Mitrazapine smilede og nikkede så svagt. Hun var klar over at ikke alle ville finde hendes rod lige hyggeligt, og det var egentlig heller ikke fordi hun som sådan nød rodet. Det handlede bare om prioritering. Hun ville hellere bruge sin tid på at tjene krystaller, tage rusmidler og nydelse, end hun ville bruge tid på at rydde op og sørge for, at rodet blev holdt nede. Desuden var der alligevel en eller anden form for systematik i hendes rod, selvom hun ikke altid kunne huske hvordan.
Hun blev pænt stående i gangen, som hun lod ham passere. Hun kunne ikke lade være med lige at række tungen en anelse frem og lade den strejfe hans finger, som han strøg den over hendes læbe og derefter gik ind i stuen. Hun fulgte efter, men kun for at gå videre mod det åbne køkken, hvor hun hældte lidt rødvin op i et passende glas. Hun sørgede for te til sig selv, den samme te hun havde liggende i tasken.

Hun satte både vinglasset og tekoppen fra sig på det lille bord foran sofaen. Hun valgte med vilje at smide jakken, mens hun stod der foran Philotanus, så hun lige kunne sørge for at gøre sig bare lidt mere til. Hun smed jakken hen over ryglænet på en stol og rettede så lidt på den hvide kjole, inden hun gik forbi ham og hen til kurven i hjørnet. Hun bukkede sig ned for at trække de fire poser op, som hun altid lagde til side til Orcus. Den sorte, den røde, den grønne og den blå. Hun regnede ikke med, at hun behøvede at forklare noget over for Philotanus. Orcus var klar over hvad der lå i hver af dem.
Mitrazapine rettede sig op igen, satte sig hen ved siden af Philotanus, så tæt hun kunne komme og rakte ham de fire poser.
"Nu har Orcus vel sørget for, at give dig krystallerne til at betale for dem?" Hun sendte ham et lidt charmerende smil, for det undrede hende ikke, hvis Orcus faktisk havde glemt det. Han var jo så vant til, at hun ikke altid tog imod krystaller for sine varer. Hun forsøgte heller ikke at lægge skjul på, at hun egentlig håbede at han ville sige nej.

Der var besynderligt at se den mængde rod, men det fik ham alligevel til at overveje om Orcus tog mere end bare rusmidler med hjem herfra. For Orcus var bestem også begyndt at rode, muligvis ikke lige så voldsomt, men han kunne jo se, hvad det kunne ende med at udvikle sig til. Dertil valgte han også at sukke lettere opgivende, som han passerede hende, men ikke helt kunne holde fingrene for sig selv. Det var nemt nok at komme udenom rodet, men han skulle lige røre.. Philotanus sendte hende et smil, som hun lod tungen vandre over hans finger, før at han trak den til sig og placerede den imod sin underlæbe, som ville han langt hellere have hende til at slikke ham der. Men så forsvandt han dog ind i stuen for at finde et sted at sidde. Nok kunne de have ordnet handlet ude i gangen, men han var jo blevet lovet noget andet også. Han strakte kroppen en smule for at følge hende med blikket, da hun gik ind i køkkenet for at hælde noget vin op til ham. Stille nikkede ham til hende, som han gjorde klar til at tage imod glasset, når hun kom hen til sofaen.

Philotanus skævede til glasset, der blev sat på bordet, som han lænede sig en smule frem og skulle til at tage fat om stilken, da hun endte med at smide jakken. Så lænede han sig helt automatisk tilbage, spredte benene ganske let for at sidde behageligt og ellers bare kigge direkte på hende. Han skjulte ikke sit blik, som hun vandrede forbi ham og han straks sendte et klap imod hendes røv, som hun passerede ham helt. Der hvilede et legende smil på hans læber, som han dog skævede imod kurven. Hvad mon det var? Philotanus hævede det ene bryn, som hun hev flere poser op i forskellige farver. Var Orcus’ bestilling virkelig så kompliceret? Det skulle han nødig blande sig i. Han løftede den ene arm op til ryglænet, som hun satte sig ned ved siden af ham og rakte ham de 4 poser. Det blev hurtigt lagt ved hans side, som han dog vendte fokus imod hende. Spørgsmålet fik ham til at rynke let på næsen. ”Jeg var af den opfattelse, at I havde en indbyrdes aftale omkring betalingen?” svarede han, som han dog virkede en smule irriteret over at Orcus ikke havde informeret ham yderligere. Han kunne nok godt finde nogle krystaller i frakken, men det var ikke sikkert at det ville være nok. Det var jo tydeligvis en stor bestilling.
Lettere opgivende rettede han sig op i sofaen, flyttede lidt på vingerne, så de ikke var klemt imod sofaens ryglæn, som han vendte blikket imod hende. ”Jeg kan nok godt finde nogle.. Men hvor meget drejer det sig om?” spurgte han for at få en forståelse af beløbet, så ville han bedre kunne konkludere om han havde nok med eller om han ville være nød til at skylde hende en omgang.

