Hvad hun sagde fik ham til at smile lidt skævt, nærmest en smule beskedent til trods for at det jo sådan set var hvad han havde ment. Det lå ikke naturligt til ham at føle sig bedre end andre - og det var da også mere kompliceret end som så. Samtlige drømme han havde om sin fremtid inkluderede bare Laurenne - det kunne han ikke gøre for. Det blev da også kun til en kort nikken som bekræftelse på hendes ord, inden han i stedet hengav sig til kysset. Han kæmpede ikke imod hendes hånd, som greb fat i hans, da han stadig ikke ville risikere at gå over hendes grænser. Alligevel blev resultatet da hun rykkede på sig, at han lod hænderne bevæge sig rundt om hendes hofter mens hans egne rullede under hende i en bevægelse han ikke selv havde kontrol over. 

Han vippede hovedet en smule bagud et øjeblik da hun fik fat i hans hår, men der gik ikke længe inden det søgte frem igen for at kysse hende. Hænderne på hendes hofter gled nedover hendes bagdel, som han let, men sikkert, trykkede ind imod sig mens underlivet gjorde endnu et rul, der nærmest sendte strøm ned igennem ham. Han brød kysset, men holdt ansigtet tæt ved hendes; øjne lukkede mens han lod alle dufte og lyden af deres åndedræt fylde hans bevidsthed. 

Til at starte med sad hun helt stille, og lod Merric stå for de rullende bevægelse. Sådan som de var trykket mod hinanden, formåede han at ramme et eller andet med de rullende bevægelser, og hun blev nødt til lige at genvinde kontrollen, før hun lod ham gøre noget, som hun senere ville fortryde. Det varede dog kun et kort øjeblik, og lige så snart hun følte sig i kontrol, begyndte hun at matche hans rullende bevægelser, mens hun sørgede for også at presse sig godt ned mod ham hver gang muligheden bød sig. Imens slap hun grebet om hans hår med den ene hånd, så hun kunne komme til at trække underkjolen en anelse op, så hendes bagdel blev blottet for ham.

Kysset varede alt for kort tid, men da han brød det tog hun muligheden for at lade læberne undersøge huden på hans hals, op over kæben og op til hans øre. Hun bed ham blidt i øreflippen og stønnede lavt og nydende i hans øre. Hans tydelige iver havde ændret lidt på hendes plan, så nu skulle hun for alvor have sat ild under hans nydelse, derfor greb hun fat i hans ene hånd og placerede den på sit bryst. Derefter lod hun sine egne hænder glide op under hans bluse, så hun kunne trække den af ham og derefter begrave neglene i hans skulder.

Pladsen i bukserne blev mere og mere trang i takt med at Merrics vejrtrækning blev tungere og hans bevægelser lidt mere intense. Han sukkede nydende over gengældelsen af de rullende bevægelser og desperationen for at mærke hende rigtigt voksede kun i ham. Han lod hænderne glide ned over det øverste af hendes lår da kjolen blev skubbet op og bevægede dem så ellers tilbage henover hendes bagdel, hvor der nu ikke var stoffet imellem dem hænderne og hendes hud. Hele hans krop skreg efter mere, men han tvang sig selv til at tage det langsomt.

Han holdt vejret et øjeblik, mens hun nappede ham i øreflippen og hjalp så til med hurtigt at få skjorten af ham, selvom det betød han ikke kunne blive ved med at kærtegne hendes bryst. Da han mærkede neglene bore sig ned i hans hud måtte han også slippe et støn, som han dog hurtigt valgte at kvæle ved at kysse hende grådigt igen. Han kærtegnede hendes hofte med den ene hånd, inden han så bevægede den ned til sine egne bukser for at kunne løsne dem en smule. Han kunne ikke rigtigt komme til at få dem af når hun sad henover ham, men bare det at løsne dem gjorde allerede underværker. Ganske kort gik der da også kun inden hænderne igen gik på eventyr. Den ene henover hendes bagdel igen mens den anden søgte op langs hendes side for til sidst at kærtegne hendes bryst endnu engang.

