
Blæksprutten 31.01.2020 15:36
Enzel kunne hurtigt konstatere, at Nicola ikke var lystig endnu, men det havde han heller ikke regnet med fra den endnu trætte panter. Det ændrede dog ikke på, at Enzel syntes at det var dejligt at lege med den, selv når tilstanden var blød. Han anede ikke at Nicola var SÅ frastødt af hans tilnærmelser, for Nicolas invitation til at Enzel kunne lægge sig ved siden af ham i den lille seng lagde jo op til mere – Tænkte han.
Han lagde sig ned tæt op ad ham, for ikke at ligge på kanten. Der var ikke meget plads i denne lille seng, men hvis Enzel havde givet dem dobbeltsenge, ville der ikke være plads til de andre få møbler, og desuden ville det lægge op til muligheden for, at de kunne snige elskere op. Eller hjemløse, for den sags skyld… Enzels bordel var ikke et hotel! Og pigerne her måtte bestemt ikke have elskere, selv udenfor arbejdstiden! Kun Nicola var lidt anderledes, da Enzel havde overvejede at acceptere hans følelser for ham… Det forpligtede jo til at Enzel skulle tage sig ekstra særligt godt af ham, have sex med ham regelmæssigt… Men uden at han nogensinde afslørede sin sande identitet overfor ham. Det var en alt for følsom information på ham, der ville kunne blive brugt imod ham og ødelægge hans liv og alt hvad han havde arbejdet på.
Han lovede derfor ikke noget til Nicola, andet end at han ville beskytte ham, så længe han var på bordellet. Men selvfølgelig ville Enzel da gøre lidt godt for ham, udover det sædvanlige.
”Det kommer.” Svarede han. Lavt, fordi han vidste hvor tynde væggene var, og hvor god en hørelse alle de andre halvdyr havde. Det var umådelig risikabelt, at Enzel havde fundet vej herop, men heldigvis behøvede han ikke at sige forfærdeligt meget, da hans ærinde ikke var at tale med Nicola.
Nicolas smukke, dejlige penis lå i Enzels hånd. Han gav den al den tid og kærlighed der skulle til for at han kunne få hvad han ville have ud af Nicola. Der var en livlig glød i de ellers kølige øjne, som var fastholdt mod Nicolas brune.

Vuze 31.01.2020 16:56
Mon Enzels tilnærmelser betød, at konflikten fra tidligere var glemt, og at han accepterede den undskyldning, som Nicola havde givet ham? Enzel virkede da i hvert fald ikke gal mere, vel nærmere tværtimod. Nu gjaldt det bare om ikke at gøre noget forkert, så han forhåbentligt ikke blev gal igen. Han blev nødt til at være noget mere forsigtig, når han sneg sig ud fra bordellet. Især hvis det blev en mere fast ting, at han skulle dele en seng med Enzel. Det her var ved at blive en ret kompliceret situation.. Måske det havde været bedre bare at tage skideballen tidligere i stedet for at tale Enzel efter munden med følelser og alt det der, men det var alt for sent nu til at trække i land.Det passede ham egentlig fint, at Enzel holdt sin stemme lav, så ingen af pigerne kunne høre dem. Det sidste han ønskede var at blive opdaget i sengen sammen med Enzel.
"Måske en større seng ville være en fordel" han smilede svagt for at vise, at det var ment mest i spøg. Ikke at han ville have noget imod det, men der ville næppe være plads til det på værelset. Man kunne da også håbe, at når hans egen seng var så lille, ville langt de fleste aktiviteter foregå i Enzels noget større seng.
Selvom han langt fra vidste, hvordan han havde det med situationen, fik Enzels berøringer langsomt skabt noget liv mellem hans ben. Hvordan skulle det kunne undgåes? Enzel vidste hvad han lavede, og for en gangs skyld var han endda tålmodig. Tøvende rykkede han hovedet frem, så han kunne hvile sin pande mod Enzels, mens et enkelt lavt støn forlod ham.
We were born alone
And we die alone
What a way to go
Blæksprutten 01.02.2020 22:25
Mmh. Løbende begyndte der endelig at ske noget. Han mærkede hvordan Nicola blev hårdere i hans hånd, og Enzel ville ikke lade den slippe, før han var sikker på at den var så stor den kunne blive. I forhold til Enzel var Nicola svær at stille tilfreds. Kun to gange havde han fået ham til at komme, og det var kun når han brugte hånden eller munden, og ivrigt arbejdede på at hjælpe ham mod klimaks.
Forsigtigt løftede han op i tæppet og kiggede ned til den. Nicolas lystige tilstand var den bekræftelse han krævede, og han betragtede det som en kompliment. ”Stor dreng, hm?” Drillede han, og slap igen tæppet, så der ikke længere var frit udsyn. Han stoppede også med at pine ham foran, blot så han kunne tage armene om Nicola og niveklemme hans unge, stramme mås, som han havde fået fornøjelsen af at beundre tidligere. Han satte sine velpolerede kløer i ham og sukkede længselsfuldt.
”Nicola…” Tav han lidt mere alvorligt, trods han ikke lod være med at klemme hans baller og pirre ham med neglene. ”Nu er du endelig inde i systemet og er begyndt at modtage kunder på daglig basis… Men… Vil du ikke hellere tilbage til de huslige pligter…?” Det var nok lidt et usexet spørgsmål på nuværende tidspunkt. Men der var som altid tanker og spørgsmål der plagede Enzel.