Mitrazapine havde helt med vilje valgt at passere Philotanus foran sofaen, fordi hun regnede med at få det lille klap mod røven. Der lød en lille tilfreds lyd fra hende, som hun egentlig var fristet til at stoppe op og vente på et lille klap mere, men ikke gjorde.
Som hun sad og ventede helt tålmodigt på hans svar, lænede hun sig lidt frem og tog fat om tekoppen på bordet. Hun sukkede en anelse lettet, som hun tog en lille tår af den lunkne væske, før hun stillede koppen tilbage på det rodede bord. Hun rettede ryggen igen og selvom hun kunne være kommet med en eller anden form for bekræftelse, som Orcus selvfølgelig havde ret, valgte hun ikke at gøre noget med det samme. Hellere more sig lidt over Philotanus' lette irritation.

"Krystaller er ikke nødvendige," sagde hun roligt, idet hun rettede blikket mod ham igen og lænede sig en anelse ind mod ham. Med den langt bedre belysning i stuen, var det ikke længere svært at se på hendes pupiller, at hun helt bestemt var utrolig påvirket. Mitrazapine førte en hånd op mod hans kind og strøg den hen over og derefter om i hans nakke.
"Men jeg kan jo passende takke dig for din hjælp, mens du betaler mig," sagde hun med en helt tydelig kælen undertone. Hun rettede ryggen lidt mere, for at kunne læne sig helt ind mod ham og presse sine læber mod hans, i et lidt lystigt kys. Det var dog ikke et hun holdt længe, som hun i stedet trak ham til sig og rykkede munden hen mod hans øre.
"Smid tøjet for mig, Philotanus," bad hun hviskende, som hun sørgede for at stønne svagt, inden hun trak hovedet lidt tilbage og lod hånden glide ned over hans krop. Hun trak også hånden til sig, lige inden hun nåede ned mellem hans ben, bare for at pirre ham lidt mere end nødvendigt.

Philotanus var udmærket klar over at hun forsøgte at gøre sig til overfor ham. Men det havde han faktisk ikke de store problemer med, som han gerne gav hende den opmærksomhed, som hun ønskede. Hun havde jo kroppen med sig og gjorde da heller ikke meget for at holde sig på afstand af ham. Han havde fuldkommen glemt, hvordan hun havde forsøgt at hundse rundt med ham ude i mørket, som han havde fundet sig tilrette i sofaen og blot afventede hendes næste ord. Philotanus var udmærket klar over at han kunne blive distraheret af hendes krop, og måske endda glemme hvad han var kommet efter, men så længe han kunne se poserne, så var der en sandsynlighed for at han ville huske dem. Ellers ville Orcus nok blive slemt skuffet. Som hun lænede sig frem imod bordet og hendes kop, valgte han at flytte let på sig, som han diskret gled en hånd ind under hendes røv, før at hun lænede sig tilbage. Hun havde tilbudt røven tidligere, så nu tog han bare fat.

Men som hun lænede sig tilbage og talte til ham, trak han ganske let på smilebåndet uden rigtig at flytte sin hånd, så måtte hun hvile sin vægt på hånden, for han sad nu meget godt. Philotanus hævede det ene øjenbryn, som hun gav udtryk for at krystallerne ikke var nødvendig. Hvorfor havde hun så spurgt? Men det måtte jo så betyde, at hende og Orcus havde en indbyrdes aftale om betalingen. Altså kunne han atter slappe af, som han nikkede til hende, før at han mødte hendes blik. Den størrelse pupiller havde han set før.. Altså var hun mindst lige så påvirket som Orcus kunne være, når han huskede sine rusmidler. Han lod hende røre, som han dog holdt øje med hendes blik. Så løftede han sig fra ryglænet, for at komme tættere på hende. "Dobbelt op?" lo han stille, før at hun straks pressede sine læber imod hans. Philotanus havde bestemt ikke noget imod hendes lystige natur, som han ivrigt fulgte med hende, da hun hev ham til sig. Den ene hånd blev helt automatisk placeret imod hendes lår, som hun hviskede ham i øret. Hun var om ikke andet meget direkte med sine ønsker.

"Drejer det sig om min betaling til dig, eller skal du takke mig for hjælpen?" spurgte han med et glimt i øjet, som han skulle vide, om det at han smed tøjet talte for betaling eller for noget andet. Hvis det var det sidste, så burde han måske ikke smide tøjet bare sådan lige. Alligevel flyttede han hånden imod hendes skulder for at skubbe hende tilbage i sofaen, som han selv fik rejst sig op. Hvis hun bad ham smide tøjet, så kunne han vel ikke sige nej? Så skubbede han let den lange frakke over sine skulder, som han tog fat i den med hænderne og smed den over armlænet på sofaen. Ovenpå noget andet.. Han strøg hænderne over den løse skjorte, som han hev den op af bukserne og begyndte at knappe knapperne op, imens blikket hvilede på hende.

Mitrazapina rettede røven lidt til, så Philotanus’ hånd kunne lægge sig godt om den ene balle. Hun var egentlig rimelig godt tilfreds, som han bare var begyndt at tage sig den frihed at rage på hende, nu hvor hun vist havde gjort sig rigeligt til. Ikke at hun ville stoppe af den grund, for som han nok havde lagt mærke til, så nød hun opmærksomheden det gav. Endnu mere nød hun hvor villig Philotanus også lod til at være, som han ikke burde være det mindste i tvivl om hvad hun ønskede. Hun forventede selvfølgelig heller intet andet, for aldrig var hun blevet afvist på grundlag af sin krop, når hun havde tilbudt. Det ville da være direkte fornærmende, hvis det var tilfældet.