Laurenne lagde hovedet tilbage og stønnede nydende, da han førte hånden tilbage til hendes bryst. Hvis hendes plan ikke smart lykkedes blev hun nødt til at trække sig, fristelsen til at trække bukserne af ham, så hun kunne mærke ham rigtig var efterhånden ved at blive for stor. Det var kun fordi hun var så optaget af at bevare sin magt over ham, at hun holdt ud. Hvis han en dag endelig skulle have lov til at tage hende, skulle det være af en virkelig god grund, og at hjælpe hende af med en potentiel ægtemand var simpelthen ikke grund nok!

Hendes hænder gled ned af hans ryg og ned under hans buksekant. Neglene trak røde striber efter sig, og hun glædede sig allerede til at høre ham bortforklare dem, hvis de skulle blive opdaget. Hænderne blev dog kun under hans buksekant et kort sekund. Desperate tider krævede desperate metoder, så hun fjernede hans hånd fra brystet, tog greb fat i kanten af underkjolen og hev den over hovedet. Med det samme lænede hun sig frem og kyssede ham krævende. Hendes spil byggede trods alt på, at han skulle tro, at han kunne få hende, og han var trods alt ikke så dum, at hun ville kunne blive ved med at drille ham uden at tilbyde den mindste smule som gengæld. Han skulle helst ikke opfatte, at hun manipulerede ham trods alt.

Merric var klar over, at han virkelig var nødt til at slå koldt vand i blodet og gerne hurtigt. Godt nok var han en mand der ikke ligefrem holdt sig tilbage når det kom til seksuelle udskejelser, men dette var nyt for ham. Laurenne plejede slet ikke at lade ham nå så langt som de allerede var og overvældelsen gjorde noget ved ham, som han slet ikke kunne styre. Bevægelserne fra hans underliv blev mere insisterende og nu hvor bukserne var løsnede en smule kunne han mærke så meget mere. Det sendte også en ild igennem ham at mærke Laurennes negle bevæge sig ned over hans ryg og det fik ham til at stønne igen. Hun gjorde stadig ikke anledning til at han kunne få bukserne af, hvilket et eller andet sted frustrerede ham. Hurtigt blev han dog distraheret, da hun endte med at tage kjolen af. Betaget kiggede han på hende inden han lænede sig frem for at møde hende i kysset.

Hænderne gik på opdagelse henover hendes nu nøgne ryg og han brummede af begær mens fingerspidserne nænsomt fulgte hendes rygsøjle, først op til hendes nakke og så ned igen indtil han kunne presse hendes lænd ned imod sig. Det at hun sad over ham gav hende så meget mere kontrol end han selv havde og det betød bare også at han nu var tæt på at miste den helt. Det gav et ryk i hans hofter som fik ham til at stønne igen inden han så ellers desperat prøvede at trække vejret dybt for ikke at give efter for følelsen der gik igennem ham. Det ville dog ikke vare længe nu inden det ville være umuligt.

Hun kunne mærke, at Merric efterhånden måtte være tæt på. Der var egentlig ikke mere hun kunne gøre, så hun nøjedes med at følge hans bevægelser, og da han pressede hende ned imod sig sørgede hun for at vugge godt med underlivet. Bonussen ved det var, at han igen ramte det der rigtig gode sted, som sendte små lyn af nydelse igennem hende og gjorde hendes vejrtrækning overfladisk. Hun kagde armene rundt om nakken på ham, og kærtegnede hans skuldre med fingerspidserne. Nu var det egentlig bare om at vente og håbe på, at han snart ville overgive sig.

Hun var ikke det mindste i tvivl, da Merric endelig tabte kampen mod sig selv. Hun var heller ikke spor i tvivl om, at det langt fra måtte være hans stolteste øjeblik. Hun så på ham, med et påtaget overrasket og lettere skuffet ansigtsudtryk.
"Merric! Allerede!" Der var en snert af bebrejdelse i hendes stemme. Selvfølgelig fuldkommen påtaget. "Vi var jo lige så godt i gang" Hun lettede sig en smule, så hun kunne svinge benet hen over ham. Uden at se på ham greb hun sin underkjole og trak den over hovedet, inden hun satte sig så hun sad med ryggen skråt mod ham.
Han skulle føle, at det var hans egen skyld, at han ikke fik lov til at tage hende, nu hvor hun havde "givet ham lov".

