Roligt bevægede Deavás skalpellen frem og tilbage, som han opdagede at Cazimir fulgte hans bevægelser nøje. Imellem tiden rodede han rundt i lommen igen for at hive noget utydeligt frem. Deavás vendte blikket mod hans øjne, som han mente at det hele skyldtes en simpel afvisning. Han rystede svagt på hovedet og lagde sig ned over ham med et underligt smil på læben. Roligt førte han hænderne op til hans hoved, hvorfra han afslørede fingeren han havde i hånden sammen med skalpellen. ”Jeg er slet ikke interesseret i Dem på den måde, beklager at måtte skuffe Dem” lo han stille, som han ventede på at knægten atter ville åbne munden, så han kunne presse fingeren ned i gabet på ham. Den ene hånd holdt skalpellen mod hans hals og den anden lukkede sig roligt omkring hans mund, så han ikke kunne slippe af med fingeren.
