hendes hænder lidt mere fast i hans hår samtidig med, at de lette suk blev til små støn i stedet. 
 Jo længere tid Declan var i gang, jo sværere blev det også for Daphnie at holde sig på benene. Hver gang hans tunge ramte et helt rigtigt sted, skød et lidt højere støn ud over hendes læber, samtidig med hendes ene knæ ville give lidt efter. Ubevidst pressede hun også lidt mod hans hoved en gang i mellem, for endnu bedre at mærke ham mellem benene. 

 Da Declan trak sig væk, var det med lidt blandede følelser at Daphnie åbnede øjnene. Hun havde ikke lyst til at de dejlige følelser skulle stoppe, men hun var også bange for at hun snart ville falde, hvis Declan blev ved. Med en lidt hektisk vejrtrækning og et lidt sejlende blik lod hun Declan tage hendes hænder og trække hende med sig. 
 Daphnie kravlede op og satte sig med et ben på hver side af Declan da han hev hende mod sig efter at have sat sig i sengen. Hun møvede sig så tæt mod ham hun kunne, og holdt sig lidt løftet så hun var lidt højere end ham. Håret førte hun over så det var samlet ved den ene skulder. Selvom hendes blik sejlede en lille smule, kunne man stadig ane genert- og usikkerheden, der fik hende til at se en smule uskyldig og uvidende ud. Et eller andet sted var hun nok også stadig en smule uskyldig og uvidende, trods hun ikke længere var så urør som hun måske burde være. 
 Øjnene gled i som Daphnie lænede sig frem, og lod hendes læber møde Declans i et lidt grådigt kys. Armene lagde sig om hans nakke og hænderne søgte op i hans hår. Lige så stille lod hun sig sænke ned, og hvis Declan hjalp med at vinkle ham selv korrekt, ville hun sænke sig ned over ham med et støn i kysset.

Det kunne umuligt passe, at Daphnie ikke havde været sammen med en mand før, så naturligt som hun satte sig ned over ham. Desuden så var der også det med selve følelsen af hende.. Nok var det ikke fordi, at han specifikt gik efter jomfruer, men han havde da været sammen med et par stykker, og han vidste, at de føltes anderledes. For mange var det sikkert fuldkommen ligegyldig viden, hvad Daphnie havde og ikke havde gjort før i dag, men Declan notrede sig nøje alt mentalt, og senere ville det sikkert blive noteret i en af hans små sorte bøger. Hvis hun havde været sammen emd en mand før, var der jo også chancen for, at der var en mere fast mand i hendes liv, for hun slog ham bestemt ikke som værende løs på tråden. Det sidste han havde lyst til var at skulle håndtere en vred ægtemand.

Mens de mange tanker stadig rasede afsted i hans hoved, greb Declan fat i Daphnies hofter, så han kunne guide hende til, hvor hurtigt det skulle være. Grebet var dog ikke hårdere, end at hun sagtens selv kunne justere tempoet, hvis hun følte for det, det skulle jo helst være rart for hende. Imens begyndte han selv at komme med nogle små nydende lyde, forhåbentlig ville det gøre hende noget bedre tilpas, hvis hun vidste, at han også nød behandlingen.

Grebet i Daphnied hofter blev en handeæse hårdere, som Declan mærkede en velkendt varme bredte sig ned langs hans rygrad. Han lagde hovedet tilbage og stønnede højlydt, mens han begyndt at støde underlivet op mod hende, inden han med en sidste krampagtig bevægelse endelig lod den dejlige følelse overmande sig.

 Daphnie var utrolig glad for at Declan tog ved hende og styrede hende lidt, så hun bevægede sig rigtigt og som Declan gerne ville have det. Det gjorde det noget nemmere for hende bare at nyde det, og ikke tænke for meget over om hun nu også gjorde det godt nok. 
 Hænderne gled over hans skuldre og om i nakken, hvor den ene gled lidt mere op i hans hår, hvor det greb lidt fat i en håndfuldt hår. Hans støn fik en tilfreds følelse til at sprede sig i hendes krop, og var også lidt en anerkendelse af, at hun gjorde det rigtigt. Det fik hende også til at sætte tempo op og bevæge sig lidt mere krævende, som om det slet ikke var nok. 