Vuze 01.02.2020 23:09
Endnu et støn forlod Nicola, som det var svært at nyde det fuldkommen, når han vidste, hvem hånden tilhørte. Men han gjorde da sit bedste. Han lukkede øjnene og forsøgte at fokusere på nydelsen. Det måtte være effektivt, for Enzels behandling fok efterhånden skabt mere og mere liv mellem hans ben.Måske han med tiden faktisk ville lære at nyde det, når Enzel faktisk prøvede at gøre det godt for ham først. Han behøvede jo ikke have nogle reelle følelser for bordelejeren for at kunne dele en seng med ham i ny og næ?
Han smilede en anelse akavet til Enzels kommentar. Det var da ikke første gang han hørte det, men derfor lød det stadig en smule underligt, når det kom fra Enzel. I det mindste slap han tæppet igen, i stedet for bare at sidde og glo på den måde.
Et overrasket støn kom fra ham, da der pludselig blev sat et par negle i hans baller. Det var ikke med sin gode vilje, men han måtte indrømme, at det ikke kun var en ubehagelig følelse.
Forbløffet så han på Enzel. Var det et reelt tilbud? Hele grunden til, at han var blevet ansat på bordellet var vel for at betjene kunder?
"Jeg ville ikke have noget imod, ikke at skulle være sammen med så mange forskellige" Han bed sig nervøst i læben. Var det her mon en form for test?
"Men jeg ønsker ikke, at pigerne skal tro, at jeg får særbehandling. Så måske nogle enkelte kunder? Mine faste kunder, ligesom obersten for eksempel?" Hvad var grunden til dette spørgsmål mon? Enzel virkede dybt seriøs, så det var næppe en eller anden syg form for joke.
We were born alone
And we die alone
What a way to go
Blæksprutten 01.02.2020 23:37
Årh. Hvad skulle alle de spørgsmål nu til for. Kunne han ikke bare svare ja eller nej? Enzel kunne godt regne ud, at Nicola forsøgte at finde ud af om han blev testet, og forsøgte at svare på en måde, som ville behage Enzel mest. At han sagde ja tak, ville glæde ham mest, for så var der ingen andre til at røre ved ham i løbet af dagen… Men han ville heller ikke kunne tjene særligt meget på ham. Det var godt nok spild af sådan et sjældent, attraktivt halvdyr…!
”Mh…” Brummede Enzel i et kort øjebliks utilfredshed, over at blive mindet om obersten. Han var selvfølgelig også en vigtig kunde, der betalte det ekstra, for at kunne få Holly, og nu Nicola præcist som han ville. ”Det… Du skal ikke tænke på obersten nu” Snerrede han ad ham og skævede søgende til siden, som havde han lige sagt noget forkert. Men i virkeligheden var det tanken om alle de summer penge han måtte vinke farvel til, og en utilfreds oberst, og andre utilfredse kunder, der netop havde oplevet det nye produkt og ville få det svært ved at nøjes. Der var jo det ved Nicola, at han var helt speciel og aldrig set før her i Dianthos. Altså et luksusprodukt, ligesom Enzel var opdrættet til at være, hvis ikke at Nicola faktisk overgik ham… Men han var også ufatteligt dejlig og uskyldig. Han kendte ham ikke, men af årsager kun Enzel kendte til, kunne han identificere med ham, og derfor sympatisere med ham. Han kunne sagtens holde af ham, og måske endda lære at elske, eller i hvert fald komme tæt på den følelse…
Lige nu var der dog kun frustrerede følelser. Det var ikke så fantastisk at være forelsket, som alle andre gjorde det til. Det var forfærdeligt! Han var paranoid, dødeligt jaloux og vred hele tiden… Og det værste var nok mistilliden til, at Nicola talte sandt, når han fortalte ham, at der kun var ham. Enzel havde bare svært ved at tro, at nogen kunne elske nogen så bitter og led som ham.
Han rømmede sig og talte igen lavt. Det skulle ikke undre ham hvis Coco inde ved siden af allerede havde hørt ham. ”…Jeg tænkte nu mere på det du sagde… Ude i køkkenet. Så…” Så? Hvorfor var det så svært? Enzel var vant til at bestemme, og det var klart det letteste at fortælle andre hvad de skulle gøre. Men at bede en dreng om hans ærlighed og spørge ham hvad han ønskede, var åbenbart svært. ”Jeg vil give dig lidt ro omkring dig, så du kun skal koncentrere dig om mig…”
Enzel havde fuldstændig smidt væk at det var Nicolas krop han brugte til afspænding. Straks slap han grebet i hans mås, som han havde borret sine negle hårdt ind i under hele det pressede øjeblik. Enzel var fristet til at rejse sig og bare gå, uden at høre Nicolas svar, for han kunne ikke klare det. Han kunne ikke klare svaret.

