Et skridt på vejen fremad

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 19.04.2019 14:44

Et håb brændte i Valkars hjerte, at det atter kunne blive mellem dem som det havde været den nat, og måden Netrish havde sagt hans navn pustede atter til den flamme, for dernæst at forsøge at kvæle den. Det var var ham svært at sætte sig ind i hendes sind, at se hvad der foregik hvad der præcist nagede hende.
Hvor meget end han frygtede at hun ej havde fået nok tid, måtte han sande at han behøvede mere vished om hvor de stod. "Hvilke spørgsmål byrder dit sind Neelah?" blidt kærtegnede han hendes hånd, som han forsøgte at bringe hende tryghed. "Hvilke mål taler du om?"
Han havde en bange anelse om at hun mente at hun ej blot kunne være den anden kvinde, men ligeså ikke kunne tage sig til tåls med at der skulle være to fruer af Opalslottet. Bevares mange ville finde det besynderligt, men på det punkt kunne andres agtelse være ham ligegyldig, hans hjerte elskede to kvinder, hvorledes kunne det være forkert?

Azurian flyttede lidt utilfredst på sig, som han kunne mærke Valkars frustration. "Så så du lille" hviskede Valkar stille som han putteden den lille mellem nogle skind, den lille dreng liggende indenfor arms længe af dem begge.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 19.04.2019 16:21

Netrish greb strammede sig kort i et ængsteligt klem, og hun fugtede læberne med et tænksomt udtryk. "Jeg ved jeg ikke kan.. vil lukke mit hjerte igen, men.. jeg ser ingen måde at fortsætte min pligt på uden, og-" hendes ord stoppede som de blev fanget i halsen. Hendes øjne gled i mens Valkar puttede Azurian, og som hun drog en ånddræt for at fortsætte, skælvede det svagt "Jeg frygter.. at jeg ikke kan fortsætte. Jeg kan ikke vende tilbage til det liv jeg levede før" hendes frie hånd knyttede sig om kanten af hendes kappe.

"Jo mere jeg ser tilbage, jo mere.. indser jeg, at jeg ikke levede, ikke rigtigt, og jeg huskede.." hun sank en klump og hendes stemme faldt til en hvisken, knap til at høre for regnen der hamrede mod teltdugen "Jeg huskede et andet løfte jeg afgav.. Jeg svor mig liv til Kiles tjeneste, men.. Jeg gav også et løfte om at leve et godt liv". Om det var et løfte der nogensinde var afgivet, var væk i tidens sand, men Netrish var i det øjeblik ikke i tvivl om, at det var en ed hun havde afgivet hendes mentor på hans dødsleje. Han ville have budt hende leve vel.

Langsomt åbnede hun øjnene halvt, og de fandt Valkar igen. "Jeg er ked af jeg ikke har alle de svar du søger endnu, men.. Jeg ved at jeg ikke kan være din første, ej heller din anden frue. Jeg kan ikke gøre min pligt fra Opalslottet, men jeg er heller ikke villig til at give afkald på dig" hun knugede hans hånd tæt "Jeg ved jeg ikke kan bede dig vente på mig heller, for jeg ved ærligt ikke om jeg vil få muligheden for at vende tilbage" hendes ansigt så pint ud som sandheden endelig nåde frem "Med alt hvad Ordenen har gjort i Kiles navn, og hvad end der kommer til at ske efter de er besejret... Det er min opgave at rejse Gudindens navn for den korruption" hun lod ordrene hænge i luften. Hun var ikke i tvivl om Valkar ville vide hvad det betød, og faren derved.

For første gang i sit liv, frygtede Netrish at dø.

You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 19.04.2019 21:32

Så snart at at Azurian var sendt mod drømmenes rige, var Valkar atter ved Netrish side, hans hånd om hendes. "Jeg- Jeg tror at jeg forstår. Dit syn er ændret på hvordan verden er, eller rettere kan være, så at vende tilbage til hvad der var før kan ej lade sig gøre?" Tilbød han som forklaring og trøst, før hun fortsatte og han vendte tilbage til at blot lytte, omend hvor svært det var at fange hendes ord for verdens lyde omkring dem, holdt han sit fokus for lige nu var hendes ord alt der betød noget for ham.