Endelig skete det. Laurennes bevægelser imod ham, hendes kærtegn og lyden af hendes åndetræt skubbede ham over grænsen og med endnu et par markante ryk i underlivet og et mere ukontrolleret støn havde Merric tabt kampen mod sin krop. Det var alligevel noget der ikke var sket for ham på denne måde i flere år, ikke siden denne slags følelser i kroppen havde været noget nyt. Det var også med skam i blikket, at han efterfølgende så på sin søster. "Undskyld," hviskede han, vel egentlig både til sig selv og hende.  

Han rykkede en smule på sig efter Laurenne flyttede sig og slog ellers blikket ned i gulvet mens hun tog underkjolen på igen. Dernæst bevægede hans blik sig ned mod hans eget underliv, hvor en plet allerede havde formet sig på buksen. Det kunne han dog ikke bekymre sig om nu og i stedet drejede han sig for at kunne lægge en forsigtig hånd på Laurennes skulder. "Lulu, jeg er ked af det... Jeg blev overvældet. Du... Du har aldrig vist dig sådan for mig før." Hans stemme var stadig påvirket af hvad der lige var foregået med en let stakåndethed - og en stor mængde skam. "Jeg kan gøre det godt igen." Han lænede sig lidt frem for at kysse hende på siden af halsen, i tvivl om det overhovedet var i nærheden af at kunne veje op for noget som helst.

Det var et held, at hun sad med ryggen til Merric, for hun kunne ikke holde et triumferende smil tilbage. Det havde var gået efter planen! Merric var tydeligvis utroligt ked af habs "uheld", og endnu mere over, at det virkede til, at han havde såret hende. Hvis hun havde været alene ville hun nok have grint af, hvor latterligt nemt det havde været. Men for nu var det vigtigt, at hun holdt masken.
"Det var jo det, du ønskede dig, var det ikke?" Hun snøftede en enkelt gang, som om hun bar på nippet til at græde.
"Nu taler du til mig, som om det jeg gjorde, var forlert. Jeg ville jo bare gerne gøre dig glad"

Hun rykkede sig væk fra ham, da han kyssede hende på halsen. Dog kun lige nok til, at hans læber ikke længere rørte hende. I stedet vendte hun sig om, så hun kunne se på ham med fugtige øjne.
"Hvad vil du gøre for at gøre det godt igen?" Hun var reelt nysgerrig. Hun havde ikke fået gjort noget ved sine egne lyster, men hun var ikke sikker på, at det ville være en god ide, at lade ham tage hånd om det. På den anden side.. så længe han ikke fik noget ud af det, kunne det vel stadig som betragtes som en "straf". Hendes blik gled ned til denn våde plet i hans bukser. Den var vel næsten en straf i sig selv, men det var slet ikke nok.

"Du gjorde intet forkert," skyndte han sig at sige, nærmest med desperation i stemmen. Det sidste han ville have var, at hun skulle tro at noget af hvad hun havde gjort var forkert. Det var bare ham, der tydeligvis ikke havde kontrol over sin egen krop i nærheden af hende. Tanken om at han nu både havde skuffet og gjort hende ked af det var slet ikke til at bære. "Det er mig, der ikke vidste hvor påvirket jeg ville blive." Det burde han faktisk have vidst. Han vidste jo hvor lidt der skulle til før han fik umådeligt lyst til hende, bare ved nogle af de blikke hun kunne sende, så selvfølgelig ville han hurtigt blive overvældet når han rent faktisk fik lov at komme så tæt på, og så på den måde han lige havde været.

Han lukkede øjnene og knyttede hånden i skuffelse over sig selv, da hun trak sig væk fra hans læber. Som hun vendte sig rakte han en hånd ud for at stryge den igennem hendes hår, nærmest helt afhængig af at røre hende nu hvor han havde fået lov før. "Hvad end du har brug for." Det var farlige ord og det vidste han jo egentlig også godt. Under normale omstændigheder ville det heller ikke være en vending han nogensinde brugte til sin søster, for han vidste hvor krævende hun kunne være. Lige nu kunne han bare langt fra tænke klart. "Jeg vil ikke efterlade dig skuffet," tilføjede han så og søgte endelig hendes øjne.