Vuze 02.02.2020 00:11
Hvorfor mon Enzel blev så sur over forslaget? Nicola havde jo kun forsøgt at komme med et foreslag, så Enzel stadig kunne tjene penge på ham. Reaktionen var ganske enkelt ikke fair, men nu havde Enzel selvfølgelig heller ikke vist sig som en videre retfærdig mand indtil nu.Han så ned i tæppet, mens han forsøgte at få styr på sine tanker. Selvfølgelig ville han hellere gøre rent end at ligge i med alverdens mænd og kvinder uden at have et valg, men han ville trods alt ikke risikere, at Enzel blev skuffet over ikke at tjene nogle penge på ham. Det var trods alt hans erfaring, at Enzels humør var lige så omskifteligt som vejret.
Et forstående ansigtsudtryk bredte ig over Nicolas ansigt. Så det var hvad Enzel havde fisket efter! Han vidste ikke helt, hvordan han havde det med det, men han følte ikke rigtig, at han kunne sige nej. Måske det kunne gøres på en eller anden snedig måde.
"Det ville være intet andet end fantastisk, hvis jeg kun skulle koncentrere mig om dig" lettere tøvende greb han ud efter Enzels hånd. Det var utroligt vigtigt, at han fik formuleret der rigtigt.
"Men jeg har været afhængig af, at andre tog sig af mig i så lang tid. Det ville være rart, hvis jeg kunne prøve at forsørge mig selv. Så vil jeg også kunne være sammen med dig uden at føle, at jeg udnytter dig" Han smilede forsigtigt til ham. Sandheden var, at han hadede at føle sig som et kæledyr, og at han var helt og holdent afhængig af, at en anden fandt ham interessant nok. Det var ikke noget værdigt liv.
"Så hvis jeg kunne tage blot enkelte kunder. Dem, som ikke er interesseret i pigerne, eller som vil betale ekstra mange krystaller for en eksklusiv oplevelse. Bare nok til, at jeg ikke føler, at jeg udnytter vores følelser"
We were born alone
And we die alone
What a way to go
Blæksprutten 02.02.2020 00:55
Stadigvæk overraskede det bordelejeren, når Nicola for anden gang bekendtgjorde sin kærlighed overfor ham. Og så endda… meget specifikt efter Enzels ord? Mon Nicola mente det på samme måde, og forstod at Enzel ønskede at de skulle være exclusive med hinanden? Altså at det skulle være slut med andre mænd? Enzels blik scannede ham fortvivlet, mens Nicola fangede ham i sit udspekulerede spind. Nicola holdt hans hånd. Det føltes mærkeligt, fordi det var så uvant for Enzel, men det var nu rart. Han turde ikke bevæge en finger, fordi han ville mærke efter så længe han kunne.
”Du udnytter mig ikke” Slog han fast, men tænkte sig lidt om en ekstra gang. Måske var det klogest ikke at trække Nicola helt ud af markedet. Men gradvist trappe ned på gæsterne, indtil de fandt alternativer i nogle af de andre meget skønne piger, der var her. Enzel gav sig, men det var ikke helt helhjertet ”Men hvis det er hvad du føler… Så gør vi det sådan. Indtil videre” Han trak på skuldrende i en ligegyldighed som om, at emnet kunne rage ham en høstblomst, men indeni ringede alarmklokkerne og hans tanker gik i panik over, at han ikke blot kunne kræve hvad han ville have af ham, og tvinge ham!
”Nå, glem det for nu. Kom her” Som altid, når Enzel bad ham 'komme her', flyttede han altid på ham, uden at Nicola havde nogen indflydelse. Han havde flyttet sin hånd fra Nicolas blide, lokkende hånd, og havde i stedet taget ham i hans arme i stedet, for at vende ham rundt med ryggen til ham. Således at Nicola lå tæt op ad væggen med kinden presset ind imod. Der var ikke meget plads, men Enzel havde også rykket sig helt tæt på, og gned sig opstemt mod ham med grove bevægelser. Han var allerede rimelig tændt fra før, men når han gned sig op af Nicola blev han hurtigt hårdere og mere klar.
Enzels ene hånd søgte ind til den lille flaske han nogle gange havde på sig, som han havde genfyldt med cremen, der skulle gøre det hele mere gnidningsfrit.

Vuze 02.02.2020 03:25
Det var et utroligt farligt spind af løgne, Nicola efterhånden havde fået lavet sig, men det havde været for sent at fortryde allerede første gang, han havde anerkendt Enzels følelser og påstået, at han følte på samme måde. Han frygtede, at han havde undervurderet, hvor kraftige følelser Enzel faktisk havde. Forhåbentligt ville de dø ud med tiden, når sensationen ved at have en halvdyrs panter til fuld rådighed var forsvundet.At få sin vilje nogenlunde var nok det bedste resuætat, som Nicola kumme håbe på, så han betragtede det som en kæmpe sejr, at Enzel gik med til aftalen for nu. Hvis han foreslog det igen på et senere tidspunkt måtte Nicola jo finde på en ny undskyldning til den tid.
"Tak, Enzel. Det betyder meget for mig" Måske han i det mindste kunne få noget positivt ud af Enzels følelser. Det ville da i hvert fald gøre det noget nemmere at acceptere, at de skulle dele seng, så snart Enzel lystede det.