"Neelah dit liv stadig langt, du har stadig tid til at gøre dit liv godt" tilbød han som hans hånd fandt hendes med et klem. Valkar tvivlede på hvad han ellers kunne gøre for hende, hvor meget han end ønskede at gøre kunne han blot opfordre hende til at leve sit liv, men at gøre det til et godt liv, det lå i hendes hænder.

Med en slet skjult sørgmodig mine samlede Valkar mod til at give hende det svar hun fortjente og ej blot det han ønskede at give hende. "Dit liv er som Kiles forkynder, det ved mit hjerte jeg forstår dit løfte og jeg respektere det af hele mit væsen" lød det som hans hånd ligeså klemte om hendes, han ville savne at have hende nær, men en del af ham havde altid vidst at det nok ville ende således. "Men vid at så længe jeg kan åbne min dør for dig, er jeg villig til at åbne mit hjerte" blidt fandt hans fingre hendes hage, på trods af regnen og kulden var de stadig varme mod hendes hud. "Hvis nogen kan gøre det, er det dig Neelah, sig blot ordet og min hjælp skal være din"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 20.04.2019 12:41

Netrish bryn rynkede, kun for at glatte sig igen. "Mere.. som har jeg ikke set verden som den virkelig var før nu. Jeg har holdt mit skjold højt så længe, for at skærme mig for grusomhederne, jeg glemte der var andet" fortalte hun langsomt, som sandheden af ordrene gik op for hende, selv som hun sagde dem.

Valkars ord og nærhed varmede. Det var måske for første gang hendes lange liv kom hende til gavn, frem for blot at være en byrde, der lod hende se alle gå til Kile før sig. Hun mindedes de selvsikre ord fra en elver, der havde gæstet Valkars hus. Netrish havde vist sig så sikker på kvinden tog fejl, men nu? Nu så hun sandheden i de ord. Hvis alle hun holdt af var menesker, ville hun aldrig holde mere end deres minder, og det var ringe næring for et hungrende hjerte.

Netrish hænder samlede sig om Valkars, som hans sorgmodige tilbageholdenhed ikke gik hende forbi. "Sandt" ekkoede hun blot, og lod ham fortsætte. Hans ord varmede hendes hjerte, og hendes udtryk med det. "Valkar.." hands varme fingre mod hendes kolde hud fik hende til at sitre. "Du har gjort så meget for mig allerede, så meget mere end du nogensinde kan vide.. Og stadig tilbyder du at give mere.." hendes øjne blev våde, men inden tårene kunne falde, faldt hun ham i stedet om halsen, og begravede sig ansigt nær hans øre.

"Tak".

Det var et simpelt ord, men hun havde ikke andre. End ikke titusinde af landets bedste skjalde kunne sætte ord på den taknemmelighed og glæde der fyldte hendes bryst.

You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 20.04.2019 13:34

Valkar nikkede stille som hun uddybede, så det var i sandhed lykkedes ham at vise hende at der var mere til hendes verden end at bærer en maske. Hvor meget den end kunne føles som et værn mod grusomheder.

Det varmede hans hjerte at se hvordan hans ord bragte hende en form for vished, at selvom hun havde levet livet i selvvalgt mørke kunne hun stadig bringe lys ind i hendes liv. Et håb han havde at hun ville leve, om han selv skulle forsøge at trække det ind i hendes liv. Det fortjente hun. Om det betød at han skulle give slip på hende måtte det være således.

