Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Hun blev aldrig givet et officielt navn.
Kaldet: ”Vanskabning”, ”Dæmon”, ”Bæst”.
Køn: Kvinde
Alder: 13
Fødselsdag: 2. januar
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Ingen.
Erhverv: Intet.
Nuværende levested: Omrejsende - Midnatsborgsruinerne i Dunkelskoven.
Race: Blandingsrace - Menneske og Blandingsrace
Uddybende om race: Gadekryds er et godt ord for at beskrive, hvad Bæst er. Med en biologisk mor med sin egen mor værende barn af både et menneske og en mørkelver og en dæmonisk far, samt en biologisk far, hvis forældre bestod af et menneske og et halvdyr, bærer hun derfor alle disse gener.
(⅜ menneske, ¼ halvdyr, ¼ dæmon, ⅛ mørkelver)

Udseende

Højde: 144 cm
Vægt: 27 kg
Hudfarve: Hun har en lidt besynderlig teint, der af nogle vil kunne beskrives som ’beskidt’. Den ligger som en mellemting mellem grå og brun(greige), som er hun dækket af en skygge. Men i ordentlig soloplyst belysning kan en rødlig undertone fornemmes. Ligeledes ved hendes tær, finger og ørespidser famler en sagte rød-lilla nuance ind med resten.
Hårfarve: Lysblondt.
Hårstil: Bæst har aldrig igennem hele sit liv klippet sit hår, så det har groet sig ufatteligt langt. Lokkerne når et godt stykke ned forbi hendes fødder og bliver slæbt hen ad jorden. Der er nogle totter hist og her, som er kortere og skæve efter at have fået dem i klemme i alt fra træer og buske.
Øjenfarve: Gennemtrængende gule. De kan næsten virke gyldne bare uden varmen fra røde og orange farver, og står i skarp kontrast til hendes hudfarve. Særligt i mørket, hvor de lyser svagt op.
Kropsbygning: Bæst er bygget som et barn og der er ingen tvivl om, at hun ikke er højt oppe i alderen. Hun er flad som et spinkelt drengebarn med et par overraskende bredde hofter. Det er ikke svært at se, at hun er underernæret med sine ribben tydelige for en hver at se, hvis blot hun trækker vejret. Hun har ingen synlig muskelmasse og det eneste sul på hendes krop har lagt sig om hendes lår, der alligevel er tynde nok til at skabe et naturligt mellemrum mellem dem.
Andet:
Ører: Taget i betragtning, at hun elvergenet langt fra er det dominerende i hende, kan det virke mærkværdigt, hvordan hendes ører er så lange og spidse, som en fuldblods. Dog er det en lille størrelse større, som skulle man tro lidt trold også er i hende.
Vinger: Fra hendes skulderblade vokser der sig et par små vinger dækket til med kridhvide og bløde fjer, som hun modtog takket være fugleblodet i hendes årer til, trods for deres tætte sammenligning med en engels. De kan ændre størrelse, så som at blive store nok til at kunne bære hende, men hun beholder dem som regel små for at de ikke er i vejen, da hun hverken kan få dem til at forsvinde eller trække dem ind i ryggen.

Magi

Magisk evne (1): Nåle.
Bæst kan fremtrække utallige små nåle fra hver huddækkede overflade af hendes krop. Nålene er godt nok ikke mere end en halv millimeter tykke og en halv centimeter lange, men de er meget sparke og ubøjelige som metal, så de vil meget nemt kunne punktere igennem hudlagene. Selv om at nålene står tæt opad hinanden, er det mest af alt en forsvarsmekanisme og kan derfor ikke påfører stor eller voldsom skade men blot virke som en smertende advarsel om, at ikke komme for tæt på.
Hvis der er fysisk kontakt, som fx en hånd omkring hendes arm, er det hende muligt at nøjes med at kun fokusere nålenes fremtræden i det område, hvor hånden er placeret. Det samme gælder for kontakten mellem hendes fødder mod jorden eller håndflader mod bl.a. træer, så et hjælpemiddel til at hænge bedre fast. Men derudover kan hun ikke kontrollere specifikke områder og nålene vil bare dække hele hendes krop.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

