Hun måtte grine, over sortelverens tydelig misbilligelse på hvor meget Caerthynna ønskede af hende. Den var velplaceret, og et ganske oprigtigt smil gled hen over skoveleverens læber.
“
Jeg vil da aldrig indgå et sammenarbejde uden mine forretningspartner vidste hvad de havde at gøre godt med.” Hun åbnede sin taske, og skulle til at tage flasker frem, som hun fik svar på hendes andet spørgsmål. Hendes navn.
“
Aistaraina” mumlede hun stille, var ikke helt sikker på om hun havde fået udtalt navnet korrekt. Men som en elverkvinde, der selv havde et besværligt navn. Følte hun sig henholdvis ganske sikker, også grunden til at Caerthynna valgte at sige hendes rigtige navn. “
Mit navn er Caerthynna Ilythyrra Vianola Ralowenys” hun hævede udfordrende brynene, som de mange svære navne rullede hen over hendes tunge.
“Men du må meget gerne kalde mig Viola eller Caer - hvad end der fungere bedst for dig!”
Som hun snakkede, hæv hun fem flasker forskellige udseende eliksir frem. “
Den røde, gør at du kan spy ild. Den plejede at være grøn væsken, men så kom jeg til at forveksle den, som der gør ens ånde giftig.. Det var ikke så smart” mumlede hun og pegede også på den grønne, da den havde præcis den effekt som hun lige havde nævnt. “
Så har vi den der gør dig usynlig” en lysende blå med en smule glimtende i. “
Helt almindelig healing væske, som du drikker og healer sår som hvis man er blevet skåret eller stukket lidt i. Den kan ikke tage de helt alvorlige skader. Dem - giver jeg ikke bare sådan ud.” Selvom hun havde kunne producerer dem, var de ganske dyre i ingredienser. “
Og sidst men ikke mindst, en sove eliksir” hun lænede sig tilbage igen og gav mørkelveren et smil. “
Disse er dine, ganske gratis, så kan du jo se om det er det værd, at indgå et sammenarbejde med mig, under mine krav.”
- you never know, what you’re going to get -