Philotanus skubbede hende tilbage i sofaen, for at gøre som hun bag og Mitrazapine lænede sig godt tilbage, som hun lagde det ene ben over det andet og lagde hænderne mod låret.
”At se dig smide klæderne for mig, tager jeg hellere end gerne som betaling. Medmindre du nyder at afklæde dig for mig, Philotanus,” sagde hun lettere spørgende, som han smed jakken over armlænet og poserne. Hun lagde ikke noget i det, som hun selvfølgelig var sikker på, at han nok skulle få dem med alligevel. Og hvis ikke, havde han da bare en grund til at komme tilbage.
”Ellers er du velkommen til at fortælle mig, hvordan jeg bedst kan takke dig,” sagde hun, idet hun sendte ham et blik, der ikke var til at tage fejl af. Hun var ikke genert og hvis Philotanus ønskede noget fra hende, ville hun hellere end gerne give det, som hun bestemt ikke ville have noget imod hverken at røre, eller blive rørt.
Hendes blik fandt vej til hans hænder, som han gav sig til at knappe skjorten op. Hun havde da ikke noget imod at blive siddende og kigge, indtil han havde fået smidt det hele.

Mitrazapine havde givet udtryk for at hun gerne ville have ham til at smide tøjet, så det måtte han jo gøre, så hun ikke så skævt til ham resten af aftenen. Philotanus var skam ikke bange for at smide sit tøj foran hende, nok var det ikke hans egen krop, men man kunne tydeligt se, at han ikke behandlede kroppen på samme måde, som Orcus gjorde. Musklerne var langt mere markeret og stod tydeligt frem under tøjet, men blev blot mere synlige, som han trak skjorten op af bukserne og kort blottede en del af sin mave. "Du kræver ikke mere af mig, Mitrazapine?" spurgte han med et tydeligt smil på læben, som der også var et glimt i hans øjne. Det var nemt at betale, hvis han bare skulle klæde sig af og så kunne tage tøjet på igen, for at de var kvit.

Han løftede ganske let det ene bryn, som hun nærmest stod med åbne arme og tilbød sig selv. Så smilte han blot og vendte blikket imod den sidste knap, som han fik den åbnet og dernæst strakte armene ud for at hive skjorten over sine skuldre. Den røg samme vej, som kappen. Det var tydeligt at fornemme ridserne i ryggen, for at give plads til hans vinger, men sådan som de var foldet imod hans ryg, var det ikke det helt store problem at få tøjet af. Philotanus sendte hende et smil, som han førte hænderne ned imod bukserne, men undlod at løsne rebet, der holdt dem oppe. "Hvad med at du kommer op til mig?" spurgte han med et lystigt smil på læben, som han rakte hånden frem imod hende. Hun måtte da gerne komme tættere på og røre. De tydelige mavemuskler var mere end bare markeret, som man også kunne fornemme musklerne i hans arme.

Mitrazapine lo let af hans ord, som hun sad der, lænet godt tilbage og nød udsigten. Som Philotanus kort fik blottet en del af maven, fik hun en hurtig forsmag på hvad der gemte sig under. Selvom musklerne tydeligt kunne ses, selv når tøjet dækkede, var det helt bestemt langt bedre uden tøj. Som så meget andet.
"Åh, lad mig omformulere; At du smider tøjet tager jeg gerne som en del af din betaling. Så let ønsker du da heller ikke selv at få det..?" sagde hun, som hun da gik ud fra, at han ikke ville klage over at få mere ud af sit besøg, end bare at afklæde sig. Hun ville da næsten være lidt skuffet, hvis det var tilfældet.

Skjorten blev smidt og Mitrazapine lod blikket dale med hans hænder, ned mod buksekanten, som hun næsten så en anelse forventningsfuld ud. Han fortsatte ikke og hun skulle lige til at blive lettere skuffet, men det fik hans ord da ændret på. I stedet smilede hun lidt mere, som hun sendte ham et lidt drillende blik.
"Og gør hvad?" Spurgte hun, ikke fordi hun ikke var klar over hvorfor, han havde spurgt, men fordi hun da hellere ville høre ham bede om det. Alligevel lagde hun sin hånd i hans og rejste sig. Hun skubbede skoene af med fødderne og trådte tættere på. Som hun slap hans hånd igen, lod hun fingrene stryge op over hans arm, op over skulder og kraveben, og derefter ned over maven. Det sitrede næsten i hendes fingre, så meget mere hun havde lyst til at røre og det kunne samtidig ses klart i det blik, hun holdt i hans. Men hun gjorde ikke mere, ikke før han havde bedt om det.

Det var tydeligt, at Mitrazapine ikke søgte hans blik mere, men i stedet fulgte hans bevægelser med fingrene. Det gjorde bestemt ikke noget, som hun jo havde bedt ham om at klæde sig af og derfor ville det være underligt, hvis ikke hun forsøgte at følge med i hans langsomme måde at smide tøjet på. De havde vel ikke travlt? Der gik dog heller ikke lang tid, før at hun valgte at omformulere sine ord, som man kunne spore et glimt i hans blik, der var fæstnet direkte imod hendes. Han lo ganske let. "Let er ikke ligefrem min kop te.." drillede han retur, som han vendte blikket imod teen foran hende. Han havde endnu ikke drukket meget af sin vin, eftersom hun havde bedt ham om at smide tøjet, som han nu ikke havde noget imod.