Det var efterhånden svært for hende at holde masken, sp hun vendte ryggen til ham igen, og tog hånden op til munden, som om at skulle kæmpe for ikke at begynde at græde. Sandheden var dog, at hun brugte hånden til at skjule sit triumferende smil. Det var utroligt, at hun havde så meget magt over ham, at hun kunne pirre ham ind til han faktisk ikke kunne holde mere og derfor endte med en pinlig plet på bukserne, og så stadig overbevise ham om, at det var ham, som havde gjort noget galt!

"Jeg ved ikke hvad jeg har brug for, jeg ville bare være sød ved dig, og nu.." Hun slog ud med armene, og rejste sig op med et tilpas frustreret ansigtsudtryk. Han skulle selv have lov til at komme med et forslag til, hvordan han kunne gøre det godt igen. Der var jo intet sjovt ved bare at beordre rundt med ham.
Hun sukkede dybt og gik hen til en skærm som stod i hjørnet af rummet, så hun kunne få noget tøj på igen. Allerede inden hun var kommet hen til den begyndte hun at hive underkjolen op, så hendes bagdel og det nederste af ryggen blev blottet for ham, inden hun forsvandt om bag skærmen. En del af hende ønskede, at han ville få lidt rygrad og komme ind til hende bag skærmen, men ligen nu virkede han alt for ynkelig til at vise nogen som helst form for beslutsomhed.

Blikket blev sænket igen i det samme Laurenne rejste sig op og Merric brugte et kort øjeblik på lige at samle sig en smule. Det nyttede ikke at han lod sig slå alt for meget ud af det hele allerede. Han sad trods alt på hendes værelse og var nødt til at tage stilling til hvad han skulle gøre af sig selv før eller siden. "Du var fantastisk ved mig," sagde han lavt inden han endelig så op igen for at følge hende med blikket. Det var umuligt for ham at fjerne øjnene fra hende igen og da særligt da hun endnu engang tog underkjolen af. En dyb vejrtrækning senere rejste han sig op. Det var langt fra en rar følelse stadig at være fanget i bukserne, men af en anden grund end tidligere. Der var bare ikke rigtigt noget han kunne gøre ved det lige nu. 

"Undskyld, Lulu," gentog han mens han lidt tøvende bevægede sig i retning af skærmen hun stod bag. Han holdt sig dog på den anden side af den, selvom han endte med at gå helt hen til den og endda lægge en hånd op på toppen af den, så han halvt om halvt kunne læne sig imod den. Ikke at han lagde ret meget vægt i og mest af alt gjorde han det da også bare for at forsøge at overbevise sig selv om at tage den lidt med ro for ikke at gå helt i selvsving. "Jeg vil gerne vise dig, at jeg kan mere end det her." Han følte det virkelig som et stort slag på hans ære hvad der lige var sket. "Vil du ikke nok lade mig bevise det?" Han var nået til et punkt hvor han også godt selv kunne høre hvor ynkeligt og desperat det lød, men det var også sådan han følte sig. 

Et kort øjeblik pausede Laurenne da hun hørte, at Merric rejste sig. Hun stod med underkjolen næsten trukket helt af, men hun trak den endnu ikke af, for kom Merric om bag skærmen, ville hun lagde kjolen falde på plads igen. Det skete dog ikke, så i stedet trak hun kjolen helt over hovedet, og kastede den over skærmen, så den forhåbentligt ville ramme ham. Bare for at give ham lidt til fantasien, ikke at hun midtænkte at det ligefrem var noget han manglede, taget i betragtning af hvor meget af hendes krop han allerede havde fået lov til at se.

Hun greb fat i en kjole, i noget tykt, blødt mørkerødt stof. Den var noget mere behagelig end alle hendes andre kjoler. Den viste ikke hendes former nær så meget fordi den var så løs, men den gav tilgengæld et fint kig til hendes bryster.
"Det kan du jo sagtens sige, men du har ikke gjort noget endnu udover at undskylde" Hun var lidt splittet. På den ene side var det meget nemmere for hende, hvis han blev ved med at være så slap og nem, tilgengæld var det sjovere, og ærlig talt mere tiltalende, hvis han lærte at tage, hvad han ville have. Eller i hvert fald forsøge.
Hun trak kjolen over hovedet, og trådte frem fra bag skærmen.
"Så vis mig, hvordan du har tænkt dig at bevise det" Hun lagde armene over kors og så afventende på ham.

Kjolen fløj over skærmen og nærmest af refleks greb Merric den i luften. Han kunne ikke undgå at knuge stoffet en smule og gjorde ellers en grimasse i ren ærgrelse over hvad der lige var sket. Lige nu priste han sig faktisk lykkelig for at skærmen var i mellem dem, så Laurenne ikke kunne se udtrykket i hans ansigt. Et kort øjeblik lænede han panden lidt ind i mod skærmen, men ellers stod han stille og lyttede til lyden af stof der blev trukket henover Laurennes krop. Han kunne stadig se hende for sig, nu på en anden måde end han havde gjort tidligere da han havde den større viden om hvordan hun så ud. Det gjorde hende kun mere fantastisk i hans tanker.

"Du trak dig væk," mindede han hende stille om. Han havde ikke kunne gøre så forfærdeligt meget når hun nu havde valgt at gå væk fra ham og han ikke ville risikere at gøre noget hun ikke ville synes om. Måske det også netop var fordi hun var hans søster, at han var ekstra påpasselig. Som om hans moral virkelig forsøgte at stoppe ham en lille smule. Desværre havde den åbenbart ikke helt magten.

I det samme hun trådte frem slap han taget i underkjolen og vendte blikket mod hende. "Lader du mig?" Han spurgte mens han trådte tættere på hende og rakte ud for at kunne stryge en hånd gennem hendes hår. Trods den efterhånden lidt ækle følelse i bukserne lykkedes det ham at finde fokus helt på hende og med hånden der før havde bevæget sig gennem hendes hår vippede han hendes hoved lidt på skrå for at gøre plads til at kunne komme til at kysse hendes hals. Så kunne det godt være at han havde fået sin udløsning, men det stoppede ham virkelig ikke fra bare gerne at ville være så tæt på hende som muligt. Om det kun var hende der fik noget ud af det havde han gjort det alligevel.

Laurenne lagde godt mærke til, at underkjolen faædt mod gulvet. Så han havde stået med den i al den tid hun havde brugt på at skifte tøj? På en eller anden måde var det en anelse ynkeligt. I det mindste havde han da bare stået med den, hun kunne komme i tanke om mange andre ting, som havde været markant ynkeligere. Men nu vidste hun selvfølgelig ikke, hvad han lavede, når han var alene. Ikke at noget ville komme bag på hende, hun havde ikke ret høje tanker om sin bror.

Det var fristende at afvise hans tilbud, og smide ham ud af værelset. Efterlade ham med sin skam og følelse af, at han havde svigtet. På den anden side.. hun havde efterhånden pint ham i meget lang tid, og hun havde aldrig ladet ham komme tæt på. Desuden var hun ikke den mindste smule i tvivl om, at hun havde ham i sin hule hånd. Så kunne det mon skade at få lidt nydelse ud af ham? Så længe hun bare holdt nogen grænser overfor ham.
Hun sukkede lavt, da hun mærkede hans læber mod halsen.
"Så lad gå da" Hun greb fat i hans hånd og bakkede over mod sengen. Hun havde ikke tænkt sig at hjælpe ham på nogen måde. Han måtte selv tage føringen og vise, at han faktisk kunne finde ud af noget.
"Så længe du ikke skuffer mig igen"

Det var svært for ham at skjule lettelsen over, at hun ikke bare afviste ham. Det var da også i frygten for det at han havde været så hurtig til at bevæge sig tæt på i håb om at det ville give hende endnu mere lyst til at lade ham gøre sit for at gøre det godt igen. Hun skulle ihverfald ikke tro, at fordi hans krop havde svigtet ham og var blevet hurtigt færdig så var han det også mentalt. Langt fra. Først og fremmest fordi han endelig fik lov, men bestemt også forbi han trods alt var vant til at den slags varede længere end det netop havde gjort. Normalt blev han ikke så hurtigt overvældet.

Uden tøven fulgte han med hende tilbage til sengen og endte da også med at lægge hænderne på hendes hofter for at få hende ned at sidde. "Jeg skuffer dig ikke," forsikrede han hende, delvist også for at prøve at booste sin egen selvtillid bare en smule. Han bukkede sig ned for at kysse hende på halsen igen og lod denne gang også læberne fortsætte ned mens hænderne strøg ned over hendes skuldre med intentioner om at trække kjolens ærmer med sig. Først dernæst satte han sig på sengekanten ved siden af hende for at kunne komme bedre til og flyttede ellers kyssene længere ned så snart hendes overkrop var blottet. En hånd hvilede på hendes talje og han kærtegnede den let med sin tommelfinger.

Uden den mindste smule brok lod hun sig skubbe ned at sidde på sengen. Hun var nysgerrig efter at se, hvad han havde tænkt sig at gøre, for det var ikke hendes plan, at han skulle få noget ud af det. I hvert fald ikke endnu.
"Bevis det overfor mig" Hun smilede for at tage spidsen af sine ord, han skulle jo helst ikke skræmmes så meget, at han helt mistede evnen og modet til at give hende nydelse. Hvis hun spillede sine kort rigtigt kunne det måske blive en tilbagevendende ting, at han kunne bruges til noget hurtig tilfredsstillelse uden hun behøvede at skulle tænke på at han også skulle tilfredsstilles.

Hun strakte halsen og sukkede let, da hun mærkede hans læber. Hun havde ikke tænkt sig at hjælpe ham, men hun havde bestemt heller ikke tænkt sig at modarbejde ham lige nu, så han fik lov til at skubbe hendes ærmer ned, så hendes overkrop blev blottet. Det var jo ikke fordi der var noget, som han ikke havde set før.
Hun kunne lide, hvor hans kys var på vej hen, men det var svært at finde en måde at sidde på, hvor han også ville have fuld adgang. Nu var det hendes egen nydelse det handlede om, så det skulle helst være så godt som muligt. Derfor endte hun med at skubbe ham blidt væk, så hun kunne rykke sig længere ind på sengen og ligge sig ned.

Merric nikkede til hendes ord. Han havde bestemt i sinde at bevise det, for han kunne slet ikke holde tanken ud om hvor lidt hun måtte tænke over ham lige nu. Desuden var han bestemt interesseret i, at hun skulle vide hvor meget godt han kunne byde hende, når nu hun endelig lod ham. Så kunne det godt være at det hele kom af, at han havde en ubegribelig lyst til hende, men han havde også lyst til at gøre hende tilfreds. 

Et kort øjeblik lod han sig selv betragte hende igen, da hun lagde sig ned på sengen, men han lod der ikke gå længe inden han selv rykkede på sig for at komme tættere på hende igen. Han lod sine læber møde hendes, mens han tog fat i kjolen for at trække den helt af hende og måtte så slippe læberne endnu engang for at nå det sidste stykke. Hænderne lod han glide op ad hendes ben på vejen tilbage op og begyndte så at plante små kys på den bløde hud på hendes mave. Selvom hans krop endnu ikke var klar på at blive opstemt i samme grad som lige før allerede var den dog begyndt at sitre en smule. Hans hjerte hamrede ihverfald derudaf og det var bestemt med samme iver som tidligere, at hans hænder kærtegnede hendes lår. 

En sjælden nysgerrighed var sprunget frem i Laurenne. Efterhånden var hun  sjældent videre nysgerrig fter at se, hvad en mand kunne. Selvfølgelig nød hun akten, men det var oftest ikke nydelsen det gjorde, at hun trak en mand med ind på sit kammer. Det var utroligt hvad mænd ville gøre for lidt kærlig opmærksomhed. Det gjaldt som sådan også Merric. Men nu havde hun pint ham så længe, og han virlede så ivrig efter at give hende noget, så ja, hun var faktisk en anelse nysgerrig.

Uden at bryde deres kys løftede hun kroppen en anelse, så han kunne trække kjolen af hende. Rent instinktivt skulle hun til at trække ham tilbage, da han brød kysset. Det var jo helt nyt, at han faktisk fik lov til at se hende nøgen. Hun nåede dog at stoppe sig selv, så i stedet lagde hun bare hovedet tilbage og nød hans kærtegn. Et lavt støn undslap hende endda, da han kyssede hendes mave.
En hånd blev placeret på hans hoved, hvor den legede lidt med hans hår. Hun var utålmodig, så hun pressede blidt på hans hoved, og spredte benene for ham. Han måtte vel vide, hvad hun ville have ham til, han kunne umuligt være helt uduelig.

LUKKES GRUNDET INAKTIVITET