Som duften ah hendes hendes hår fyldte hans verden, lukkede han øjnene og for et øjeblik var der blot dem. "Neelah, vid at jeg ville gøre det igen og igen, mit hjerte byder mig det" forklarede han og knugede hende ind til sig, ligeglad med kulden og regnen fra den våde kappe omkring hende.
Hendes simple tak rungede med mere mening end de klogeste vismænd kunne begribe, kun for ham.
"Altid" hviskede han blidt i det spidse ører nær hans mund, hans ånde både varm og levende.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 20.04.2019 16:50

Netrish holdt tæt om Valkar, og hans ord rungede og resonerede i hende. Et svagt, lettet hulk forlod hendes læber. Altid. Hun ville aldrig have troet sådan et løfte før, men Valkar sagde det med så stålfast sikkerhed og vilje, at hun ikke kunne andet. For et øjeblik, som hun lå i Valkars favn, blød af hengivenhed, kunne hun ikke andet end tænke at der var en mening med det hele. Valkar havde levet et liv, og blevet sendt tilbage af Isari.. Med Kiles påbud. Han var ment til at frelse Netrish, og lede hende tilbage på den rette sti, så hun atter kunne tjene Kile. Det hele passede!

Efter at have lagt i Valkars farvn en rum tid, trak hun sig langsomt tilbage, men lod sine arme hvile mod hans. "Valkar.. Jeg har tænkt mig at rejse til Elverly. En af dine gæster, Efterårets Stemme, bød mig sin gæstfrihed, vidende jeg bære Kiles bud. Hun advarede mig mod at vise det, men... det er en vej ind" sagde hun beslutsomt, men et glimt af usikkerhed blomstrede i hendes blik inden hun kunne fortsætte "Det er også muligt jeg kan finde nogen der kendte min forældre, og kan fortælle om deres skæbne" tilføjede hun, men viste det nok var nært umuligt. At finde frem til en familie der havde mistet et barn, uden anden information end hendes ansigt og alder virkede umuligt i Netrish hoved. I sandhed, selvom elvere ikke var så talrig som mennesker, så ville det da stadig være et utænkeligt sammentræf, hvis hun skulle stød på nogen der kendte dem, som var villige til at tale med hende?

You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 20.04.2019 18:01

Blidt gled Valkars hånd langs elverens lokker, som hun lå i hans favn. Hvis han havde muligheden for det ville de forblive sådan, et, sammen i ro og tryghed. Men han vidste godt at det ikke kunne blive sådan, at holde på hende ville blot få hende til at visne, når tiden blev til det igen ville han se hende igen, det var han sikker på.
Guderne havde aldrig været tydelige deres hjælp med hans liv, andet end at sende ham tilbage som en engel uden årsag. Mon dette kunne være svaret? At han var sendt tilbage for at guide andre til deres vej? Valkar slog tanken hen, hvis det var svaret havde han ødelagt mere end han havde frelst.

"Det.. giver menig" Nikkede han kort, af alle steder hun kunne ønske at rejse hen var det første stop et hvor han ikke kunne beskytte hende "Hvis du kan få elvernes stemmer bag dig vil det i sandhed få Kiles navn til at lyde stærkere" bød han ind, elverne var dem der havde lidt mest under ordnen og ville give mening at få deres velsignelse hvis Kiles navn skulle renses.
"Åh, det ville være glædeligt!" lød det som Valkar lyste op, at finde hendes familie ville kunne bringe hende glæde han ej havde tænkt kunne lade sig gøre, hun var ikke bebyrdet med visheden om at hendes familie var død.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 20.04.2019 21:52

Netrish sank en lille klump der havde samlet sig i hendes hals. "Hvis de vil lytte.. måske. Men jeg tvivler på jeg kan få deres råd i tale, siden jeg kan så lidt af sproget" sukkede hun kort. Normalt var det ikke en ting hun brød sig om at tale om. En elver der ikke kunne elvisk - et væsen der ikke talte sit eget modersmål. Det var pinligt. Skamfuldt. Hun havde set blikket i Askfeys øjne, og den modvilje hun havde udvist, bare ved tanken om at skulle forme de krystallisianske ord i sin mund. Netrish forudså Elverly ville blive mere af samme skuffe.

Men Valkars glæde på hendes vejene skubbede de tanker til side. "Det.. Det ville det! At vide, bare noget om dem, og måske finde ud af hvad der hente.. Jeg forventer ikke det bliver glædeligt nyt, men det vil stadig bringe ro at vide med sikkerhed om de er gået til Kiles favn" sagde hun, og de blandede følelser i hendes stemme var mange. Hun var stålsat ja, men samtiddig tøvende, og fuld af så meget tvivl for hvad end fremtiden måtte bringe.