Allerede første gang Enzel havde tvunget sig på ham, havde Nicola opfattet, at det var bedst ikke at gøre modstand, så han lod sig vende rundt uden nogen protester. Det var ubehageligt at ligge presset op ad væggen på den måde, mon han ville have et mærke på kinden, når det var overstået? Han kunne vel altid påstå, at det kom fra en kunde, hvis nogen spurgte ind til det. Det var ikke spor svært for ham at mærke, at Enzels begær langt fra var blevet mindre af den lille pause. Desværre var en god del af hans eget gået væk. Måske han kunne prøve noget andet, hvis det her med Enzel skulle blive en fast ting?
"Enzel" med vilje stønnede han navnet ud. Han var ganske erfaren i at foregive nydelse.
"Hvorfor tager du ikke tøjet af, og lader mig gøre det godt for dig for en gangs skyld?" Langsomt tog han hånden bagud i et forsøg på at liste den ind under noget af alt Enzels tøj.
We were born alone
And we die alone
What a way to go
Blæksprutten 02.02.2020 09:12
Nicola var ikke så lidt fræk at vælge at stønne Enzels navn, fornavn endda, når nu de var oppe på anden sal, hvor væggene var lidt tyndere, og derfor mindre lydtætte. Denne her hemmelighed imellem dem kom ikke til at vare særlig længe, hvis Nicola blev ved med at være så uforsigtig. Men på nuværende tidspunkt var Nicola bare dejlig, og det kunne være svært at bebrejde ham for at være overvældet over Enzels gnidninger mod ham.
Det gav Enzel et chok et øjeblik, at Nicola pludselig kunne finde på at spørge ham ind til Enzel manglende lyst til at smide tøjet. Indtil nu havde det virket som om, at der havde været en forståelse for hans grænser, og en respekt for hans privatliv. ”Du gør allerede det godt for mig nu?” Svarede han med en nysgerrighed over, hvad det var Nicola mon drømte om at gøre ved ham, som kun kunne gøres uden tøjet. Uanset hvor tiltalende svaret måtte blive, kom det ikke til at ske, dog. Måske en dag… Men Enzel stolede kun på Nicolas følelser for ham. Ikke hans tillid. Og så var der også det, at Enzel slet ikke ønskede at Nicola skulle se ham som et usselt halvdyr. Halvdyr var under mennesket. Og sådan havde det været i årtusinder!
”Jeg kan ikke lide at blive rørt ved visse steder, og jeg kan ikke lide at blive kigget på. Derfor har jeg altid tøjet på, og sådan forbliver det” Det var bedst at lukke for samtalen. Den var for farlig, og det kunne hurtigt udvikle sig til flere spørgsmål, som ville mistænkeliggøre ham. Og det var Enzel ikke interesseret i. Det var selvfølgelig en skam. Han ville da ønske at han bare for én nat, kunne opleve at være helt nøgen og lade Nicola røre ham og kysse ham hvor end det var tænkeligt. Men han ville ikke kunne leve med sig selv bagefter. Den gamle Percival var DØD, og nu levede mennesket Enzel i stedet. Og Enzel levede under respekt og langt bedre vilkår end Percival nogensinde ville.
Beslutsomt, i tanken om at denne her samtale var slut, hørtes proppen til flasken skyde af. Indholdet hældte han i sin hånd, og stak den ned under tæppet, og begyndte at det mod Nicolas sprække. Enzel gav sin fuld opmærksomhed til Nicolas snævre åbning, og bed sig spændt i læben over dette opslugende øjeblik, hvor Enzel kunne få lov til at være pervers, i stedet for at bekymre sig om sin egen hemmelighed under tøjet!

Vuze 02.02.2020 15:49
Det forvirrede Nicola, at Enzel faktisk sagde nej til at tage imod. Han havde da ikke haft noget imod det sidste gang, de havde været sammen? Der kunne selvfølgelig sagtens være sket noget siden da, men det virkede da ikke som om Enzel ellers havde ændret sig. Han ville aldrig lære at blive klog på den mand.Det var vel egentlig en ganske fin undskyldning, at han bare ikke brød sig om at blive rørt, men alligevel følte Nicola, at der lå noget mere bag det. Især fordi han lukkede emnet ned så hurtigt! Hvad mon, han skjulte, og mon det var muligt at finde ud af det på en eller anden snedig måde?
Den lange tankestrøm om Enzels mulige hemmeligheder bkev afbrudt, så snart Nicola hørte proppen på flasken, og kort derefter mærjede Enzels hånd ved sin sprække. Han havde hele tiden vidst, at det her var Enzels formål med det lille besøg, men alligevel kunne han ikke lade være med at spænde lidt op i kroppen. Han ville virkelig gerne have et overstået, så han tvang sig selv til at stønne kavt over behandlingen i håbet om, at Enzel ville opfatte hans lidt anspændte holdning som spænding. Forhåbentligt ville alt den snak de havde haft om følelser gøre, at Enzel ville være bare en lille smule blid. Ham havde haft mærker efter Enzels greb flere dage efter sidste gang. Det var selvfølgelig nemt nok at bortforklare overfor pigerne på bordellet og kunderne, men det havde været en pinagtig påmindelse hver gang ham havde set ned ad sig selv.
