Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Granny 24.04.2020 17:12
Pax fnøs moret, hvorefter kastede med de stålgrå øjne mod den blå himmel. ”Jeg siger det ikke to gange, Cait”, lød det prompte, velvidende at hun havde hørt ham noget så klart første gang, men også at hans ord var sandfærdige. Han havde altid brudt sig om den krølhårede kvinde – hvordan kunne han andet? Det betød dog ikke, at han ville flage med sin velvilje, så alle i nærmeste omkreds ville bide mærke i det.
Du ved, det er dårligt for forretningen, hvis Ulven bliver blødsød og får venner – især venner som dig, der ikke har tilkendegivet nogle alliancer til Flokken.” Pax sendte hende et sigende blik, velvidende at Caitlin forstod sig på sådanne elementer af livet i undergrunden.

Da Caitlin derefter, og ikke mange øjeblikke efter forsvandt, bandede Pax lavmælt. Hun var hurtig – hurtigere end ham selv over tagene – og straks efter satte Pax i løb igennem hovedstadens gader. Heldigt for ham summede kun markedspladsen af uro og travlhed, og med den viden Pax besad om byens infrastruktur, kunne han hurtigt finde den hurtigste genvej.
Imens han spænede, begyndte hans tanker også at løbe. Hvis Caitlin nåede frem først, uset af byvagterne, kunne hun umuligt have lagt sit gamle liv på hylden… 
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 24.04.2020 17:50
"Nu er du jo bare kedelig, Paxy!" Caitlin lod sine øjne le af ham, mens resten af hende forsøgte at se såret ud. Ikke med den store held, men forsøget måtte også tælle. Især som han stadig virkede til at have ment det og ikke trak det mindste i land. En ting værd at tænke over - på et andet tidspunkt.
Så skulle han dog ødelægge øjeblikket mellem dem og bringe hans flok tilbage ind i spil. Noget der kun fik hende til at se indsmigrende på ham gennem dovent sænkede vipper. "Kommer vel an på hvilken slags ven de tror du har fundet dig..." Hun lagde nok undertoner i stemmen til at få de fleste almindelig borgere stråle med røde kinder over hvad hun insinuerede, før hun lo og klappede ham kærligt på kinden. "Alle ved jeg er helt min egen..." Især nu hvor Henry og hans bande var godt og grundigt fortid i byen.

Noget ved Dianthos havde heldigvis ikke forandret sig. Tagene var stadig en ekstra vej og uden øjne der fulgte en. Caitlin så tilbage og grinede som ingen Pax var der at se. Enten var han blevet langsom med alderen eller også havde han valgt en anden vej til målet sat af hende. Hans valg. Hendes var at skifte form og øge farten gennem byen. Meget lidt kunne følge med en smidig kat, når den havde noget den gerne ville og det først.
Hun skiftede tilbage to tage væk og ankom til badehusets tag i et sprang hjulet kun en lille smule af katten i hende. varsomt lod hun blikket glide rundt, før hun med et grin satte sig op af skorstenen. Det varmeste sted i solen og det eneste rigtige sted at vente. Det var måske forår, men varmt det var det ikke.
Som Pax kom til syne skubbede hun håret væk og grinede til ham. "Jeg må indrømme jeg har haft savnet det."
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Granny 24.04.2020 18:53
Pax himlede med øjnene, men ikke længere var de tomme eller kalkulerende; kun mildt moret af anstrengelsen og jagten – og ikke mindst det faktum, at han havde haft ret. Hun kunne snuse til adrenalinen igen, og duften var tiltrækkende.
Ulven selv satte sig ved siden af hende på skorstenen; den var tilpas bred og ingen af de to klatretyve var særlige store selv, hvormed det lykkes dem fint. Pax kunne mærke Caitlins arm mod sin egen, men det var ikke længere så angstprovokerende. Meget havde trods alt ændret sig. Dengang Caitlin havde forladt byen, havde Pax kuet sig ved blot den mindste smule berøring fra kvinder, og den krølhårede Caitlin havde ikke været anderledes.

Jeg har stadig svært ved at forstå, hvorfor du er så hurtig. Zaladin selv ville blive forpustet”, sagde han, hans vejrtrækning stadig påvirket af den vilde sprint. Pax lagde sit hoved i sine hænder og gned de udmattede øjne, for… ja, endnu engang blev Pax mindet om, at hans krop var udsultet og først nu, at foråret ville komme marcherende.

