Krystallandet
Krystal 09.09.2019 16:45
Da Alexander besvarede hendes råb med stilhed, vendte Nika sig om og så tilbage mod den anden varulv som så småt var sakket bagud, bærende på den tunge byrde. Hun skyndte sig hen til hans side, så hun kunne støtte ham det sidste stykke af vejen. "Du skulle have sagt, at du havde brug for en pause!" Skændte hun. Glæden ved fangsten var dog stadig i hendes øjne.De rundede det næste bakkedrag og Ulvehøj var inden for syne. Det lå godt skjult her - og man skulle vide, hvor man skulle vandre hen, og det var godt det samme, for det gik ikke, at hvem som helst stødte på ulvenes skjulested. Allerede én gang havde der været ballade, da en gruppe af landsbyboere havde forsøgt at jage dem ud. Det handlede om at holde lav profil.
Et glædesråb afbrød hendes tankestrøm. Et par af de yngre i klanen kom løbende, omringende Alexander og Nika, deres øjne store over fangsten. "Det er virkelig en stor hjort! Har I selv fanget den?" Råbte en ung varulv, som kun lige var påbegyndt teenageårene. Nikas læber skiltes i et stolt smil. De ville ikke sulte i nat.