We were born alone
And we die alone
What a way to go
Blæksprutten 02.02.2020 19:30
Godt så. Det lød vist ikke til at Nicola havde nogle indvendinger, men Enzel havde nu også givet ham en årsag og havde givet udtryk for, at det ikke kunne laves om. Og Enzel var trods alt stadig funktionsdygtig, så Nicola havde ikke det store at klage over, vel? Han kunne også høre, hvordan Nicola pludselig begyndte at stønne luftigt i sine vejrtrækninger. Allerede, og det fik ham til at føle at han havde magten over hans krop, sådan som han kunne få ham til at nyde det og tigge efter mere med sin stemme.
Selvom det var en umådelig dejlig lyd, flyttede Enzel sin anden, ikke arbejdende hånd hen for at skærme for hans mund og lyden lidt. Men han kunne ikke finde på at lukke til. Han legede blot med de bløde læber, og sneg en tommelfinger ind, for at lege med hans våde tunge. ”Misser, altså. Du er noget følsom, er du ikke?” Fnes han håbløst over ham i en beskeden lattermildhed, som aldrig set før hos Enzel. Han havde ikke ladet sig selv le foran nogen før, men han havde heller ikke været underholdt på denne her måde før. Og Nicola gjorde ham vist i godt humør, foruden at han også tilfredsstillede hans andre behov. Han følte sig lidt utilpas over at være så blottet overfor ham, men det var noget han prøvede at vænne sig til. Langsomt.
Hvis Nicola håbede på blidhed, ville han nok blive skuffet. For Enzel kunne godt lide at være led, når han var opstemt. Og han var meget opstemt lige nu, efter at have tænkt på Nicolas nøgne krop så længe. Det skulle gerne gøre lidt ondt på ham selv også, og så ville han gerne høre Nicolas sang, som han ellers havde været sparsom med, da han tog hans jomfruelighed.
Hans hoved søgte mod Nicolas, og hans læber berørte hans ene plyssede øre med sine læber i et kys. ”Husk nu at ingen må høre dig” Hviskede han udfordrende til ham og nappede til øret med sine tænder. De flade af dem. Idet han havde sagt det til ham, trak han også sine fingre ud, og sprede ham i stedet, så han kunne gnide sig mod ham igen. Oliemixturen gjorde det dejligt og let som en leg, og han var ved at glide op i ham flere gange, men han nåede at stoppe sig selv. Han ville lege med ham først, trods alt.

Vuze 02.02.2020 21:07
Øhver enkelt lille lyd og dybe vejrtrækning som kunne høres fra Nicola var en kamp med ham selv. Han ville virkelig gerne have Enzel til at tro, at han nød det. Om ikke andet så for at holde sig på han gode side, for han havde jo tidligere vist, at han var ret ligeglad med om det foregik frivilligt eller ej. Desuden var det jo ikke nogen ret slem situation, sammenlignet med, hvad han havde oplevet ude i den lille hytte. I det mindste var Enzel da generelt nogenlunde sød ved ham.Efter endnu en god portion selvovertalelse, lod han tungen lege med tommelfingeren, som blev stukket ind i hans mund, lod tungen glide blidt op og ned ad den, så godt han nu lige kunne komme til.
Det var underligt, at høre Enzel le. Havde han overhovedet hørt det før? Normalt var bordelejeren så seriøs, ja nogle gange endda grænsende til skræmmende, ellers var han flirtende, når han skulle forhandle med en kunde. Men latter var Nicola ret sikker på, at han aldrig havde hørt fra ham. Mon han havde været dybt i vinflaskerne igen?
Han nikkede svagt for at gøre det klart, at han nok skulle være så stille som muligt, han havde jo heller ikke selv lyst til at blive opdaget.
Hver gang Enzel var ved at glide op, holdt Nicola vejret, men hver gang trak Enzel sig tilbage. Hvorfor denne leg, kunne han ilke bare se at få et overstået! I et forsøg på at lokke Enzel til endelig at støde til, stønnede han ganske lavt, og pressede sig godt bagud lod ham, som om han slet ikke kunne vente med at mærke ham igen.
We were born alone
And we die alone
What a way to go
Blæksprutten 02.02.2020 21:49
Da Nicola pludselig svejede i ryggen, var det helt uforberedt, at Enzel i en bevægelse gled helt op i ham, og han slap et overrasket ”Ungh!” fra sin mund. Et støn, der kunne have gået galt, hvis ikke han nåede at trykke sin mund lukket ind mod Nicolas umådeligt plyssede, bløde øre. Han lukkede øjnene og måtte sunde sig lidt, inden han lige så stille og roligt accepterede, at det var slut med at pine og drille Nicola. Nicola ville åbenbart ikke hans drillerier meget længere, og nu hvor Nicola endelig havde fået ram på ham, måtte han hellere give efter for hans, såvel som sine egne lyster. Forsigtigt bevægede han sig i gang, og det blev noget mere forsigtigere end han havde regnet med. Men ååh, det føltes rart at være ét med ham, holde om ham og stønne med ham.
Enzel lagde sin krop fuldstændigt langs med Nicolas spinkle, yndefulde krop. Hvis Enzel havde været nøgen sammen med ham, havde de lignet hinanden meget, næsten søskende, med deres skikkelser og deres mørke hår og haler, kun med hudfarven som kontrast.