At leve hele sit liv alene og udenfor de civiliserede rækker gør noget ved en. Bæst minder langt mere som et vildt dyr end det intelligent væsen, som hun har potentialet til at være. Hun har aldrig kendt til den verden, hvor hun oprindeligt burde høre til, og det kan ses på hende meget tydeligt. Hun har aldrig lært at bruge det talte sprog så som krystalisiansk, og ligeledes har hun aldrig lært at læse alle skrive, givet hun kun har set et minimalt antal skrevne ord.
Hun stoler ikke på nogen fuldt ud end sig selv. Hendes verden er baseret på overlevelse og de instinkter der hører dertil. Hun er som regel et ganske roligt individ - og et klogt et, taget ud fra dyriske standarder. Hun er både kreativt og taktisk tænkende, hvilket har gjort hende til en god jæger ude i det fri. Men så snart hun er provokeret eller føler sig truet, viser hun tænder og bliver utilregnelig. Det er ikke unormalt for hende at angribe, hvis hun bare føler den mindste fornemmelse af at være trængt op i en krog. Bliver hun dog overbevist bare lidt om, at der ikke er noget at knurre og være bange for, træder hendes nysgerrighed ofte frem i lyset.
Men når alt kommer til alt, så er hun trods alt blot et barn. Et barn der aldrig har følt den blide omfavnelse og omsorg fra en anden. Et barn der har måtte tilpasse sig uden hjælp eller forståelse.
Styrker:
- Både hendes hørelse og lugtesans er bedre end det almene menneskes.
- Hun ejer et set stærkt-trænede reflekser og balance.
- Hun kan flyve hvis nødvendigt.
- Hun er velvidende om hvilke planter der kan spises og ikke spises, samt hvilke effekter de forskellige ting har.
Svagheder:
- Hun er utrolig bange for ild.
- Hun er ikke meget stærkere end et barn, der har leget udenfor i træer siden spæd.
- Hun er ikke fagligt lært. Overhoved.
Elsker:
- Fisk.
- Når nætterne er behagelige og lune.
- Lyden af en brise igennem trætoppe.
Hader:
- At have sit ansigt under vand.
- Ild og andre ting, der gør ondt.
- At være iført tøj.

Baggrundshistorie

At tage det korte med det lange, blev Bæst født. Og ikke længe derefter blev Bæst efterladt. Der er ingen – særligt ikke den lille pige selv – der har haft nogen forståelse af, hvorfor hendes forældre ikke ønskede hende fra sådan en så tidlig alder. Hun måtte have været for meget af en vanskabning til at kunne blive elsket af sin egen mor. For hvem kunne elske et barn som hende?
At hun overlevede var et mirakel, som det var et mirakel at hun overlevede fødslen. Med så mange forskellige gener rørt sammen inde i sig havde chancen ikke været stor, til trods for at det var med stor mulighed hendes gener, der gjorde, at hun ikke døde af sult i løbet af den første uge. Eller at et glubsk dyr hapsede hende i en mundfuld.
Hun overlevede og levede som en fugl, der var faldet ud af reden. Alene med ikke andet end sit instinkt, der blev voldsomt påvirket af den civile isolation. At hendes krop kunne håndtere indtagelsen af råt kød var en stor fordel, for som et vildt væsen, nåede hendes tanker aldrig langt nok til at tænke frem til at tilberede det inden. Hvert imod blev ilden hendes værste fjende, da hun første gang stødte på elementet.
Fremmede havde begivet sig ind i Dunkelskoven. Ind på hendes territorium. De havde duftet så fantastisk af mad, at hun ikke havde kunne holde sig væk. Fremmede havde ofte dukket op før, men hun havde lagt mærke til, hvor forskellige disse fremmede så ud hver gang. Hun havde ikke været stor den gang, og hun gemte sig nemt i buskadset. Gemt væk i skyggerne og mørket af natten, udenfor radiussen af den brændende lyskilde, de hver bar for enden af en solid kæp. Hun havde ingen anelse om, hvad det var, men hun havde set det før, så det var ikke der, hvor hendes fokus lå, da hun sprang på mændene med tænder og klør.
Selvfølgelig var der blevet svunget rundt med faklerne, inden deres våben blev trukket, og ilden havde slikket sig op ad hendes nøgne hud. Straks havde hun hyldet i smerte og frygt byggede sig dybt ind i hende, idét hun havde bakket væk og stirret på den levende flamme, der tegnede streger i mørket, som det blev viftet fra side til side for at holde hende væk, indtil hun skyndte sig tilbage ind i skovens mørke for at ae om det forbrændte område med knurrende hykl. Ild var farligt.

Som årene gik kom der flere fremmede forbi. Flere af de underlige væsner. Men de var der ikke for hende, så konfrontationerne opstod kun, når det var hende der startede den for at etablere din dominans i området, hvilket resulterede i et virvar af slutninger. Nogle kom for at jage hende væk, som de jagtede skovens andre vilde dyr, der gjorde det farligt at gå igennem terrænet.
Kun én gang kom en gruppe med net og fælder specifikt for hende. Et cirkus – et freakshow for det besynderlige og sære – ville have hende indfanget. De ønskede at gøre hende til deres nyeste spektakel for at bringe flere tilskuere til deres fremvisninger. Et væsen der levede på grænsen til menneske og dyr. Hun var som modelleret til det formål. Men frem for at ende med Bæst i sit eget lille bur, endte det med at pigen fik flere liv på sig som blod under neglene. Og endnu mindre tillid til disse fremmede.


Familie: Ingen ville have hende.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel