Alianne_ 22.09.2019 22:05
"Ah, ja, den slags ændrer ens liv gevaldigt, har jeg ladet mig høre," kommenterede Zirra, da vingerne kom frem.
Hun var ikke synderligt påvirket af dem. Efterhånden var hun begyndt at finde det nemmere for sig selv og sit helbred at antage, at hendes samtalepartnere ikke var mennesker, for det lod hende tage forholdsregler i sine handlinger, der ikke ville blive kompromitterende, hvis den hun talte med, viste sig at være engel, eller værre: Dæmon.
Med det sagt, var vinger stadig et sjældent syn, og hun holdt sig ikke tilbage fra at beundre deres skønhed.
"Jeg er bange for, at De er stødt på et helt almindeligt menneske, hr. Tordenklinge," svarede hun med en smule latter i stemmen, fra det smil hun havde fået ved at se på vingerne. De var nu smukke.
"Jeg har kun sølle 27 år bag mig, og ikke de mest begivenhedsrige. Standard kriger-familie, som jeg sagde før. Eneste pige i flokken, skuffet far - De må have hørt den slags flere gange end De kan huske med Deres udvidede levetid. Må jeg være så fræk at spørge Dem om Deres alder?"
Zirra måtte indrømme, at hun var fristet til at fortælle mere om sig selv, blot for at få mere ud af Valkar. Han virkede interessant, og selvom han sikkert var en person, Lyset allerede vidste nok om, havde han vagt hendes interesse.
Især ville hun stadig gerne have ham til at indrømme, at han havde brugt magi på hende. Men hun havde givet et løfte, og ville ikke af egen fri vilje afsløre, hvad hun arbejdede som over for en, som hun ikke vidste om hun kunne stole på.
☽✧ I'm stronger, when I bleed ✧☾