Nok var han blevet bedt om at smide tøjet, men han var stadig en fri sjæl, så han behøvede ikke nødvendigvis at følge hendes ord, selv ikke hvis det ville bære frugt noget hurtigere. Desuden så havde hun jo lagt op til noget, så hun kunne ligeså godt tage del i det. Hun prikkede til hans lyst, som hun forsøgte at tvinge ordene over hans læber. Hun var bestemt en udsædvanlig kvinde, der godt kunne lide at holde magten i sine hænder. Alligevel formåede han at få hende på benene, som han hjalp hende op, da hun lagde hånden i hans. Han valgte dog først at kysse den, før han trak hende på benene. "Du skal selvfølgelig hjælpe til" svarede han med et nik, som han slap hendes hånd og fulgte hendes hænders vandren med blikket. Philotanus endte dog med at skubbe hendes hænder længere ned for at hjælpe hende med at løsne rebet, som holdte bukserne op.

Det lod til at Mitrazapine gættede rigtigt, da hun gik ud fra, at Philotanus ikke foretrak det helt let. Noget der tydeligvis gjorde hende godt tilfreds. Hun tog det ikke kun som en opfordring til at fortsætte på samme måde, men en mindre indbydelse til at drille lidt mere. Pirre lidt mere. Hvilket hun bestemt heller ikke regnede med, at han ville brokke sig over. I hvert fald ikke alt for meget, men måske det kom an på hvor længe hun havde tænkt sig at blive ved.
Philotanus svarede, omend ikke helt så detaljeret, som Mitrazapine måske havde ønsket, men det gik da an. Hun tog sig god tid, som hun lod fingrene stryge ned over hans mave, men den gode tid faldt vist ikke i hans smag, idet han endte med at skubbe hendes hænder længere ned.
”Så ivrig du er,” sagde hun, inden hun skævede ned mod det reb, som hun alligevel gav sig til at løsne uden tøven.

Mitrazapine lod den ene hånd blive ved hans buksekant, som hun lige stak et par fingre i og hev lidt ud. Som hun rettede et noget så lystigt blik mod hans igen, løftede hun den anden hånd op til sine læber. Hun strøg sig over læberne, inden hun stak den våde tunge en smule ud og lod fingrene glide ned over den. Kun for at give ham et billede af hendes tunge mod hans manddom, da hun førte hånden ned til hans buksekant igen, skubbede hånden ned i bukserne og tog fat om ham, med et godt, fast greb.
”Fortæl mig, Philotanus. Skal jeg hjælpe lidt mere til?” Spurgte hun hviskende, som hun endnu ikke begyndte at bevæge hånden, men kun havde taget fat om ham. Hun skulle da lige se hvor ivrig hun egentlig kunne gøre ham.

Det var lidt som om, at Philotanus kunne fornemme på hende, hvad hun gerne ville have ham til at udtryke. Derfor var det også meget nemt for ham at gå udenom det, men samtidig give hende en lille smule af det, hun faktisk bad om. Men det gav ham vel stadig også lov til at skubbe hende en smule i den retning, hvor han gerne ville have hjælp. Det kunne ske, at hun gerne ville have ham til at sige ordene først, men i stedet valgte han at sende et lysten blik i hendes retning, som hun gav udtryk for hans iver. "Hvordan er andet muligt med et sådan selskab?" spurgte han lysten, som han sendte hende et drilsk smil. Mon ikke Mitrazapine var udmærket klar over sin ynde og derved også gjorde alt for at bruge den imod ham. Ellers ville hun næppe forsøge at lokke ham, som hun havde gjort lige siden han var dukket op faktisk. Philotanus lo ganske let, som hun alligevel begyndte på at løsne rebet, som holdt hans bukser oppe.

Blikket vandrede ned imod hendes fingre, som hun lod til at pirre ham yderligere ved at lægge op til noget og så alligevel ikke. Hun var tydeligvis midt i en leg med ham lige nu, som han mødte hendes lystige blik. Han blev dog hurtigt sulten, som hun fugtede sine fingre på en sådan måde, at han umuligt kunne tænke i andre baner end den, hun ønskede han skulle. Dernæst handlede hun hurtigt, som han så en smule overrasket på hende, da hun lige pludselig fik fat. Han lod dog ikke til at trække sig, men valgte blot at opmuntre hende med sit blik. Berøringen var nok til at afføde en let bevægelse i hans bukser, som han lænede sig frem og pressede læberne imod hendes. Først da det blev afbrudt besvarede han hendes spørgsmål. "En hjælpende hånd vil blot fremskynde det, så hvem har nu travlt?" lo han ganske let, som han løftede sine hænder og placerede en finger under hendes hage og den anden om hendes hofte for at trække hende helt til sig.

Mitrazapine trak let på skuldrene, som svar til hans spørgsmål. Hun kunne jo ikke være uenig i, at hun helt bestemt var værd at være ivrig efter. Hun var udmærket godt klar over sin egen ynde og lagde heller ikke det mindste skjul på, når hun brugte den til at få hvad hun ville have. I dette tilfælde ville hun da hellere end gerne have Philotanus.
Selvom hun egentlig ikke havde i sinde at fortsætte, før han havde svaret, kunne hun alligevel ikke lade være med at bevæge hånden lidt, stadig med det faste greb, hun havde om ham. Måske hans opmuntrende blik gjorde hende mere tilbøjelig til at blive ved, eller måske det var det alt for behagelige kys, som hun ikke tøvede det mindste med at gengælde. Hun holdt det med vilje ikke længe. Han skulle jo ikke have sin vilje alt for ofte.

Som fingeren blev placeret under hendes hage, løftede hun automatisk hovedet en smule.
”Kan du bebrejde mig for at være lidt ivrig efter at røre? Du er jo bestemt ikke ubehagelig at kigge på,” sagde hun og skævede lige kort ned af ham. Hun fortsatte den rolige bevægelse med hånden, lige indtil han trak hende helt tæt.
”Men hvis det var hentydning til, at jeg skulle stoppe, så…” Smilede hun, som hun slap sit greb. Hun trak ikke hånden til sig, men flyttede den i stedet til kanten af bukserne, så hun kunne skubbe dem ned over hans røv, som hun tog sig den frihed at rage lidt på, på vejen.
”Så kan du vel give mig en hjælpende hånd med kjolen?” Nu var det jo ikke fordi hun ikke selv kunne binde den tynde snor i ryggen op, men hun ville da hellere give ham muligheden for at pille lidt. Håret var sat i en lidt løs fransk fletning, så det ville i hvert fald ikke være i vejen. Måske kun et par vildfarende totter.

De rosende ord blev muligvis kun sendt i hendes retning for at overbevise hende om at give efter. Mitrazapine havde selv lagt op til det og nu forventede han faktisk at det ville ske. Særligt da hun valgte at gribe fat om ham på den måde, så skulle der vel umulig særlig meget overtalelse til, før  at hun ville overgive sig? Alligevel lod hun til at skulle overtales bare en smule mere, som hun dog holdt fat i ham og bevægede sig let, så var det ikke rigtig nok følte han ikke selv. Philotanus tog sig derfor hurtig den frihed at møde hendes læber for at trække hende tættere til sig og måske pirre hende til at gøre et ihærdigt forsøg på at få ham til at sige tingene højt. Han mumlede dog let, brummede også en smule i halsen, som hun var hurtig til at slippe læberne igen. Mon det var så dårligt? Det tvivlede han faktisk selv på, men han skulle nok overbevise hende om at fortsætte snart igen.

Philotanus måtte møde hendes blik for at sikre sig, at han havde læst hende korrekt. Der var ingen grund til at hun lagde skumle planer uden at han kunne se det i hendes blik. Det var jo heller ikke en dårlig ting at møde hendes blik, når hun fortsat havde tøj på. Nok kunne han fornemme hendes skikkelse, men altså.. Han ville da gerne have en klar ide om hvordan hun så ud under tøjet. Han gispede dog ganske let over hendes behandling over hans lem. Grebet var bestemt fast og velkommen, som blikket fortalte det hele, da de så hinanden i øjnene. ”Så sandt som det er sagt” lød det en smule selvsikkert fra hans mund, selvom han godt var klar over at kroppen var ung at se på og at det muligvis ikke passede med den erfaring han kom med. Lige nu var det en god ting, at hun brød sig om det, hun så. Han nåede ikke at gribe hendes hånd, som hun havde givet udtryk for at ville stoppe, før det var for sent og hun slap. Han så ikke vitterlig tilfreds ud, som han allerede var godt tændt over den faste berøring. Philotanus lo dog, som hun flyttede hånden imod hans røv og skubbede bukserne ned over den. Hun tog sig mange friheder lige nu, det var meget rart. Som hun omtalte sin kjole, nikkede han. Dertil valgte han dog at placere en hånd imod hendes skulder for at få hende til at vende sig om, imens at han selv vrikkede sig ud af sine bukser, trådte ud og sparkede dem hen ved siden af sofaen. Så førte han hænderne langsomt ned over hendes ryg, trak lidt i snoren, før at han begyndte at løsne den ganske let. Philotanus trådte helt op til hende, for at placere læberne imod hendes bare skulder og dernæst lade sit lem prikke til hende bagfra.

MItrazapine morede sig gevaldigt over det utilfredse udtryk, hun så hos Philotanus, da hun valgte at slippe sit greb om ham og han ikke nåede, at stoppe hende. Det var jo ikke fordi hun ikke havde fanget, hvad han egentlig gerne ville have hende til. Det var bare lidt sjovere at irritere ham, se hvor langt hun kunne tillade sig at gå, før han ville blive ivrig nok, til bare at tage fat. På den anden side vidste hun godt, at blev hun ved for længe, kunne det ende direkte modsat. Måske ville han blive træt af hendes endeløse lege og gå. Men det var heldigvis ikke tilfældet endnu.

Hun mærkede det lette skub mod skulderen og trak så hænderne til sig, for derefter at vende ryggen til ham. Hun drejede hovedet til siden, for at holde et skævende blik mod ham, som han gav sig til at løsne snoren. Der skulle ikke meget til, før den blev løs nok til at hun kunne skubbe den ned over skuldrene. Kjolen gled ned over hendes overkrop, men stoppede ved hofterne, hvor den sad lidt tættere. Et nydende suk undslap hendes læber, idet hun mærkede hans mod sin skulder og dernæst hans mindre diskrete måde, at prikke til toppen af hendes balle på.

