Valkyrie 21.04.2018 05:47
De uskyldige øjne, betragtede scenen der udspillede sig foran hende. Hun kunne næsten ikke følge med, eftersom alt virkede så uvirkeligt. Hun vidste ikke om hun skulle se væk eller blive ved med at kigge, dog til hendes held, så stoppede det endelig, da Ada gav et højlydt støn fra sig, i form af at hun kom ved Sol´s berøring, samt kærtegn. Da Sol løftede hovedet og kiggede mod Sky, kunne Sky ikke andet end at sænke sit hoved en lille smule, da hun sagde ordene. * Nej! aldrig *. Hun knugede sine hænder en lille smule, før hun mærkede nogen tage fat i sig, inden hun blev hevet væk fra mos sengen og fabrilsk prøvede at komme op at stå, inden hun blev hevet ind i et lille rum, hvor de tog en tyk jernlænke om hendes ankel. " Hey!? ". Hun tog fat i jernlænken og hev en smule i den, så den reslede.. dog da de forlod hende, sukkede hun en smule.
Her sad hun så.. alene og lyttede til lyden af dråber der ramte gulvet ude for det lille rum. Den fugtige luft havde gjort det svært for hende, at undgå at få en mild form for hovedpine, samt hendes hals var irriteret. Hun følte sig dog ikke våd, blot svedig og udmattet. Hun lagde sig forsigtigt ned og kiggede op mod loftet.. før hun lukkede sine øjne en lille smule. Hun ville prøve at samle kræfter.. hun halv sov, dog ikke i særlig lang tid, blot 4 timer.. længere tid sov hun ikke, før hun vågnede. Hun så sig forsigtigt rundt, i det hun strakte sig, så lydløst hun kunne, før hun gabte svagt og prøvede at lytte efter. Det lød ikke specielt til at der var nogle der rørte på sig og hun kunne også høre en form for snorken. * Så det nu! *. Hun lukkede sine øjne, i det hun prøvede at samle sig, samle sin energi, den smule hun nu havde opbygget, inden hun mærkede sin krop, langsomt begynde at rive sig fra hinanden indeni, inden hun gled hen og blev til sort røg.
Hun kunne dog mærke, at det krævede blot det ekstra af hende, at skille sig ad, eftersom hulen var rigtig fugtig og hun allerede kunne mærke, at det blot gjorde det endnu svære for hende, at bruge sin evne. Hun skillede sig ad og da hun blev til røg, kunne hun mærke kæden forsvinde, i det den blidt faldt ned på mosset. Hun gled langsomt ud af lokalet og kunne se svagt, ikke som når hun var menneske, men nærmest i form af varme syn, kunne man vel kalde det?. Hun fulgte den vej hun var kommet fra og fandt frem til spalten, før hun befandt sig selv udenfor. Hun lod sig selv glide et godt stykke væk, inden hun ikke kunne holde det mere. Der var end ikke gået 1 minut og det havde allerede været det hårdeste i hendes liv!. Hun lod sig langsomt samle igen, før hun faldt til jorden og rystede over hele kroppen af ren anstrengelse. Hun så sig svagt tilbage af, før hun prøvede at trække sine vinger ud, men var for svagelig til det lige nu. Hun rejste sig så hurtigt hun kunne, før hendes overlevelses instinkt kickede ind og hun begyndte at sætte i løb mod byen, så hurtigt hun kunne. Da hun endelig kom der til, så hun forvirret rundt, før hun sagde" Please en eller ande hjælp mig! ". Hun gik hen til det første hus hun så, hvor hun banket svagt på døren, før hun sagde " Please..! ". Hun frøs og følte sig som en istap. Hendes læber var så småt ved at blive blålig og hendes fødder kunne hun næsten ikke stå på, så kolde var de.