Selvfølgelig har du savnet det!”, lød det grænsende til triumferende, i det Pax så på hende med et frydefuldt blik. ”Du er jo ligesom mig. Det er jagten der er fed!
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 28.04.2020 18:01
Caitlin så op med latter i blikket, som Pax kom til syne på taget og kom over til hende. Det havde været rart at løbe igen med den frihed der lå i at bevæge sig hvor kun få andre ville følge. At sidde i solen var dog næsten bedre og blev ikke dårligere med det genoptagede selskab.
"En hemmelighed værd at beholde." Hun så til siden på ham med et indforstået smil. De havde trods alt talt om hemmeligheder tidligere og hvis han ikke allerede opsnuset hendes, så var det ikke i dag han fik dem. Ikke den i hvert fald. Slet ikke hvad hendes anden evne kunne.

Blikket på ham i solen fik så også andre detaljer med end hvad hun havde set i gyden. Han virkede ældre, så ældre ud, men mest af alt... udmagret. Hun havde glemt det ved foråret i byen. Hvordan alle kom ud og så ud som om solen var alt der holdt dem oppe. Eftertænksomt rakte hun ned i tasken og rodede lidt rundt. Brødet var købt som en indskydelse, men blev nu delt i to og det ene stykket stukket til siden uden et blik eller en kommentar.
"Mere friheden, tror jeg. Ingen pligter eller forventninger. Bare... muligheder." Hun skævede til siden på ham med et lille smil, før hun hev et lille stykke brød af og slugte. "Har altid været mulighederne for mig. Se noget nyt. Opleve noget nyt. Lære noget nyt." Her adskilte hun sig en smule fra resten der havde blikket rettet mod mønt, mad eller magt primært.
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Granny 28.04.2020 21:16
Pax fnøs stille, men dog ikke mindre moret; ej heller havde han genvundet sin vante, rolige vejrtrækning. ”Jeg er ellers god til hemmeligheder. Jeg har dem jo også selv”, svarede han igen, i det han lod sit spillende blik fæstne sig i krøltoppens eget. Ikke desto mindre lod han dog Caitlins egen mystik forblive ubesvaret for nu; det var ikke den, han havde henvendt sig omkring, og af uvisse årsager føltes det ikke… vigtigt. Ikke som de to sad sammen, på tagryggen og skorstenen, med solens blide stråler over dem. Det var ikke et øjeblik, han ville få igen. Så meget vidste han.

Pax lyttede og tog imod brødet med et afmålt, men dog taknemmeligt nik. Han spiste det koncentreret og ikke mindst hurtigt, imens Caitlin fortalte. Da hun dernæst holdte inde, lod Pax sig betragte hende med ulæselige, tomme øjne.
Fortæl mig om det du har oplevet, mens du var væk.” Ordene lød næsten beordrende, men i tonen spillede også en indestængt og ikke mindst oprigtig nysgerrighed. ”Har du haft det godt?
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 29.04.2020 14:43
Caitlin lo dæmpet af ham, men undlod taktisk at svare ham med andet. Pax var et kompliceret bekendtskab, men som de sad nu og han mærkbart slappede af ved hendes side var det alt for nemt at glemme det. Stole på ham gjorde hun dog ikke. Ikke helt, hvilket nok var det sundeste. Han ville altid være farlig at blive for tryg eller afslappet med. Noget ændrede sig vist aldrig.
Hun slappede alligevel af ved siden af ham i solen og lod kun et lille tilfreds smil afsløre hun havde set hans nik. Det var ikke op til hende at fodre på ham, men hun havde haft muligheden og han havde brug for det.