Hun rykkede sig kun en lille anelse væk fra ham, da hun stak fingrene i kjolekanten og skubbede både den, og trusserne under den, ned over hofterne og røven. Så pressede hun den nøgne balle helt tæt ind til ham igen. Hun førte hænderne lidt bagud, for at fange hans. Hans ene hånd hev hun lidt op og lagde mod sine ribben, så hun kunne lade den glide op mod et bryst. Hun placerede hans anden hånd mod sin hofte, hvorfra hun, i takt med den første hånd, lod den glide hen over og derefter ned mellem sine ben. Kjolen lod hun ligge omkring sine ankler indtil videre, som hun så ingen grund til at træde ud af den endnu.

Der var tydeligvis én som insisterede på at lege bare en smule med ilden, som Mitrazapine tydeligvis nød at pirre ham på den måde. Han kunne sagtens tage det, men følte ikke at han behøvede skjule sine tanker for hende. Hun havde selv været meget åbent omkring sit ønske, så derfor kunne han vel også være det? Med tiden ville han nok være tilbøjelig til at tage fat og måske endda tvinge hende, hvis hun slet ikke udviste nogen interesse, men havde vækket den hos ham, så hun havde muligvis gang i et meget farligt spil lige nu. De orange øjne fulgte hendes bevægelser lystent, som han glædeligt ville tage fat i hende og tvinge hende til at tage fat i ham.

Fingrene strejfede hendes ryg ganske blidt, imens at han løsnede snoren og lod kjolen slippe sit greb omkring hendes krop. Den var muligvis tætsiddende og derfor skjulte den ikke meget for ham, men han ville stadig gerne være have mulighed for at røre ved huden og ikke blive forhindret af noget stof, der meget hurtigt kunne komme i vejen, hvis hun fik pirret ham nok. Philotanus fulgte kjolens bevægelser ned over hendes krop, som den dog stoppede ved hendes hofte, som han rev en negl ganske let over rygraden på hende. Han tog duften af hende til sig, som han førte læberne stille over hendes skulder og samtidig flyttede på hoften for at prikke til hende bagfra.

Mitrazapine fik ikke mulighed for at flytte sig særlig langt, som han dog var villig til at give hende plads, da hun lod til at skubbe kjolen længere ned over sin krop, blot for at blotte resten af hendes bløde hud for ham. Han smilte ganske let, som hun pressede ballen imod ham og hurtigt fik ham til at bide sig i underlæben med et forventningsfuldt blik i øjnene. Så tog hun ellers kontrollen over hans hænder, som han lænede sig en smule frem for at røre så meget af hendes krop med sin, imens at han lod hende placere sine hænder. Den første chance for at gribe hendes bryst tog han meget hurtigt, som han meget ivrigt pressede brystet imod hendes krop. Samtidig fik den anden hånd mulighed for at vandre ned imellem hendes ben, hvor han uden tøven førte en finger imellem hendes læber. Berøringen var ganske let, imens at den anden hånd masserede hendes bryst mere intenst. Så placerede han igen læberne imod hendes hud og kyssede hende.

Det var måske en risiko at løbe, at se hvor langt hun kunne tillade sig at gå med sine drillerier, endnu mere fordi hun egentlig ikke kendte Philotanus. Kom det til stykket, var hun ikke et sekund i tvivl om, at hun ikke ville kunne forsvare sig det mindste, hvis han endte med at blive træt af at blive pirret. Til gengæld var hun ikke typen til at bekymre sig om den slags, ikke så længe hun stadig var under den ekstreme påvirkning fra de rusmidler, som hun indtog ved hver tår te. Mens trods de mange små drillerier, var der ingen chance for, at hun ville bakke ud i sidste ende og dermed tvinge ham til at tvinge hende.

Hun bed sig let i læben, som hun mærkede neglen rive let ned over ryggen og hans læber mod skulderen, idet han lige tog hendes søde duft til sig. Samme søde duft, der kom fra den honning hun altid kom i sin te. Til hendes nydelse, gjorde han ingen modstand, som hun førte hans hænder rundt på sin krop. Hun udbrød et gisp, idet han ivrigt lagde hånden mod hendes bryst, efterfulgt af et luftigt støn, som hun mærkede hans blide berøring mellem sine ben. Hun lænede hovedet tilbage, ned mod hans skulder og så drejede hun det let, for at få munden lidt tættere på hans øre.
”Er du bange for, at jeg går i stykker, eller er du altid så blid?” Hviskede hun smilende, idet hun slap hans hånd, der lå så fint mellem hendes ben og førte sin egen bagud, om mod hans balle, hvor hun tog fat og borede både fingre og negle i huden. Bare så hun kunne etablere hvor hård han havde lov til at være. Selv med hans intense massage mod hendes bryst, som hun til gengæld tydeligvis stadig nød, var det ikke nok. Det gjaldt også den alt for lette berøring mellem hendes ben.

De var bestemt fremmed til hinanden, men Philotanus havde bestemt ikke problemer med at indlede et sådan forhold til hende. Tanken om at det var hvad Orcus havde fået ud af det så mange gange før, fik ham blot til at smile, som han nød muligheden for bestemt ikke havde tænkt sig at spilde den. Måske det var derfor at han var forsigtigt, fordi han nødigt skulle skræmme hende væk med voldsomme og blodige lyster. Han kunne jo umuligt kende hendes præferencer, når de jo ikke kendte hinanden. Men hun havde stadig ikke problemer med at drille ham eller for den sags skyld pirre ham yderligere med den måde hun bevægede kroppen på og flyttede hans hænder rundt.