”Åååh Nicola” Lød det dæmpet fra Enzels mund, der endnu var begravet i Nicolas manke af krøller. Det var så let at stønne hans navn, for når man nød det så godt, kunne man slet ikke tænke på ydmygelsen ved at lade sig selv gå fra forstanden. Nicolas bløde ører og hale, der kildede mod hans ansigt og hans krop gjorde ham sindssyg efter mere, mens hans hoftebevægelser lod han så vidt muligt følge Nicolas krop. Om han kunne mærke på ham at han ønskede mere, eller om det gik for hurtigt.
Som en selvisk elsker, nød han faktisk godt af at have sex med ham på lige vilkår, for en sjælden gangs skyld.

Vuze 02.02.2020 23:19
Det var faktisk lidt sjovt, at kunne overraske Enzel, så han nær var ved at miste kontrollen. Nicolas forholdsvis begrænsede erfaring taget i betragtning, var det da ikke helt dårligt gået, at han kunne få en erfaren mand som Enzel til næsten at bryde de formaninger, som han selv lige var kommet med.Han havde lidt frygtet, at når han sådan "snød" Enzel til at trænge op i ham, ville det betyde, at Enzel enten trak sig ud i ren protest eller ville blive pigefornærmet. Det lod dog heldigvis ikke til, at nogle af delene var tilfældet, så Nicola kunne ikke lade være med at sukke lettet.
Det kom faktisk ret meget bag på Nicola, at Enzel var så blid i sin behandling. Det var en kærkommen forandring, og det gjorde det jo næsten ligefrem behageligt. Selvfølgelig forsøgte han at overbevise sig selv om, at han umuligt kunne nyde at blive taget af Enzel, men sandheden var, at han ikke længere behøvede tvinge sine lave støn frem, og han begyndte sågar at presse sig den mindste smule mod Enzel, hver gang han stødte op i ham, for lige at komme til at mærke ham lidt ekstra.
Følelsen af at være sammen med Enzel var, selvom det var overraskende behageligt, stadig intet sammenlignet med, hvor godt det havde været med Phillippe. Det havde jo næsten været magisk, men det var nok også et urealistisk mål at stille for Enzel, som han jo ikke havde den store interesse i at dele seng med til at starte med. Men det var da godt nok til, at der var kommet liv mellem hans egne ben igen. Hvis det ville være sådan her hver gang, kunne det måske ligefrem være, at han kunne tolerere at dele en seng med Enzel fremadrettet også.
We were born alone
And we die alone
What a way to go
Blæksprutten 03.02.2020 07:04
Når du det faktisk virkede for ham at tage ham blidt, ville han selvfølgelig ikke ruinere det, ved at blive hård ved ham. Ikke lige til at starte med. Han var nok lidt overvældet af, hvor godt sex også kunne være. For nok havde Enzel haft sex masser af gange, men det var primært med den samme mand, og dengang var hans rolle nok lidt ligesom Nicolas. Modtageren, egentlig. Han nød at det ikke var sådan længere, at han ikke skulle belaste sin krop på den måde mere, at han absolut ingen kontrol havde, og at han skulle ligge i sengen så meget, for at komme sig til næste omgang. Nu var det så godt nok Nicola der skulle igennem det, men nogen skulle det jo være! Og Enzel kunne ikke få sig selv til at smide tøjet, eller sin position, og desuden var Nicola også langt bedre til det end han var. Nicola nød det, denne gang uden tvivl. Der var i hvert fald sket en udvikling med ham, og det havde nok noget at gøre med, at han havde prøvet det flere gange, og med flere af kunderne nu... Han var vel faktisk mere erfaren end Enzel, når nu han tænkte over det...
Det fysiske tryk ved at arbejde, fik Enzels ivrige vejrtrækning til at være stønnende. Nicola nød det tydelig vis stadigvæk, og det virkede pludselig som om han skubbede sig tilbage mod ham nu og ville have mere. Han kunne nok ikke ødelægge det længere, så han kunne nok godt tillade sig at sætte farten op. Pludselig stoppede han og trak sig ud…
”Mh. Kom” Enzel åbnede sine øjne og løftede hovedet fra Nicolas hårpragt. Med sine hænder guidede han Nicola til at vende sig om mod ham, så Enzel kunne se på ham igen. Hans blik var stadig stålfast, men de virkede lidt mere ivrige end normalt.
Han fik flyttet Nicolas arme om sin nakke, og viklede hans ben om sig, så han kunne løfte ham op fra madrassen og med ryggen ind mod væggen, hvor Enzel, på hug i sengen trængte sig op i ham igen. Nok var han grovere i sine bevægelser, og mere krævende i sit greb om ham, men voldelig var han ikke.

Vuze 04.02.2020 04:25
Forvirret drejede Nicola hovedet for at se, hvorfor Enzel mon trak sig ud. Havde han gjort noget galt? For en gangs skyld havde han jo faktisk nydt behandlingen, og så stoppede han ligesom det var ved at blive rigtig godt! Det gav jo absolut ingen mening.Stadig forvirret fulgte han Enzels ordre, og lod sig vende om, så han nu så ham i øjnene. Det kunne ikke passe, at Enzel havde tænkt sig at stoppe, når han ikke engang var blevet fuldt tilfredsstillet, det ville i hvert fald være meget ukarakteristisk for bordelejeren.