 Et eller andet sted var det heller ikke helt nok. Det brændte nærmest i hende efter at mærke Declan mere. At han vendte dem rundt og gjorde hvad han ville med hende. Det kunne hun selvfølgelig ikke få sig til at sige, eller gøre noget ved, og det var jo også dejligt, det de havde gang i. Så dejligt at hun måtte trække hovedet fra kysset i et støn. 
 Tempoet blev sat lidt op igen, som Daphnies støn tog til, og hun lænede sig frem så hun kunne støtte munden mod hans skulder, og forhåbentligt dæmpe stønnene lidt, som tog mere og mere til, imens den sitrende varme spredte sig i hendes mave og underliv. 
 Uden at tænke yderligere over det, bed Daphnie lidt sammen om Declans skulder, da hendes underliv trak sig sammen og stønnene blev lidt mere anstrengte og orgasmen rullede gennem hende. Som trækningerne i underlivet stoppede, blev tempoet også sænket en smule. Hun stoppede dog ikke helt for hun følte ikke hun var klar til at stoppe. Hun ville have endnu mere. 

 Da Declans greb strammede sig lidt om hendes hofter, satte hun tempoet lidt op igen. Hovedet flyttede sig lidt hen til Declans hals, da han vippede hovedet tilbage, og hun lod tænderne glide ned i halsens tynde hud i nappende bid. Hænderne strammede deres greb lidt, den ene strammede grebet om håret, mens den anden strammede grebet om nakken, og lod neglene prikke ham lidt i nakken. 
 Selvom Declan stoppede hans bevægelser, stoppede Daphnie ikke helt. Hun forsatte med at vugge lidt med underlivet, og hun forsatte med at nappe Declan lidt i halsen. Hun havde stadig ikke rigtig lyst til at stoppe, men hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre. Selvom hendes tanker var mere eller mindre ikke eksisterende, kunne hun godt fornemme at Declan var færdig. 

Det var bestemt fristende at fortsætte, vende dem om, så han kunne smide Daphnie ned i madrassen, som han så ofte havde gjort med Fielthena. Fortsætte indtil hun knapt var i stand til at stå på sine ben. Men Declan var faktisk ikke spor i tvivl om, at det ikke var den rigtige fremgangsmåde lige i dette tilfælde. Nej, her skulle det tages stilme og roligt, over dage og måske ligefrem uger, indtil hun til sidst var så desperat efter ham, at det ville være let som ingenting at gøre hende afhængig. Hvis hun fik det hele nu, var der jo ingen garanti for, at hun faktisk ville komme tilbage, og det kunne han jo ikke have, nu han faktisk havde brugt tid på hende.

Selvom han havde sine planer med hende, valgte Declan at være flink og tage hånden ned til hendes underliv, så han kunne give hende en sidste smag af den nydelse, hun jo nærmest tiggede efter, hun skulle jo heller ikke efterlades så desperat, at hun hoppede på den første og den bedste. Han lænede sig frem, så han kunne gengælde de dejlige bid, som hun havde givet ham i skulderen. Nappene bevægede sig op af hendes hals og ned igen, hvor han atter bed hende blidt i skulderen. Såda  fortsatte han, indtil han kunne mærke, at hun igen blev overvældet af en orgasme.

Langsomt lænede han sig en anelse tilbage og gav tegn til, at hun gerne måtte rykke sig fra ham igen.
"Jeg håber, at det kunne tage den værste summen i kroppen" han rullede lidt med skuldrene og smilede svagt til hende.
"Jeg tror desværre, at tiden er løbet fra mig, så selvom jeg hellere end gerne smed dig ned på sengen og.." han hævede sigende at øjenbryn og smilede lettere flabet til hende.
"Bliver jeg nok nødt til at være lidt fornuftig og fortsætte med mine planer for aftenen" Han rejsre sig fra sengen, og begyndte at samle sit tøj sammen, så han kunne få sparlet hende ud af døren, inden hans lyst vandt kampen mod hans selvbeherskelse.

 Det var et overrasket og lidt lettet støn der forlod Daphnies læber, da Declan hånd fandt ned mellem hendes ben. Hun havde inderst inde ikke forventet mere fra Declan, han virkede som om han var færdig med hende, men hun klagede bestemt ikke som hans fingre bevægede sig under hende. Hendes hoved lænede sig en smule bagover, som Declan lænede sig frem og gav sig til at nappe i hendes hals og skulder. Et let suk forlod hendes læber og med lukkede øjne vippede hun hovedet lidt bagover. 
 Der gik ikke længe før Daphnie begyndte at mærke den behagelige varme og følelse i underlivet, som det lige så stille begyndte at trække sig sammen. Hænderne strammede endnu en gang deres greb og pressere fingerspidserne og derfor også neglene ind i Declans hud. Som Declan blev ved, og Daphnie igen blev skubbet ud over nydelses kløft, blev hendes støn højere og mere anstrengte og hendes ben klemte sig lidt sammen, selvom det ikke gjorde meget, eftersom de var på hver side af Declans. 