Hun gav Valkars arm et sidste klem, men i stedet for at trække sig, lænede hun sig ind, og gav ham et kort kram, inden hun slap helt. "Men! Første og fremmeste må vi få vores sager her i orden først. Få vores sovepladser klar, og indtage vores aftensmåltid, så vi har styrke til at rejse ved morgengry"

You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 20.04.2019 22:27

Valkar rystede let på hovedet, "Elvere kan være mange ting, men sjældent har jeg hørt om at de vil nægte nogen af deres eget blod" svarede han upåvirket af hvad han antog var en skam for hende, bevares han havde aldrig selv lært den elviske tunge, samt det var noget der sjældent blev talt udenfor elvernes hjemland. "Men som jeg forstod det skulle du gæste en fra rådet? Hun kan måske være til hjælp?" det var trods alt en tanke værd, og så længe hun var inviteret ind havde hun en chance for at udnytte det.

Som Netrish talte nikkede Valkar forstående "Vished bringer ro som intet andet" tilføjede han, at ikke skulle gætte hvad der var der var hent, var en byrde der var fantastisk at smide fra sig. Forhåbentlig var det en han selv kunne få lov at smide en dag.

Modvilligt lod Valkar hende trække sig fra krammet, men et smil fandt han læber som det pratiske kaldte Netrish tilbage. "Hvis du vil stå for maden, skal jeg nok ordne sovepladserne" foreslog han med en let rysten på hovdet, det lod til at samtalen var ovre for nu.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 20.04.2019 23:06

Netrish nikkede langsomt. Når det kom til elverfolkets gøren og laden, måtte hun sande at han nok var mere vidende end hun selv. "Jeg tror hun ville se det som sin pligt. Hun var hvert fald ganske ihærdig med sine rettelse ved vores korte møde" kommenterede Netrish, og de svage trækninger af en grimasse gled over hendes ansigt. Et ellers sjældent syn på hendes normalt kontrollerede mimik.

Med et sidste taknemmeligt blik, og et nik til hans forslåede arbejdsfordeling, lod hun sig fordybe i det praktiske arbejde. Det var simpelt, og den faste, rutine opgave gjorde lidt for at distrahere hende fra hendes travle tanker. I sandhed havde tanken om at rejse mod Elverly ikke været noget hun reelt havde overvejet at gøre, ikke før den aften. At skulle ligge under for elvernes hån igen, som hun havde gjort det ved sit sidste besøg? Tanken havde næsten været for meget. Men nu var der lyspunkter i mørket. Hun havde sjældent skænket sine blodsbånd megen tanke. Menid og Yanis havde altid været hendes forældre, mennesker eller ej. Men den kvinde der havde båret hende, den mand der havde undfaget hende.. måske var de stadig derude?

Som Netrish færdiggjorde sin opgave, og vendte blikket tilbage mod Valkar, var hendes øjne fjerne. Hun rakte mad over til ham, og havde nær sat det hvor Azurian var flyttet hen, men nåde at stoppe sig selv med en overrasket lyd "Oh!". Netrish trak hurtigt maden til sig igen og sukkede opgivende af sin egen uforsigtighed, inden hun rakte den ordenligt over til Valkar i stedet "Her. Der er mere hvis du har brug for det" bød hun, og lod sig trække tilbage ind i nuet igen, med en forsigtig, mild mine.

You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 20.04.2019 23:39

Med mild hånd gav Valar hendes et klem, det lød ej som en detalje hun havde brudt sig om "Jeg er sikker på hvis du ønsker at lærer sproget vil det komme til dig" lød det forsikrende, han var i sandhed sikker på at hun ville kunne løfte den byrde der fulgte hendes nu valgte vej. Ord ville næppe være hvad der besejrede hendes vilje.

At redde op var simpelt, men noget velkendt ved det han ej fandt i hans dagligdag, om det var et levn fra hans tidligere liv.
Om det var årsagen til at han yndede at lave andre gøre den salgs for ham, var ham uvist, at det var under ham var hvad han plejede at fortælle sig selv, men sandheden var nok nærmer at han ikke ønskede at mindes om det uvisse.

Et fjernt blik ville let være blevet erklæret ligegyldigt, men blandet med uforsigtighed samt kommende fra en af de mest fattede kvinder han kendte, tvang det det Valkar til handling. "Jeg takker, men er alt vel? Du virker.. fjern?" lød det med en stemme bærende bekymring og forundring. Han kunne ikke mindes at have oplevet hende således før.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 21.04.2019 12:25

Valkars tiltro til Netrish evner varmede, og styrkede hendes beslutsomhed. Hun havde lært andre sprog der havde faldt hende mindre naturlig, og selvom Askfeys rettelser havde skåret dybere end Netrish nogensinde ville indrømme, for andre eller sig selv, så havde hun troen på, at hun kunne overkomme sine vanskeligheder.

Netrish satte sig til rette med sin egen potion af maden, og som hun hævede blikket for at møde Valkars, var hendes ansigt igen den rolige maske der var hende så velkendt. "Det har det fint, tak" svarede hun, men hørte selv hvor hult det klingede. "Der er blot.. mange tanker der fylder mit sind. Skjoldet jeg bar holdt mig nok fra at se meget af verden som den var, men det beskyttede mig også. Så selvom jeg ønsker det, så er tanken om at sænke det stadig ubehagelig" uddybede hun, og underdrivelsen var ikke til at tage fejl af.
Hun var skrækslagen. Minder som hendes distance havde holdt hende sikker fra så længe pressede sig på, og deres sande grusomhed var noget hun ikke viste om hun var klar til at stå til ansigt med.

"Måske du vil fortælle lidt, om et eller andet? For at holde mig distraheret for en stund?" bad hun så stille.

You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 21.04.2019 13:29

Som en forsikrende gestus fandt Valkars hånd Netrishes og gav den et lille klem, som hun indrømmede at hendes tanker i sandhed var et andet sted. "Jeg forstår, at stå uden sit værn kan være meget ubehageligt" en følelse han kunne nikke genkendende til. Det skar ham i hjertet at hun skulle føle sig så blottet, samt tvivlenede på hvad der nu skulle ske.

Hendes spørgsmål formåede at tage ordne fra ham, normalt var det at tale om ting noget der faldt Valkar ganske naturligt, men han havde så længe skjult for hende hvad han havde gjort, evigt søgende efter et tidpunkt der kunne være det rette at dele sandheden. Men ak han måtte sande at han havde passeret det tidspunkt for længe siden.
Så i et øjeblik stod han bundet mellem at gøre det rette, eller skærme hende for smerten endnu en stund.
Lukkende øjnene for blot et øjeblik, fyldtes hans lunger med luft og hans hjerte med mod.

"Netrish... Jeg er nødt til at fortælle dig noget, modsat de mænd du mener du har svigtet, er jeg en mand der har svigtet dig" Sorgfulde brune øjne søgte hendes blå. "Siden jeg vendte tilbage til livet har jeg nært levet et liv, modsat af de historier fra mit første, jeg.. jeg er ikke den mand du tror jeg er" Sukkede han stille, hans hænder samlet i sit skød, med hans blik der på. "En del af mig ville ønske at jeg var, at jeg kunne være den mand du ser mig som, men det fortjener jeg ikke, og du fortjener en der er bedre end jeg. Men jeg kan ikke bærer tanken om at du skulle rejse i verden drømmende om min favn, baseret på løgne og bedrag"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 21.04.2019 14:39

Netrish viste allerede inden Valkar sagde hendes navn, frem for hendes kælenavn som han ellers flittigt havde brugt, at dette ikke ville blive den distraktion hun havde håbet på.
Valkars først ord fik nært Netrish til at modsige ham på stedet, men der var noget ved hans blik der bød hende tie, og lade ham fortsætte.
Netrish lyttede, og som Valkar talte blev hendes rolige maske mere stram, hendes blik vekslende mellem bekymring og beslutsomhed.
"Hvad du har gjort ændre ikke på den godhed du har vist mig" hendes blik flakkede kort "Men det forklare din modvilje mod idéen om at du er Helten Tordenklinge" hun lukkede øjnene kort, og da hun åbnede dem igen, havde tvivlen fyldt dem.
Roligt og fattet satte hun maden fra sig. "Jeg går ud og ser til hestene." erklærede hun kontrolleret, men hendes øjne viste den tumult der blæste i hende, og den tog kun til for hvert øjeblik der gik. Hun rejste sig for at gå.

Hun havde troet på hans godhed, selvom han havde virket så modvillig. Og nu havde han selv bekræftet at han ikke var den hun havde troet, at han ikke kunne være den helt. Men først nu. Havde han han håbet at opnå noget med at vente? Eller havde hun simpelthen virket så naiv og skrøbelig, at han ikke have nænnet det?

You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 21.04.2019 15:02

Hele Valkars væsen ønskede at modsige hende, slynge flere beviser og tilståelser frem for at male ham selv i et værre lys. Men hun havde ret, hans gerninger havde været af godhed, et ønske om at hun fik det bedre. Nok havde han slået skår i hvad de have bygget sammen, men måske var det muligt at danne noget af resterne.
En følelse af magtesløshed spredte sig gennem ham, som hun gjorde mine til at forlade ham med ophøjet ro. Han havde før ladet chancen glide gennem fingrene på ham, en fejl han ikke ønskede at gentage.

"Vent" bød han hende stille, som hans blik bedende søgte hendes åsyn. "Jeg forstår at min tilståelse er selvisk, barnlig og ej retfærdig, men du har ret... " Stille knugede hans ene hånd, frustrete over hans egen tåbelighed. "Den godhed jeg har vist dig har kommet fra mit hjerte, jeg forklare gerne mine handlinger hvis du ønsker det, men hvad vi havde var sandt... hvad jeg føler for dig endnu er stadig ægte" Han håbede af hele sit hjerte at hun kunne hører sandheden i hans ord, at de ville få en chance for at bygge noget nyt af deres skår, der ej var baseret på spejle og røg.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 21.04.2019 15:30

Den ophøjede ro Valkar så, stak ikke dybere end hendes hud, men var i sandhed en maske over den tumult der rasede i hendes indre. Hendes tvivl blev bare stærkere, som hun stoppede og lyttede til Valkars ord, uden at vise ham sit ansigt.

Et langt øjeblik stod hun blot, urokkelig som sten, inden hun endelig, efter var der virkede som en evighed, satte sig igen, hendes blik fast, men varsomt. Alt hendes tvivl var, når det kom til stykket, drevet af alle de ting hun ikke viste, og hendes hjerte bød hende i det mindste at kende sandheden, selvom en del af hende skreg på blot at ligge den smerte Valkars bedrav havde bragt fra sig, sammen med ham.

"Så fortæl... fra begyndelsen" bød Netrish ham, og det var en kamp for hende at holde sin stemme fra at skælve. Hvor han mente begyndelsen var, viste hun ikke.. Men hun havde svært ved at tro det startede hvor hun havde mødt ham. For selv det møde bragte hende tvivl nu. Kunne hun virkelig være sendt af rival der blot søgte at svække hans navn? Og kjolen. Hun havde set Opalslottets frue i lignende kjoler i sin tid på slottet, men ikke skænket det megen tanke.. før nu.

You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 21.04.2019 16:17

Efter at have ventet hvad det føltes som en uendelighed fra at han havde delt hans sidste ord, lod det til at skæbnen ville dem en chance mere, eller måske blot give Valkar en chance mere. Et tyst nik var det første svar der blev delt, mens han fyldte hans lunger atter engang med luft, for at fortælle det fra begyndelsen ville ikke just være let, og ej heller en kort fortælling.