Et udtryk af forståelse spredte sig over Nicolas ansigt, da hans arme og ben blev viklet rundt om Enzel. Det forklarede, hvorfor han havde trukket sig ud før. Igen blev Nicola imponeret over den ellers spinkle mands styrke, da han blev løftet fra madrassen og presset mod væggen. Nok vejede han ikke meget, men Enzel lignede ikke en, som havde voldsomt med muskler. Det gjorde ham kun endnu mere nysgerrig efter at se, hvad han mon gemte under tøjet, for noget kunne tyde på, at det var noget andet, end hvad han i hvert fald gik og troede.
Det var ikke helt så behageligt, som det havde været før, men det var stadig behageligt nok til at Nicola stønnede hver gang der blev stødt op i ham. Han var ikke i tvivl om, at pigerne på den anden side af væggen højest sandsynligt havde hørt dem nu, og der derfor egentlig ikke var nogen grund til at være stille, men alligevel pressede han sit ansigt ned i Enzels skulder for at dæmpe sine støn.
"Enzel" Han nærmest klynkede navnet ned i det bløde stof, som dækkede skulderen.
We were born alone
And we die alone
What a way to go
Blæksprutten 04.02.2020 21:19
Enzel kunne ikke undgå at bemærke hvordan Nicola blev uforstående, da Enzel havde afbrudt det fantastiske sex de havde gang i. Han lignede i hvert fald en, der frygtede at han havde gjort noget forkert, og samtidigt fandt han også hans blik tiggende og krævende efter mere. Han frydede sig for sig selv. Det blev ikke vist, men det kunne mærke i hans indre center som et lille adrenalinkick!
Så derfor, så snart han trængte op i Nicola igen, denne gang op ad væggen, var han gearet til at fortsætte sine bevægelser som før, bare mere ivrige og med mere energi. Han stønnede virkelig ikke med vilje, men han formåede at holde det på et dæmpet niveau. Håbede han. Men Nicolas stemme havde han ingen kontrol over. Han gav lidt op på at prøve at få Nicola stille, og reagerede først, da han for sit ene øre kunne høre sit navn blive klynket.
”Sh-sh-shh, Nic” Tyssede Enzel, noget mildere end man skulle tro, af en der også ønskede at deres forhold skulle holdes skjul på. Det var helt klart bedst at holde det privat, da ingen skulle kunne opsnappe at Enzels svaghed var Nicola. Han synes dog det var lidt smigrende, at Nicola følte behov for at kalde ham ved hans navn, når de havde sex. Så vidste man også, at han ikke var opslugt af fantasien om en anden. ”Her. Kys med mig, eller du må ned og bide i en pude.” Foreslog han underholdt, inden han lænede sig mod ham, og afventede at Nicola skulle løfte hovedet fra Enzels skulder og kysse ham. Optil stønnede han selv og lukkede øjnene igen, så han bare kunne nyde godt af Nicolas indre varme og stramhed. Det var yderst sexet, at han var så lav og sød, at han kunne holde ham oppe mod væggen og penetrere ham på den måde.

Vuze 05.02.2020 03:07
Mest af alt havde Nicola lyst til at stønne sin nydelse ud i rummet. Både i håbet om, at det ville give Enzel et godt ego-boost, men også fordi at han faktisk var begyndt at nyde det ret meget. Hvorfor han nød det så meget æige denne gang, var svært at sige. Jo, Enzel var en del mere blid, men bare tanken om at dele en seng med ham var ofte nok til, at en hver form for lyst forlod Nicola. Denne gang var der dog ikke den mindste mangel på lyst hos ham.Selvom han nød behandlingen, var det dog ikke ensbetydende med, at han havde lyst til mere end det, så da Enzel nærmest krævede et kys, tøvede Nicola. Selvfølgelig endte han dog med at presse sine læber mod Enzels, mens han klemte øjnene hårdt sammen, der var jo ingen grund til, at risikere at gør Enzel vred. Hurtigere end forventet vænnede han sig til kysset, og lysten fik overtaget, så kysset blev noget mere grådigt og krævende, samtidig med at han lystent stønnede mod Enzels læber.
Stille og roligt begyndte hans støn at blive højere og hans vejrtrækning hurtigere. Han forsøgte virkelig at gøre, som Enzel havde påbudt og dæmpe sig, men det var svært med den behandling. På en måde var det ham meget imod, at Enzel skulle tilfredsstille ham til sådan en grad, at han ville komme af det, og så endda uden yderligere berøring. Men han kunne mærke, at det ikke ville vare længe, hvis Enzel fortsatte med sine bevægelser.
We were born alone
And we die alone
What a way to go
Blæksprutten 05.02.2020 09:06
Nicolas underlige mission om at give Enzel et ego-boost var mere end vellykket. Enzel havde ellers ikke nogen problemer med selvtilliden, og faktisk ville mere selvtillid sikkert gå hen at blive skadeligt. Han levede i forvejen i en fantasiverden, hvor han var attraktiv for alle og ikke mindst sig selv. Hans yndlingsbeskæftigelse var at se på sig selv i spejlet og bruge lang tid og mange penge på de bedste produkter, smykker og dufte til sig selv. Nicola var også et luksusprodukt, og derfor også det bedste han kunne tilbyde sin krop.
Som befalet, var Nicola heldigvis ikke længe om at træffe beslutningen om at kysse Enzel frem for at bide i puden, og Enzel så frem til at blive kysset og lod sig pænt holde sig tilbage med selv at gå hen og stjæle kysset, selvom det var svært at vente. Lige til at starte med fremstod Nicola blot uerfaren og lidt som en dårlig kysser, sådan som han pressede sin mund mod Enzels, uden at vide hvad han ellers skulle stille op med dem. Det kunne ikke falde Enzel ind, at Nicola slet ikke havde lyst til at være så intim med ham. Han var så sikker i sig selv. Der var ikke andet for, end at han måtte tilgive Nicola for sin uskyld, og i stedet stå til ansvar og lære ham det, jo.
Nicola blev heldigvis hvor han var, mellem væggen og Enzel, da Enzel flyttede sin hånd op for at kærtegne ham kærligt. Hans fingre kørte omsorgsfuldt igennem totterne ved hans pandehår, der syntes at blive ved med at falde ned under de hurtige bevægelser som Enzel gjorde i ham. Som en god læremester, satte han stemningen, inden han indledte med blide kys, hvor tungen havde et forsigtigt samvær med Nicolas, og hvor der så vidt muligt var plads til at komme til for deres stønnen. Nicola lod til at følge hurtigt med, så kysset optrappede ret hurtigt, og pludselig var Nicola noget mere styrende. Enzel var forbløffet over hans pludselige iver, og kunne på en måde rigtig godt lide det. Sådan som Nicola gjorde krav på ham og lystede sådan efter ham, kunne Enzel ikke holde sig tilbage meget længere.
Og ville det ikke bare være smukt, hvis de kunne komme samtidigt? Det dirrede i Enzels krop, for at han kunne få lov til at snappe ud fra sine hensynsmæssige hoftebevægelser, og i stedet behandle Nicola med den hårdhed det krævede, for at han kunne nå sin klimaks. Nicola lod til at være tæt på i hvert fald. Stønnene virkede mere bønfaldende og anstrengt under kyssene, så Enzel måtte trække sig, og tilbyde ham sin skulder i stedet, så han kunne koncentrere sig om sin opgave. Det var Enzel der havde magten til at få Nicola til at komme nogenlunde når han ønskede at han skulle komme. Han flyttede derfor hånden fra Nicolas kind og flyttede den ned mellem hans ben, hvor han kunne tage om ham og gnide ham som det passede ham. Der var udsigt til at ruinere hans dyre silketøj, og Enzel skænkede det en kort tanke, men kunne ærlig talt ikke få sig selv til at opgive det han havde med Nicola lige nu, for at klæde de mange lag klædestykker af.
Enzels stød gik hen og blev nådesløse, og han måtte presse sig godt ind til ham, så Nicola ikke blev skubbet væk af bevægelserne. Det var meget muligt at Coco lå derinde på den anden side af væggen og ikke kunne sove for den voldsomme, åbenlyse banken ind mod væggen, men hun havde garanteret flyttet sig ind at sove hos Holly allerede. Enzel havde ikke haft overskudet til at lytte efter hendes skridt. Han var alt for optaget af sin elskede Nicola.

Vuze 05.02.2020 20:10
Lige så snart kysset blev brudt, begravede Nicola endnu en gang ansigtet i stoffet på Enzels skulder. Selv stoffet gjorde ikke noget for at stoppe hans støn, som efterhånden var gået hen og minde mere om anstrengte klynk. Han havde opgivet alle forsøg på at dæmpe sig, han havde slet ikke selvkontrol nok til det, og desuden sladrede de rytmiske bump mod væggen om, hvad der foregik på det lille værelse. Han ville uden tvivl nok få mange skæve blikke fra pigerne på bordellet de næste par dage.Det blev næsten for meget, da Enzels hånd begyndte at gnide ham. Han borede fingrene hårdt ned i Enzels skuldre i et forsøg på at bevare bare en lille smule kontrol, men han var på en uundgåelig vej mod at blive kubbet helt ud over kanten.
Det gjorde ondt, da Enzels bevægelser pludselig blev en del hårdere. Under mere normale omstændigheder, ville Nicola sikkert have hadet behandlingen, og smerten den medførte ville have dræbt alt liv mellem hans ben. Det var dog langt fra tilfældet nu, han var allerede alt for langt væk i nydelsen til, at smerten kunne rive ham tilbage, tværtimod skubbede det han endnu hurtigere mod kanten. Han stønnede, klynkede og vred sig så meget, som han kunne komme til.
Nærmest desperat klamrede han sig til Enzel, som nydelsen langt om længe fik overtaget, og han med et langtrukkent støn kom. Hele hans krop rystede og dirrede, og han havde knapt nogen kontrol over den. Han trak vejret dybt, mens han forsøgte at få nogenlunde styr på sin krop igen. Havde det ikke været fordi han på en eller anden måde formåede et holde arme og ben viklet rundt om Enzel, ville han højest sandsynligt været væltet ned, hvis ikke Enzel gjorde noget for at holde ham oppe.
We were born alone
And we die alone
What a way to go
Chatboks
IC-chat▽