 Der gik et lille øjeblik med små ryk i Daphnies krop, for hun kom ordentligt til sig selv og registrerede Declan hentydning til hun skulle flytte sig. Hun fik dog kun møvet sig af ham, og kollapsede så på ryggen i sengen ved siden af ham, forpustet og med et skævt og tilfreds smil på læberne. 
 Efter kort at mærke efter i kroppen flyttede hun blikket hen på Declan og bed sig let i underlæben som hun nikkede. Lige nu kunne hun kun mærke den summende fornemmelse fra nydelse hun lige havde fået. Hans næste ord fik hende dog til at rødme, og hun kæmpede med ikke forlegent at slå blikket væk fra ham. Svagt nikkede hun lidt. Det var forstående nok, at han havde andre ting at tage sig af. Hun var jo også dukket op uanmeldt, uden at vide eller tage højde for om han havde planer. Hun havde bare håbet på han havde til tid hende. 

 Det tog lidt længere tid for Daphnie at tage sig sammen og rejse sig. Kroppen skulle lige falde til ro, men så snart den var det, fik hun også rejst sig op, og gik i gang med at tage hendes tøj på igen. Af og til lod hun blikke skæve over på Declan som fik samlet det sidste tøj sammen, og der gik ikke længe inden uroen igen fandt vej til hendes krop. Læberne blev presse lidt sammen. Den var i det mindste langt fra lige så intens som da hun havde stået ude foran hans dør. 

Stille og roligt begyndte Declan at tage tøj på, mens han fuldkommen ugeneret at glo på hende. Selvfølgelig kunne hendes krop på ingen måder måle sig med Fielthenas, men det var jo bestemt ikke fordi, at hun var grim et se på. Hvad der fyldte mest i hans hoved, var dog ikke hendes udseende, men derimod alle de ting han kunne bruge hende til. Hun var så uskyldig, så let at manipulere, han skulle nok få det sjovt med hende. Og når han engang var træt sf hende, var der nok nogle andre, som ville være interesseret i en så uskyldig pige, mænd kunne have sådan nogle underlige lyster.

Lige så snart de begge havde fået tøj på, greb han hende om håndleddet, så han kunne trække hende ind til sig og placere et sidste kys på hendes pande.
"Det har så sandelig været spændende at have besøg af dig, Daphnie. Jeg håber, at vi kan gøre det igen, helst før end senere" Han trådte et skridt baglæns, og tog i stedet fat i hendes hånd, så han kunne føre hende mod hoveddøren.

Ude ved hoveddøren lagde han en finger under hendes hage, så hun ikke havde noget andet valg end at se ham i øjnene.
"Vi ses igen, Daphnie" fingeren blev fjernet og han stillede sig til side, så hun kunne gå ud af døren. Han havde tænkt sig at blive stående og kigge efter hende, indtil han ikke længere kunne se hende.

 Daphnie fik tøjet på igen, og en smule overrasket over Declan indfangning kom der et lille hvin fra hendes læber. Det var ikke fordi han hev hende ind til sig særlig voldsomt, men hun blev bare en smule overrasket, især fordi hun jo egentlig havde tænkt at Declan var helt færdig med hende. Hun lod sig dog blive trukket hen til ham, og kysset mod hendes pande  fik et lille smil til at vokse frem på hendes læber og en lille kildende fornemmelse til løbe igennem hendes krop. Hun nikkede lidt til det han sagde og så op på ham, med en rosa glød i kinderne. 
 " ... " Daphnie åbnede munden for at svare, men følte at hvad end hun kunne svare, var for pinligt at sige højt. Hun følte alligevel også det var for uhøfligt slet ikke at svare.
 " Yeah..  " lød det derfor lavt fra hende. Som hun blev trukket med ud mod døren, greb hun fat i hendes kappe på vejen, som hun havde lagt over en stol da hun var kommet. 

 Ude ved døren stoppede Declan op og det samme gjorde Daphnie. Fingeren mod hendes hage fik hende til at løfte blikket, og hun så han i øjnene. Der var et eller andet intenst over øjenkontakten, selvom hun ikke rigtig vidste hvad meningen med det var, var der alligevel noget dejligt over det. Læberne foldede sig lidt sammen i et smil, mens hun nikkede lidt.
 " Vi ses, Declan! " At han nærmest glædede sig til at de skulle mødes igen, gik en underlig, men behagelig fornemmelse frem i hende, og da Declan trak fingeren til sig, tog Daphnie kappen om sig, inden hun gik ud af døren, og begyndte at gå hjem af. Et par meter væk fra huset, vendte Daphnie sig om, og vinkede til Declan, med et stort smil, inden hun forsatte resten af vejen hjem, med en behagelig fornemmelse i kroppen, trods hun stadig havde den summende fornemmelse også.