Med åbne øjne startede hans fortælling. "Det førte minde jeg har har er at vågne op i en grav, med et tag som is, krystaller liggende omkring mig. Kulden og forvirringen over ej at vide hvor, eller hvem jeg var det mest slående, men jeg var ikke alene, en kvinde med hår sort som ravnefjer og øjne lysende lilla var i kammeret med mig, hende og hendes samling af tjenere. Hun præsenterede sig som Jezebel og fortalte at hun var kommet for at hente mig, for at lede mig på rette vej" Ordne kom lettere til ham end han havde ventet, for dette var første gang at han var ved at dele sin historie med en anden, selvom tanken skræmte ham, alle de planer han satte overstyrs for noget så simpelt at rette en ugerning.
"Siden jeg ikke vidste bedre og ej heller så andre muligheder, fulgte jeg kvinden til hendes mester hun lovede ville bringe de svar jeg søgte. Her blev jeg fortalt en ganske anden historie om Valkar Tordenklinge, en mand besat af at vinder personlig hæder og tilrane sig guld for egen vindings skyld, og ud fra hvad jeg havde set i graven kunne det sagtens være sandt" fortsatte han. Han huske selv de skrifter han havde fundet efterladt af andre riddere fra hans tid, deres syn på ham havde været alt andet en rosenrødt.
"Så jeg levede som den mand jeg hørte historier om, og gjorde tjeneste hos min nye herre..." En indrømmelse der var ganske bittersød. "Jeg tjente ham i mange år, før at jeg proklamerede at jeg ej længere behøvede ham, eller hans hjælp for at sætte mit mærke på verden. Kvinden der havde fundet mig dengang havde ligeså valgt at frasige sig sine bånd og vi fortsatte som rivaler... Vores tidligere herrer ej tydelig i vores gøren, men altid en skygge i baggrunden"

Valkar holdt en kort pause afventede om hun havde spørgsmål, før han fortsatte "Mange år går, hvor jeg og Jezebel prøver at forpurre hinandens planer, og det er i et af disse forsøg at din rejse bliver drejet mod Opalslottet" endelig nåede han til hvor deres skæbner mødes. "Tanken var.." han sank en klump "At du var givet som underholdning, men af hvad jeg troede var et forsøg på at redde mit ry, ser jeg nok nu nærmere var sympati..." hans hjerte hamrede, hvor ordne var kommet let til ham før var de nærmest som ufærdigt stål, men samtidigt bløde som vådt ler. "Jeg kender til Thanos, han har haft arbejdet for mig og min tidligere herrer, men at hører hvilken udåd han havde budt dig..." atter engang knyttedes hans hånd i vrede og frustration "Kunne jeg ikke nænne at blot lade stå til..."

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 21.04.2019 17:12

Netrish lyttede, hendes udtryk uforandretligt. Selv hendes øjne, der normalt afslørede hendes indre bedre end nogle ord kunne, var blot fattede og rolige som han fortalte. Hun afbrød ham ikke, eller stillede spørgsmål mens han talte, men ventede til han havde talt ud, og der ikke var flere ord for ham at famle efter.
Netrish viste ikke hvad hun havde forventet, men blev overrasket over at han startede helt fra sin genopstandelse. Hans ord derom forklarede dog hvorfor. Han var blevet vildledt fra starten, manipuleret fra den rette sti og sit sande kald! Men Netrish udtryk mildnede ikke, for der var samtiddig noget ganske bekendte ved beskrivelsen af denne kvinde, Jezebel.

"Du har ret. Du er ikke den mand jeg troede" begyndte hun langsomt "Og jeg formoder min skæbne havde set markant anderledes ud, havde jeg ikke været tung med barn da jeg blev slæbt for din dør" erkendte hun med et snært af bitterhed ved hendes tone. Skulle hun være taknemmelig for Vargas, der havde tvunget hende til at holde barnet så længe?
"Thanos er en ond mand, men den udåd han bød mig var ikke unik, eller synderlig grusom for hans væsen. En ting du må have vist, med jeres.. historie" konstaterede hun tørt. Hun mærkede en sjælden vrede tage rod i hendes mave. "Så dette var blot første gang du blev konfronteret med resultatet af dine gerninger? Alt dette fordi du følte sympati for mig?"