Duften var ganske sød og mild, som han aldrig mindes at have dufte en sådan duft på en kvinde før. Eller måske, men ikke ligeså kraftigt som hendes duft. Han lukkede stille øjnene, som hun førte hans hænder rundt på hendes krop. Han havde bestemt ikke noget imod at blive vist hen, hvor hun gerne ville røres, så længe at hun ikke brokkede sig, når først han tog, hvad han virkelig gerne ville have. Philotanus vendte blikket imod hendes, som hun lænede hovedet tilbage imod hans skulder. Ordene fik ham til at trække let på smilebåndet, før at han bed tænderne sammen og valgte nive hende i skridtet. ”Hvem er nu ivrig?” hviskede han retur til hende, før at han åbnede munden for at bide i hendes hals og rive tænderne over den blottede hud. Han spændte i ballen, som hun borede neglene ind i huden. Hun var slet ikke bange af sig. Det var forfriskende, som han med sine ben spredte hendes ud og med vilje valgte at træde på hendes kjole for at skubbe hende forover. Så måtte hun skynde sig at gribe fat i noget, før at han slap hendes bryst og svang hånden imod hendes røv.

Mitrazapines kommentar lod til at virke, bare meget hurtigere end hun lige havde forventet. Det gav et lille gib i hende, som hun pressede ballen endnu hårdere mod hans underliv og udbrød et lidt overrasket, lidt smertefuldt, men utrolig nydende støn. Hun var da forberedt på, at han ville tage mere fat, men han tog det lige en tand længere, hvilket hun tydeligvis ikke have et problem med. Takket være den tunge påvirkning af rusmidler, gjorde det ikke så ondt, som det nok burde have gjort.
"Det er jeg," indrømmede hun halvt stønnene, som hun mærkede tænderne rive let over hendes hals, og selvom det nok ikke var nødvendigt at svare på. Trods hun oftest var rimelig tålmodig, for at kunne trække nydelsen ud så længe som muligt, var det en mindre udfordring denne gang. Han lod hende jo flytte rundt på hans hænder som det passede hende, og det tændte hende kun mere.

Han skubbede hendes ben fra hinanden med sine, men et øjeblik efter måtte hun træde lidt frem med den ene fod, for ikke at falde. Det gik bare ikke helt som forventet, da kjolen spændte ben for hende, som han stod på den og i stedet måtte hun slippe ham helt og i stedet støtte sig til sofaens armlæn. Et lydløst grin gled over i et lavt støn, som hånden ramte røven. Hun drejede hovedet, for at se sig over skulderen og mod ham, som hun let løftede det ene øjenbryn.
"Hvis du hellere vil have mig ned på alle fire, er sengen ned ad gangen til venstre," sagde hun, måske lidt opfordrende, som hun alligevel lige svajede lidt i ryggen og sørgede for at stritte lidt ekstra med røven, så han egentlig havde mulighed for at gå til den lige her. Trods hendes lille skikkelse, var hun stærk nok til at holde sig i denne position, hvis det var hvad han ønskede. Dertil også smidig nok.

Der var en tydelig reaktion i hendes bevægelser, som Philotanus ikke helt kunne lade vær med at smile ganske tilfreds over situationen. Han havde ikke gjort meget, men de var bestemt på rette kurs, som Mitra gjorde det klart for ham, hvad hun gerne ville have og hvordan hun ville have det, derfor havde han heller ikke problemer med at nulre sine fingre med hendes klit imellem. Han brummede ganske tilfreds, som han egentlig ikke besvarede hendes ord, eller blot gjorde det med sine hænder i stedet for sine ord. Hendes reaktion pirrede ham til at fortsætte og tage det skridtet videre, men han kunne ikke helt lade vær med at overveje, hvor langt han mon kunne skubbe hende og ud om hun ville kunne finde på at tigge om det, hvis det virkelig blev for meget for hende. Indtil videre havde han heller ikke problemer med at hun styrede hans hænder, så længe han kunne lege med hendes ben uden at lade hende tro, hun mistede kontrollen.

Så snart hun røg bare en smule fremad, placerede han solidt en hånd imod hendes balle for at gramse en smule på hendes faste runde bagdel. Han løftede blikket, som ellers havde hvilet imod hendes bagdel, da hun drejede hovedet og talte til ham. ”Straks videre?” pointerede han lystigt, som hun virkelig havde travlt. Mon der ventede flere kunder inden længe? Han havde dog ikke synderlig travlt, som han sagtens kunne forstå, hvorfor Orcus altid var væk så længe. Men som hun strittede med røven, valgte han at træde tættere på, for at placere sit lem imellem hendes ben uden at trænge ind i hende. Så løftede han hånden imod hendes ryg og rev neglene hele vejen ned over ryggen, før at han nev hende i ballen og skubbede sig ind i hende med et noget så tilfreds støn. Derpå flyttede han begge hænder imod hendes hofter, for at trænge helt ind.

Det havde vist ikke taget længe for Mitrazapine at vise, at hun hellere end gerne ville styre hvad der skulle ske. Det måtte vel være en del af den betaling hun havde ret til for sine rusmidler, også selvom det ikke var Philotanus, der skulle have glæde af dem. I dag var han intet andet end en budbringer for Orcus, men hun krævede ikke desto mindre en af sine sædvanlige betalinger og så måtte hun vel også bestemme hvordan det skulle gå til. I mellemtiden kunne man belejligt glemme, at hun mere eller mindre havde lovet ham noget lignende som tak og at han derfor måske havde lidt lov til at tage over.

