Men det var så en anden ting at opleve en regn af fisk. Automatisk havde hun løftet sine arme op over hovedet som beskyttelse og havde krøllet sig sammen af refleks af at have den våde og slimede næring glide ned over hende og lige daske hende en gang eller to i hovedet. Men så snart det var ovre peppede hun frem igen. Sænkede armene og så op på sin nye ven med store forundrede øjne. Så til som en helt håndfuld fisk blev slugt i én enkel mundfuld, og hendes øjne syntes næsten at blive større.
Så straks med de blå perleøjne rettet tilbage mod hende, så hun også væk igen for i stedet at holde mere fokus på maden, hun var blevet givet. Havde hun været udsat for mere civiliseret stimuli ville hun nok have følt en ubalance i mængden af gaver, de hver havde givet hinanden. For indtil videre havde trolden fået en slatten kanin. Og hun havde allerede gumlet sig væk fra rumlende maver i overmodne æbler, og nu ville hun kunne fylde sin favn med det bedste, hun ved! Hvem end han var, så var han bestemt ikke helt galt.
Pludselig landede en dråbe ad vand hende hårdt på næsen, hvilket selvfølgelig fik hende til at ryste voldsomt på hovedet. Det havde ikke bare været en dråbe fra håret, der var blevet vådt tidligere, men det kom meget længere oppe fra. Og som hun så mod himlen, der havde taget en grålig farve bag trætoppene, blev hendes ansigt mødt af endnu mere kolde dråber der begyndte at falde som havde nogen punkteret skyerne med en nål.
Regn var ikke unormalt i Dunkelskoven. Og hun var nok mere vant til at begive sig i det end nogen anden, men alligevel var hun stadig ikke helt så vild med det. Det var koldt! Og det gjorde hendes hår tungt lige som en tur i søen. Fluks samlede hun de tre fisk op i sine arme og pilede instinktivt hen mod giganten. Møvede sig uden at spørge om lov eller lignende ind mellem hans arme og med hans krop buet fremover, søgte hun i ly hos ham så godt som hun nu kunne. Hun dumpede ned at sidde i takt med at de glatte fisk gled ud af hendes favn. Og med benene lagt i en smidig skrædderstilling greb hun om den første og satte sit skarpe tandsæt ned i den. Råt. Lige som hun kunne lide det.