You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 21.04.2019 17:51

En del af Valkar havde forventet at dele sin historie ville bringe ham, og nu så han hvor naiv den tanke havde været. Følelsen var langt mere lig at blive målt af gudinden hun tjente, og han følte sig på ingen måde værdig til at være i hendes selskab.

Stilheden før hun talte var slående, regnen udenfor havde stoppe, som verden selv holdt vejret i spænding over hvad der mon ville ske næst. Hendes ord skar dybt men sandfærdigt, han havde ageret tåbeligt, ukarakteristisk for den han havde været, nej de mænd han havde været. Hun havde været med til at ændre ham, men hvordan kunne han forklare det uden at slå flere skår? "Om den havde været anderledes kan jeg ej sige, men jeg tvivler..." startede han stille "Thanos er en af de mænd jeg håber forsvinder, ej blot fra tidligere tider, men ligeså fordi at jeg mener at verden fortjener at være ham foruden" Vreden der boblede i hendes indre var slet skjult for ham, og hans hjerte sank velvidende at han var årsagen dertil.
"Jeg ønsker ikke at lyve, for nej det var ej første gang. Men det ændrede mit syn på sagen, jeg er hverken Valkar Tordenklinge, ej hel Valkar Syndens Prins. Jeg er en mand der har lavet mange fejl , der forsent prøver at rette dem, og er ligeså umådeligt ked af at det har måtte lide dig overlast..." Passende med at de sidste ord forlod hans læber, løb først en tårer langs hans kind, hastigt efterfulgt af flere. Han havde kun en enkelt gang før følt sig så fortabt i hvem han var, og hvad han skulle gøre.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 21.04.2019 18:21

Netrish holdt Valkars blik som han fortsatte. "Men alligevel lod du ham fortsætte" ordrene kolde og hårde som stål. Valkar havde kendt Thanos længe, og kendt til hans karakter, og alligevel havde han intet gjort for at stoppe ham!
Et suk undslap Netrish. Hun var ilde sat til at bebrejde ham der, for hun havde ligeså kunne gøre mere.. Men Thanos tid var ikke endnu. Hun kunne blot håbe på den blev smertfuld og ensom når den kom.

Netrish følte sig forrådt, som den sikre havn hun endelig havde fundet, blev revet væk fra hende igen, netop som hun endelig havde fundet en måde at acceptere hendes liv og situation på..
Og dog kunne hun ikke finde det i sig selv at bebrejde Valkar. For hvad han havde gjort for hende, sagt til hende, var ægte nok. Han havde reddet hende, om end det havde været hans første gode gerning siden hans genkomst.

Netrish bød sig selv ikke at dømme ham for hårdt, for som forkynder af Kiles bud, var hun en spirituel vejleder for de fortabte. Også selvom sandheden nærmere lå ved, at hun stadig ikke ønskede at se ham lide. Hans tåre skar i hendes hjerte, men hun holdt det fra sig ansigt, som altid.

"Når vi når vores destination, rejser jeg videre mod Elverly" erklærede hun endelig, og mødte hans blik "Og når vi en dag mødes igen, vil jeg se frem til at lære den sande Valkar at kende". Hun ville ikke dømme ham for hans tidligere liv, eller for den mand andre havde gjort ham til. I sandhed kunne hun ikke dømme ham overhoved, for den Valkar hun havde kendt, var intet andet af overlappende skygge fra hans tidligere liv. Netrish viste dette ikke var nogen lille opgave, og ikke noget der ville ske fra den ene dag til den anden. Resten af deres rejse sammen ville uden tvivl blive akavet, og tavs.
Men hun havde håb. Håb for at han ikke blot ville falde tilbage til sit vandte jeg, men at han ville finde en ny sti, en sti der var hans.

You got what everybody gets. You got a lifetime.

1 2 3

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 2

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

20

4.708

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Et skridt på vejen fremad

Valkar

Netrish

Valkar

Netrish

Valkar

Netrish

Valkar

Netrish

Valkar

Netrish

Valkar

Netrish

Valkar

Netrish

Valkar

Netrish

Valkar

Netrish

Valkar

Netrish

Gæst