"Takker," svarede Eyad med et smil, og han lagde sig til rette og lukkede øjnene med et dybt suk. Det var længe siden, han havde ligget et så komfortabelt sted. Gulvet var blødere end de hjørner, han havde sovet i over de sidste par dage, og luften herinde var varm og velduftende. For første gang i lang tid faldt Eyad i søvn uden at fryse, uden at have ondt og uden at bekymre sig. Det er var resterne af et lille smil på hans læber, da han faldt hen.

Eyad vågnede et par timer før daggry og strakte sig. Det var længe siden, han havde sovet så godt, og han tillod sig selv at blive liggende et par minutter, inden han endelig satte sig op. Det var stadig mørkt udenfor, og selvom Eyad virkelig ikke havde lyst til at gå, så vidste han også, at han ikke kunne blive. Margareta kunne få seriøse problemer, hvis det blev opdaget, at hun skjulte en fyr på værelset, og ovenikøbet en elver. Eyad ville ikke risikere noget. Det var slemt nok, at han kunne komme i problemer; han ville ikke trække hende med sig. 

Så Eyad rejste sig stille og strakte sig igen. Han rullede tæppet, som havde havde sovet med, sammen og tog det under armen. Det ville hun nok ikke savne. Hurtigt og forsigtigt, så hun ikke vågnede, lænede Eyad sig ned og kyssede Margaretas pande, før han lirkede vinduet åbnet og smuttede ud. Hvis han var heldig, kunne han slippe uset ud af byen.

//Tak for en sjov tråd! Eyad bliver desværre snuppet af vagterne, og han ender i gabestok på torvet. Jeg skriver en reaktionstråd på et tidspunkt, hvis du har lyst til, at Margareta skal komme forbi ham :)

//OOG: Hov vidste ikke når man trykkede afslut at der skulle skrives igen, sorry xD//