Caitlin spiste en smule mere af brødet, mens hun overvejede hans spørgsmål. Det var også mere kompliceret end det burde være. "Det meste af tiden ja..." Stille pillede hun det næste stykke af brødet til smulder. Så sukkede hun let og vendte blikket mod Pax. "Fandt du ud af hvorfor jeg forlod... byen?" Hun havde ved at sige miljøet, men det havde endt med at være hele byen hun havde forladt. De havde haft den der forståelse allerede den gang. Konkurrerende, men bestemt forstående og hun var forsvundet uden en lyd til andre end Amy.
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Granny 01.05.2020 11:54
Pax rystede på hovedet, som de stålgrå øjne ufrivilligt gled ned til Caitlins eget brød. Hastigt så han dog væk, og genkendte straks rovdyret i ham, der ikke var blevet fodret tilstrækkelig i lange tider. Den krølhårede kvinde vandt dog hurtigt hans opmærksomhed for endnu engang, for historien var trods alt vigtigere. Desuden var han… nysgerrig.

Pax rystede på hovedet, hvorefter han trak let på den ene skulder. ”Der gik rygter, som der altid gør. De fleste omhandlede jo naturligvis det, de altid plejer. Underslæb, at du fejlede i et job – jeg ved godt, at den ikke passer!”, opremsede Pax dernæst kedet, hvorefter at han slog begge hænder op, næsten som ville han beskytte sig for et kommende slag. De stålgrå øjne lo dog til hende, for de havde vel begge deres professionelle stolthed. Ingen skulle i hvert fald fortælle Pax, at han ikke besad en hvis… kompetence. Og aldrig havde han fejlet et job, medmindre den mindre omlægning af egne planer var på hans egne præmisser!
Så var der den typiske ulykkelige forelskelse og den uønskede graviditet! Den synes jeg personligt, var ret hyggelig at underholde.
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 03.05.2020 09:36
Caitlin holdt blikket fjernt på tagene de kunne se foran dem til Pax begyndte at tale. Så blev hun nødt til at se til siden på ham, som morskaben fortrængte en smule af fortidens skygger. De forsvandt dog ikke helt fra hendes blå øjne eller fra hendes holdning. Hvor afslappet hun end virkede var der stadig en undertone af varsomhed. Hun havde lært at frygte for sin sikkerhed i alles selskab.

Hun besvarede hans første ord med den latter og det puf med skulderen som han forventede, men det var nu de næste der fik et ægte grin fra hende. "De har moret sig godt kan jeg høre." Hun brækkede en bid mere af brødet og spiste det, før hun rakte ham resten. Hun var egentlig ikke sulten, men havde ikke skulle tro hun havde taget det frem for hans skyld. "Jeg sagde nej til Henry. Nej til at gøre som han ville, nej til at han kunne kalde på mig til opgaver igen. Han tog det ... ikke pænt." Hendes blik var blevet hårdt, før hun vendte det fra hans og lod det finde hustagene igen. "En tømre redede mit skind, da jeg var efterladt til natten. Han var også den der tog mig ud af byen og ned til min moster." Det sidste halvt en tilfældighed, men det behøvede Pax ikke vide.

Så vendte hun blikket tilbage til hans. "Tænkte du havde brug for at vide hvorfor mit nej til din flok er endeligt. Mit skind er mit til at satse eller sikre." Ligenu mest at sikre ved at holde sig fra det meste af det fristende i byen.
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Granny 03.05.2020 21:02
Morede og gavtyveagtige gnister sneg sig ind i Pax’s stålgrå blik. ”Jeg sørgede personligt for, at det rygte gik langt og længe. Tilsyneladende har han nu horeunger i hele Krystallandet”, fortalte bandelederen med et bredt smil om læberne, forinden at han tog brødet. Denne gang faldt der ikke et taknemmeligt nik fra ham, for Pax var for opslugt af de bløde og velsmagende til, at det syntes at kunne lade sig gøre.

Som Caitlin begyndte at fortælle, stak Pax hele det halve brød i munden, så hans kæbe nær var sprækket under modstanden. Dernæst rejste han sig og lagde sig med en klatretyvs elegance på tagryggen, hvor han lod tungen kører henover og sutte på brødet. Det var himmelsk.

Da kvinden på skorstenen omsider færdiggjorde sin fortælling, greb Pax om det brød, der endnu ikke var blødt og sjasket. Efter at have sunket det i en mild ekstase, nikkede han. ”Well, jeg er ikke som Henry…”, svarede han og smilede – endnu ikke slået ud af Caitlins nej – bredt op til hende, hvorefter han stak brødet tilbage i munden.
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 08.05.2020 08:37
Caitlin kunne ikke lade være med at le af den historie. Det var trods alt ikke noget der ville have passet Henry det mindste og slet ikke at historierne kun voksede og blev flere. Alligevel hævede hun morende et øjenbryn af Pax. "Alt det for lille mig? Du har flere skjulte sider end Chance har humørskift." Det bedste næsten var at han havde drejet rygterne væk fra hende og over til Henry. Som hun helst så det. At være en i mængden gav flere muligheder for at skjule sig åbent.