Mitrazapine var ikke en robust kvinde, og derfor havde hun vel heller ikke meget valg, da hun var nødt til at læne sig forover og lægge hænderne mod sofaens armlæn. Hun kunne altid nægte, rette sig op igen og skubbe det i en helt anden retning, men hun havde jo samtidig svært ved at sige nej til den slags. Sådan som Philotanus pirrede hende, ville hun da ikke trække det endnu længere ud.
Der bredte sig et lystigt smil over hendes læber efter hans kommentar. Det var ikke fordi hun havde travlt, men det skulle da heller ikke være en hemmelighed, at hun virkelig havde lyst til ham. Det var altid lettere at trække tiden ud når de pirrende lege ikke gik ud over en selv og lige så snart hun mærkede hans lem farligt tæt på sit underliv, havde hun ikke lyst til at vente længere.

Som hun mærkede neglene hele vejen ned over ryggen, rettede hun sig lige lidt op, som om hun lydløst bad ham om at blive ved lidt længere. Hun blev dog straks distraheret, som han endelig skubbede sig selv ind i hende og der lød et helt tilfredst støn fra hende. Hun stak neglene i stoffet på sofaen og skubbede bagdelen endnu længere tilbage, endnu tættere på ham, hvis det da overhovedet var muligt. Hun ventede ikke på ham, før hun selv begyndte at bevæge sig, vrikke lidt med hofterne og selvom hun uden tvivl nød det, så var det ikke nok. Hun ville røre, kysse, bide, dufte.

Så hun rykkede hurtigt på sig, puffede til ham med røven for at skubbe ham et lille skridt bagud, og så rettede hun sig op, tvang dermed ham ud af sig. Hun vendte sig mod ham og lige som tidligere, lagde hun armene omkring hans skuldre og førte det ene ben op omkring hans hofte. Som hun spændte i lår og arme, fulgte det andet ben snart med og så låste hun benene i et jerngreb om ham.
”Tag mig hårdere,” bad hun hviskende, lige inden hun pressede sine læber mod hans i et noget grådigt kys. Derfra måtte Philotanus om hvordan han ville rette sig efter hendes ønske.

En sådan forretningsforbindelse ville han bestemt ikke lade gå sådan uden lige. Philotanus var allerede nu godt tændt over hendes frembrusende personlighed og hvordan hun ikke lagde fingrene imellem, hvad hun ville have ham til at gøre. Han skulle slet ikke spilde tiden på at gætte sig til, hvad hun ville have, når hun bare bad ham om at ændre stil, når det passede hende. Det var et forfriskende pust til de øvrige kvinder han havde lagt med og han måtte indrømme at hendes iver var begyndt at smitte bare en smule af på ham. Derpå blev berøringerne også langt mere grådig og krævende i forhold til hans lyst, i takt med at den steg og hendes krop og stemme bad ham om at fortsætte i lynets hast. Der var ingen fare for at det ville ende hurtigt, så hun skulle nok være i stand til at nå sit klimaks, måske endda mere end én gang, sådan som hun tirrede ham og pustede til ilden.

Neglene trak tydelige streger ned over hendes blege og bløde hud, som han tog et øjeblik for at nyde farven og mønsteret, der var skabt på hendes ryg. Derpå pressede han sig sultent ind i hende og udstødte et tilfreds og længselsfuldt suk. Han bed sig en smule i underlæben, som hun straks valgte at arbejde imod ham blot for at gøre hvert stød så dybt, som overhovedet muligt. Den nuværende position fik hendes indre til at spænde sig omkring hans lem, som han lænede hovedet tilbage og nød hvordan varmen bredte sig i hans krop. Orcus den lille slyngel! At han kunne have holdt hende skjult så længe var ham en gåde, men nu forstod han bedre, hvor tingene trak ud og hvorfor han altid var træt, når han vendte hjem med en leverance. Hun var en sulten og grådig kvinde! Himmelsk.

Skubbet med røven kom fuldkommen bag på ham, som han slog blikket ned på hendes slanke skikkelse og brummede ganske let, da hun tvang ham ud af sig. Hvad nu? Mitrazapine vendte sig rundt og lagde armen om hans skuldre blot for at løfte det ene ben. Hans hånd fulgte hurtigt ydersiden af hendes ben, som han greb fat omkring hendes lår og lod hende ’bestige’ ham, imens at der hvilede et noget så lusket smil på hans læber. Den kvinde var da forfærdelig forførende og hun vidste det! Det sidste ben fulgt med, som han plantede hænderne imod hendes bagdel og befamlede hendes røv noget så voldsomt. ”Så gerne” brummede han imod hendes hals, som han kun lige nåede at rette sig op, da hendes læber mødte hans. Imellem tiden rejste hans lem sig imod hendes underliv og prikkede til hende, som han bevægede sig væk fra sofaen imod den nærmeste væg, som han smed hende op imod og i samme sekund trængte dybt ind i hende. Han rev hende over ballen, som han bevægede underkroppen lystigt og ivrigt efter at trænge længere og længe ind i hende. Et dyrisk suk forlod hans mund, som han bed hende i læben.