Falks læber blev til en smal streg, da Castien lød som om han gav hende en ordre. Ingen kunne beordre hende til noget som helst, og de skulle ikke engang tro at de kunne. Men hun havde alligevel tænkt sig at male videre, så hun rejste sig irriteret op og børstede det værste snavs af sin kjole.

"Vi er næsten lige høflige, hva," sagde Falk med et skævt smil, imens hun samlede sine ting sammen og forberedte sig på at male sin bror. "Vores mor går vist ikke så meget op i vores opdragelse på dén led." Falk vidste ikke om det var sandt, for Melissa virkede for eksempel altid ganske høflig, og selvom Sakse virkede kold, var han ikke ligefrem uhøflig.

"Skal jeg male dig, så du ser lidt høfligere ud, eller vil du gerne have at man kan se, at vi er i familie?" spurgte hun drillende, imens hun strøg penslen over lærredet i vilde strøg.

//Afsluttet efter aftale.