Hun fulgte hans bevægelse under halvt sænkede vipper, men uden helt at kunne værdsætte synet som hun fortalte. Han tog sig stadig godt ud, men hendes fokus var på styrken og smidigheden og det underspillede. "Det er du ikke..." Hun samtykkede tørt. Det var let for hende at sammenligne og fællestræk havde de. Pax havde bare altid været, virket mindre farlig for hende. Noget der sagtens kunne have ændret sig.

Caitlin rakte ned og uglede hans hår fordi hun kunne. "Men du får ikke en snor i mig, nu jeg har smidt lænken." Hun blev siddende og betragtede ham lidt før hun lagde hovedet på skrå. "Hvem har du tilbage fra den gang?" Fire år og især de sidste fire år med angreb på hovedstaden, plagerne og Kiles Orden måtte have gået hårdest ud over dem lavest i byen. Det havde været hårdt nok ude på landet, hvor de kunne gro mad, så herinde?
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Granny 08.05.2020 12:05
Pax lo lavmælt, stadig med læberne om det efterhånden til-savlede og bløde brød. Atter tog han det ud, men ikke forinden at stirre drømmende på det og synke det af det, som forblev i hans mund. Det måtte virke frastødende, men som bandelederen lå på hustaget og nød godt af solens stråler – og ikke mindst selskabet – forekom det ham ligegyldigt.
Jeg kan ikke hævde, at jeg gjorde det af ridderlighed”, indrømmede Pax, i det han åbnede sit gode øje og kortvarigt så på hende. ”Jeg ville holde muligheden åben, skulle du vende tilbage til Dianthos en dag, men jeg kan gøre, at jeg har været godhjertet for ingenting! Men lad mig slå en ting fast, Cait, jeg er ikke interesseret i at lænke nogen fast. I det lange løb skaber det ikke profit og i Flokken kan man sige nej til opgaver, skulle man ønske det sådan. Det har ingen konsekvenser.” Pax hævede let de brede øjenbryn, i det han derefter igen stak brødet tilbage i munden og fortsatte sin kærlige behandling af den med sin tunge.

Ikke længe fik han dog lov til at ligge sådan, men for et langt øjeblik lod Pax Caitlins ord hænge i luften. Han brød sig knap om at overveje, hvem der var kommet helskinnet med igennem, så med et let skuldertræk kiggede han op på hende. ”Kan du huske Tom? Verdis? De er der stadig”, svarede han, hvorefter et eftertænksomt udtryk gled ind i alt det mørkegrå. ”Og så naturligvis Margret, Zala… vi mistede Trygvad sidste vinter.” 
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 08.05.2020 17:02
Caitlin blev siddende op af skorstenen, skønt det gav hende et dårligt udsyn til Paxs mimik. Ikke at hun gik glip af det store så længe han havde travlt med brødet, men det var princippet. Hun skulle også arbejde lidt for at skjule sin munterhed over ham. Brødet var friskt og smagte glimrende, men som han spiste skulle det enten være det første rigtige mad i flere dage eller første uden mug i løbet af vinteren. Ikke gode signaler at sende som leder.
Så fnøs hun let. "Intet er uden konsekvenser, Pax." Noget af den gamle hårdhed var gledet tilbage en i hendes tone, som hun lod blikket forlade ham og i stedet forsvinde ud over taget. Han solgte det godt, det måtte hun give ham, men hun troede ham ikke længere end han kunne falde af taget. Hun vidste det næppe ville ende der, men for nu havde hun ikke mere at sige til hans forsøg på at få hende tilbage til miljøet.

Stilhed sænkede sig mellem dem og det overraskede hende næsten, da Pax åbnede munden. En rynke samlede sig mellem hendes bryn og hun vendte blikket tilbage ned på ham. "Svagt tror jeg." En del havde hun kendt så overfladisk det ikke havde betydning og resten? Så få var sikkert tilbage hun burde have undladt at spørge. "Så flere end jeg troede... måske." Hun rystede let på hovedet. "Jeg burde ikke have spurgt." Hun havde ikke tænkt sig at spørge efter flere for svarene lå i tiden de havde været igennem.
I stedet skiftede hun emne og sendte ham et skævt smil. "Hvordan endte du med faktisk at snakke med Evlyn?" Der var et eller andet der hun gerne ville finde ud af. Hun havde ventet dem som rivaler for Evlyn tog endnu dårligere imod ordre end Pax gjorde det.
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Granny 08.05.2020 22:27
Pax hørte Caitlins hårde tone, men endnu tog han sig ikke af den. Bandelederen kunne blive ramt af månen uden at løfte et øjenbryn, så optaget var han af sit tilsølede og bløde brød. Det var trods alt nybagt med alle de herligheder, som det påkrævede. Sprød skorpe og et blødt, næsten bomuldsagtigt, indre. Det kunne knap blive bedre, skulle han selv sige det.
Nej, men nogle konsekvenser er ligegyldige og trivielle”, fik han dog svaret, stadig med sine øjne lukket og stadigt gumlende.

Dernæst syntes Caitlin at forholde sig i en tavs eftertænksomhed og Pax lod hende. Der var ingen grund til at skynde på hende, for Ulven havde ikke længere travlt. ”Måske”, svarede han kryptisk, hvorefter de stålgrå øjne landede kortvarigt på den krølhårede kvinde. Atter var de ulæselige, men morede gnister syntes dog ikke til fulde, at kunne forlade dem.
Pax formåede, at Caitlin vidste, hvor mange medlemmer han havde mistet til dødens gud, men der var vel knap nogen grund til at belemre hende med det. Desuden, ja, der blev født mange børn i undergrunden og de munde var sværere at mætte.

Pax trak let på den ene skulder og så op i den blå himmel. ”Du mener, fordi vi altid råber af hinanden?”, lød det, næsten spøgefuldt, efterfulgt af et hæst fnys. ”Jeg kan faktisk skide godt lide hende. Hun er så dygtig, at Zaladin selv ville være misundelig”, sagde han dernæst, velvidende at han ikke svarede på hendes spørgsmål. Hans grå øjne talte dog sit tydelige sprog – hvad havde du regnet med? 
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 09.05.2020 09:59
Caitlin sendte Pax et lettere muntert og temmeligt uoverbevist blik over hans gensvar. Det var dog ikke noget hun ville diskutere med ham. Mange ting var betydelige og ligegyldige på samme tid alt efter hvilke øjne der så på dem. Som brødet han så udpræget nød og hun fandt et hverdagsgode. Måske var det bare hende der havde ændret sig og langt gaden bag sig? Endeligt? Hun betragtede ham og udsigten bag sig før et lille smil krusede hendes læbe. Næppe endegyldigt, men nok i en anden form. Det mærkedes rigtigere.

Det næste var for deprimerende at blive ved, så hun lod tankerne vandre videre frit som de ønskede det. Når alt kom til alt havde dem hun kendte fra den gang ikke været meget mere end det. Væsner hun kendte kaldenavne, duft og udseende på, delte grin med og ellers holdt sig mest fra. Børn og unge kom og gik på gaden og de fleste blev ikke set mere efter få måneder.
Mere interessant var hvad Pax kunne fortælle hende om Evlyn.

Caitlin hævede morende et øjenbryn af Pax, men han talte videre af sig selv og afslørede måske lidt mere end han havde tænkt sig. Nok til at hun sendte ham et fuldt grin. "Vidste jeg ikke I gjorde. Har ikke talt med Evlyn i over et år. Måske lidt mere." En lille bid information til ham, som hun var interesseret i hvad han ville bruge til. Han havde trods alt talt som om han forventede hun brugte en del tid med Evlyn.
Så rodede hun atter drillende op i hans hår. "Sikke da du kommer med den slags indrømmelser i dag!" Manden der aldrig havde virket til at bryde sig rigtig om nogen og slet ikke deres nærhed. Hun lod dog lidt mere alvor snige sig frem som hun fortsatte. "Men hun er lidt af en oplevelse at være sammen med. Farlig og uforudsigelig, men hvem er ikke fristet af sådan selskab?"
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Granny 09.05.2020 22:11
Pax grinede. Latteren lød dog som en hul brummen, i det at brødet stadig hvilede mellem hans sprukne læber. For blot en rum tid lod han stilheden sænke sig, til trods for Caitlins ihærdige forsøg på at tilegne sig den viden, hun mente, at Ulven selv besad.
Først da brødet var spist og sunket, syntes Pax at ville svare. ”Kan du ikke gøre det der igen?”, spøgte han i sin hæse stemme, i det han pegede på sit hår og dernæst blinkede legesygt til hende. ”Hvis du gør det lidt langsommere, så er det dejligt”, tilføjede bandelederen, i det et lusket, næsten drenget smil, sneg sig ind og krusede i hans ene mundvige.

Dernæst strakte han sine arme ud til hver side, så solen omsider kunne kæle helt for ham. Det var beroligende, næsten søvninducerende, at ligge mageligt på tagryggen.

Det ved jeg ikke”, svarede Pax, der i de sidste øjeblikke tilsyneladende var blevet til en spøgefugl. ”Du er tilsyneladende ikke så interesseret i hendes farlige og uforudsigelige selskab – altså, taget i betragtning af, du ikke har snakket med hende i et år.” 
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 09.05.2020 22:43
Caitlin så spørgende ned på ham. Endnu engang var hendes ene øjenbryn gledet op, men det fandt hurtigt tilbage på plads som han fortsatte og fik et lille fnys fra hende. Opfordrede han hende nu ligefrem til at røre sig? "Hvem er du og hvad har du gjort ved Paxy?" Hun fik det ud lydende tilstrækkeligt skeptisk, men uden at miste det muntre glimt i de himmelblå øjne.
Hun kunne dog ikke nære sig over at udnytte opfordring til at indtage en position med frit udsyn til hans ansigt. Smidigt rejste hun sig fra pladsen op af skorstenen og tog ubesværet skridtet hen, så hun kunne sætte sig balancerende på tagryggen og med fingrene i hans hår. "Virkelig en tillidsfuld dag vi har idag, mhm?"

Så lo hun klingende. Det var godt nok en af hans bedre i dag. Stadig med latter i blikket lænede hun sig frem, så hendes ansigt var alt han ville se. "Som du måske husker så ankom hun hertil for et år siden og hverken hun eller du fandt grund til at sende beskeder til Ulvedalene..." Hun valgte med vilje at sætte ord på hvilken del af Medanien hun havde været i. "Der var måske også det lille problem at jeg mødte hende på en rejse og min rejse ikke tog mig nogle gode steder hen, da vi skiltes. Faktisk kun steder værre end her og farligere." En skygge gled ind i hendes blik, men smilet blev der. Den rejse havde nær kostet hende friheden, ja faktisk livet.
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Granny 10.05.2020 20:51
Pax fnøs moret, som de stålgrå øjne gled tungt i. Han forstod såmænd godt den krølhårede kvindes drillerier, men bandelederen var ganske enkelt i et helvedes humør. Allerede kunne han mærke, hvordan det saftige brød hvilede steder, der ikke havde fået noget opmærksomhed længe, og Caitlin var desuden et nemt selskab at holde sig.
Du kender mig jo –”, brummede Pax, i det hans arrede læber krusede i et bredt smil. ”Jeg er tilliden selv!

I det Caitlins solbrune fingre dernæst fandt vej frem til hans askegrå hår, spjættede Pax dog krampagtigt. Ud af ingenting havde han grebet om begge hendes hænder og de stålgrå øjne var opspærret i ren overraskelse. Aldrig havde han regnet med, at hans drillerier ville føre handling med sig.
Ligeså hurtigt som overraskelsen var kommet, ligeså hastigt tæmmede Pax den også igen. Det hjalp desuden, at Caitlin talte videre, og en smule krævende hev han hendes hænder frem, så Caitlin måtte støtte mod ham alene.

Såeh – I er uvenner?”, spurgte han, i det udfordrende gnister satte sig fast i hans blik.
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 10.05.2020 22:27
Et lille morende fnys var al det svar Caitlin gav Pax, før hendes fingre rørte hans hår. Da brød hans forgivne afslappethed da også som havde den været så påtaget som det meste af deres samvær. Hænder lukkede sig om hendes som et alt andet end tilfreds gråt blik gjorde det med hendes blå. Så klart et signal som noget om at hun var gået for langt og havde strukket troen på ham til et punkt hun burde have været for klog til. Tåbeligt, men solen og varmen kunne altid få skylden.

Hun stivnede ved taget, men strittede imod som han hev hende fremover uden det dog havde den store effekt. Tagets skråning var på hans side og sikrede hende ude af balance med vægten alt for langt fremme mod hænderne. Hvis hun blev siddende.
En gnist vågnede i hendes blik, som hun let hvæsende svarede. "Vi skiltes som bekendte, så hvad vi er svæver der omkring." Hun burde jo have vidst, der var en bestemt grund til den pludselige interesse i hende og at det ikke var hende. En han kunne komme til at fortryde og hun huske.
"Slip mig eller følg mig." Med det satte hun rigtig hænderne i brystet på ham og sparkede fra tagryggen, så hun slog en oprejst kolbøtte hen over ham og ned af taget. Slap han hende ikke måtte de jo se hvor de endte og ellers ville hun finde fodfæstet et godt stykke længere nede eller tage faldet. Alt efter hvor gode hendes reflekser viste sig at være.
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Granny 11.05.2020 19:12
Pax så op i Caitlins brune blik og forstod instinktivt, at grænsen var krydset. Til trods for konstateringen indfandt sig dog ikke længere nogen fortrydelse, for instinktivt forstod han, at hans kræfter måtte tildeles andetsteds.
End ikke øjeblikket efter satte Caitlin sine hænder i hans bryst og sparkede fra med benene, så hun i en elegant bue passerede hans lange skikkelse. Ikke at hun skulle få lov til at trække ham med sig – og ej heller kaste sig i, hvad Pax kun kunne formå, måtte være hendes død. Beslutningen blevet taget i et splitsekund; den slags beslutning der aldrig nåede at danne sig i en hel sætning, men i stedet førte handling med sig øjeblikkelig.

Med et hårdt greb om Caitlins ene arm og den modsatte hånd, der instinktivt søgte mod holdepunkt ved tagryggen, nåede de to klatretyve ikke mange meter ned af det skrå blæktag, før de med et ryk stoppede. Pax slap ikke taget i Caitlin, men snerrede ned af hende, ”der var sgu da ingen grund til at tabe hovedet!”, hvorefter han vendte rundt og satte fødderne mod fast fæstne.
Stadig holdte han krampagtigt i hende og forsøgte at få hende med sig op…

Hold kæft du er tung!” 
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 11.05.2020 19:35
Caitlin havde forventet Pax ville slippe hende som havde han brændt sig ved de få ord fremfor at risikere sit eget skind. Af den grund kalkulerede hun med fri bevægelighed om end ikke tasken ved hende side, der ikke helt sad tæt nok til den rulning hun lavede. Den alene ville have bragt hende lidt ud af kurs og sikret hende en usikker landing, men den fik ikke lov at være alene om det.
Pax bibeholdt taget om hendes ene arm.
Trækket som hun landede og han mest af alt blev kunne mærkes fra håndled til skulder og sendte et jag videre der med stjerner for hendes blik. Det sendte hende også ned i taget på ryggen og fratog hende muligheden for at rulle med det. Noget tasken udnyttede til også at ramme hende hårdt. Deres samlede fald eller glidetur eller hvad det kunne beskrives som stoppede hastigt derefter og hun gjorde aktivt et forsøg mere på at få armen fri.
Ikke at han ville slippe hende. "Tabe hovedet? Det havde fungeret glimrende hvis du havde sluppet som et normalt væsen!" Hvæste hun bittert, før hun rystede lidt af jaget ud af hovedet og accepterede hun ikke kunne vride sig fri.
I stedet drejede hun sig om på maven og fulgte ham tilbage op af taget. Noget han ikke gjorde nemmere ved at fastholde taget i hende. "Og du burde spise noget! Pind!" Hun var stadig ikke spor begejstret for hans utidige indblanding og slet ikke som skulderen talte for at ville være øm længe.
Oppe sigtende hun efter pladsen ved skorstenen som trods alt ville holde hendes ryg dækket. "Tilfreds?" Hendes tone fastholdt at hun var alt andet end det.
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 7